Bøger om Vidne

Russernes kidnapning af en spion, der er blevet ‘vendt’, overværes af nogle overlevende fra et alvorligt bilsammenstød i Sheffield, England. 18 måneder senere flygter spionen og ligger i koma efter at være blevet ramt af en bil. En af kidnapperne er en overordnet russisk KGB-officer, der tilfældigvis var i England til et hemmeligt møde om våbenleverancer, hvilket ikke må slippe ud til offentligheden. Russerne hyrer en dansk snigmorder – ‘Danskeren’ – som skal dræbe spionen og alle vidnerne.

Historien om, hvordan en enlig far bliver skudt af mafiaen ved en fejltagelse. Hans 12-årige datter overværer mordet. Man prøver at skyde hende, men hun undslipper. Både politi og mafiaen leder efter hende. Man følger hende i New York, hvor hun lever under vidnebeskyttelse. Man følger hendes karriere inden for TV. Hvordan hun år senere får hævnet sin far. Uddrag af bogen ”Du fik min far myrdet ved en fejl. Jeg er hans dengang 12-årige datter, som det ikke lykkedes dine mænd at få skudt. Jeg svor dengang, at jeg ville hævne mig på dig. Nu får jeg min hævn, Vincent. Du kommer til at tilbringe resten af dit liv i en rullestol. Skæbnens gudinde Nemesis har hjulpet mig.” Elisa så på ham en sidste gang, så gik hun. Vincent så ud i luften, da hun var gået. Så faldt avisen ned i hans skød. Han nåede lige at trykke på den alarm, han havde på håndleddet, så mistede han bevidstheden. En sygeplejerske kom løbende. ”Jeg har brug for en læge. En patient har fået et slagtilfælde.” Om forfatteren Bjarne Hatting har en lang række romaner bag sig. Han spænder vidt i sit emnevalg. ”Jeg skriver den historie, der banker på og vil ind i mit hoved,” siger han.

Vendepunkter skildrer syv mennesker, set gennem vidner til deres liv og fortalt af dem. Men vi kan aldrig vide, præcis hvad andre menneskers liv indeholder og styres af, vi fascineres, vi misunder eller beklager, vi gætter, forestiller os, leger med forklaringer, og nogle gange griber vi ind. Eller undlader at gøre det. Uddrag af bogen Det er over midnat, vi vugger langsomt frem og tilbage. Hver gang gyngen er ved at gå i stå, sparker Aske den blidt i gang igen, som om det, vi ikke snakker om, kræver rytmen, kræver den mørke himmel med alle stjerneprikkerne. Det giver et lille stød i mit hoved, hver gang han gør det. Jeg tænker på den aften for mange år siden, hvor mit liv forandrede sig første gang. Man burde flygte fra steder, hvor sådan noget sker, rigtig mange minder ville have godt af at blive glemt. Jeg mærker Askes duft og gyngens bevægelser, men den hjælpeløse vrede i min mave gør ondt, selv om det er så mange år siden, selv om man ikke kan blive ved med at vade rundt i sine barndoms­traumer; der er en forældelsesdato, plejer jeg at sige. Om forfatteren Anne Marie Têtevide (f. 1947) er tidligere lærer/studievejleder på HF-enkeltfag og på skrivekurser. Nu strukturerer hun sine dage ved at oversætte, skrive, cykle og nyde sine venner og familie. Hun har tidligere udgivet seks romaner.

Dette er fortællingen om et større antal kvinder, der forsvinder sporløst i Danmark over en årrække. Politiet er på bar bund. Der er ingen vidner til de mange bortførelser. Hele befolkningen hjælper politiet. Landet bliver undersøgt af frivillige. Hjemmeværnet, hundeejere og andre. Søer og åer bliver undersøgt af dykkere. Efter års eftersøgning finder en dygtig politimand et spor, der viser sig at føre til bortføreren. Uddrag af bogen Da hun smed skoddet på jorden, og trådte på det, var han cirka 30 meter fra hende. Han løb så lydløst han kunne hen mod hende. Hun fornemmede, at han kom. Da han holdt kluden med kloroform mod hendes ansigt, var hun forberedt. Han skreg af smerte da hun stak sin spejderdolk ind i låret på ham. Hun havde stødt så hårdt, at dolken blev siddende i hans lår. Hugo lukkede øjnene og trak dolken ud. Det gjorde vanvittigt ondt. Han var rasende. Han knaldede sin knyttede næve ind i hendes ansigt, så hun faldt omkuld. Det blødte meget fra hans lår. Nu kunne han se, at der blev tændt lys i en af hytterne. Han løb tilbage til bilen. Om forfatteren Bjarne Hatting har en lang række romaner bag sig. Han spænder vidt i sit emnevalg. ”Jeg skriver den historie, der banker på og vil ind i mit hoved,” siger han.

Peter, 28 år, befinder sig i livets overhalingsbane. Karrieren buldrer derudad, kammeratskab, piger og sex er der nok af. På sin vej hjem fra en våd aften skyder Peter genvej ind over en byggeplads, og med ét bliver hans liv vendt på hovedet. Udsat for et uprovokeret voldeligt overfald forsvarer Peter sig i panik – med døden til følge. Han føler sig sikker på, at der ingen vidner er. Skal Peter melde sig selv og risikere fængselsstraf? Eller skal han forsøge at slette alle spor? Vi følger hovedpersonen gennemleve et intenst psykologisk drama, i klemme mellem det kriminelle miljø og en politiefterforskning, der rykker tættere og tættere på. I en fortættet desperat atmosfære udforsker romanen grænselandet mellem nødværge og selvtægt. Uddrag af bogen Han huskede det ikke klart. Nej, han var sikker på, at han ikke havde bemærket noget, eller nogen. Bortset lige fra manden med hunden. Og han følte sig sikker på, at manden ikke havde set ham – om end hunden måske havde opfattet en lyd eller lugtet noget. Han lugtede til sig selv, hævede armene, snusede. Der var en let svedlugt under armene gennem sweatshirten. Ikke noget alarmerende. Ikke noget, en hund ville bemærke. Det var også lige meget, tænkte han og rystede på hovedet ad sig selv. Hunde kan ikke tale, kan ikke aflægge vidnesbyrd. Om forfatteren Jan Vraagaard Jensen er født i 1968, opvokset i Horsens og uddannet cand.oecon. ved Aalborg Universitet i 1993. Han har efterfølgende arbejdet med ledelse, forretningsudvikling, marketing og salg i større internationale virksomheder kombineret med en del rejseaktivitet i Europa, USA og Asien. Jans interesser spænder bredt over filosofi, maleri og musik. Han startede med at skrive i 2015 og debuterede med romanen Delfinmanden i 2017.