dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Psykiske traumer

Her finder du spændende bøger om Psykiske traumer. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - om krop og psyke i traumebehandling
    af Babette Rothschild
    248,95 kr.

    Mennesker, der har været ude for voldsomme eller skelsættende begivenheder, har ikke bare erindringer om disse begivenheder indlejret i hjernen, men også i kroppen. Disse erindringer kommer tydeligst til udtryk i de symptomer, der også kendetegner posttraumatisk stress: mareridt, flashbacks, angst­reaktioner og uhensigtsmæssig adfærd, men de kommer også til udtryk i kropslige reaktioner, som behandlere kan lære at aflæse. For både behandlere og klienter er det af uvurderlig værdi at forstå ikke bare psykens, men også kroppens reaktioner på traumer og vide, hvordan denne indsigt kan bruges i arbejdet med traumatiserede mennesker. Babette Rothschild demonstrerer i sin bog, hvordan kroppen er en vigtig ressource i traumebehandlingen, især i behandlingen af posttraumatisk stress. Bogen indeholder en række case-forløb, der illustrerer, hvordan arbejdet med kroppen som ressource baner nye veje for forståelsen af traumers indvirkning på mennesker.

  • - en undersøgelse af den etiske karakterstyrke
    af Carl F. Kähler
    264,94 kr.

    Med udgangspunkt i en række voksne skilsmissebørns beretninger om deres oplevelser af følgerne af forældrenes skilsmisse undersøger Carl F. Kähler i sin nye bog den etiske karakterstyrkes betydning for børnenes måde at komme igennem krisen på.En skilsmisse opleves ofte som et tillidsbrud af børnene, der kan få svært ved at finde tilbage til værdier som forpligtelse og tillid. En skilsmisse kan betyde, at børnene ikke får konsolideret deres mentale modeller af det, der er rigtigt og forkert, men må leve med en usikkerhed i de nære relationer.Resiliens betegner generelt en positiv personlig udvikling, hvor især unge bliver i stand til at indhente deres jævnaldrende og gennemføre de livsmål, der karakteriserer det liv, den uddannelse og karriere, de vælger på trods af meget vanskelige opvækstvilkår.I bogen bruges cases fra skilsmissebørn, der har formået at bruge værdibaseret viljestyrke til at overvinde den modstand, de har været udsat for. Etisk resiliens forudsætter, at barnet eller den unge forstår, at der er en årsagssammenhæng mellem det, det gør, og det, der sker, også når det undlader at gøre noget. Den etiske resiliens er forudsætningen for, at individet kan opfylde sine formål og ændre på de punkter, der strider imod dets ideelle mål.Den etiske resiliens er i modsætning til offermentalitet en forudsætning for den modenhed, der kan følge af at komme bedre igennem vanskelige opvækstvilkår end forventet.Bogen Etisk resiliens – en undersøgelse af den etiske karakterstyrke henvender sig til psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger og andre, der møder børn og unge, der har oplevet svære opvækstvilkår.Carl F. Kähler er mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med sidefag i psykologi, filosofi og oldtidskundskab. Han har undervist i mange år, bl.a. på Københavns Universitet, Folkeuniversitetet og i gymnasiet. Han er desuden forfatter til flere bøger og har bidraget med artikler om såvel psykologiske som filosofiske emner i både danske og udenlandske tidsskrifter.

  • - Symptomer, konsekvenser og behandling
    af Anne Bovbjerg & Espe Maria Kahler
    288,95 kr.

    Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling er en introduktion til psykologiske traumer hos børn og behandlingen af disse. Første halvdel af bogen beskriver, hvordan spor efter psykiske og fysiske overgreb kan sætte sig i barnet som traumer. Via en gennemgang af de psykiske, sociale og kognitive mekanismer der er i spil hos barnet, kommer bogen rundt om mulige konsekvenser af tidlig traumatisering. Der kan fx være konsekvenser i forhold til hjernens neurologiske udvikling, evnen til at mestre udfordringer i den almindelige personlige og sociale udvikling samt for sammenhængen i selvfortællingen. Anden halvdel fungerer som en håndbog, der beskriver hvilke principper, præmisser og vilkår, der ligger til grund for legeterapi. Der gives konkrete anvisninger på metoder og fremgangsmåder i forhold til den klinisk set vanskelige arbejdsopgave, som feltet repræsenterer.Begge dele suppleres af et grundigt og lettilgængeligt casemateriale, som tydeliggør problemstillingerne og den praktiske tilgang til arbejdet. Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling henvender sig til interesserede inden for fagområderne psykiatri, psykologi, sundhed, skole og pædagogik. Bogen er blevet til i samarbejde mellem cand.psych. Anne Bovbjerg og cand.psych. Espe Maria Kahler. De har trukket på Anne Bovbjergs mangeårige praktiske erfaring på området, Espe Maria Kahlers teoretiske erfaringer med at bruge eventyret i behandlingen af børn samt deres fælles praktiske erfaringer på Psykotraumecentret i Dansk Røde Kors.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.