Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Søsyg i München er historien om en ung mand, der rejser fra sin fødeø Island for at slå sig ned i München for at studere malerkunst på Kunstakademiet. Han ved intet om byen, dens indbyggere, deres skikke og kultur. Han er syg af generthed, og følelsen af at være fremmed er ved at gøre det af med ham. Men langsomt får han arbejdet sig ind på et nyt liv i en ny by, og til hans store overraskelse viser det sig, at han har et meget mærkeligt talent. Hallgrímur Helgasons romanhelt er ligesom sin forfatter: skæv, fuld af humor og vidunderligt adfærdsvanskelig.
"Blå vinter" er Kaare R. Skous kritiske kortlægning af det borgerliges forfald under Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering i årene 2016-2019.Kaare R. Skou beretter i "Blå vinter" om VLAK-regeringens tumultariske tid af modsatrettede interesser og ét manglende politisk ledet samlende udgangspunkt, mens Dansk Folkeparti trak i trådene i kulissen. Der var et utal af politiske stramninger på indvandrer- og flygtningeområdet, mens løfterne om skattelettelser forduftede i den blå luft…Med sin store indsigt i dansk politik fra tre årtiers virke på Christiansborg giver Kaare R. Skou en veldrejet analyse af, da det borgerlige Danmark mistede sit fundament under Lars Løkke Rasmussens visionsløse ledelse.
Om, hvordan lærere - både de forhenværende, de nuværende og de kommende - ser på deres rolle i folkeskolen, som de seneste år har været præget af en vis portion kaos i kølvandet på skolereformen, lockouten og regeringsindgrebet i 2013-14. Alle grupper elsker at arbejde med børn, men - paradoksalt nok, vælger nogle lærere at forlade skolenaf samme grund som de lærerstuderende til at vælge skolen til.
En kærlig mobning af hyggefolket.I denne bog tager forfatter og tegner Boris Boll-Johansen med humor og indsigt fat i et emne, som vi tror, vi kender: Danmark og danskerne.Vi skal høre om danskernes forhold til hygge, leverpostej, Mærsk-containere, tv-serien Matador, Folketinget, det at-tage-tre-gange, halinspektører, tarteletter, kolonihaver, håndbold, pakkeleg – o.m.a.Bogen er i farver og gennemillustreret af forfatteren.Uddrag fra bogen:"Tartelettens indtog i det danske køkken i 1970'erne og ikke mindst dens fortsatte, insisterende tilstedeværelse er for mange en stor gåde. Hvad laver en fransk, filigranagtig delikatesse vel der? Udover at tarteletten kan fungere som (alibi-)beholder for den fede folkeret (lun) høns i (alibi-)asparges, synes følgende at gælde: Tarteletten kan i kraft af sin sprødhed og sin kronologiske placering i den typiske, folkelige gastronomi, nemlig som forrest, udgøre et symbolsk, porøst kolon foran den samlede madtekst: "Vi knuser det franske filigran for at komme ind til kulhydraterne, den rigtige mad, det egentlig mættende.""
Trap Danmark 6. udgave, bind 18 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Middelfart, Assens, Nordfyns, Kerteminde og Nyborg Kommuner. I alt har 180 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Hindsgavlhalvøen til Knudshoved og fra Æbelø til Helnæs.Tag med ud i et opdyrket morænelandskab, hvor sporene fra de tidlige indbyggere bl.a. viser sig ved Ladbygraven og i de oversvømmede stenalderbosætninger i Tybrind Vig. Læs om danehoffet på Nyborg Slot, der var Danmarks middelalderlige parlament, og få indblik i den tidligere marsvinefangst ved Middelfart. Bliv klogere på Slaget på Øksnebjerg og på Lindø Industripark ved Munkebo. Gå på opdagelse blandt eksotiske træarter i Langesøskovene, og læs om Romsøs sjældne biller. Få også indsigt i sukkerfabrikken i Assens, der blev til rådhus, og DSB-remisen i Nyborg, som nu er et destilleri. Læs om Rønninge Kirke med den særlige bueportal og om områdets talrige herregårde. Æble- og blomsterfestivalerne samt kapsejladserne er også med, ligesom søhelten Peter Willemoes og kunstnerne Johannes Larsen og Fritz Syberg har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.
Trap Danmark 6. udgave, bind 15 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Billund, Vejle og Fredericia Kommuner. I alt har 154 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Grindsted til Trelde Næs og fra Thyregod til Skærbæk.Få indsigt i et varieret landskab, som strækker sig fra moræneland med dybe tunneldale i øst til bakkeøer og smeltevandssletter i vest. Tag med til Jellingmonumenterne, der er på UNESCOs verdensarvsliste, læs om Egtvedpigen, og få indsigt i Frederik 3.s fæstningsby Fredericia, som er anlagt for at modstå angreb på landet sydfra. Forstå den tidlige industrialisering i Grejsdal, og bliv klogere på Grindstedværket og Skærbækværket. Besøg Billund, som rummer både verdensvirksomheden LEGO og Vestdanmarks største lufthavn. Det arkitektoniske værk Fjordenhus af Olafur Elíasson, Vorbasse Marked og Fredericia Teater er også med, ligesom Givskud, »hedens domkirke« samt Christianskirken i Fredericia har fået plads.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.
Essayistisk roman om kærlighed og om at frigøre sig selv fra normerne i samfundet. Bogen består af seks dele, der portrætterer faserne i Martins udvikling og i hans syn på kærlighed: Venskab-plus, Den ugengældte kærlighed, Affæren, Tosomhed, Solotilværelsen og Symbiosen. Handlingen foregår hovedsageligt i København, hvor Martin bor og arbejder som arkitekt, men vi følger ham også til New York, London og Berlin, hvor han oplever nye begyndelser og forskellige undergrundsscener, der alle hjælper ham med at finde vej i tilværelsen. Samtidig skildres den indre rejse og selvopdagelse gennem dét at acceptere ens sande natur og endda blive modig nok til at udleve, hvad der plejede at være skjulte fantasier eller indre dæmoner. I ‘Drømmetiggere og hurtige sko’ skriver Daniel Tafdrup om et opgør med konformitet og nutidens forventningspres. Romanen er en erkendelsesrejse med hudløst ærlige beretninger om sex og kærlighed samt refleksioner over menneskelig eksistens. En tankevækkende fortælling om at være tro mod sig selv og ikke mindst at turde være ærlig. For der er mange andre måder at leve sit liv på end den forventede. Romanen er Daniel Tafdrups debut.
Bogen skildrer forhistorien og begyndelsen til det moderne velstandssamfund fra tidernes morgen og indtil slutningen af det 19. århundrede. Der fokuseres på, hvordan mennesker gennem det organiserede livtag med naturen skaber deres eksistensgrundlag i samspil med den elitekontrollerede statsmagt. Fra det 16. til 18. århundrede indledes i Vesteuropa en ny og markedsøkonomisk udvikling, som bryder igennem i det 19. århundrede. Private virksomheder er, i samspil med nationalstaten, omdrejningspunktet for det nye dynamiske samfund. Det resulterer på alle måder i et opbrud i samfundslivet, som for alvor folder sig ud i det følgende århundrede. Udviklingen i det 20. og 21. århundrede belyses i et efterfølgende bind 2.
Hakon Brandt fører sig frem i 1930’ernes Danmark som en ægte boheme og kunstner – bag det norskklingende navn gemmer der sig imidlertid bare en dansker ved navn Hans Petersen, som er mere fidusmaler, end han er kunstner. Han er centrum for Hans Scherfigs satiriske roman "Den døde mand", som giver en ordentlig opsang til den samfundsorden, som forfatteren anså som absurd, latterlig og perverterende for ellers sunde individer."Scherfigs åndsform er tilspidsningen, kendsgerningerne sat på spidsen, så de afslører sig som tåbelige og komiske." – Sven Møller Kristensen"En satirisk nøgleroman med et lystigt stænk af skræk og rædsel." – Tom Kristensen center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htDen danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.
Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme?Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på?Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".
På det engelske gods Imber Court lever en gruppe mennesker sammen til trods for deres vidt forskellige væsener. Alle har de hver deres bagage at bære rundt på og hver deres historie fyldt med nederlag, sorger og konflikter. Derfor har de installeret sig i dette ingenmandsland, hvor omverdenen ikke kan nå dem. Denne illusion bliver dog brudt, da to udefrakommende en dag besøger området og får rusket op i den kunstige tilværelse, som de mange beboere indtil da har levet i.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlIris Murdoch (1919-1999) var en britisk forfatter, der fik sin debut som romanforfatter i 1954 med værket "Under the Net", der blev udgivet på dansk i 1971 under titlen "Under nettet". Murdochs forfatterskab spændte vidt og omfattede blandt andet – udover romaner – også filosofiske afhandlinger. I løbet af hendes karriere var hun gennemgående fokuseret på det moderne menneskes eksistentielle vilkår og situation, og i hendes senere forfatterskab var hun særligt kendt for sine hyppigt forekommende teatermetaforer.
Toni Liversage søger i "Den jugoslaviske tragedie" svar på spørgsmålene om, hvordan krigen i det tidligere Jugoslavien opstod og hvordan det overhovedet var muligt, at det gik så galt, som det gjorde. Det er en bog om ideologi og de massepsykologiske mekanismer, der fandt sted og som gjorde krigene i det tidligere i Kroatien og Bosnien-Hercegovina i 1990'erne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).
Novellerne i Fay Weldons samling "Polaris" spænder vidt. Titelhistorien fortæller om Timmy og Meg, hvis ægteskab er under pres, ikke så meget på grund af Megs affærer, som af at Timmy er navigatør på en af flådens missilubåde. "Lister – en julehistorie" er en barsk og morsom fortælling om den stakkels Louise, der år efter år vikles ind i stadig mere tvangsprægede huskelister for at få styr på sit liv og sit ægteskab."Polaris" er Fay Weldon, når hun er allerbedst: skrevet med lige dele ømhed og brutalitet, indsigt og klogskab og – som altid – med den befriende humor, der får os til at le, når det gør allermest ondt.Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.
Bogen "Nordiske kroniker" præsenterer en lang række kroniker omhandlende Norden. Teksterne arbejder blandt andet med forholdene landende imellem og sprogene i de forskellige lande.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.
Uligheden i samfundet vokser og vokser, og samtidig kæmper amerikanske og japanske virksomheder om markedsandele og verdensmagt. I det nordjyske sidder en dukkemager og funderer over, hvad der gik galt, hvornår og hvem der var skyld i det. Hvad skulle man have gjort anderledes? Og ville det overhovedet have nyttet noget?Dukkemageren udtænker en uansvarlig og dristig plan om at snyde sine amerikanske arbejdsgivere ved også at arbejde for japanerne. Hendes beslutning får uoverskuelige konsekvenser for verden såvel som hende selv, da hun overvældes af en lidenskab så stor, at den truer med at sluge alle hendes sanser og forstand i ét drag.Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.
Uffe om den danske folkesjælUffe om de borgerlige regeringer fra 1982-1993Uffe om Poul Nyrup RasmussenUffe om de konservativeUffe om velfærdsstatenUffe om SocialdemokratietUffe om Europa, EF og EUUffe om VenstreUffe om alt muligtUffe om sikkerhedspolitikUffe om de andre Uffe om sig selvGateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlUffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.
Det moderne menneske bruger løs af naturens ressourcer, fælder regnskovene, forurener naturen, ødelægger planeten, men skønt vi alle sammen ved det, har vi ingen virkelig anelse om, hvad vi skal stille op. Vi er blevet afmægtige over for alt det vældige, som vi i vor almagt har sat i gang. Og for at det ikke skal være løgn, har vi i rablende vanvid opstillet et afsindigt antal atombomber, der alle har den mærkværdige egenskab, at de ikke kan bruges, uden at den proces ville blive menneskehedens absolut definitive festfyrværkeri. De er et grandiost eksempel på vor overvældende magt – men nu kan vi kun stå og se afmægtigt på dem.Vi er endt i en omfattende rådvildhed, og det har gjort os panikslagne. Desperat søger vi efter alt det, der er gået tabt, efter meningen med det hele, efter vor natur og vort væsen, efter betydningen af liv og død, thi vi kan ikke længere fastslå, hvornår det første begynder og det andet ender, og slet ikke hvad det mellemliggende er for noget, eller hvad der eventuelt ligger på den anden side af det, vi kalder liv. I sin fascinerende analyse af renæssancen, som den kom til udtryk i økonomi, politik, kunst, videnskab og filosofi, hævder Johannes Sløk, at det moderne menneskes afmagt, rådvildhed og desperation netop udspringer af den totale magtovertagelse, som mennesket gennemførte i renæssancen.
I Danmark har vi fejret ligestillingen i hundrede år. Men i toppen af dansk erhvervsliv er der ikke meget at fejre. I dag sidder kvinder kun på 7 procent af alle direktørposter. På trods af den skuffende udvikling ser vi alligevel eksempler på revner i glasloftet. Med hastige skridt har en gruppe af kvinder nemlig formået at indtage en af de allermest magtfulde poster i toppen af det danske erhvervsliv – nemlig finansdirektøren. Men hvordan er lige netop denne gruppe af kvinder blevet lukket ind i varmen? Denne bog kortlægger karrierespor for samtlige kvindelige nansdirektører i Danmarks største virksomheder for at få en bedre forståelse for fødekæden og hvilke karriereskridt, der kulminerer i magtfulde direktørposter i dansk erhvervsliv.
’Egohumanisterne’ er en løst koblet heterogen gruppe af etniske danskere, der er illoyale over for det danske folk og tanken om Danmark som en selvstændig nation. Ligesom andre verdensanskuelser kan humanisme drives ud i det ekstreme. ‘Egohumanismen’ er en relativt ny ideologi, der er opstået i Vesten og praktiseres aktivt i Danmark. Ideologien er ‘totalitær’ i den forstand, at den hviler på et princip om, at magten bør koncentreres på ét verdenssyn, og at danskernes personlige frihed bør begrænses, så verdenssynet kan realiseres. Egohumanisterne er totalitære, udemokratiske og undertrykker de facto de borgere, der ikke vil deltage i deres projekt eller bare underkaste sig deres verdenssyn.
Selvmord er en bog om mit eget selvmordsforsøg. De venner, som jeg har mistet p.g.a. selvmord. Et telefonopkald med en person, som ønskede at begå selvmord. Mit arbejde som SSA og selvmord. Tanker omkring selvmord. Tanker optil mit eget selvmordsforsøg m.m.
SLXErik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.
Et forfriskende filosofisk og praktisk opgør med vækst-ideologien, som har set sine sidste dage.
Formålet med bogen er at beskrive, hvordan religionens form og funktion ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Bogen indledes med en introduktion, der gennemgår religionens rolle og synet på religion i henholdsvis traditionssamfundet, det moderne og det senmoderne samfund. Der er fokus på den mangfoldighed af religionsudtryk, der ses i det nutidige, senmoderne samfund og dermed også på de institutionaliserede religioners ændrede rolle. Introduktionen følges bl.a. op af tekster inddelt i fem forskellige temaer såsom hjerneforskning og religion, sundhed og sygdom og debatten om intelligent design. Bogen er anvendelig i religionsundervisningen på stx og hf, både på C- og B-niveau. Desuden er bogen brugbar til undervisning i almen studieforberedelse i samarbejde med f.eks. biologi, fysik, samfundsfag og psykologi.
Nødvendighedens økonomi er skrevet af den grønne økonomis førstemand, Herman Daly, der i sin nye bog foretager de opgør med liberalistisk vækstøkonomi, som er en ubetinget nødvendighed.Herman Daly fremstår i dag over hele kloden som den højeste autoritet, når det drejer sig om en kritik vækstøkonomi og en præcisering af, hvad en ´økologisk omstilling til en bæredygtig udvikling´ kræver. Med det resultat, at han inviteres til at holde forelæsninger ikke blot på universiteter verden over, men også for forsamlinger af beslutningstagere, i Rusland, i Mexico, m.v. Målet for Dalys økonomiske forfatterskab er, at kunne lede beslutningstagerne verden over til at slå ind på en økonomisk politik, som kan lede os mod en bæredygtig økonomi - med dybere biofysiske og etiske rødder. Under den generelle titel om bæredygtig og økologisk økonomi bringes mange specifikke emner i relation med hinanden. Disse omfatter bl.a.: begrænsninger i vækst; uøkonomisk vækst; definitioner af bæredygtighed; OPEC og Kyoto; globalisering vs. internationalisering; immigration; klimaforandringer; og de filosofiske forudsætninger for det politiske område, herunder de politikker, Daly foreslår i forbindelse med ovenstående emner. Denne bog indeholder 25 udvalgte artikler, taler, parlamentariske anbefalinger, anmeldelser og kritikker fra de sidste ti år. Bogen er et must for enhver, der har interesse i og beskæftiger sig med vores fælles fremtid, økonomisk, miljømæssigt, klimatisk etc.Herman Daly (født 1938) er professor ved Maryland Universitet. Han har været seniorøkonom i Verdensbankens miljøafdeling, og han er medstifter af og redaktør for bladet Ecological Economics.
Vi lever i et teknologisk højhastighedssamfund med mindre tid til langsommelighed, fordybelse, kreativitet og væren. Bogen handler om at finde modet og lysten til at stoppe op med mulighed for at finde meningen med livet i en tid med klimakrise, biodiversitetskrise og mental sundhedskrise, som skaberangst og frygt. Gå dig fri er en bog om det at gå og komme i en bekymringsfri tilstand. Det sker på Tillidsvejen, den danske camino fra Klitmøller til København, i form af personlige fortællinger, poesi og musik. På kreativ vis løfter bogen sig op i et højere samfundsperspektiv og gør sig tanker om, hvad naturen, poesien og vandring kan hjælpe os med for at skabe håb for vores fremtidige generationer med stress, depression og mistrivsel. I 2015 gik Jakob Spange den spanske Camino og blev så begejstret for oplevelsen ,at han tænkte: ”Når der findes en spansk Camino, så kan der vel også findes en dansk”.Uddrag af bogen"Hvad styrer vores verden? Hvorfor er der så meget griskhed, krig og sværten?Skylden sendes videre – ingen vil være den.Og så gik der tid med det, imens CO2-udslippet stiger, og 1.000 arter forsvinder.Færre kommer ud og får røde kinder. Her er der ingen vinder.””Jeg bliver så varm i hjertet, når jeg tænker på alle de mennesker, jeg har mødt på min vej. Musik rører mennesker. Den åbner op, og jeg håber, det giver lyst til at handle, for det er der behov for. En genstart af forståelsen og vigtigheden af musikkens positive påvirkning for mennesker i forhold til mental sundhed og reduktion af stress. Vi har ingen tid at spilde, da vores klima er ude af balance. Klimaet inden i os selv og mellem mennesker går hånd i hånd med FN’s Verdensmål.”Om forfatterenJakob Spange er en dansk kunstner, læreruddannet, uddannelsesvejleder og psykoterapeut. Han bruger naturen, musikken, poesien og personlige historier til at inspirere andre til at komme ud i naturen. Efter en række tab fandt han trøst i naturen og poesien, som gav ham fornyet livskraft.I 2015 gik han den spanske Camino og har siden arbejdet på at skabe Tillidsvejen; en dansk camino fra Klitmøller til København. Stifter af Tillidsvejen.dk. Ejer af Frygtfrizone.dk og Tillidsterapi.
Vikingernes verden var brutal, og døden det eneste sikre. At klare sig godt i sådan en verden var en hård kamp, og det vidste ingen bedre end Odin. Det var hans råd, vikingerne lyttede til, når tingene blev svære.Heller ikke i dag er verden en gavebod. Tilværelsen kræver ofre, og vi undgår ikke at møde modgang og tab på vores rejse gennem livet. Så er det fællesskaberne, der skal bære os videre lige som i vikingetiden. I Tag det som en viking giver forfatterne en række kontante bud på, hvordan vi som moderne mennesker stadig kan bruge Odins råd.Livet er ikke let, og det bliver det aldrig.
Denne bog fortæller et menneskes livsforløb fra fødsel til 80-årsalderen. Det foregår i en tid, hvor Danmark forandres fra bonde- og landbrugssamfund til at blive et industri- og informationssamfund.For et menneske født 1941 har dyder som flid og nøjsomhed været helt naturlige og ikke til hinder for en lykkelig barndom på landet. Syv års skolegang, hver anden dag, var ikke ualmindeligt frem til slutningen af 1950’erne.Igennem 2. halvdel af 1900-tallet mistede landbruget sin status som landets hovederhverv, og landbruget og landdistrikterne afgav en halv million arbejdsføre mennesker til det øvrige samfunds velfærdsudvikling.Det går som en rød tråd igennem bogen, at dens hovedperson i hele sit virke har søgt at holde fast i landbokulturen, hvor den demokratiske ledelsesform både i arbejdsliv og fritid har været et gennemgående træk.Han betegner sine erindringer som et tilbageblik på et godt liv det bedste sted på jorden og i den bedste periode i historisk tid.
Samfundet og de sociale medier er i dag med til at præge selvværdet og selvbilledet med helt urealistiske krav, som især præger børn og unge. De kan ende med at få negative tanker og følelser omkring sig selv og deres udseende, hvilket skaber mistrivsel.Derfor er det vigtigere end nogensinde før at styrke børns selvværd så tidligt som muligt, så de kan stå stærkt i sig selv, trods alle samfundets krav og idealer.I denne bog er der hjælp at hente til at styrke barnets selvværd på en legende let måde, så det både er sjovt og effektivt. Det gode ved metoden er, at når den først er blevet øvet tilpas mange gange, vil den blive en del af barnets eget selvbillede med det gode selvværd, og det vil følge det resten af dets liv. Og kunne det ikke være dejligt at give de vidunderlige børn og unge den gave med i livet, i stedet for at de skal kæmpe med lavt selvværd selv som voksne?Dette citat fortæller det så fint: ”Det er lettere at bygge stærke børn end at reparere ødelagte voksne.” (Frederick Douglass)
”Der er få forfattere, som genoptrykkes i store oplag 75 år efter deres død, men den engelske forfatter George Orwell er en af disse få. Det skyldes, at han så tendenser i tiden, der ikke lader til at ville forsvinde. Tværtimod. Han afslørede løgn, spin, manipulation, magtfordrejning, totalitarisme og viste, hvordan et demokrati forsvinder, og et folk holdes nede.” – Per Stig Møller i forordetGeorge Orwell var en af sin tids mest fremtrædende forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.I samlingen Politiske essays er flere essays højaktuelle med påvisningen af, hvorledes løgn, propaganda og manglende pressefrihed fører til et totalitært styre:”Objektive fakta forties, tidspunkter ændres og citater bliver løftet ud af deres rette sammenhæng og får modificeret deres ordlyd. Begivenheder, som helst ikke skulle have fundet sted, bliver ikke nævnt og i sidste ende benægtet.” – George Orwell, Noter om nationalisme"Men enhver forfatter eller journalist, der nærer udelt sympati for Sovjetunionen – altså den form for sympati, som russerne gerne ser – er nødt til at indvillige i forsætlig forfalskning af afgørende forhold.” – George Orwell, Forebyggelse af litteraturI andre af samlingens essays er det Orwells socialistiske indstilling, hans kamp og medfølelse for de svage i samfundet, der er fremherskende. Beretningerne hviler oftest på egne erfaringer, som skildringen af de fattige og usynlige i Afrika i Marrakesh eller livet som vagabond i Anstalten.”Hvorfor er Orwell værd at læse? Fordi hans verden ikke kun er gårsdagens verden.” – Weekendavisen”Orwells essays er blandt det bedste, han lavede.” – Daily Telegraph”Alle der ønsker at forstå det tyvende århundrede er stadig nødt til at læse Orwell.” – New York Review of Books“Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret.” – The GuardianPolitiske essays er med forord af Per Stig Møller og omfatter følgende tekster:Anstalten – Marrakesh – Wells, Hitler og verdensstaten – Tilbageblik på krigen i Spanien – Noter om nationalisme – Hævnen er sur – Pressefrihed – Forebyggelse af litteratur – Lynkursus i socialisme – Refleksioner over Gandhi.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.