Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Sociale medier

Her finder du spændende bøger om Sociale medier. Nedenfor er et flot udvalg af over 41 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Jakob Hebsgaard, Anders Hingeberg & Camilla Kjærsgaard Pedersen
    438,95 kr.

    Online markedsføring er relevant for alle virksomheder. Der findes i dag mange muligheder for at målrette markedsføringen på nettet mod en given målgruppe, samt at gøre brug af forskellige teknikker og værktøjer for at tilegne en brugbar viden om forbrugerne. Hvis ikke du er i stand til at påvirke de ting, som foregår online omkring din virksomhed, mister du et vigtigt konkurrencemæssigt parameter. Det er derfor afgørende, at du begiver dig ud i den digitale verden, så du skaber de bedste vilkår for, at din virksomhed kan opnå succes.I denne bog vil du lære alt, hvad der er relevant for at kunne arbejde professionelt med online markedsføring.Du lærer, hvordan du skaber positive resultater i din virksomhed gennem flere forskellige redskaber og programmer.Bogen er udformet som en praktisk guide, som du kan have ved hånden, når du begiver dig ud i den digitale verden. I bogen vil du kunne læse og lære om blandt andet:- Online annoncering med Google AdWords- Søgemaskineoptimering- Webanalyse i Google Analytics- Konverteringsoptimering- Sociale medier- Kundeloyalitet og e-mail markedsføring- Strategiske råd om online markedsføring…og meget mere.Denne bog er relevant for alle, der gerne vil arbejde med online markedsføring. Hvis du er ny på området, er bogen et godt udgangspunkt for dit videre arbejde. Efter du har læst bogen, vil du vide, hvordan du kan forbedre din virksomheds online aktiviteter og skabe positive resultater.

  • - Guide til familiens onlineliv
    af Ulla Dyrløv
    213,95 kr.

    Hvor meget bør mit barn egentlig spille hver dag? Er det problematisk at se youtube i timevis? Og hvordan skal man egentlig opføre sig på de sociale medier?Mange forældre (og bedsteforældre) er bekymrede for deres barns digitale liv og ved ikke helt, hvordan de skal håndtere det - eller for den sags skyld forstå det.Det gør FÅ STYR PÅ DIT BARNS DIGITALE LIV noget ved. I en praktisk og letlæselig bog guider psykolog Ulla Dyrløv forældrene igennem de mange bekymringer og faldgruber, der er, når ens barn har et digitalt liv - hvadenten barnet er fem år gammel eller en ung, selvstændig teenager.Bogen er delt sådan op, at det er nemt at bladre frem til det eller de emner eller aldersgrupper, der optager én lige nu, og hele vejen igennem er den fyldt med lister, opsamlinger og konkrete råd til aftaler og huskeregler.Ulla Dyrløv, der bl.a. er kendt fra DR-programmet "Aldrig for sent", har stor erfaring med børns digitale liv gennem forløb i sin psykologpraksis. Ulla Dyrløv er uddannet psykolog og en populær foredragsholder. Hun har skrevet bøgerne "Pilot for dit barn", "Det professionelle kram" og "Flyvefærdig".

  • - Techplatformenes indflydelse på tidens fakta, følelser og fortællinger
    af Vincent F. Hendricks & Camilla Mehlsen
    158,95 - 199,95 kr.

    Internettet er en potentielt demokratisk sfære, hvor alle kan få taletid. Men de sociale platforme har stor indflydelse på det enkelte menneskes digitale adfærd, ligesom de kan ekskludere alt fra vaccinemodstandere til den amerikanske præsident.Med analyser af fænomener som selfies, fake news og nudes viser Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen, hvordan de sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger og i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline.Det er ikke for sent at skabe et mere demokratisk internet. Hendricks og Mehlsen kalder med Sandhedsministeriet på en nytænkning af techgiganternes rolle i den digitale infrastruktur.Camilla Mehlsen, cand.mag., er digital medieekspert i Børns Vilkår og indehaver af MehlsenMedia. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Teknologiens testpiloter (2016), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Vincent F. Hendricks, 2018) og Homo Futura (2020) samt undervisningsmaterialet LIKE (2019) og undersøgelsen Influencere – de nye unge mediehuse (2020).Vincent F. Hendricks er dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (med Mads Vestergaard, 2017), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Camilla Mehlsen, 2018) og Vend Verden (2020).

  • af Nana Gaardboe Dall & Katrine Thielke
    239,94 kr.

    Sidder du med brugere på de sociale medier som er vrede eller frustrerede? Og mangler du redskaber til at håndtere situationen?Ved at læse bogen "Når tasterne taler", får du en forståelse af konflikterne på de sociale medier, hvorfor de opstår og hvordan du kan håndtere dem.Du får også et godt indblik i hvad dine brugere i virkeligheden efterspørger, og hvad der virker når bølgerne går højt i kommentarsporet. Bogen giver dig praktiske og implementerbare redskaber, der har afsæt i solid viden fra det konfliktteoretiske felt, samt det digitale univers.Desuden får du et indblik i DSBs arbejde med vores metoder og den gevinst de har haft ved at arbejde med dem.Det får du: En række praktiske metoder og modeller, som du kan bruge med det samme i dit arbejde med sociale medier - eller skriftlig kommunikation i det hele taget Den konflikteoretiske baggrund for at konflikter opstår så hurtigt på sociale medier Forståelse for blandingen af den skriftlige og mundtlige kommunikation, som er noget særligt for sociale medier En gennemgang af en håndfuld andre tilgange til at arbejde med moderation på sociale medierBogen er skrevet til kommunikationspraktikere og social media managers, som arbejder for virksomheder, organisationer eller medier.Men privatpersoner kan også have glæde af metoderne i bogen.

  • - Guide til forældre med børn på sociale medier
    af Lykke Møller Kristensen
    158,95 kr.

    Børn og sociale medier er dagligt til debat på skoler, i forældregrupper, i hjemmene og ikke mindst i medierne. For børn og unge færdes hjemmevant på sociale medier, altimens forældre og lærere forsøger at følge med. Bogen er den første forældreguide, der ikke kun giver et indblik i det liv, børn og unge lever på sociale medier men også giver viden, gode råd og cases, så forældre og voksne på skoler etc er klædt på til både samtaler, regler og forståelse. Bogen bygger på forfatterens mange års erfaring som rådgiver i kommunikation og sociale medier samt over 100 interviews med børn og unge - et arbejde, der blev indledt da forfatterens egne børn havde dårlige oplevelser på sociale medier.Børn & Sociale medier er opdelt i temaer som:Overvejelser og dilemmaer for forældre, skoler etc.De mest populære sociale medierMobning, grupper og hård tone på sociale medierDigital sikkerhed og registrering/ tillid og adfærdDeling af nøgenbillederPædofile, krænkere og risikoadfærdNærvær, selvværd, spejling, selfies Bogen er skrevet af forfatter og journalist, Lykke Møller Kristensen, der som uddannelseschef og kommunikationsrådgiver har arbejdet indgående med sociale medier i 9 år og i dag holder foredrag og underviser i emnet over hele landet. Hun bruges desuden ofte som ekspert i medierne om emnet.Uddrag af lektørudtalelse: ”Bogen er velskrevet i et fint og enkelt sprog, uden at tale ned til forældrene. Den har en god opdeling af de forskellige emner og en fin og relevant gennemgang af de mest populære medier. Dens fokus er ikke at forbyde sociale medier men at møde de unge der, hvor de er. Det er en yderst aktuel bog i sær i kraft af afsnittet om deling af billeder og i særdeleshed nøgenbilleder.”

  • - Kunsten at glæde sig med andre
    af Sara Skaarup & Jesper Bay-Hansen
    73,95 kr.

    SIG DET MED GLÆDEMedglæde handler om at glæde sig med andre, men også om at invitere andre til at tage del i din glæde. Denne brugsbog giver dig opskriften på, hvordan du skaber og forstærker medglæden i dit parforhold, i dine venskaber, på din arbejdsplads og overalt, hvor du kommer. Dyrk medglæden og høst frugterne. Medglæde… • mangedobler livsglæden • forstærker livets lykkestunder • styrker sammenholdet • modvirker misundelse • løfter dig og dit liv – løfter os. Slip medglæden fri…Medglæde er skrevet af læge, specialist i klinisk sexologi, parterapeut og foredragsholder Jesper Bay-Hansen og af journalist, sexolog og forfatter Sara Skaarup. Det er den første bog i 'Kunsten at...' serien, en serie af livsbekræftende brugsbøger med en bred appel.

  • - uden filter
    af Kenneth Dyrlund & Vibe Jørger Jensen
    224,95 kr.

    Albert Dyrlund er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Kenneth Dyrlund. Bogen, der blev udgivet af Wadskjær Forlag i 2023, tager læserne med på en uforglemmelig rejse gennem forskellige genrer. Kenneth Dyrlund har med stor dygtighed formået at skabe en bog, der er både spændende og tankevækkende. Gennem sin unikke skrivestil formår han at holde læserne fanget fra første til sidste side. Albert Dyrlund er en bog, der vil appellere til alle læsere, uanset alder eller genre præference. Den er fyldt med spændende plot twists og uforglemmelige karakterer, der vil holde dig på kanten af din stol fra start til slut. Hvis du er på udkig efter en bog, der vil underholde dig og samtidig udfordre dine tanker, så er Albert Dyrlund det perfekte valg for dig. Udgivet af Wadskjær Forlag, denne bog er et must-read for enhver bogelsker.

  • - Drømmen om friheden og de store oceaner
    af Mirela Dokkedal
    150,95 - 158,95 kr.

    Eventyret om den lille danske motorsejler Blue Dane blev fulgt at mange mennesker på de sociale medier, men nu kan man læne sig tilbage og læse om drømmen, friheden og de store oceaner i bogform. Mange mennesker har et ønske om at miste fodfæstet for en stund, forlade hverdagen og trygheden i Danmark og begive sig på ukendt territorie. Bogen er krydret med skønne billeder og livlige beretninger i dagbogsform, der skaber nærvær og ægthed, og man er med som læser på sidelinjen, når Mirela og Mikael krydser Atlanterhavet, oplever udfordringer undervejs, og man bliver heller ikke snydt for en storm i Nordatlanten. Høje palmer, hvide sandstrande og mødet med skønne Caribien er de fantastiske gaver, man må pakke ud efter 18,5 døgns sejlads fra Kap Verde til Tobago. Sejlerlivet giver én følelsen af frihed og er med til at tegne et ægte eventyr. Uddrag af bogen Vi ligger nu i Pirates Bay på øen Tobago, ved byen Charlotteville. Vi er nået til Caribien i egen båd. Vores drøm er blevet til virkelighed. Min kaptajn fortjener stort ros for alle de gode beslutninger undervejs og for al den tålmodighed, han har vist. Også kæmpe ros til vores lille båd, der har vist sin styrke undervejs. Vi er så lettede og lykkelige over, at havguderne har været os nådige, og nu kan vi med god samvittighed iklæde os røde bukser som er langturssejlernes symbol på, at vi har krydset Atlanten i egen båd. Den første ting, vi gjorde, efter vi kastede ankeret, var at smide tøjet, kaste os i caribisk farvand og mærke saltvandets varme på vores trætte kroppe. Om forfatteren Mirela og Mikael Dokkedal har sejlet sammen i snart 20 år i en LM 32. Mirela er drømmeren og planlæggeren, mens Mikael er den sejlkyndige og altmuligmanden. De er stærkere sammen og gennemfører altid det, de sætter sig for. Turen til Caribien og tilbage igen er den hidtil længste – 11.200 sømil, eller en halv omgang Jorden rundt.

  • af Kristine Getz
    119,95 - 298,95 kr.

    Poppy er to år gammel. Hun reklamerer for alt fra strømpe­bukser til chokolade­pålæg på sin mors Instagramprofil og blog, og hun er familiens største indtægtskilde.Få timer efter at forældrene har lagt et billede op af Poppy uden for bedsteforældrenes hus – #overnatning – forsvinder den toårige pige. Bortførelsen fører til en storm af opmærksomhed, da alle føler, de kender Poppy.

  • af Nick Drnaso
    98,95 kr.

    Nominerettil The Booker Priz Blandtde bedste bøger i 2018 ifølge The New York TimeEnkvinde ved navn Sabrina forsvinder sporløst og efterlader sig sin søster Sandraog kæreste Teddy. En måned senere rejser en knust Teddy til sin barndomsvenCalvin, der er udstationeret på en fjerntliggende militærbase i Colorado.Calvin, der er separeret fra sin kone og datter, tager sig af sin gamle ven,der ramt af apati mest ligger i sengen.Etpar dage senere dukker en optagelse af Sabrinas brutale mord op på internettet.Den er sendt af Sabrinas morder til en række online nyhedsmedier. Kort efterdeles videoen på de sociale medier, hvor der straks stilles spørgsmål ved densægthed af konspirationsteoretikere.NickDrnasos ”Sabrina” er en skræmmende fortælling om, hvad der sker med sandheden ivores digitale tids inficering af misinformation, paranoia, komplotteorier ogfake news.”NickDrnasos Sabrina er den bedste bog – inden for alle kunstformer – jeg har læstom den tid, vi lever i. Den er et mesterværk, smukt skrevet og tegnet, ogbesidder en politisk og polemisk kraft sideløbende med at være ægte, fintfølendekunst. Den skræmte mig. Jeg elskede den.”Zadie Smith, forfatter til “Swing Time”, ”NW” og ”Hvide tænder””Sabrinaer overraskende. Drnasos afmålte opfindsomhed og selvsikkerhed står godt til fortællingensskarphed og dybe bevidsthed om hvem og hvor vi er her og nu.”JonathanLethem, forfatter til ”Moderløse Brooklyn” og ”Ensomhedens fæstning”“…en perspektivrig og kølig analyse af tidens emner.”ChrisWare, skaber af bl.a. ”Jimmy Corrigan, den klogeste dreng i verden”

  • - Styr dit omdømme med skovflåtmodellen
    af Trine Nebel
    239,94 kr.

    Trine Nebels nye bog hedder "Tillid hænger ikke på træerne"med undertitlen Styr dit omdømme med skovflåt-modellen. Det er en model, Trine Nebel har konstrueret ud fra den ide, at dårlig medieomtale er som en skovflåt: Reagerer du ikke rigtigt, og arbejde du ikke emd dit omdømme på længere sigt, så kan det lille, lede dyr forårsage store ødelæggelser, i værste fald død. Modellen er til at håndtere praktisk, og den nedsætter, ofte eliminerer helt, at man kommer galt afsted, også selvom man bliver bidt af en medieflåt.

  • - En far og forskers syn på, hvordan vi slutter fred med vores børn, os selv og alle de forbandede skærme
    af Andreas Lieberoth
    208,95 - 253,95 kr.

    Drop kampene om skærmtid. Skrot unødig stress og skam. Brug krudtet på de gode ting …DEN STORE SKÆRMKAMP er i fuld gang – i medierne, i børnefamilierne, på skolerne og i os selv. Skærmene får skylden for alverdens ulykker, trivselskrisen hos børn og unge, psykiske lidelser og moralsk forfald.Det er klogt at være kritisk over for nye teknologier. Men det er uklogt at stirre sig blind på simple løsninger på komplekse problemer.Er skærmskammen berettiget? Er det opblæst mediehysteri? Hvordan sorterer vi vrøvl fra videnskab? Hvad ved vi rent faktisk?Det har forsker og familiefar Andreas Lieberoth sat sig for at undersøge. Forfatteren tager os med på en veloplagt faglig og personlig rundtur i forskningen og sine erfaringer som far i en digital verden. Det er den store jagt efter svarene på, hvad skærme gør ved os selv, vores børn og deres trivsel og udvikling. Ved vores liv, relationer og kultur.Det digitale liv væver sig ind i vores adfærd og vores tanker. Det fylder i hverdagen, påvirker os og forandrer os. Det kræver en ny forståelse hos forældre, lærere, ja, os alle sammen.DEN STORE SKÆRMKAMP giver nuancer og ny viden – og inspiration til, hvordan man kan finde sin egen vej, bygge bro over generationskløften og navigere som forældre i en digital tid.

  • af Jane Ibsen Piper
    115,95 - 119,94 kr.

    Vil du gerne blive bedre til at modstå sirenesangen fra den digitale verden og få mere ud af din tid? Af frygt for at gå glip af noget skal vi hele tiden lige have det sidste med, men internettets indhold slutter aldrig, og vores hjerner får ingen ro. Med enkle redskaber er det muligt at ændre vores adfærd, så vi får glæde af de mange nye muligheder, som mobilen giver os, uden at den stjæler al vores opmærksomhed fra den virkelige verden omkring os.Her får du et kærligt puf til at ændre dine digitale vaner, så du genvinder magten og selv bestemmer, hvor meget eller hvor lidt du ønsker at være online. Du får 28 dage med udfordringer, der hjælper dig til at holde fokus på at skabe nye vaner omkring skærmen og samtidig rydde op i dit digitale liv.Bogen er en del af serien 28 dage til …, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.Om forfatterJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Anne Plejdrup & Nadja Hansen
    178,95 - 198,95 kr.

    Noget af det bedste i verden er at have en god veninde. Og noget af det værste er, når man er uvenner. Alle venskaber har deres op- og nedture, og det kender de to realitystjerner Anne Plejdrup og Nadja Hansen også til. Deres venskab er stærkt, men det har ikke altid været lige nemt for dem at være veninder.I HOMIES sætter de to fokus på, hvordan man er en god veninde, og hvad man skal, og ikke skal gøre over for sine veninder. Hvad gør man for eksempel, når ens veninde er ked af det? Og hvordan opfører mig sig, hvis venskabet i perioder er fyldt med jalousi? Må man godt sige, man ikke kan lide den andens kæreste? Og hvad gør man egentligt, når man på mange forskellige måder er forskellige, men alligevel elsker hinanden? Anna og Nadja taler i bogen om, hvordan man skal være en god veninde på internettet, og hvordan man siger, hvis den anden er en idiot. Og hvordan siger man lige undskyld, hvis man selv er idioten? Denne bog er en samtale mellem to veninder, som kan hjælpe dig med do’s and don’ts i et venskab.Det er snakken om, hvordan man er den veninde, man gerne selv vil have. Der er ikke et klart svar, men Anne og Nadja tager samtalen omkring det, selv når det bliver sårbart.For selvom det kan være svært, er noget af det vigtigste i verden at have en veninde.Anne Plejdrup, 22 år, født og opvokset på Mors i Nordjylland. Arbejdet som influent siden 2019 med knap 200.000 følgere.Nadja Hansen, 25 år, født i Sorø, men bor i dag i Sydhavnen i København. Arbejder som influent siden 2017 og kalder sig en ”virtuel veninde” til sine 140.000 følgere.

  • - Nyere perspektiver på hvordan arbejdspladser fungerer
    af Peter Holdt Christensen
    314,95 kr.

    I de seneste år er mange arbejdspladser begyndt at tilrettelægge og udføre arbejdet radikalt anderledes end tidligere. Det sker bl.a., fordi ansatte ikke kun formes af arbejdspladsen, men også er med til at forme den. Og fordi arbejdspladser befinder sig i turbulente omgivelser, hvor konkurrencen er global, og forbrugerne kræver, at produkter og serviceydelser konstant fornys og forbedres. Peter Holdt Christensen introducerer begrebet livlige organisationer som en betegnelse for den forskning og praksis, som i de seneste årtier har fokuseret på disse nyere måder at lede og organisere mennesker på. Med udgangspunkt i dette begreb introducerer, analyserer og diskuterer han en række nyere teorier og perspektiver på arbejdspladsen, som supplerer klassiske organisationsteorier. Således fokuserer bogen bl.a. på det meningsfulde arbejde, engagement, energi, feedback, design thinking, distancearbejde, generationer i arbejde, multitasking, sociale medier og videndeling. Han giver desuden eksempler på, hvordan man kan lave en organisationsanalyse og viser, hvordan organisationsforskningen kan inspirere til overvejelser over, hvordan noget på arbejdspladsen måske kan gøres bedre.

  •  
    88,95 kr.

    TikTok er verdens hurtigst voksende sociale medie, og platformen har tiltrukket en helt ny generation af content creators, entertainere og kendisser. Fra lip-syncing og danse til sjove pranks og skøre tricks – her finder du det allerbedste virale indhold. TikTok-superstjerner – Den ultimative guide er fyldt med facts, viden og flotte fotos og er en uundværlig håndbog om TikToks fantastiske verden. Her finder du alt om de hotteste TikTok-stjerner i både Danmark og udlandet samt de virale sange og udfordringer, der har ført dem til tops. Den perfekte bog til enhver, der vil vide noget om TikTok eller måske allerede kender appen og drømmer om selv at blive en stjerne.

  • - forløb og refleksioner
    af Peter Sippel
    244,94 kr.

    Siden årtusindskiftet har der hersket en forventning om, at de såkaldt digitalt indfødte automatisk vil lære at omgås teknologien på en hensigtsmæssig måde. Det har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet. Forståelse af teknologien indebærer, at børn og unge ikke bare lærer at være forbrugere, men også bliver skabere og kritikere af den. Bogen her er en samling af undervisningsforløb til de lærere, der vil give deres elever en introduktion til de digitale platformes mange problemstillinger. Det handler om digital dannelse, og bogen giver en lang række konkrete værktøjer til at undervise skolebørn fra 1. til 9. klasse i teknologiforståelsens basale, komplekse, etiske og tekniske dimensioner. Du finder forløb, der lærer eleverne i indskolingen basal forståelse for computere og styre­systemer, og som med lege og lettilgængelige programmer illustrerer, hvordan vi mennesker sender beskeder til og imellem computere. Til mellem­trinnet og ud­skolingen er der desuden forløb om at kode og programmere, og forløb, der præsenterer eleverne for relevante overvejelser om, hvordan de lærer at tage vare på deres privatliv på inter­nettet.Teknologiforståelse i skolen er en undervisningsbog til lærere i faget Teknologiforståelse på alle klassetrin, men rummer også forløb, der kan bruges i matematik, samfundsfag eller dansk. Hvert forløb er sat op i overskuelige trin med illustrationer og links til gratis programmer og videoer undervejs.

  • - Antropologiske perspektiver på deling som socialt fænomen
     
    248,95 kr.

    At dele er det nye sort. Vi holder ferie i andres hjem, vi lader fremmede køre vores bil, så længe de betaler og afleverer den igen, og på sociale medier deler vi nogle af vores sorger og næsten alle vores glæder. Men hvad er det egentlig, vi gør, når vi deler, hvad har den nye deleøkonomi med deling at gøre, og har vi mennesker ikke altid delt det fornødne med hinanden?I Hvad vi deler afdækker 13 forskere, hvordan deling viser sig som et komplekst fænomen, der verden over vedrører både moralske, sociale og økonomiske forhold. Det kommer ikke mindst til udtryk, når de fattigste dele af befolkningen på Papua Ny Guinea kræver, at de rigeste deler deres velstand med dem, når troende i Rusland ikke blot deler deres materielle goder, men også meget personlige spirituelle oplevelser, når grønlandske fiskere deler fangstkvoter, og når virksomheder som Airbnb og Uber lynhurtigt vokser sig store ved at udnytte deling som en sikker vej til enorme indtægter. Gennem disse og en række andre eksempler sætter bogen et af nyere tids største modefænomener på en lidt mere fast formel.

  • - på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)
    af Kirsten Dal Wellendorph
    264,94 kr.

    En grundbog til faget digital kultur på PAU, der giver den pædagogiske assistent redskaber til at arbejde med digital kultur i daginstitutionen og ser på de digitale mediers betydning for børns og unges samvær, kommunikation og relationer.Bogen veksler mellem teori og praksisnære eksempler på, hvordan du som fagperson kan skabe og fremme en god legekultur med inddragelse af digitale medier. Bogen gennemgår bl.a. emnerne:digital dannelse og legekulturfællesskab og venner på sociale medierkommunikation på sociale mediertilknytning og relationer på sociale medierafhængighed og mobningdigital sprogstimulering og literacydigitale medier som inklusionsredskabdigital kommunikation med forældre.Efter hvert afsnit er der øvelser og refleksionsspørgsmål samt inspiration til konkrete spil og apps, der understøtter de pædagogiske aktiviteter, som teksten beskriver.Kirsten Dal Wellendorph underviser på PAU-uddannelsen i Viborg. Hun arbejder desuden som foredragsholder og kommunikations- og pædagogisk rådgiver. Tidligere har hun bl.a. været ansat på Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet samt pædagoguddannelsen i Ikast/Viborg.

  • af Bjarne Broberg
    81,95 - 138,95 kr.

    Bjarne Broberg giver her sit besyv med til debatten om det alvorlige problem med de mange frustrerede og ulykkelige unge mennesker i dagens Danmark, som på grund af vedholdende og alvorlig mobning på de sociale medier ikke aner deres levende råd lige ved indgangen til deres voksenliv. Gennem billedlige eksempler fra sin egen barndom og tidlige ungdom giver forfatteren sit eget bud på en mulig retning, som unge mennesker i en fortvivlende situation kunne tage for om ikke lige frem at finde lykken, så dog at starte på en gladere og mere balanceret voksentilværelse. For hvad er lykken egentlig? Det siges jo, at lykken står den kække bi, men hvor kæk skal man være, før lykken står én bi? Mange såkaldte eksperter har allerede forsøgt at råde de unge, men er der overhovedet en ekspert, som endegyldigt og gældende for alle kan definere: Hvad er lykken? Ekspertvældet og forældreskabet bliver der således også skubbet en del til i bogen.

  • af Maja Plesner
    314,95 kr.

    Lix: 20Mennesker er flokdyr. Vi har brug for at føle, at vi hører til. Ellers kan vi føle os ensomme. Også selvom vi er sammen med andre mennesker. Her kan du læse om kortvarig og langvarig ensomhed. Og om sociale medier, der både kan være en støtte og en modstander. Du kan også få en masse gode råd og prøve to øvelser, der kan styrke dit selvværd og træne din sociale muskel.

  • af Lars Kepler
    128,95 - 138,95 kr.

    En efterårsnat finder et blodigt dobbeltmord sted på Birgittagården, et hjem for stærkt adfærdsvanskelige teenagepiger. Ingen har set noget, men samme nat flygter en af de unge piger. I Stockholm brænder jorden under kriminalkommissær Joona Linna. Han er suspenderet fra jobbet og på vej nordpå, jaget af sin egen fortids dæmoner. Mordene på Birgittagården får ham til at vende om, men alle spor i sagen ender blindt. Joona står over for sin karrieres hidtil mest lukkede mordgåde. Samtidig begynder en kvinde at ringe til politiet med anonyme tips. Først er hun ude efter en dusør, men efterhånden forsøger hun bare desperat at få politiet til at lytte. Om forfatteren: Lars Kepler er pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Lars Kepler skriver samtidig krimier i Nøgleserien under navnet Alex Ahndoril.

  • af Vicky Devi Smidt
    63,95 - 198,95 kr.

    Den populære Lucas er forelsket i Atlas. Men findes Atlas IRL, eller er hun fake på SoMe? Der er ikke lang tid til deres første møde. Klub 54, byens diskotek, er levende og musikken spiller højt. Men hvem kan Lucas stole på? Letlæsning for unge Lix 14

  • - Menneskeskæbner Vol. 1
    af Michael Sørensen
    23,95 - 118,95 kr.

    Molly har haft en sjov nat i byen med veninderne. Et billede på Instagram sender Molly i en nedadgående følelsesmæssig spiral, som påvirker hendes hjemmeliv, kæresteforhold og arbejde. Molly er historien om, hvordan et opslag på sociale medier kan udløse en lavine af følelser, der hurtigt kan bringe det moderne menneske ud af balance. Det er samtidig en historie om at føle sig udenfor uden at vide, hvordan man er havnet i en sådan situation. Menneskeskæbner er en serie af noveller, der beskriver en uge i en tilfældig 29-årigs liv. Der er indtil videre planlagt ni noveller i serien, som alle vil blive udgivet i løbet af 2024.

  • af Olga Tokarczuk & Joanna Concejo (ill.)
    222,95 kr.

    Der var engang en mand som var meget tydelig. Man be­høvede blot at betragte hans ansigt et øjeblik, så glemte man det aldrig igen. Så snart han trådte ud på gaden blev han genkendt, alle smilede og vinkede til ham. Hr. Tydelig var særdeles tilfreds med sit udseende og så sig tit i spejlet. Han købte en supertelefon med et avanceret kamera og tog et utal af selfies. Men en dag da han ser sig selv i spejlet, opdager han pludselig at hans ansigtstræk er begyndt at falme. Hans før så tydelige ansigt er nu mere eller mindre udvisket.Hr. Tydelig indleder en jagt på at få sit markante ansigt tilbage, men det skal vise sig ikke at blive nogen billig affære.I Hr. Tydelig tager Olga Tokarczuk og Joanna Concejo (forfatterne til Den fortabte sjæl) os med ind i et fiktivt univers der ligner vores moderne verden, i en tid der er styret af grænseløs individualisme, overdreven selvfremstilling og en altopslugende søgen efter popularitet.Olga Tokarczuk (f. 1962) er en af de mest læste og anmelderroste forfattere i sit hjemland og har fået et stort internationalt gennembrud med sine romaner om kærlighed, angst og fortvivlelse over tilværelsen. I 2018 fik hun som den første polske forfatter the Man Booker International Prize og i 2019 blev fik hun Nobelprisen i litteratur for 2018.Joanna Concejo (f. 1971) er uddannet på the Academy of Fine Arts i Poznan. Har siden 1994 boet og arbejdet i Paris. Hun har vundet en række priser for sin kunst og sine bogillustrationer.

  • af Steen B.J.
    199,95 kr.

    Team Milton, bestående af Li-Mei, Ella og Ibsen, er denne gang sat på en sag, hvor kvinder stalkes på de sociale medier på en ret udspekuleret måde, som har store konsekvenser for den enkelte. Men stalkeren er også på lur i den fysiske verden på en yderst grænseoverskridende måde. Efterhånden som tingene afdækkes, åbner der sig en verden op fra både stalkerens og ofrenes perspektiv, som er skræmmende på flere planer. Spørgsmålet er, om Team Milton når at gennemskue og stoppe stalkeren i tide. Li-Mei får et jobtilbud, som er svært at sige nej til, men det hele kompliceres af Mings holdning til Li-Meis mange timer på jobbet. Andre overraskende ting sætter også hendes jobtilbud på spidsen og komplicerer valget. Ellas mor, Oline, bliver for alvor konfronteret med, hvor hun egentlig bor. Uddrag af bogen “Øh, jo nu er det snart et år siden, at han invaderede mit liv,” begyndte Lotus. “Så det er altså ikke sket siden. Har jeg ret i det?” spurgte Ella. “Det foregik i ti uger, men det var også ulideligt,” svarede Lotus. “Så efter disse uger har du ikke hørt fra ham siden?” spurgte Ella. “Nej, det stoppede nærmest lige så brat, som det begyndte, men for mig er det aldrig stoppet i mit hoved,” svarede Lotus og fik et alvorligt ansigtsudtryk. “Fortæl?” bad Ella. “Altså, det der med at ens grænser til sin egen lille private boble, det bliver invaderet. Det føles frygteligt og specielt når det sker hver eneste dag. Det gør noget ved et menneske, man bliver mistænksom faktisk på alle, og jeg var frygteligt ked af det. Det hele dukker op hele tiden, her efterfølgende. Selv nu vender det sig i maven på mig at tale om det,” forklarede Lotus. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Tanja R. Bisgaard
    165,95 kr.

    Nadja er i krise. I krise over pigerne i klassen.I krise over at skulle flytte.I krise over en Instagram-challenge. Nadja tilføjer klimaet til listen over kriser, da hun skal lave et projekt i skolen. Hun hvirvles ind i en hemmelig klimamission, tager et opgør med en veninde og kommer til at råbe virkelig, virkelig højt. Nadjas store klimakrise er en fortælling om at lære at sige fra, finde fællesskaber online og i virkeligheden og løse klimakrisen. For hvem ved – måske kan et # faktisk hjælpe med at redde klimaet?

  • - Hvordan det forkælede menneske forgifter verden
    af Kalle Mathiesen
    166,95 kr.

    80% af alting er lort – Hvordan det forkælede menneske forgifter verden er et samfundskritisk opråb. Bogen er skrevet af Kalle Mathiesen.Det moderne menneske har forelsket sig i den uundværlige unødvendighed. Når forkælelse er grundtonen, der har brummet igennem hele ens liv, og empati føles ligesom at gå til tandlægen (et nødvendigt onde). Ja, så får vi en verden, hvor 80% af alting er lort. I kapitalismen er kreativitet en regnefejl, der heldigvis kan blive fikset i den store “less is more”-lommeregner.Når den røde tråd igennem et ungt menneskes dagligdag er øjeblikkelig tilfredsstillelse og overfladesvømning. Så får vi en verden med unge utålmodige lemminger, der følger deres wi-fi-signal ud i afgrunden. Afhængigheden af bekvemmelighed er lige så kraftig som det vildeste kokainmisbrug, og den er langsomt sivet ned igennem generationer. Ja, så testiklerne falder ikke langt fra stammen.Kalle Mathiesen leverer med denne bog et kultur- og samfundskritisk opråb til alle mennesker, der har valgt at sætte børn på denne klode. Kalle bruger musikken (hans hjemmebane) som hovedperson i en fortælling om dovenskab, entropi, kapitalisme, tyngdekraft, sorg, miljøkatastrofer, COVID-19 og andre småting. Denne store Kallekismus er patientjournalen, der hænger ved Homo Sapiens’ sygeseng, hvor Kalle er hospiceklovnen, der synger: “Du skal lære at dø for at kunne være i live.”HALLO. Er du opmærksom? Læser du overhovedet denne tekst, eller skimter du den bare i multitaskingens hellige navn? Hvordan skal denne tekst overhovedet kunne konkurrere med din mobiltelefons magnetisme? 500 likes på Facebook er jo bare den fedeste følelse. Fordi flokmentaliteten uden sammenligning er den største afretter, når det kommer til at holde folket på normalitetens lige og forudsigelige vej. Og hvis du fra naturens hånd er unormal, kan vi overhovedet ikke bruge dig til noget som helst. Når man kombinerer kapitalismens afhængighed af vækst med flokmentalitetens had mod det uforudsigelige, unormale og nytænkning, så får vi denne verden, vi lever i, hvor gamle lorteideer bare vokser og vokser.80% af alting er lort, men det må allerede stå klart for enhver at denne bog er en del af de sidste 20% grænsesøgende, proteinholdige og usædvanlige bøger.Kalle Mathiesen aka “Hakkedrengen” er en modsætningernes mand: en people-pleaser, der spiller musik, ingen gider at høre på. En musikkonservatorieuddannet gademusiker. En introvert sønderjyde på world tour. Men alle ved, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, og den kan du høre i det soundtrack, der følger med denne bog.

  • af Sandy Brinck
    119,95 - 178,95 kr.

    ”Jeg har fundet sandheden. Nu skal I andre bare indse det.” Sådan kunne mange opslag på sociale medier oversættes. Vi råber ud i cyberspace for at få opbakning (likes), og selv voksne har uhyre svært ved at håndtere uenighed med andet end foragt og skændsel.I den virkelige hverdag glemmer vi også ofte at spørge os selv, om der kunne være en anden måde at anskue situationen på end vores egen, før vi dømmer?I ti hverdagsfortællinger får du tre forskellige opfattelser af samme situation. Du skal ikke gætte plottet eller regne ud, hvem der er den virkelige skurk. Du skal derimod lade dig udfordre af, at verden kan se anderledes ud, afhængig af hvis øjne der ser.Fortællingerne er korte og letlæste, men eftertanken kan være lang.

  • - Hvordan påvirker dit brug af sociale medier dig i livet udenfor skærmen?
    af Kathrine Paaske
    98,95 kr.

    Fang nuet henvender sig til dig, der dagligt observerer, at din telefon er havnet i din hånd, og fingrene automatisk fører dig ind på sociale medier, uden at du bevidst har taget stilling til det. Gennem hverdagseksempler på vores indgroede telefonvaner, krydret med humor og psykologiske refleksioner har bogen til formål at øge din bevidsthed om, hvordan dit brug af sociale medier kan påvirke dig som menneske.Særligt har bogen fokus på vores evne til at være nærværende med de mennesker, som vi omgås med, og ikke mindst vores evne til at elske os selv for dem vi er, når vi konstant sammenligner os med vores venners smukke ydre og bemærkelsesværdige præstationer på bl.a. Facebook, Instagram og LinkedIn. I løbet af bogen vil du bl.a. skulle overveje følgende: Hvad går du glip af i livet udenfor skærmen i forsøget på at holde dig opdateret på sociale medier? Har du tilstrækkeligt med pauser i løbet af en dag uden din telefon? Synes du godt om dig selv og dit liv uafhængigt af, hvor mange likes du modtager på billederne på din Instagram-konto? Hvis du har børn; hvordan bliver de påvirket af dit brug af sociale medier?

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.