Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den kunstige intelligens udfordrer mennesker til at gøre det klart: Hvad er det særlige ved mennesket?De menneskelige potentialer, historien, kulturen, samfundet og fagligheden får en kæmpe betydning for forholdet mellem mennesker og samfund. Personliggørelse af viden er central, når vi skal samarbejde med den kunstige intelligens. Det er en forudsætning for, at den kunstige intelligens ikke skaber konformitet. Og derved forhindre mennesker i at være til stede i deres eget liv.Mennesker er uerstattelige. Vi har brug for hinanden i det analoge fællesskab. Bogens formål er at understøtte de professionelles primære opgave: at styrke menneskers evne til at skabe livskraft og udfolde deres menneskelige potentiale.Bogen er for alle faggrupper, der arbejder med mennesker.Livet streames ikke er endvidere relevant for studerende. Bogen er et vigtigt indlæg i den samfundsmæssige debat, og den kan læses af både alment interesserede, forældre og af professionelle.
En mand vender hjem til sin barndomsby. Han har været væk i mange år og kommer kun, fordi hans mor ligger for døden. På hospitalsstuen sidder han med sin bror og sammenstykker hendes historie. Hun fik arbejde på den lokale våbenfabrik, mens de fleste kvinder gik hjemme, og hun blev skilt, dengang ingen andre gjorde – men hvilket liv levede hun egentlig? Og hvorfor har fortælleren været væk i alle disse år?Øvre port, nedre port er en roman om at foretage en klasserejse uden at ankomme helt, om de små nuancers store betydning i vores relationer, og om det livslange arbejde, det er at blive sig selv.Om forfatteren:Geir Gulliksen (f. 1963) er norsk forfatter og forlægger. Siden debuten i 1986 har han udgivet en lang række værker, heriblandt romanerne Historie om et ægteskab og Den jeg skulle blive. Hans bøger har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion. Seneste udgivelse på dansk er essaysamlingen Hvis jeg var mand.
Leif Dalgaard har skrevet 25 epistler til sine børnebørn. Smukt illustreret af kunstner Niels Reumert.Hvorfor mon Mona Lisa stadigvæk smiler? Hvor ligger skismaet mellemjalousi og misundelse? Hvad er en epistel? Er vi blevet lykkeligere medfremtidens tekniske resultater? Det er nogle af de spørgsmål Leif Dalgaardstiller til sig selv med denne publikation i et forsøg på at give sine børnebørnet svar på, hvad der venter dem forude.I dag har digitaliseringen erstattet det eftertænksomme øjeblik, hvor manspørger sig selv, hvad det hele kan føre til? Er vi blevet lykkeligere som mennesker,fordi vi kan opleve hinanden digitalt? Eller er vi blevet skræmte fravid og sans på grund af usikkerheden om vores fremtid? Bliver vi fremoverudklækket af en algoritme?I dag kan selv en lort betragtes som kunst, fordi vi ikke mere bruger næsentil at efterprøve os med. Livet har udviklet sig til en markedsøkonomi. Derer ikke noget at sige til, at vi er bekymrede. Med disse epistler har LeifDalgaard erstattet vores duknakkethed med et svar på, hvorfor vi hele tidengår og kigger nedad. Det er fordi, vi ikke mere kan læse skriften på væggen?Evnen til at fremstille stort set hvad som helst kan ikke mere indhentes afevnen til at forestille sig, hvad det har af konsekvenser. Vi er blevet jalouxpå bøgernes indhold og misundelig på den, der endnu kan læse en tekst?Mon man efterhånden kan efterspørge situationen med et svar på, hvordanog hvorfor det er kommet så vidt?
"Forbilledligt mesterstykke" Jørgen Carlsen, Altinget"Skrevet med kløgt og hjerteblod" Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Velskrevne essayistiske angreb på pengenes dominans" Peter Nedergaard, BerlingskePengene eller livet er en bog om dødssynden, som blev til en dyd – om hvordan grådigheden og de frie markedskræfter blev et styrende princip i vores samfund. Om hvordan nihilismen blev salonfähig og et brutalt menneskesyn voksede frem. Om en kapitalisme, der fik for meget magt.Pengene eller livet er også en insisteren på muligheden af et andet samfund – et samfund som på et bagtæppe af historisk indsigt skaber rum for etisk tanke og handling.Mikkel Wold (f. 1958) cand. theol. fra Københavns Universitet 1992; eksamen samme år i psykoterapi fra Hamburger Institut für Integrative Logotherapie und Existenzanalyse; sognepræst ved Marmorkirken i København fra 1994. Tillige lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 2008-18; bidragyder og forfatter til flere bøger om teologi, psykologi og samfundsdebat; medlem af Det Etiske Råd; underviser, foredragsholder.
Torsten er kørt til Nordsverige for at finde den sjældne orkide nornen. Han møder tilfældigt Rolf, der bor alene i skoven. Gennem begges interesse for botanik opbygger de et venskab, der fremmer deres forståelse for naturen, kunsten og det samfund, vi lever i. Deres fælles naturoplevelser og refleksioner over naturens betydning for menneskers liv styrker deres handlekraft og dømmekraft.Torsten møder nogle af Rolfs venner og lærer på underfundig vis at se verden på en ny måde.
Hvornår så du sidst en film, hvor helten er ingeniør? Som oftest er helten detektiv, kriminalkommissær, advokat, journalist, læge, pilot eller noget andet. I litteraturen er det anderledes, for ingeniøren er med i romaner og noveller hos mange forfattere: H.C. Andersen, Pontoppidan, Rifbjerg, Bjørnson, Lagerlöf, Guillou, Shakespeare, Kipling, Goethe, Mann, Frisch, Dumas, Kafka, Twain, Murakami og andre. Nogle af forfatterne er selv ingeniører, med Dostojevskij som den måske bedst kendte.I Ingeniørens rolle fortolkes ingeniørens status i over 30 lande gennem fire hundrede år. I perioder ses ingeniører som fyrtårne af håb, i forventning om at ny teknik kan bringe velstand og fred. Mange er helte, andre er ikke helt fine i kanten, og enkelte er direkte slyngler. Litteraturens ingeniører er her sammenlignet med virkelighedens ingeniører – fortolket og fortalt af en dansk civilingeniør med 40 års erfaring fra tekniske og økonomiske opgaver i mange lande. Bogen er illustreret af Niels Roland, der i 20 år har tegnet i Weekendavisen og har udgivet en række bøger i eget navn. Morten Schøler er medudgiver af flere bøger i FN. Han har selv udgivet den prisbelønnede Coffee and Wine – Two Worlds Compared og Danmark og Verden – Finurlige forskelle, der på seriøs og underholdende vis sammenligner Danmark med andre lande.
At sidde fast i samfundet er en følelse, der er svær at diagnosticere og beskrive. Dog er der nok symptomer at hive fat i. Når lægen ikke lytter, når ensomheden slår til, eller når barndomstraumerne genopleves. Der er mange måder at beskrive psykisk sygdom og udmattelse på. Psykiske sygdomme er noget, der er blevet en normalitet i samfundet, men derudover også et tabu.Digtsamlingen beskriver ét af de mange tusind synspunkter, der er inden for dette område, med et stærkt præg af sårbarhed og følelsesmæssig beskrivelse, der medfører en beskrivelse af samfundet fra et ungt underklasseperspektiv.
I frit fald – som sådan en slags ninja er en ærlig, modig og personlig bog af Jannie Nørregaard Rasmussen. Den mikser lyrik, tankemylder og refleksioner om det moderne kvindeliv i 2020’ernes Danmark. Den henvender sig især til kvinder, der elsker at sparke røv, men som også selv ved præcis, hvor nas det gør at få et ninjaspark bag i.Bogen er fyldt med poesi, tanker, drømme og kærlighed skildret med humor og politisk ukorrekthed. Jannie Nørregaard Rasmussen skildrer modigt og personlig livet som ninja på den anden side af den skilsmisse og de livsbegivenheder, hun ikke selv havde set komme. Hun forsøger tænksomt, kærligt og ærligt at gøre op med både perfekthedskulturen, vores høje forventninger til det gode liv, parforholdet, forældreskabet, samfundets normer og mange dogmer og livet som enestående.Teksterne spejler livets banaliteter, højder og dybder og vækker dyb genklang i de fleste kvinder. Forfatteren har en evne til både at være sjov, ligetil og dybtfølt samtidig med, at hun skriver om en indre smerte og en undren.– Læseoplevelser –”Nu har jeg læst bogen, rub og stub. Jeg smiler og føler mig taget i hånden. Ind i dit univers, men også i høj grad ind i livet med alle dets op- og nedture. Uden endemål og lykkelige slutninger. Men med poesi, tanker, drømme og kærlighed. Du er så livsklog og skriver både interessant og levende. Og formår samtidig at gå uden om de værste klicheer og ensformigheder.”***”Du har en evne til både at være sjov, ligetil og dybtfølt, samtidig med at du skriver om en indre smerte og en undren. Der er en lethed over måden, hvorpå du skriver. Og jeg får lyst til at sætte Bowies Let’s Dance eller Modern Love på grammofonen og danse til dine tekster.”
Om aftenen den 10. september 1984 forsvinder den 33-årige danske maskiningeniør Martin Damgaard. Dagen efter bliver hans bil fundet efterladt i vejsiden med nøglen i tændingen. Martin bliver bortført af fremmede væsener og bragt til en slags zoologisk have på planeten Tignitee. Her lever et lille samfund af mennesker fra Jorden, som deler skæbne på godt og ondt. Martin bruger sin uddannelse til at opnå status og bliver centrum i en lille vennekreds, som beslutter sig for at flygte fra Kolonien på Tignitee. Beslutningen bliver skæbnesvanger, da de afslører et uhyggeligt anslag imod menneskeheden. Men er det overhovedet realistisk at finde hjem til Jorden igen og afværge en apokalyptisk katastrofe?Kolonien på Tignitee er science fiction for voksne læsere med en chokerende slutning.
I "Maskinerne kommer indefra" forklarer Anders Søgaard, hvordan kunstig intelligens lærer at se, tale og tænke – men han spørger også, hvorvidt kunstig intelligens lærer at se, tale og tænke på samme måde som os? Er der noget, mennesker kan, som kunstig intelligens aldrig vil blive i stand til? Og i hvilket omfang vil kunstig intelligens ændre, hvem vi er? Kunstig intelligens er blevet mere og mere intelligent, men er vi også langsomt ved at blive mere og mere kunstige?Om forfatteren:Anders Søgaard (f. 1981) er forfatter og professor på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, og er en af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og har udgivet seks skønlitterære bøger. Senest er udkommet "Iliaden" (2023).
Why is the world order always under transformation? Life-Modes in a Changing World Order describes how the formation of people’s distinct cultural life-modes and the states’ distinct defence modes contribute to the continuous and uneven transformation of the state system.Elaborating the concept of ‘neoculturation’, this work analyses how people strive to sustain, improve, and defend the conditions of existence of their own life-modes – with the unintended result that these modes are changing. It scrutinises how, when, and why the neoculturation of each life-mode is also changing the conditions of existence for the other life-modes with which it coexists – and the society these form together. The neoculturation concept is part of a theory on how struggles for recognition at the global level splits into self-defending states whose cultural modes of life condition each other. This fission theory – in critical dialogue with other classical and contemporary theories of culture and society – aims to explain why the formation of state forms constantly develops and dissolves into interdependent socio-cultural wholes of necessary life-modes. To do this, Life-modes in a Changing World Order elaborates the concepts of state, mode of production, and culture in analyses based on comprehensive ethnographic description and ethnological explanation of how modes of life are changing. Fieldwork has been conducted in Denmark and China providing insights into people’s contrasting ideas of what makes up ‘the good life’: The good family life, the good professional life, the good community, the good society.Life-Modes in a Changing World Order demonstrates how and explains why peoples’ life-modes have been changing from the cold war, high modernity period of the 20th century to the 21st century characterized by neoliberal political economy, great power rivalry and the global challenges of rising inequality, climate change and biodiversity loss.
”For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske.”Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.”Må jeg være fri” bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.
”Den ene hændelse afløser den anden: Fru konsul Johnsen går en dag på gaden med sin datter, og de er begge tilfredse med sig selv og med andre, så ser de i en tværgade maleren som har malet fruens portræt, Sorenskriversønnen, de ser ham med en af konsul Olsens døtre under armen. Fru Johnsen er tyk og tung, hun kunne have villet sætte sig lige på stedet. Fia siger bare: Ja, de er blevet forlovet, hører jeg.””Konerne ved vandposten” er en satirisk roman om sladder og rygtespredning i en lille norsk by. Konerne, der mødes om vandposten flere gange om dagen, ved alt om alle, og de er ikke bange for at sladre om byens bedste og værste borgere.Denne udgave er fra 1920, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.
Oliver er en knækket mand, da han vender hjem fra en rejse til Italien. Han er faldet ned fra et bjerg og har brækket ribbenene og tillige mistet sit ene ben. Oliver er ikke typen, der nemt kommer sig over den slags. Tværtimod truer hans ulykke med at sende ham i en tidlig grav. Samtidig svirrer rygterne om, hvad der egentlig skete dernede i Italien. For hvor er mon Fia henne? De tog af sted sammen, og indtil videre er kun Oliver vendt hjem.”Konerne ved vandposten” er en satirisk roman om sladder og rygtespredning i en lille norsk by. Konerne, der mødes om vandposten flere gange om dagen, ved alt om alle, og de er ikke bange for at sladre om byens bedste og værste borgere. Denne udgave er fra 1920, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.
”Hvem er russerne?” giver en indgående beskrivelse af Rusland, som det så ud i det første årti efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Bogen fortæller blandt andet om de nye samfundsproblemer som stigende hjemløshed, kortere gennemsnitslevealder, krigsinvalider og en hær, der var ved at gå i opløsning. Samtidig beskriver den de forandrede kønsroller, den nye åbenhed og ytringsfrihed, der prægede Rusland i 1990’erne og den optimistiske forventning om, at fremtiden så lysere ud.”Hvem er russerne?” forsøger også at afdække, hvad der ligger i begrebet ’den russiske folkesjæl’, den særegne russiske kultur og landets dramatiske historie. Bogen udkom første gang i 2000.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.
I denne bog kan du læse om esterne, letterne og litauerne, der ligesom os danskere bor i små lande ved Østersøen.Du kan læse om de mange kontaktflader, der er mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen. Nogle fredelige. Andre fjendtlige. Mange lande har i perioder undertrykt Estland, Letland og Litauen. Et sagn siger, at Dannebrog i 1219 faldt ned fra himlen til danskerne under et slag om Estland.Du kan lære om Estlands, Letlands og Litauens hårde kampe mod den sovjetiske besættelse efter 2. Verdenskrig. Og du kan læse om Estlands, Letlands og Litauens indsats for at opnå selvstændighed i 80'erne og 90'erne.Per Stig Møller (f. 1942) er mest kendt for sit virke i dansk politik siden midten af 1980’erne. Udover virket som kulturminister, kirkeminister, udenrigsminister og politisk ordfører er Per Stig Møller desuden uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet adskillige fagbøger. Han har blandt andet udgivet bøgerne ”Kurs mod katastrofer?” (1993), ”Historien om Estland, Letland og Litauen: tre lande ved Østersøen” (1990), ”Orwells håb og frygt” (2003), "Kaj Munk - digter, præst og urostifter" (2014) og "Udenrigsminister- i krig og fred" (2017) .
TIPS TIL JEG DØR er den opsigtsvækkende historie om dengang, danskerne for alvor opdagede spændingen ved at spille på sport. Det skabte en årtier lang tipsfest, hvor halvdelen af befolkningen jagtede milliondrømmen uge efter uge, og hvor tipskonger, millionærer, svindlere og magtfulde samfundsaktører lukrerede på de hidtil usete pengesummer, spillet genererede.Bogen er skildringen af et forunderligt fænomen, der startede i efterkrigstiden, toppede i 80’erne og smuldrede i 90’erne. Den skildrer debatten om moral versus økonomi, i hvor høj grad et mål bør hellige et middel, og hvordan det første spil trækker tråde helt frem til det samfund, vi kender i dag.
”En del Animal Farm, en del The Handmaid's Tale, en del A Clockwork Orange og (måske) en del Frankenstein; den tjekkiske forfatter Hůlovás roman afmonterer patriarkatet og erstatter det med et skræmmende alternativ … Hůlovás provokerende satire om en feministisk fremtid i lige høj grad udfordrer og foruroliger” Kirkus ReviewsPetra Hůlová (f. 1979 i Prag) er ph.d. og har studeret samfundsvidenskab, kulturstudier og mongolsk. Forfatterskabet har modtaget flere priser, bl.a. Magnesia Litera, Jiří Orten-prisen og Josef Škvorecký-prisen. Bevægelsen er første bog oversat til dansk; flere af hendes øvrige bøger er oversat til i alt tretten forskellige sprog. Hůlová benytter i hele forfatterskabet provokationen som brændstof, og hun foretrækker at beskæftige sig med ”3G”-emnerne ’Gender’, ’Generations’ og ’Geography’.
Mistrivsel og livsmod, nyt perspektiv med gamle rødder ...Iben Krogsdals Vi mislykkede guder tager udgangspunkt i unges mistrivsel og er skrevet til dem og deres voksne – familie og professionelle – men kan med stort udbytte læses af enhver, der er ved at segne under egen karma-byrde og har brug for et nyt perspektiv med gamle rødder:Mennesket lever spændt ud imellem forestillingen om at ville og kunne alt, som en lille gud, og erfaringen af ikke at magte det. Krogsdal kaster et kritisk blik på den individualisering og psykologisering, der præger det moderne mistrivselssamfund; hun sætter fingeren på denne (over)tro, hvorefter hun løfter blikket og peger på muligheden af en anden og frisættende tro. Som ikke er på os selv.
Den slovenske filosof og psykoanalytiker Slavoj Zizek (f. 1949) har gennem mere end tre årtier haft status som en af verdens mest kontroversielle og usædvanlige akademikere. I hans tekster mødes begreber fra G.W.F. Hegel og Jacques Lacan med populærkultur, vitser og aktuelle politiske begivenheder i en hvirvelvind af pointer, der er lige så inspirerende, som de kan være svære at få hold på.At analysere med Slavoj Zizek hjælper nye og gamle læsere af Zizek med at få bedre greb om dette særegne tankeunivers. Med sine mange jokes og springende tankestil fremstår Zizek som en ‘umulig tænker’. Gennem en kombination af begrebsudredning og små ‘lyn-analyser’ viser bogen imidlertid, at denne umulighed samtidig er en mulighed – en mulighed for analyser, der er rammende netop i kraft af den særlige måde, de ‘forvrider’ virkeligheden på.At analysere med Slavoj Zizek er opdelt i fem kapitler. Det første kapitel skildrer Zizeks intellektuelle opvækst i det kommunistiske Jugoslavien og det lacanianske miljø i Paris. Kapitel 2 udfolder en række af grundbegreberne i det teoretiske univers, som Zizek arver fra Lacan. I forlængelse heraf går kapitel 3 mere i dybden med Zizeks mest samlede bidrag til samfundsteorien, nemlig hans ideologikritik. Kapitel 4 undersøger opbygningen af Zizeks tekster og fokuserer især på hans brug af eksempler som en særlig filosofisk metode. Endelig giver kapitel 5 et bud på, hvad man i en zizeksk optik kan forstå ved ‘analyse’, samt to eksempler på analyser med inspiration fra Zizek.
En verden indenfor er en bog om en transparent, indre verden bag den synlige, ydre verden. Der findes en hemmelig dør bag om sindet og tankerne til en indre bevidsthed, som rummer klarhed, fred og glæde. Dit inderste selv. En verden indenfor benytter sproget til at adressere det ordløse og ubeskrivelige – stilheden og ’ingenting’. En opgave, som synes umulig, men bogen rækker alligevel ud for at give læseren en mulighed for at identificere det indre, personlige landskab, der hviler i sin egen ret, og hvor livsglæden, kærligheden og visdommen residerer. Du kender det godt. Dit inderste, lyse væsen, som ikke er blevet adresseret igennem skolegangen eller af samfundet. Måske blot oplevet som en indre længsel efter det, som i den tidlige barndom var bærebølgen i alt – den indforståede accept af livet, begejstringsbølgen og kærligheden.
Lix: 25Danmark har været i konflikt og krig masser af gange siden stenalderen. Men hvilke krige har Danmark deltaget i – og hvorfor? Hvad skete der i krigene – og hvem vandt? Det får du svar på her, hvor du også kan læse om professionelle soldater i jernalderen og nogle af de mest berømte slag gennem tiden.Du får også svar på, hvordan Danmark blev besat i 1940, og hvad det danske forsvars rolle er i dag.
60 års åndskamp udgøres af en samling tekster, der kommer rundt om en lang række kirkelige og kulturelle temaer. Bogen er disponeret, så det er nemt at orientere sig og læse efter tematisk interesse, hvis man ikke vil læse hele bogen fra ende til anden. Bogen afspejler en væsentlig del af det, der har rørt sig i samfundet og kirken gennem et par generationer, og vil derfor kunne kaldes et kirkehistorisk dokument.
H.C. Andersens liv og eventyr er stor inspiration for moderne dannelseshungrende mennesker, der søger et livskompas til at skabe retning og indhold i livet.Hans liv var i sig selv én lang personlig dannelses- og selvrealiseringsrejse nedefra og opefter i samfundet. Han var en mønsterbryder, der var i stand til at iscenesætte sit liv i en grad, så det kan inspirere os i dag.Hans rastløse, følsomme, ærekære og vedholdende liv gjorde såkaldte nederlag til lærings- og dannelsespotentialer i hans liv.Dette entreprenante liv kan vi lære en masse af i dag! Brug ham som din læremester!H.C. Andersen havde en fe bag sig, der kunne skabe magi og fortryllelse, der forvandlede hans liv og hele tiden betød, at han kunne give det styrke og retning.Uddrag af bogenSåkaldte problemer er vækstmuligheder i dit liv! Omfavn dem, de er i bund og grund bump på livets vej, så de bliver byggeklodser i din personlige dannelse.Det er ikke vore problemer, som begrænser os, det er måden, vi forholder os til dem! For H.C. Andersen lykkedes det trods smerte og det, vi i dag vil kalde både angst- og depressionsdiagnoser, at realisere et fantastisk liv.I dagens verden gøres såkaldte personlige problemer til terapeutiske opgaver:Hvad sker der ved terapeuten:Du får ofte forstærket og understreget den fortælling, som du kommer med i brystet. Nej, gør, som H.C. Andersen gjorde: Transformer din angst, dine humørsvingninger til nyt liv, livskunst.Nu skal du fortælle DIN historie: Hvilke gode hændelser kan du bygge videre på i dag fra din barndom? Hvilke træk var der i din personlighed, som du kan styrke i dag i dit dannelsesprojekt? Hvilke spirer skal vandes på baggrund af din opvækst?Om forfatteren Mogens Godballe er uddannet i politologi fra Aarhus Universitet og Uppsala Universitet og har arbejdet med fredsforskning og fredsundervisning, inden han kom ind i højskoleverdenen, hvor han har været forstander på to højskoler i mere end 25 år. Han har undervist i H.C. Andersens eventyr og børnehavepædagogik for kinesere i Danmark og Kina.
Store idéer, begreber og betydningstunge ord i en visuel opslagsbog, som forklarer begreber inden for filosofi, kultur, aktivisme, tro og samfund før og nu.STORE TANKER – SMÅ FORKLARINGER giver enkle forklaringer på nogle af de svære ord, der findes i verden.Har du tænkt over, hvad KAPITALISME egentlig betyder? Eller hvad med FEMINISME, ØKOLOGI, EPIDEMIOLOGI og KOSMOLOGI?
Forfatterne til denne bog, Gry-Gabrielle Overgaard Hansen og Kasper Mechlenburg, medvirker i podcasten Forfattergården, hvor de taler om emnet psykisk sårbarhed.Tryk på linket og find afsnittet her:https://mellemgaard.dk/shop/120-podcast---forfattergaarden/3926-forfattergaarden-psykisk-saarbarhed/Tanker om et liv, hvor det er bedst at drømmeTanker om hinanden, hvor vi mødes i livets tidlige timerTanker om at være helt nede på jorden, når universets fodgængerfelt spejler os mestTanker om familier og vores forståelserTanker om samfundets sammenholdTanker om hengivenhed og grådighed og anderledes hedenTanker om, hvor vi har været, da vi ikke kendte os selvTanker om et forsøg på at vække vidunderbarnet, der sov med ankeret i håndenVi lægger vores tanker i seng for en stundAnkeret holder os i virkelighedens morgener
Det begynder med en katastrofe. Det, der ikke må ske i et sommerparadis, sker: et lille barn. Uden opsyn. På en strand. Fra denne katastrofe spreder begivenhederne sig som ringe i vandet og tre familier bliver uforvarende bundet til hinanden for altid. Historien foregår i den lille fiktive fiskerby Kummelvik i Skåne, hvor kunstnerparret Olle og Sonja og deres datter Nike flytter til i begyndelsen af 1980'erne. Her bor Tommy og Karin med deres tvillinger. Her er også Janne og Rosmarie med deres børn. Jannes familie har fisket efter torsk, så længe de kan huske, men der er ikke så mange fisk i havet mere. Og Rosmarie er, for at redde det lille samfund, gået ind i kommunalpolitik. Tiden går, samfundet ændrer sig. "Nikes bog" er en gribende roman om et sted og de mennesker, der former det, og formes af det. Om forfatteren:Agnes Lidbeck (f. 1981) slog an hos både kritikere og publikummet allerede med sin debutroman fra 2017, "Finna sig", der blev en af årets mest omtalte og populære bøger. Agnes Lidbeck arbejder som analytiker ved Svenska Institutet og bor i Stockholm med sine tre børn.
Mon nogen dansk skribent formår at formulere sine tanker mere underfundigt og vittigt end Hans Scherfig?I "Den fattige mands bil" har han samlet en snes skarptandede betragtninger, skrevet gennem en årrække som aktuelle indslag i dagens debat.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.
"Mit Odense – 12 personligheder fortæller" er en samling portrætter af tolv kendte odenseanere, som har sat deres præg på byen, dens kultur og udvikling igennem deres engagement og virke indenfor politik, erhverv, underholdning, kirke, kunst, historie, turisme, historieformidling, sport og meget mere.De medvirkende i bogen er:Anders W. Bertelsen, redaktør og tidl. byrådsmedlem – Jan og Dorte Milling, hotelejere – Jeanette Varberg, museumsinspektør – Jens Galschiøt, billedhugger – Lise-Lotte Lohmann, skuespiller og sanger – Roland Møller, skuespiller – Sarah Smed, historiker og museumsleder – Thomas Helveg, tidl. fodboldspiller – Thomas Pasfall, kok – Tine Lindhardt, fhv. biskop – Torben Iversen, skuespiller og instruktør.
Teknologisk udvikling, klimaforandringer og globalisering udfordrer både vores verdensbillede, vores nationale institutioner og de styreformer, som vi skabte i industrialderen. Gammel viden og måder at forstå verden på er ikke længere tilstrækkelige. For at kunne opretholde meningsfulde liv og samfundsmæssig stabilitet er vi nødt til at opgradere vores meningsskabelse, så den matcher kompleksiteten i den verden, vi skaber.Polymodernitet er et alternativ til både moderniteten og postmodernismen; en kulturel kode, som er en mulighed, hvis vi arbejder bevidst hen imod den. Polymoderniteten giver os en ramme, hvori vi kan forstå os selv og vores samfund på en mere kompleks måde. Metamoderniteten indeholder både oprindelige, præmoderne, moderne og postmoderne kulturelle elementer, og dermed åbner den for normer og en moralstruktur, der giver mulighed for både intimitet, åndelighed, religion, videnskab og selvrefleksion.Det er en måde at styrke både lokal, national, kontinental og global kulturel arv for alle. Dermed er det også en mulighed for at skabe mening og tryghed, når den globale økonomi, internettet og de eksponentielle teknologier disrupter vores nuværende samfundsmodel.Polymodernitet giver mulighed for, at vi kan finde og skabe dybere følelsesmæssig mening og rumme mening på et højere intellektuelt plan end tilfældet er i dag. Det vil åbne for en mere kompleks forståelse af os selv og verden, som matcher kompleksiteten i de problemer, vi er nødt til at tage hånd om. Duelig meningsskabelse er den bedste forebyggelse mod den frustration og vrede, som ofte fører til autoritære ideologier og samfundsmæssigt opbrud. Ved at have metamoderniteten som en linse, vi ser verden igennem, og som en skabelon for fremtiden, kan vi bl.a. skabe ny og duelig undervisning, politik og institutioner til vores samfund i det 21. århundrede. Måske kan en polymoderne vision endda give håb i en ellers vanskelig tid.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.