Bøger om Populisme

I 2011 skrev Ove K. Pedersen Konkurrencestaten, hvori han beskrev, hvordan betingelserne for velfærden har forandret sig. Fra at løfte arbejderklassens levestandard skal velfærdsstaten nu i højere grad optimere alle borgere, så Danmark kan begå sig i den internationale konkurrence. Siden er konkurrencestaten blevet samlebetegnelse for nedskæringer, effektiviseringer og stressede borgere som fodsoldater i vækstens tjeneste, mens Ove K. Pedersens bog er blevet heftigt diskuteret.Nu svarer Ove K. Pedersen igen.I Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion forklarer han, hvorfor konkurrencestaten er en videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten. Han redegør både for konkurrencestatens opståen og for den værdi- og idékrise, som den har ført med sig. Løser vi ikke den krise, kan vi tabe trygheden og velstanden på gulvet, siger han.Anmeldelser"Bogen er stærk.. Ove Kaj Pedersen skriver sine essays med et imponerende vingefang og stor indsigt." – Weekendavisen"Overkaj strikes back" ★★★★★ – Berlingske"Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten er samfundsanalyse, når det er bedst" – ★★★★★ – Altinget★★★★★ – GymnasieskolenBogen er en lærd, lærerig, engageret og normativt motiveret historieskrivning om den danske samfundsmodels rødder og aktuelle legitimitetskrise - tilsat et forsøg på at vise en vej ud af krisen. " – Djøfbladet"Det er en meget oplysende bog, Ove K. Pedersen har skrevet med Reaktionens tid." – InformationOve K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, professor emeritus i komparativ politisk økonomi og har publiceret en lang række bøger på dansk og engelsk, bl.a. den indflydelsesrige Konkurrencestaten (2011) og Markedsstaten (2014), men også The National Origins of Policy Ideas (2014), ligesom han er bidragsyder til Konkurrencestaten og dens kritikere (2017).

Vi kalder i flæng folk fra højre og venstre for populister – Brexitfortalere, flygtningekritiske politikere, der kræver lukkede grænser, alle dem, der hævder at tale folkets sag. Men hvad er populisme? Jan-Werner Müller leverer med sin lille, skarpe bog den bedste forklaring på populismens fremgang – fra Trump i USA over Marie le Pen i Frankrig til Viktor Orban i Ungarn. Populisme kan nemlig ikke bare bort- forklares som tabernes protest, demagogers spil på befolkningens fremtidsangst eller vælgernes idioti. Populisme, argumenterer Müller, er først og fremmest kendetegnet ved forestillingen om folket som en entydig moralsk størrelse. Dernæst ved at alle andres holdninger afvises som ufolkelige. Det er det sidste, der gør populismen anti-demokratisk. “Populisme er ikke bare anti-liberalt, det er anti-demokratisk – det er den permanente skygge som hviler over repræsentativ politik. Det er Jan-Werner Müllers argument i denne strålende bog. Der findes ingen bedre guide til vor tids lidenskabelige populisme.” - INTERNATIONAL NEW YORK TIMES

”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.

Den stigende højrepopulisme er ingen gåde. Vi bad selv om den, da vi nægtede at se konsekvenserne af den stigende ulighed og utryghed i øjnene. Så hvad er venstrefløjens svar? Måske er svaret ikke antipopulisme. Måske er det på tide, at venstrefløjen kommer ud af sin handlingslammelse, kommer i kontakt med de visioner, vreden og magtkritikken, der har skabt vores samfund og giver populismen en strategisk omfavnelse. Det populistiske manifest er et progressivt bud på en mobiliserende venstrefløjspopulisme, der kan modsvare den højredrejning, vi oplever i Europa i dag. Åsa Linderborg er kulturchef på Aftonbladet, historiker og en markant skik- kelse i den svenske offentlige debat. Hun slog igennem som forfatter i 2007 med den selvbiografiske skildring af sin far Mig ejer Ingen. Hun er desuden fast klummeskribent for Dagbladet In- formation. Göran Greider er chefredaktør for det svenske dagblad Dala-Demokraten og har siden sin forfatterdebut i 1981 udgivet over tredive bøger: poesi, debat og biografier.

Hvordan kan venstrefløjen vinde Dansk Folkepartis arbejdervælgere tilbage? Det er det centrale spørgsmål i Populismens klassekamp. Gennem de seneste årtier har arbejdervælgerne i tiltagende grad flyttet sig mod Dansk Folkeparti og højrefløjen, mens venstrefløjen i større og større udstrækning udgøres af højtuddannede akademikere. Mellem de to samfundsgrupper udspiller der sig en kulturel klassekamp, som omhandler deres radikalt forskellige livsstile og værdier – ikke mindst i forhold til udlændingepolitikken. Populismens klassekamp undersøger denne kulturelle klassekamp og forsøger at forklare, hvorfor splittelsen mellem arbejderklassen og venstrefløjen er opstået, og hvordan den kan forsones. Bogens forfatter forsøger også at vise den oversete sandhed i populismen: Ved at undersøge den indignation og utilfredshed,som populismen udspringer af, kan vi lære meget om ulighederne i vor tids globaliserede klassesamfund. Det sker bl.a. gennem en række interview med DF-vælgere om den stigmatisering, de mærker fra omgivelserne, samt om, hvordan de selv ser på venstrefløjens politikere og vælgere. Kristian Thorup er cand.soc., skribent og debattør, bl.a. i Dagbladet Information.

“Generelt en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser […] Bør anskaffes i de fleste biblioteker der ønsker aktuel litteratur” – Dansk BiblioteksCenter (DBC) om den første udgave af Verdens Magter (2014)Verden er under forandring - men hvem bestemmer, hvor udviklingen går hen? En række af Danmarks mest vidende eksperter analyserer verdens syv mest magtfulde nationer. Hvert kapitel indeholder et historisk rids, en indenrigs- og udenrigspolitisk analyse samt et portræt af landets leder. Bogen - der blev udgivet første gang i 2014 - er blevet gennemgribende opdateret i lyset af de store begivenheder siden - fra Ukrainekonflikten og flygtningekrisen over Brexit og Trumps sejr til Merkels genvalg i efteråret 2017.

talia. Italienske historier, kulturer og identiteter fra år 1000 til i dag er en indføring i Italiens kulturhistorie.I Danmark er der en stor interesse for Italien. Mange har rejst i Italien og har allerede et kendskab til landets store kulturarv. Det er dog ikke altid lige let at forstå Italiens lange og meget sammensatte historie. Det vil forfatteren gerne rette op på ved at give sit bud og invitere læseren ind i et stort materiale, der er samlet op og analy­ seret gennem mange år som underviser og forsker i Italiens kultur, historie og samfundsforhold.Bogen er delt op i tre makroperioder: 1. De mange Italia’er, 2. Nationalstaten Italien, 3. Italien som et land i Vesten og i EU. Faserne ligger ikke bare i forlængelse af hinanden, men de griber også over­ lappende ind over hinanden. Bogen kan læses som en sammenhæn­ gende tekst, eller læseren kan vælge de afsnit, der især måtte have interesse.Bogen er drevet frem af en nysgerrighed efter at vide, hvordan mennesker i et bestemt tidsrum organiserer et bestemt territorium og omdanner det naturgivne til kultur og samfund. Den undersøger også de tanker og motiver, der har ligget bag de skiftende måder at indrette sig på. Blikket er dansk. Det giver bogen et træk af dialog hen over Europas grænser.Forfatteren er Gert Sørensen (1948), dr.phil., der i dag er senior­ forsker på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og som igennem årtier har skrevet bøger og artikler om Italien og kommenteret aktuel italiensk politik i danske medier.

Alle snakker om det. Men hvad er det, vi taler om, når vi taler om folket? I Folket præsenterer filosofferne Kristoffer Bayer og Silas Marker, gennem tænkere som Platon, Hobbes og Rousseau, læseren for, hvordan der fra antikken og frem til i dag er blevet udkæmpet en voldsom kamp om fortællingen om folket. Bogens to forfatterne viser, hvordan der forsat kæmpes om begrebet og hvordan politikere og politiske bevægelser som Inger Støjberg, Men in black og nutidens højre- og venstrepopulisme bruger begrebet i dag til at skabe nye fortællinger om, hvem folket er – og hvem der ikke er en del af det.Folket henvender sig til alle, der godt kunne tænke sig, at få skærpet sit blik for de fælles træk i nutidens populistiske bevægelser og det liberale repræsentative demokrati. Og den demonstrerer hvordan spørgsmålene fra den politiske filosofiske tradition stadig kan være nøgle til at forstå vores samtid: Fra den antikke filosofi til traktor-demonstrationer og mink-sag, fra oplysningstidens politiske tænkere til Kaare Dybvad Beks og Alex Vanopslaghs facebookopslag.Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, skriver om bogen:"Folket er et dunkelt og magisk begreb, der får ting til at ske og andet til at forsvinde. Dette er den første bog, der går i dybt ned i begrebet, dets historie og logik, og forklarer, hvordan magien virker. I en tid fyldt med referencer til 'folket' er denne bog uomgængelig."

Et forrygende og foruroligende portræt af den mand, der formåede at tyde sit lands drømme og udnytte dem til sin egen fordel.Hun er Donald Trumps erklærede yndlingsfjende blandt journalister. Få forstår ham bedre end hun, og ingen har i højere grad påvirket mediedækningen af den amerikanske forretningsmand, der i 2016 blev valgt som USA’s 45. præsident. Maggie Haberman har fulgt Donald Trump på sidelinjen, først som tabloidreporter på New York Post og senere som korrespondent for The New York Times. Trump selv kalder hende for ’sin psykiater’. I denne bog fortæller hun hele historien – opblomstringen af hans karriere som ung forretningsmand i New York City, skabelsen af Donald Trump som fænomen, hans politiske virke, hvor han formåede at tryllebinde store dele af den amerikanske befolkning - og nu, hvor han med vind i sejlene arbejder på sit politiske comeback i håbet om at generobre det højeste embede i USA. Hvad driver Trump? Hvem er de mennesker, der banede hans vej til magten? Og hvad kan forhindre ham i at blive præsident igen? Bogen tegner et forrygende og foruroligende portræt af Donald Trump og magtmaskinen bag ham – og samtidig et portræt af det land, som han ændrede for altid.”Dette er bogen, som Donald Trump frygter mest af alt” Axios Maggie Haberman regnes som en af de bedste undersøgende journalister i USA. Hun har arbejdet som reporter for New York Post, New York Daily News og magasinet Politico. Siden 2014 har hun været politisk korrespondent for CNN og blev korrespondent i Det Hvide Hus for The New York Times i 2015. Hendes omfattende viden om Donald Trump, hans karriere, metoder og hans organisation har befæstet hendes ry som en af hans skarpeste kritikere. I 2018 vandt hun Pulitzerprisen for at afsløre Trump og hans rådgiveres forbindelse til Rusland.

Klimakatastrofen, politisk populisme og den voksende økonomiske ulighed er nogle af tidens største udfordringer. Det virker næsten umuligt, og ligefrem utopisk, at vi som individer skulle kunne stille noget op imod dem. Vend tidevandet er et opråb til, hvordan vi med udgangspunkt i Rosa Luxemburgs værker og Hannah Arendts tænkning kan gøre oprør, ændre kurs og yde modstand.Med udgangspunkt i de seneste års folkelige demonstrationer og omvæltninger – de gule veste i Frankrig, den internationale klimabevægelse og modstanden mod politisk populisme i store dele af den vestlige verden – ser filosof og forfatter Joke J. Hermsen i dette essay på, hvordan vi med hjælp fra Rosa Luxemburg og Hannah Arendt kan skabe de nødvendige forandringer og ikke mindst påvirke vores verden i en bedre retning. Det kan synes næsten umuligt, ja utopisk, at vi skulle kunne vende tidevandet. Det kræver en tilsyneladende overmenneskelig indsats, men det er nødvendigt i forhold til den truende økonomiske, politiske og økologiske krise, vi står overfor i den nære fremtid. Vi må flytte os og gøre oprør, ændre kurs og yde modstand. Ifølge Luxemburg og Arendt kan det ske, hvis vi står sammen og kæmper for håbet. Vend tidevandet er et opråb til handling. Joke J. Hermsen (f. 1961) er hollandsk forfatter og filosof, uddannet i Paris og Amsterdam. Hun har bl.a. skrevet bøger om den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt og den hollandske filosof Belle van Zuylen. Hun har været nomineret til flere priser for sine essays og har modtaget Jan Hanlo Essay-prisen.

Populisme findes i mange former og farver. Den variant, der især behandles i denne bog kommer fra venstre, og har aktuelt sine dybeste rødder i Latinamerika, men den har også rødder i europæisk tænkning og centrum-venstre politik.

Et kultursamfund kan måles på, at det sætter grænser og opstiller forbud, og at det er i stand til med civiliserede midler at forsvare sit værdigrundlag.