Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Territorie

Her finder du spændende bøger om Territorie. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Drømmen om friheden og de store oceaner
    af Mirela Dokkedal
    150,95 - 158,95 kr.

    Eventyret om den lille danske motorsejler Blue Dane blev fulgt at mange mennesker på de sociale medier, men nu kan man læne sig tilbage og læse om drømmen, friheden og de store oceaner i bogform. Mange mennesker har et ønske om at miste fodfæstet for en stund, forlade hverdagen og trygheden i Danmark og begive sig på ukendt territorie. Bogen er krydret med skønne billeder og livlige beretninger i dagbogsform, der skaber nærvær og ægthed, og man er med som læser på sidelinjen, når Mirela og Mikael krydser Atlanterhavet, oplever udfordringer undervejs, og man bliver heller ikke snydt for en storm i Nordatlanten. Høje palmer, hvide sandstrande og mødet med skønne Caribien er de fantastiske gaver, man må pakke ud efter 18,5 døgns sejlads fra Kap Verde til Tobago. Sejlerlivet giver én følelsen af frihed og er med til at tegne et ægte eventyr. Uddrag af bogen Vi ligger nu i Pirates Bay på øen Tobago, ved byen Charlotteville. Vi er nået til Caribien i egen båd. Vores drøm er blevet til virkelighed. Min kaptajn fortjener stort ros for alle de gode beslutninger undervejs og for al den tålmodighed, han har vist. Også kæmpe ros til vores lille båd, der har vist sin styrke undervejs. Vi er så lettede og lykkelige over, at havguderne har været os nådige, og nu kan vi med god samvittighed iklæde os røde bukser som er langturssejlernes symbol på, at vi har krydset Atlanten i egen båd. Den første ting, vi gjorde, efter vi kastede ankeret, var at smide tøjet, kaste os i caribisk farvand og mærke saltvandets varme på vores trætte kroppe. Om forfatteren Mirela og Mikael Dokkedal har sejlet sammen i snart 20 år i en LM 32. Mirela er drømmeren og planlæggeren, mens Mikael er den sejlkyndige og altmuligmanden. De er stærkere sammen og gennemfører altid det, de sætter sig for. Turen til Caribien og tilbage igen er den hidtil længste – 11.200 sømil, eller en halv omgang Jorden rundt.

  •  
    184,95 kr.

    Oak Tree Creek står på den anden ende. Der er blevet arrangeret en fælles skoledans for de unge hamskiftere og menneskene på skolen. Duncan bruger det som en mulighed til at forbedre sameksistensen mellem flokkens medlemmer og de mennesker, der bor på flokkens territorie. Noget der frustrerer Nate, da han bare gerne vil på en date med Eva i ro og mag. Dansen tiltrækker da også uønsket opmærksomhed, og Nate og hans venner bliver mål for en sammensværgelse. En mand dukker op til festen for at konfrontere Nate med, at han er en heks, lige efter at Nate har set en druide. Ude i byen er der andre kræfter i gang. Træer belagt med trolddom bliver plantet ved husene, hvor Nates venner bor. Noget er blevet sat i bevægelse, der også har tråde til befolkningen i Oak Tree Creek. Noget der truer både de Andres og menneskenes verden. Men hvilken forbindelse har de mennesker til druiderne, hvis overhovedet nogen, og hvad er det, de vil opnå med den splittelse de forsøger at skabe? Uddrag af bogen Der var ingen tvivl om, at det var en mand eller delvis en mand. Han så underlig ud. Han stod halvt forvandlet til en fugl. Der, hvor den ene arm skulle være, var der en sort vinge. Hans underkrop lignede en fugls. Resten så ud som en mand, bortset fra hans øjne, der var helt sorte og uden noget hvidt at se. Mens vi stod der og betragtede hinanden, strakte jeg mine sanser ud for at mærke hans energier. Lige da jeg genkendte fornemmelsen af ham, eksploderede han i en sværm af sorte fugle der baskede forvirret rundt i alle retninger. Jeg dukkede mig uvilkårligt og så var jeg tilbage på mit værelse. Om forfatteren Anette Guldager Boye (f. 1969 i Odense) er cand.mag. i historie og arbejder til dagligt på Museum Odense. Hendes speciale omhandlede emnet trolddomsprocesser på Fyn i de gamle retsprotokoller fra 1550-1650. Gammel folketro har altid været hendes store interesse.

  • af Keld Vorup Sørensen
    148,95 kr.

    Et stort og uudforsket område i det voksne menneskes bevidsthed er glemslen. Det kan kun iagttages og beskrives indirekte og på behørig afstand – i lighed med visse fjerntliggende og utilgængelige øer med stejle kyster og tågede omrids. Men med alderen hæver glemslen sig højere over overfladen og kaster længere og længere slagskygger ind over det levende og – ikke mindst – allerede levede liv. Det handler Glemslens territorier om.I spredte glimt og med tilløb fra flere retninger søger digtsamlingen at indkredse indbyrdes vidt forskellige spor af det liv, som levedes og stadig leves på de evige forandringers og – ikke mindst – glemslens særlige vilkår. Værktøjerne hertil er først og fremmest iagttagelsen og det lyriske sprogs evne til at bane sig vej gennem såvel kendt som ukendt terræn. Livet leves forlæns, men forstås baglæns hævdede Kierkegaard. I så fald sker det alt sammen på erindringens og glemslens svært forenelige vilkår. Husk det, hvem der kan. Uddrag af bogen Usynlig Alderen en mur jeg forsvinder modvilligt ind i den – baglæns – usynlig Lige landet mellem intetheden og mågeskriget tegnes jeg op ved lydløse sommerfugles flugt ansigter dukker op af det vand som engang var glemslen Jeg er ikke her men over alle bjerge falder ned som regn på visnende græsstrå I mit eget hus Om forfatteren Keld Vorup Sørensen er født i 1951, cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, og det er hans debut som lyriker. Han har tidligere skrevet faglige artikler om en bred vifte af emner med relation til især IT, forskning og undervisning. Har været ansat ved flere højere læreanstalter som undervisningsassistent, stipendiat, adjunkt, fuldmægtig, souschef og senest studierektor for læreruddannelsen på Fyn (2001 til 2012).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.