Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Årets eksklusive niche-udgivelse om Københavns mest markante arkitektoniske bygningsværker - beskrevet i digte. En dejlig sær og ny litterær genre ser dagens lys i denne opsigtsvækkende samling af små krydsfelter mellem arkitektur og poesi.Mure kan vække følelser. Og huse indeholder historier. Dét er udgangspunktet i debutdigteren Roald’s finurlige bog. Uanset om du er arkitekturinteresseret, københavner, poesi-glad eller blot nysgerrig efter stærke fortællinger, så er denne bunke digte om arkitekturen i hovedstaden et absolut must på din bogreol. Digtene tegner et lyrisk kort gennem byen, hvor der både er plads til små glimt af drømmende tanker samt legende poesi om arkitekturen og konstruktionerne. Alt sammen med afsæt i markante bygninger i hovedstaden. Arkitekturdigtene bringer dig rundt til de største, hæsligste, mest ikoniske, flotteste og underligste stykker af arkitektur som København kan mønstre. I en tid hvor Danmark er sat på verdenskortet på grund af vores banebrydende arkitektur og byindretning, er denne lille perle af en udgivelse den oplagte kærlighedserklæring til de menneskeskabte rum vi lever og ånder i til daglig. ”Arkitekturdige - København” er en helt igennem unik og særdeles smuk udgivelse. Uanset om dette er dit første møde med poesien eller om du er en habil digtlæser, kan du ikke undgå at blive ramt i både hjerne og hjerte. Roald’s åbne og legende sprog åbner arkitektur og digtning op til det brede publikum, hvor alle er inviteret med ind i rækken af medrivende små fortællinger. Udgivelsen er rigt illustreret af kunstneren Benjamin Noir, som med sin karakteristiske labyrintiske streg af byer og bygninger giver ordene en visuel lyd. Udgivelsen ledsages derudover af en række markante musikvideoer til sociale medier med specialkomponerede toner af både danske og udenlandske musikere til et udvalg af bogens bedste digte.Om forfatterenRoald Bergmann er journalist, kunstner og forfatter og har gennem tyve år dyrket arkitekturen via kunst, podcast, artikler, foredrag og poesi. Som en rød tråd gennem en karriere som iværksætter, tv-udvikler, rapper og underviser har poesien sammen med arkitekturen dannet en forunderlig forening. Og for første gang nogensinde har Roald nu samlet de bedste af sine arkitekturdigte til denne særudgivelse.
Ditte Freulich bliver fundet død i sin bil. Der er et afskedsbrev, men Christopher Kingo tror ikke, Ditte har begået selvmord, fordi hun har en datter, Carla, på 6 måneder. Christopher er Dittes ven og biologisk far til Carla, og han kan ikke lade sagen ligge uopklaret hen. Sammen med den fælles veninde Isabella vil Christopher gøre alt for at finde frem til sandheden. Hvem har dræbt Ditte? Det prøver journalisten Isabella Luz og piloten Christopher Kingo at finde ud af. Isabella kæderyger og grovæder skumfiduser, mens Christopher er bekymret for sin lille datter. Det umage detektivpar er på sporet af en mordgåde med tråde tilbage i historien, men har Isabella en skjult dagsorden? Deres venskab bliver udfordret på den hæsblæsende rejse rundt i Norden, hvor det er svært at skelne ven fra fjende. Hvad Christopher ikke ved er, at medlemmer fra en hemmelig kvindeloge af asatroende og en kristen mandesekt er lige i hælene på dem med hvert deres formål, og de skyer ingen midler for at nå deres mål. Har det noget med kvindekampen at gøre? Og hvem vinder? ”Frejas blod” er en nervepirrende krimi med inspiration fra Dan Brown. Anmelderne skrev: DBC: ”Spændende og vellykket dansk konspirationskrimi. Kan læses af alle fans af genren.”WilliamDam.dk: ”Bogen er en pageturner - havde svært ved at lægge den fra mig. ”Bryggebladet.dk: "Forfatteren er blevet kaldt "Nordens Dan Brown" og foretrækker fandenivoldske kvinder."Gucca.dk: ”Plottet er klart det bedste, hvis du kan lide en krimi med en masse løse ender og en masser personer, der fint bindes sammen så er det en krimi for dig.”Næstved Bladet: ”Når et mord finder sted kommer mange ting frem i lyset. Sådan er det også i Martin Holmslykkes nye krimi. Et besøg på Gavnø er en del af mordgåden.”Bogfidusen.dk: "Romanen er en meget lovende start på en forfatter karriere og det bliver spændende at se hvad der mere kommer fra den kant."Saxo.dk: ”Helt fantastisk rejse. Jeg elsker den måde man bliver ført gennem tider, steder og hoveder. Jeg får helt lyst til at rejse i romanens fodspor.”
Tag med Gurli Gris på ferie i Danmark og opdag, hvilke spændende seværdigheder hun besøger!Hun er både ved stranden, i byen og ude at sejle. Hjælp Gurli med at finde en masse sjove ting rundtom i Danmark.Husk også at finde Gurli og hendes familie på hver side.
København har siden senmiddelalderen været en universitetsby, og studenter ved Universitetet har igennem århundrederne været en vigtig del af byens liv. Studenterne har især sat deres fysiske præg på Indre By. Her finder man Regensen, som har ligget ved Rundetårn i 400 år, og tre andre gamle traditionsrige studenterkollegier. Bogen beretter om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden. Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i „åndernes rige“ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men bogen rummer mange andre historier om studenterlivet helt frem til i dag. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en central del af byens sjæl.
”Holder én i spænding til det sidste. Efter at have læst bogen, får man brændende lyst til selv at besøge de gamle observatorier og gå uden mørk aften for at se på stjernehimlen” Anja C. Andersen, astrofysiker”Fantastisk og anderledes … varm anbefaling” Dansk BiblioteksCenter ”Det lykkes at holde balancen mellem fiktion og fakta på fremragende vis … Her bliver læseren klog på en smuk, men også spændende måde” Nordjyske ”I form af en grundlæggende spændende fortælling og et veldrejet plot får MurmellemruM stillet spørgsmål til vores liv og færden på denne klode og til tanker om hele universets sammenhæng” Bogbotten.dkMurmellemruM er en roman om flugt og frygt, katte og kikkerter, venskab og stjerner … ja, måske hele universets sammenhæng.Af og til kan man være så optaget af noget, at tiden står stille. Måske kan man faktisk sætte tiden i stå. Katinka og Tyge kommer på sporet af nogle tidslommer, hvor tiden står stille. Nu kan de måske redde Jakob, Tyges alvorligt syge lillebror, ved at holde ham skjult, indtil han kan få et nyt hjerte fra en donor. I et kapløb med tid, politi og forældre kæmper de for at redde Jakobs liv. Og de får uventet hjælp fra en 300 år gammel bog, som Katinka har fundet i Tycho Brahes observatorium på Hven.
"De vidste jo ikke, at jeg var syg. De troede bare, jeg var besværlig." Min elskede psykose er en spændingsfyldt roman, der udmærker sig ved at sætte et nyt perspektiv på et ellers nok så fortærsket emne som psykisk sygdom og psykoser, og på, hvordan virkeligheden opfattes af det psykotiske menneske. Romanens kvindelige jegfortæller er på fortælletidspunktet diagnosticeret maniodepressiv med forskellige personlighedsforstyrrelser. Samtidig er hun sygeplejerske. Hun er raget uklar med SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, i en debat om aktiv dødshjælp til psykisk syge; en ting, som hun er ivrig fortaler for. Denne konflikt og jegfortællerens egne lidelser munder tilsammen ud i, at hun beslutter sig for at offentliggøre og iscenesætte sit eget selvmord ved under mediernes bevågenhed at springe ud fra Rundetårn. Det er hér, læseren møder hende: i den alleresidste tid inden det altafgørende spring. Min elskede psykose tematiserer, hvordan man kan definere og afgrænse psykosebegrebet, samt hvor forskelligartede karakterer, en psykose kan have. For fortælleren begynder de synlige tegn på psykose at vise sig i form af en besættelse af en mandlig kollega og det forvrængede virkelighedsbillede, den medfører. Læseren mindes om, at psykisk sygdom kan være en særdeles svær størrelse at definere, og Min elskede psykose fremstår som et friskt pust til debatten om, hvornår et menneske kan regnes for at være i stand til at kunne råde over sin egen død.
København i den såkaldte guldalder. Carl Otto er læge og leder af sygeafdelingen på datidens statsfængsel Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Han tror fuldt og fast på, at man kan aflæse et menneskes evner og karaktertræk ved at måle dets kranie. Videnskabeligt set er han naturligvis helt galt på den. Dette indser han modstræbende i 1825, da han modtager en ny patient på sin afdeling: en sølle, fordrukken, løgnagtig og dødsdømt bondekone. Dette møde truer med at vælte hele Carl Ottos livsværk og fører ham ud i en dyb samvittighedskrise ... Persontegninger og handling er baseret på historiske kendsgerninger og forfatterens fantasi. En anderledes, historisk roman.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.