Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Tyske soldater

Her finder du spændende bøger om Tyske soldater. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Katinka Agger
    218,95 kr.

    Du ved ingenting om døden er en dansk, historisk roman om magt og kærlighed.Der hviler en forbandelse over Madeline. Det mener alle på godset Arnefeld, og tiårige Madeline er selv begyndt at tro det. Hun lever i en mærkelig isoleret verden, hvor alle undgår hende, og hendes liv er styret af usynlige grænser og ringende klokker. Men da den forældreløse dreng Jakob kommer til godset, opstår et bånd mellem de to børn, et bånd der er stærkere end frygten for forbandelsen. Jakob og Madeline lægger en grum og desperat plan for at blive sammen, men intet går som ventet.Tyve år senere, i 1944, krydses deres veje igen. Det sker i et formørket og lovløst København, mens krigen nærmer sig sin afslutning. Men denne gang står de ikke på samme side. Madeline tilbringer hemmelige nætter med tyske soldater, mens Jakob er blevet tvunget ind i modstandsbevægelsen. Barndommens oplevelser kaster lange skygger og binder dem stadig til hinanden. Men kan Jakobs kærlighed overleve, at han hører sandheden om Madelines forbandelse?En gribende og anderledes historie om at gøre sig fri. Om grimme og smukke følelser og gerninger, og om at bevare kærligheden og finde sig selv, også når man befinder sig i en verden af kaos.Katinka Agger er uddannet journalist og arbejder for Kræftens bekæmpelse. Du ved ingenting om døden er hendes debutroman.

  • af Kay Søren Nielsen
    148,95 kr.

    Soldaterne den 9. april 1940 I 1990 udgav museumsinspektør ved Tøjhusmuseet Kay Søren Nielsen, bogen Soldaterne den 9. april 1940. Bogen blev hurtigt udsolgt og har været udsolgt lige siden. I anledningen af 70 året for den tyske besættelse den 9. april 1940 genudgav Cultours – kendt for sine militærhistoriske rejser – i samarbejde med forfatteren Kay Søren Nielsen, bogen påny.I Historisk Tidsskrift er bogen omtalt på følgende måde:”Bogen lægger alle spekulationer bag sig og nøjes med at fremlægge facts. Bogen gennemgår tysk og dansk militær udrustning, uddannelse og bevæbning. Det er gjort klart og oplysende og er i sig selv med til at give et bedre grundlag for en 9. april-diskussion. Den indeholder tillige en pædagogisk fremstilling af, hvad det egentlig var, de danske soldater foretog sig i Sønderjylland den 9. april, og hvorfor de gjorde det. Billedsiden er samlet af Hans Kierulff Hansen, og den har væsentlig selvstændig værdi.”

  • af Keld Broksø
    98,95 kr.

    Et kranium graves op på Vestre Kirkegård i København, hvor næsten 10.000 tyske krigsflygtninge fra Anden Verdenskrig er begravet. En simpel voldssag i Sydhavnen i København afslører, at skjulte dokumenter er forsvundet fra en af gravene. Materialet viser sig som en vigtig brik i et giftigt spil, som mørke kræfter forsøger at samle flere steder i Europa. Lykkes det, får det afgørende betydning for den nye kolde krig, som Europa er midt i. Rusland og russiske mindretal står i større og større modsætning til EU og NATO, mens kolde fronter mellem parterne holder en skrøbelig balance på plads. Med den kulisse bliver tre vidt forskellige og almindelige mænd ufrivilligt centrum i et opgør på liv og død, fordi de er kommet alt for tæt på en dramatisk familiehistorie, som har nøglerne til både værdier og områder i et centralt konfliktområde i Europa. Koldfronter er en roman dels om en aktuel konflikt, dels om små mænd og kvinder klemt i et alt for sprængfarligt, storpolitisk spil. De prøver at finde forklaringer på, at mord og trusler pludselig ryster deres hverdag i både København og Berlin.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.