dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Psykolog

Her finder du spændende bøger om Psykolog. Nedenfor er et flot udvalg af over 16 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - En bog om angst i tegninger
    af Simone Thorup Eriksen
    154,95 kr.

    Det er okay at føle er en bog om angst i tegninger. Ofte er angsten svær at beskrive, men tegningerne kan faktisk sætte ord på, hvordan du har det. Simone Thorup Eriksen er tegner og forfatter. Hun har lidt af angst, siden hun var helt lille, men uden at vide det. Først da Simone som voksen og efter at være blevet mor begyndte til psykolog, fik hun diagnosen angst og dermed forståelsen for sit eget sind. Simone er ikke ekspert i angst, men hun er ekspert i at være angst. Her i bogen tegner hun sig igennem den og skildrer hverdagen, der kan føles uoverskuelig, men også med en tro på, at alt bliver ok. For det er okay at føle. Simone Thorup Eriksen står bag flere bestsellere og er den ene halvdel af det populære KAGETID.DK, der bl.a. stod bag sidste års megasucces Byg din egen flødebolle.

  • - voksne børn af alkoholikere kan lære at indgå i nære forhold
    af Janet G. Woititz
    147,95 kr.

    Hvis man er vokset op i et hjem med en far eller mor der var alkoholiker, kan det være vanskeligt at etablere et godt og nært forhold til en partner senere i livet. Medmindre man har bearbejdet de følelsesmæssige problemer fra barndommen, vil de stadig følge Ún og være styrende for de mønstre man udvikler i sine voksne parforhold. Voksne børn af alkoholikere mangler også en model for hvad et godt kærlighedsforhold er. Da forældrenes forhold var kaotisk og konfliktfyldt, må man selv finde ud af hvad et sundt forhold indebærer. Dette skaber usikkerhed og ofte forvrængede forestillinger der ikke har hold i virkeligheden - som for eksempel at man skal være perfekt for at fortjene at blive elsket, eller at parterne aldrig vil skændes eller kritisere hinanden. Janet Geringer Woititz viser hvordan de ofte ubevidste følelser og reaktionsmønstre der er typiske for et voksent barn af en alkoholiker, er opstået - følelser som sårbarhed, vrede, skyldfølelse og lavt selvværd. Ved at blive bevidst om disse følelser vil man bedre være i stand til at håndtere dem i hverdagen. Forfatteren fortæller også om hvad man kan forvente i et forhold og hvad der er rimeligt, således at man kan opbygge mere konstruktive og realistiske forestillinger og reaktioner. Bogen henvender sig også til dem lever sammen med et voksent barn af en alkoholiker. Den forklarer hvorfor deres partner ofte reagerer anderledes end man forventer. Desuden vil bogen være til glæde for personer fra andre typer dysfunktionelle familier, da de ofte kæmper med de samme destruktive mønstre som det voksne barn af en alkoholiker. Janet Geringer Woititz underviser over hele verden om det at være barn af en alkoholiker, og har skrevet en række bøger om emnet. På dansk er tidligere udkommet VOKSNE BØRN AF ALKOHOLIKERE.

  • - løsninger lige ved hånden
    af Lars Mygind
    138,95 kr.

    Tankefeltterapi er en enkel og nem metode, der kan afhjælpe forskellige ubehagelige tilstande. I tankefeltterapi anvendes udvalgte akupunkturpunkter, som stimuleres, mens man aktivt søger at mærke symptomet eller den ubehagelige tilstand. Metoden virker ofte overraskende hurtigt, og det kan være svært at forstå, at ubehag kan lindres så ubesværet. Her lærer man metoden fra grunden, så man kan behandle sig selv. Bogen giver udførlige anvisninger på behandling af f.eks.: • Angst og fobier • Flyskræk • Afhængighed • Vægtproblemer • Søvnløshed • Depression • Mareridt • Kolik • Indlæringsproblemer • Eksamensangst • Hovedpine • Allergi Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller lider af fysiske og psykiske ubehag, men også til dem, der ønsker at øge kroppens egne selvhelbredende mekanismer for at opnå mere velvære. Bogen er skrevet af Lars Mygind, leder af Dansk Skole for Tankefeltterapi og Hanne Heilesen, som er coach og underviser samme sted. Bogen er den første på dansk om metoden.

  • - Kognitiv adfærdsterapi i børnehøjde
    af Barbara Hoff Esbjørn & Sonja Breinholst
    291,95 kr.

    Her får nye og erfarne terapeuter en grundig indføring i, hvordan kognitiv adfærdsterapi med børn gennemføres. Med solid erfaring med behandling af børn i alderen 5-14 år beskriver forfatterne konkret og praksisnært, hvordan du opbygger et forløb, hvem du inddrager, og hvordan du udfører de klassiske kognitive adfærdsterapeutiske teknikker. Du får eksempler på dialoger mellem terapeuter og børn, arbejdsark samt ideer til, hvordan du kan tilpasse teknikker til det enkelte barn. Bogen består af tre dele: I. Elementer og teknikker i kognitiv adfærdsterapi II. Principper for kognitiv adfærdsterapi III. Vilkår for den kognitive børneterapeut

  • af Helle Mogensen
    89,95 - 98,95 kr.

    Foruroligende anderledes udkantskrimi fra nordjyske Helle Mogensen Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden. Men nu, hvor søsteren Margit ligger for døden, er hun tvunget til at flytte hjem. Og med hende følger tragedierne. En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt. Hun var klient i Annes psykologpraksis, og alt tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord. Men Anne tvivler. Anne ved, at hun er nødt til at finde sandheden. Selvom hun er martret af skyld over Christels mulige selvmord, sin egen dugfriske skilsmisse og det komplicerede forhold hun har til sin mor. Og først alt for sent går det op for Anne, at svarene gemmer sig i hendes egen fortid og fatale handlinger. Helle Mogensen er journalist og forfatter. Hun bor på Mors i Vestjylland og er vokset op i Midtjylland og Nuuk. Havunger er første og selvstændige bind i serien om den introverte psykolog Anne Lebæk, som bor i den Vestjyske fiskerby Hvertsund.

  • af Helle Mogensen
    144,94 - 200,95 kr.

    FORUROLIGENDE KRIMI FRA DEN JYSKE VESTKYST En forårsaften finder psykolog Anne Lebæk liget af en ung kvinde i sin venindes hjem i Hvertsunds gamle fiskerkvarter. Anne kender kvinden overfladisk fra sin praksis og bliver opslugt af at opklare, hvem hun i virkeligheden var, og hvem det er, der ønskede hende død. Annes søgen bringer hende tæt på det rå og vindblæste samfunds skyggesider, hvor alle tilsyneladende har noget at skjule. Og hvor morderen, hvem det end er, aldrig er langt væk. Malstrøm er en roman om at leve på kanten af sindets afgrund og om konsekvensen, når den hårfine skillelinje mellem fornuft og vanvid bliver overskredet – og om at blive svigtet af dem, man stoler allermest på. Helle Mogensen er forfatter og journalist. Hendes første roman, Havunger (2019), om den introverte psykolog Anne Lebæk, der flytter hjem til den jyske vestkyst efter flere års eksil i København, fik en fornem modtagelse og blev kaldt "en flot stilsikker debutkrimi" og "meget mere end en krimi." Malstrøm er andet fritstående bind i serien. Helle Mogensen er opvokset i Nuuk og en lille midtjysk landsby og bor i dag sammen med sin datter på limfjordsøen Mors i Nordjylland. PRESSEN SKREV OM HAVUNGER:♥ ♥ ♥ ♥ Flot og stilsikker krimidebut. Politiken ★★★★ En overbevisende debutroman. Dagbladenes Bureau ★★★★★ Fanger læseren fra første færd. Bogfidusen

  • af Heidi Strømsted Rosenqvist
    119,95 - 178,95 kr.

    Psykopater gør ingenting halvt… Skulptøren er en grænsesøgende og stærk thriller. Det er en historie om had, kulde, besættelse, smerte og erotik. Om hvad der skaber en psykopat og hvilken grundlæggende skade han kan forvolde på et menneske, hvis han får frit spil. Og det gør han, så længe ingen gennemskuer, hvem han i virkeligheden er.

  • - kybernetisk psykologi i praksis
    af Kirstine Ørts Thingstrup
    150,95 kr.

    Mesterlære i livet er den tredje bog i en ny og utraditionel form, hvor hver bog undersøger det samme tema fra henholdsvis barnets, de voksnes og her fagpersonens perspektiv. Hovedpersonerne i alle tre bøger er Oskar på 4 år, forældrene Lis og Kurt og pædagog Hanne. I en tid, hvor mange forældre og professionelle slås med kravet om at være så perfekt som muligt, ja, der har disse bøger en for mig meget vigtig mission. De peger på udviklingen af åbenhed, nysgerrighed, medmenneskelighed, medfølelse og selvomsorg som helt centrale ”udviklingsværktøjer”. Og det gælder både for børnene, deres forældre og de professionelle. Og modsat ønsket om klarhed og evidens peger bøgerne på virkelighedens faktiske kompleksitet, at der altid er mange niveauer og perspektiver på spil, både i os selv og i vores forhold til andre. – Børnepsykolog Morten Prahl Kybernetisk psykologi er læren om sindets kreative kompleksitet. Det er læren om, hvad der sker i og mellem mennesker. Og det er indgangen til at forstå hvordan vi kan få glæde af det potentiale, vi alle rummer i det ubevidste. Til serien hører børnebogen: Da Oskar fik skrammel i hovedet og Viggo fik havregrød på det ene øre og voksenbogen: De vigtige voksne i børnenes liv. Uddrag af bogen Mesterlære i livet handler især om betydningen af samspil mellem mennesker og om de mange usynlige faktorer, der er på færde i relationen. I denne forbindelse med særlig interesse for, hvad der sker i samspillet i familien, hvor børnene er afhængige af kontakten til forældrene og andre vigtige voksne i nærmiljøet. Undervejs påpeges, at når forældrene ikke skal prøve på at være perfekte, behøver børnene heller ikke være perfekte. Ved at flytte opmærksomheden væk fra vurdering og bedømmelse kan der åbnes til større åbenhed, nysgerrighed, medfølelse og rummelighed. Om forfatteren Kirstine Ørts Thingstrup er psykoterapeut MPF fra Vedfelt Instituttet og har egen praksis i Vestjylland med integrativ psykoterapi og par- og familieterapi samt kurser i meditation og bevidsthedstræning. Her desuden uddannet sundhedsplejerske og har arbejdet med børn og familier i 23 år samt supervision i plejefamilier.

  • af Michael Holm
    218,95 - 219,94 kr.

    Påsken 2018. Lagerarbejderen Thomas rejser fra København til Jerusalem for at bringe kisten hjem af sin storebror, Peter, der er blevet dræbt ved et terrorangreb i byens ultraortodokse kvarter, Mea Shearim. Peter arbejdede til sin død som psykolog på en klinik, der specialiserer sig i patienter med Jerusalemsyndromet; en psykose, der hvert år rammer mellem 30-40 af byens kristne besøgende. Da en tidligere agent fra den israelske efterretningstjeneste Shin Bet overbeviser Thomas om, at Peter ikke var et tilfældigt offer for terror, begynder de en efterforskning, der fører Thomas ind i det gamle Jerusalems labyrintiske gader og tilbage til sin egen religiøse fortid, indtil han til sidst står foran det højspændte centrum for tre religioners dedikerede tro og dommedagsforestillinger: Tempelbjerget. Er et nyt terrorangreb med enorme konsekvenser på vej til at ramme Jerusalem? Er Thomas i gang med at redde verden, eller er han blot det seneste offer for Jerusalemsyndromet? Uddrag af bogen Ilden var begyndt at spise grådigt løs af indboet i stuen, og røgudviklingen tog til for hvert sekund. Han satte sig på hug og så til, imens hoveddøren blev omspændt af flammer. Han løftede op i T-shirten, så den dækkede munden og næsen, og overvejede at tage flugten med det samme, men han kunne ikke. Ikke endnu. Der var to lukkede døre tilbage, han ikke havde tjekket. Døren under trappen var dog ikke længere en mulighed. Han kunne nå derhen, men næppe tilbage. Han hostede. Kun døren ved sin venstre side kunne han nå. Han lagde han sig ned på alle fire, tog i håndtaget, kravlede hen og puffede til. Et hurtigt kig ville være nok til at sikre den langsigtede samvittighed. Et enkelt kig og så ud. Røgen kravlede straks med ham ind i køkkenet, mens den første hånd, han satte foran sig, klæbede fast til gulvet. Han mærkede hende, før han så hende. Men da han først så hende, så han intet andet. Om forfatteren Michael Holm (f. 1979) er født og opvokset på Bornholm, men bor nu på Vesterbro. Jerusalemsyndromet er hans debutroman.

  • - Styr de sociale medier, så de ikke styrer dig
    af Cecilie Nissen Haugaard
    214,95 kr.

    De sociale medier har på godt og ondt fyldt meget i Cecilie Haugaards liv. I denne bog undersøger hun, hvordan de sociale medier påvirker vores mentale sundhed, og viser en vej til, hvordan vi kan bruge dem uden at blive negativt påvirket.Gennem en række samtaler med eksperter afdækker hun, hvordan SoMe-platformene er designet til at fange vores opmærksomhed, og hvordan de påvirker vores hjerne, psyke og dømmekraft. Og hun viser, hvordan vi med øvelser og konkrete værktøjet kan lære at leve sundt med de sociale medier og bruge dem til vores egen fordel.Cecilie Nissen Haugaard er model og influencer. Hun er uddannet fra CBS som cand.merc. i økonomi og kommunikation med en overbygning i psykologi. Derudover har hun taget en uddannelse inden for coaching. I 2019 lavede hun TV 2-dokumentaren ”Cillemouse – den falske virkelighed” om bagsiden af de sociale medier. Hun er gift med musikeren Christopher, som hun har to børn med.

  • af Kim Michael Ladegaard Schrewelius
    98,95 - 198,95 kr.

    Bogen er et tilbagekig fra nutid til en aften i 1979.To klasser får lov til at holde en klassefest. Samtidig stikker fire uhyggelige fanger af fra et ellers flugtsikkert fængsel. Tre af de fire fanger kommer forbi skolen mens der er fest, og de beslutter at deltage i festen ...

  •  
    308,95 kr.

    Ungdomsårene er en spændende tid. Vi eksperimenterer og prøver os frem, mens vi udvikler os og finder retning i livet. Her snubler vi af og til, inden vi rejser os igen og prøver nye veje. Desværre bliver nogle unge fastlåst i negative mønstre og formår ikke at rejse sig, når de falder. De bliver siddende i mistrivsel og har brug for hjælp til at komme videre.MyWay-forløbet er et tilbud til unge i alle former for mistrivsel. Unge, som kan blive fanget i negative tanker om sig selv, gentage uhensigtsmæssige handlinger eller have svært ved at mærke eller rumme egne følelser. Gennem gruppemøder, psykolog- og mentorsamtaler får de unge hjælp til at mestre både sociale, psykiske og praktiske udfordringer, og de lærer færdigheder til at komme videre i deres liv.MyWay er baseret på Acceptance and Commitment Therapy, og denne bog er en praktisk håndbog til dig, der ønsker at hjælpe unge med at finde vejen fra mistrivsel til mening. Bogen introducerer dig til MyWay-metoden, og der er masser af konkrete øvelser, som du kan bruge i dit arbejde med unge.OM FORFATTERNETine og Trude arbejder til daglig i MyWay i Randers Kommune, som er den første kommune, der bruger MyWay-metoden som en fast indsats. Tine er uddannet cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet, har arbejdet med unge i forskellige sammenhænge og var en del af det hold, der fik idéen til MyWay-metoden. Trude er autoriseret psykolog og uddannet fra Aarhus Universitet. Hun har i sit speciale og i hele sit virke som psykolog arbejdet med unge i mistrivsel. Tine og Trude er særligt optaget af, hvordan vi kan forebygge den stigende mistrivsel blandt unge. Derfor er MyWay et hjertebarn for dem.

  • af Leonard Mortensen & Mikkel Thelin Hauge
    112,95 - 158,95 kr.

    Økodomstolen er en grøn historie i Holland om to personer fra de politiske yderfløje, der træner i samme fitnesscenter, hvor de kigger skævt til hinanden. De beslutter sig for at lave et væddemål. Alt imens dette står på, forsøger den højreradikale Trakie i det skjulte at skille sig af med den venstreradikale Purple. I bogen møder man en masse kvinder, der bliver draget ind i de to rivalers spil. Samtidig med at der udspiller sig et drama, møder man også tre psykologer, der kigger med fra sidelinjen, hvor de ofte mødes på en udendørscafé og diskuterer væddemålet, hvoraf der ud af dette opstår en masse stigmatiserende analyser om de to rivaler, som særligt rammer den gode Purple. Væddemålet mellem de to er afgørende i en tid med revolutionære spændinger, hvor samfundet står på kanten til en borgerkrig. Kan Purple klare denne modvind? Han får åndelig støtte fra en gammel anarkist. Uddrag af bogen Purple er derhjemme, og kigger ud i haven. Han ser en fugl bliver dræbt af en kat, og mumler for sig selv: ”Smertefuldt”, hvorefter han lettere slukøret tog til træning i fitnesscenteret. Trakie er også på vej til fitnesscenteret, og på vejen derned, ser Trakie en edderkop igang med at fortære en flue, hvorefter han højlydt siger: ”Smukt!” Om forfatterne Leonard Mortensen (f. 1987) er spirituel politisk teoretiker. Fik et kald som grøn guru i 2014 og har siden haft direkte kontakt til jordens grønne energi. Går også under navnet Kosmus her på Jorden for at skabe kosmos. Mikkel Hauge (f. 1983) er en tidligere hårdtarbejdende håndværker, salgsassistent og kok med en masse livserfaring. Nu kunstner og forfatter. Har oplevet mange steder i verden og har et åbent syn på andre samfund og kulturer. Kæmper for, at miljø, mennesker og dyr skal have det godt.

  • - Beretning fra det 20. århundrede bind 18
    af Bjarne Gertz
    198,95 kr.

    Kristian og Katja inviterer nye og gamle bekendte til strippoker og trekantsex. Kristian besøger indimellem Ina for at få en køkkensnak, efterfulgt af nattesen sex, indtil han en morgen bryder sammen, bliver kørt på hospitalet og beder om at få psykologhjælp. Da psykologen hører om alle Kristians kvindebekendtskaber, solidariserer hun sig med Katja fremfor med sin klient. En anden gang, plaget af tømmermænd, tager Kristian to stesolider, men bliver så ukontrollabelt aggressiv at han ikke ser nogen anden udvej end for Katjas skyld at tilkalde politiet, der sætter ham til afkøling i detentionen. Nogle lovende aftenskolehold må opgives på grund af et vikariat med en daglig, udmattende biltur på tre timer. Bifaget latin bliver ved med at volde problemer, og da det udelukker fast ansættelse, beslutter Kristian at studere musik og foreslår Katja at flytte til København. Huset sættes til salg, trods Kristians store sorg over at måtte forlade haven. Uddrag af bogen Det er jo det det hele går ud på til syvende og sidst. At kigge. Det er det der er pointen i strippoker. Med spillet som alibi er det tilladt at være nyfigen, at tilfredsstille sin lyst til at glo. Voyeurisme indgår selvfølgelig i det. At blive seksuelt stimuleret ved at se andres seksuelle handlinger. Men det er ikke bare det, det man ser. Det pirrende ligger lige så meget i det at man overtræder et tabu, at man ser noget der egentlig ikke er beregnet for éns blik, noget der normalt foregår bag nedrullede gardiner. Det er en grænseoverskridende handling, det man foretager sig. Også på den måde er det frækt. Og frækt skal det være, hvis det skal være pirrende. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand. mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

  • af Jørn Toustrup
    148,95 kr.

    Et halvt år efter mandens tragiske ulykke (eller selvmord?) starter Kathrines kamp for at forstå sig selv og sit ægteskab i spændingsfeltet imellem rationel fornuft og følelser. Igennem sit arbejde som portrætfotograf og i samtaler med mandens psykolog og et par gode venner forsøger Kathrine at nå frem til en mere grundlæggende forståelse af følelsernes betydning i vores søgen efter det gode liv. På baggrund af læsningen af mandens efterladte dagbog begynder hun at forstå, at der ikke blot er konsekvenser af det, vi gør, men også af det vi ikke gør. Og betydningen af hendes egne livsvalg trænger sig mere og mere på.Forfatteren har som psykolog 40 års erfaring med parterapi.

  • af Karen Schultz & Dorte Kongerslev
    50,95 kr.

    Psykologerne Karen Schultz og Dorte Kongerslev beskriver, hvordan det er at blive - og at være kræftpatient. De har begge selv prøvet det og trækker derfor både på deres faglige og personlige viden. Bogen er en vendebog, hvor de to psykologer fra hver deres ende af bogen giver deres egen vinkel på dette at være kræftsyg: Karen Schultz er især optaget af, hvordan du bevarer din værdighed og dit overblik som syg. Du er udfordret på din eksistens i form af en truet frihed, en væren alene, et tab af mening og en trussel om at dø. Cand.psych. aut., specialistgodkendt og uddannet 1996 fra Københavns Universitet. Har især samtaler med mennesker, der er i grænsesituationer; når livet føles meningsløst. Er forfatter til flere eksistensbøger. Karen Schultz fik brystkræft i 2010. Dorte Kongerslev er især optaget af, at der ikke er en perfekt, rigtig måde at være syg på. Sundhedsvæsenet og den syge selv kan sikre en individuel særlighed i den enkeltes sygdomsforløb. En mig-gørelse. Cand.psych. og uddannet 2004 fra Københavns Universitet. Har stor erfaring med mennesker, der er pressede af deres vilkår. Har blandt andet arbejdet med angst, stress, depression, sorg, kronisk sygdom og kræft. Dorte Kongerslev fik livmoderhalskræft i 2007. Kommentarer fra læsere Grundstemningen i teksten: En følelse af blødhed, at ligge åndeligt på en dejlig pude og blive trøstet. Hanne, brystkræftpatient. Tænkte en del over sætningen - han valgte det bedste for mig. - Er sikker på, det ikke var det bedste for ham. Kim, pårørende. Alt, hvad I har skrevet, kan jeg relatere til mig selv. Jeg har i den grad søgt efter sådan en bog. Iben, tidligere modermærkekræftpatient. En fin fortælling med balance mellem hoved og hjerte. Det store overblik og det meget følsomme, der ligger lige neden under. Mette Lykkedegn, pårørende. Genkendeligt, uanset hvilken form for kræft man er ramt af. Bo Richter, halskræftpatient. Sætningen - at lukke et andet menneske ind i dit hemmelige rum - gjorde en stor forskel for mig. Mette Lykkedegn, pårørende. Jeg kan varmt anbefale også hjertepatienter at læse bogen. Bo, hjertepatient. Jeg blev både berørt og bevæget, mens jeg læste. En af bogens gaver er for mig, at den tilbyder begreber og billeder, som er genkendelige. Christina Passarge, pårørende. Flot og hudløst ærligt skrevet - bogen kan være et godt redskab for mange kræftramte. Linda, tidligere hudkræftpatient.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.