Bøger om Socialpædagogik

Social-og specialpædagogik er målrettet undervisningen på den nye pædagoguddannelse.Bogen, som er skrevet af forskere og fagpersoner med teoretisk og praktisk ekspertise inden for de specifikke kompetencemål og tilhørende videns- og færdighedsmål, tilbyder en række professionsfaglige byggesten til udvikling af rammer for og indhold i det pædagogiske arbejde inden for det social- og specialpædagogiske felt.Temaerne er:Udsathed og livsbetingelserInklusion og eksklusionStigmatisering og stemplingEmpowermentRecoveryAutonomi og mestringSundhedsfremmeEtik Social- og specialpædagogik er én af i alt tre fagbøger, som retter sig mod de tre specialiseringer i pædagoguddannelsen, hvor de to andre er Barndomspædagogik og Skole- og fritidspædagogik. Det er bøger, der bidrager til opbygning af fagligheden i de nye uddannelsesspecialiseringer og skabelse af sammenhæng inden for og imellem disse. Derudover kan bøgerne anvendes i forbindelse med efter- og videreuddannelse af pædagoger, herunder også praktikvejledere i forhold til det fornyede fokus på de pædagogiske institutioners uddannelsesopgave.

Social- og specialpædagogik i teori og praksis handler om vigtigheden i at kunne anlægge forskellige perspektiver, om forskellige forståelsesformer og ikke mindst om, hvor vigtigt det gode møde mellem mennesker er. Kapitel 1-8 fokuserer på den teoretiske indføring i feltet, mens kapitel 9-13 giver en række praktiske cases og eksempler på, hvordan man kan arbejde med social- og specialpædagogik. Både teori- og praksisdelen beskæftiger sig med fagets tre overordnede målgrupper:• Børn og unge med særlige behov.• Mennesker med sociale vanskeligheder.• Mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.Bogen tilbyder ikke ét entydigt svar på, hvad social- og specialpædagogik er og bør være – hverken hver for sig og sammen – men flere forskellige. Den lægger dermed op til en diskussion af det pædagogiske arbejde inden for området samt til en faglig og kritisk diskussion af, hvad fagområdets opgave og funktion fremadrettet skal være.Forfatterne er ansatte ved danske professionshøjskoler og universiteter eller har mangeårig praktisk erfaring med at arbejde inden for det social- og specialpædagogiske felt.

Bogens anliggende er at vise, at hver tid har sine sandheder, teorier og faglige fremgangsmåder, når det drejer sig om at udskille, behandle og disciplinere dem, der opfattes som ?anderledes?. Selv om teorier skifter, diagnoser opstår og forgår, så er der en ting, der står fast: Det er de ?anderledes?, der lægger krop til hver tids behandling i praksis. På den baggrund plæderer bogen for, at de direkte berørtes perspektiv skal medinddrages, at samfundets måde at tage hånd om mennesker med vanskelige vilkår skal medtænkes, og at ikke alene almen- og specialpædagogisk teori, men også relationelle aspekter skal danne afsæt for didaktisk refleksion. Specialpædagogen står centralt i denne bog - både som almægtig og som afmægtig. Alligevel knyttes håbet til den, der som pædagog tør tage opgaven på sig, se dilemmaerne i øjnene, og som selvstændigt bruger sin (special)pædagogiske viden, erfaring og empati relationelt.

Det særlige ved denne bog er, at den er så personlig. Det, der sker på børnehjemmet, er sine steder hjerteskærende læsning. Der bliver råbt ad børnene, og de bliver straffet for mindre forseelser. Straf har aldrig hjulpet nogen til at blive et bedre menneske. Det er kun kærlighed og omsorg, der hjælper et barn til at blive et bedre menneske. Man får nærmest indtryk af, at Niels Palle beskriver forholdene i et ungdoms- eller børnefængsel fra 1950’erne.I bogen fortæller Niels Palle i en mailudveksling med psykolog Allan Holmgren om sin problematiske og traumatiserende opvækst, sin kontakt med psykiatrien og om sine erfaringer først som vikar og senere som deltidsansat pædagog på et børnehjem.”Stedet er meget uprofessionelt. Der er ikke et pædagogisk sprog blandt personalet, men en masse “synes”. Fagligheden er ekstremt lav, måske ikkeeksisterende. Jeg ved ikke helt, hvem jeg skal snakke med om det her. Ledelsen er fraværende. Vi ser dem på møder, hvor de fortæller, hvordan vi skal gøre, men de kommer aldrig ud på gulvet med os. Hvis institutionen er et skib, og livet er en flod, så står der ingen ved rorpinden. Vi smadrer ind i store sten og tømmer på vej ned ad floden.Det hele føles som overlevelse uden overblik og retning. På institutionen tager vi et minut ad gangen. Kærlig hilsenNiels PalleP.S. I dag gik en af drengene, fra det hus jeg ikke er i mere, ind på den øverste leders kontor. Han gik ind og sagde, at “nu skal Niels komme tilbage i vores hus.” Jeg var der ikke selv, men en kollega overhørte det. Hvad siger det om ledelsen, at børnene går ind på kontoret og forsøger at tage styringen? Jeg har det svært med, at det er sådan. Det er så ekstremt uprofessionelt. Eller måske nærmere umenneskeligt.”

Denne bog plæderer for at give plads til barnet, borgeren, brugeren og patienten i behandling og pædagogik og inden for sundhed og det sociale område. Et menneske er nemlig meget mere end sin funktionsnedsættelse, sin diagnose eller sine mangler. Professionelle blikke på den anden er et opgør med de evidensbaserede metoder og tilbyder i stedet en narrativ tilgang til ‘den anden’. Som dermed får plads til sin livsfortælling, sin identitet og sit hverdagsliv.De 12 forfattere udfordrer de uniforme og stan­dar­diserede beskrivelser og tilgange til de mennesker – voksne som børn – der i løbet af deres liv kommer i kontakt med skolevæsenet, sundheds- og socialsystemerne. De ser bl.a. på:Kan de berørtes egen fortælling være med til at skabe et nyt blik på ’den anden’?Kan denne fortælling give en øget forståelse for os selv og ’den anden’?Kan vi dermed skabe nye handlemuligheder?Målet er at udfordre det blik, som den professionelle har på elever, kriminelle, syge, anbragte og mennesker med funktionsnedsættelser. Gennem den narrative tilgang viser forfatterne, at der er flere perspektiver på en sag, på et menneske og på en pro­blemstilling. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med mennesker, især i den offentlige sektor. Dermed nedbryder den også de vante faggrænser. Uanset om man er ergo- eller fysio­terapeut, lærer, pædagog, socialrådgiver, sociolog, psykolog, sygeplejerske (eller stu­derende inden for disse retninger), kan man i bogen finde nye perspektiver på sit pro­fessionelle arbejde med ’den anden’. Bidragyderne er: Bolette Frydendahl Larsen, Bjørn Hamre, Stine Grønbæk Jensen, Jesper Vaczy Kragh, Birgit Kirkebæk, John Bertelsen, Nichlas Permin Berger, Inge Storgaard Bonfils, Chalotte Glintborg, Lærke Krogh, Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse.

Bogen er en del af en trilogi, der er med til at forankre tesen, at friluftslivet udspringer af samisk urfolkskundskab og er opbygget i en socialpædagogisk diskurs, der bygger på erfaringer fra vejlederuddannelsen i friluftsliv fra Sjövik. Bogen illustrerer, hvorledes man kan implementere friluftsliv i undervisningen i et idéhistorisk arbejde på forskellige undervisningsmæssige niveauer, og den appellerer til alle med interesse for profylaktisk friluftsliv – en psykologisk sundhedsmæssig bonus er alle de æstetiske oplevelser. Bogen udfolder temaer i et kulturhistorisk perspektiv og henvender sig til en bred målgruppe af foreninger, institutioner og folkeskolens tre trin og åbner op for mange funderinger, spørgsmål og belyser samfundets kvalificerende nøglekompetencebegreber og gør udøveren af friluftsliv forståelig af egne færdigheder og kundskaber, således at den implicerede udøver kan forholde sig til sin egen forforståelse og forståelse overfor egne kundskaber og færdigheder: konsekvenspædagogik, høstet af korrekt sikkerhedsmæssig mestring og vurderinger truffet på baggrund af sund fornuft. Uddrag af bogen Nøglekompetencer: De mange intelligensers pædagogik tager afsæt i det enkelte menneskes idealfelt, deres helt personlige DNA, det de er dygtige til og som kan videreudvikles og som sammensættes i mange andre sammenhænge – man oplever en følelse af at opdage man godt kan, at det ikke er sværere end som så og således udfolde selvindsigt. Man kan illustrere det som en amøbe, der bobler op og vokser sig større og større alt efter, hvor meget ny læring, kundskab og færdigheder man tilegner sig og således udfolder handlekompetence. Handlekompetence er indbegrebet af at turde tro på sig selv og at man godt kan, når man bare forsøger: mestring. Intelligens udfolder sig som et bredt begreb, der omfatter det hele menneske. Om forfatteren Henrik Warburg er videbegærlig i sin undrende og spørgende tilgang til sine medmennesker og har en åben og innovativ indfaldsvinkel til omverdenen. Han har en mangeårig socialpædagogisk og psykologisk referenceramme fra breddeidrætten som aktiv idrætsudøver, træner, vejleder i friluftsliv og som faguddannet pædagog med profilering i idræt og friluftlivets væsen.

Beskrivelse af socialpædagogikkens og børnelovgivningens historiske udvikling. Hovedvægten er lagt på anbringelser af børn og unge på institutioner, og udviklingen analyseres i sammenhæng med såvel generelle samfundsmæssige tendenser somsocialpolitikkens udvikling