Dag-til-dag levering

Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur

Her finder du spændende bøger om Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur. Nedenfor er et flot udvalg af over 3.159 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Skønlitteratur som ikke hører til en speciel genre. Udgivet efter 1960.

Vis mere
Filter
Filter
Bogtype
  • (3.000+)
  • (794)
  • (387)
Format
  • (2.000+)
  • (794)
  • (384)
  • (300)
  • (238)
  • (80)
  • (14)
  • (10)
  • (1)
Sprog
  • (3.000+)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (31)
  • (44)
  • (46)
  • (46)
  • (46)
Serie
  • (9)
  • (7)
  • (6)
  • (6)
  • (4)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
Vis flere
Tag
  • (421)
  • (327)
  • (325)
  • (311)
  • (258)
  • (245)
  • (211)
  • (209)
  • (196)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    160,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil. 

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Delia Owens
    145,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Opvæksten på marsken i udkanten af den lille by Barkley Cove på North Carolinas kyst har givet Kya Clark kaldenavnet “marskpigen” hos de lokale. Efterladt af sin mor og søskende hos sin alkoholiserede og voldelige far lever Kya en barsk tilværelse, hvor hun må lære at klare sig selv. På trods af hendes status som udstødt, får hendes naturlige skønhed to af byens unge mænd til at få øjnene op for Kya, og et nyt liv åbner sig for hende - men rygterne om marskpigen er mange, og da liget af det lokale hotshot Chase Andrews dukker op, er de lokale ikke sene til at mistænke Kya og det skrøbelige liv hun har kæmpet så hårdt for at opbygge er i fare.Med sin gribende og stormfulde fortælling om overgangen fra barn til voksen viklet ind i en spændende mordgåde er ude hvor flodkrebsene synger  en fængslende roman, som udtrykker en nutidig og samfundskritisk bekymring for vores forståelse af naturen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Iben Mondrup
    160,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    73,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sara Omar
    160,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv. DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land. SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er vinder af De Gyldne Laurbær 2019.Yderligere har hun vundet Læsernes bogpris 2018 for Dødevaskeren og er blevet tildelt Ekstra Bladets hæderpris ’Årets Victor’, der siden 1980 er blevet givet til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik avisen står for. Ligeledes var hun shortlistet til BogForums Debutantpris 2018, og i 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris såvel som Menneskerettighedsprisen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Jussi Adler-Olsen
    145,95 - 198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Afdeling Q er en nervepirrende krimiserie af Jussi Adler-Olsen. Det handler om en afdeling på en politigård der arbejder med henlagte sager som genåbes af forskellige årsager. Offer 2117 handler meget om Assad, for ved vi egentlig hvem han er? Hvor er det han kommer fra og hvilke hemmeligheder gemmer han på? Assad er den humoristiske krøltop der arbejder sammen med den anden hovedperson Carl Mørck og deres assistent Rose. Han har en stor viden og kan gennemskue ting i de mest uventede situationer og derudover er han kampdygtig og er guld værd i opkogte situationer. Men spørgsmålet er hvor han har den viden og kampdygtighed fra? I Offer 2117 som er det ottende bind i Afdeling Q får vi svaret. Assad vil komme på en række svære opgaver der skal løses undervejs mens uret tikker! Alle bøgerne fra Afdeling Q har været utrolig spændende og Offer 2117 er en bog, som ikke må misses! De fleste af filmene er filmatiseret men vi kan anbefale at læse bogen i stedet eller som supplement, da de er utrolig spændende og virkelig sætter tankerne i gang. Jussi Adler-Olsen er derudover en fantastisk krimiforfatter og forstår virkelig at gøre Afdeling Q og dets ansatte til noget man forener sig med og holder vældig meget af. Derfor er Offer 2117 som bog også blevet til, så vi kan lære endnu mere om Assad. 

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Hanne-Vibeke Holst
    73,95 - 120,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Genève for at starte på en frisk som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, før en ny og dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark, siden kloden rundt. Den idealistiske Karoline sættes på sit livs prøve. Ikke alene skal hun stoppe pandemiens gruopvækkende hærgen, hun skal også kæmpe mod stærke politiske og økonomiske kræfter. Oveni er hun trængt på hjemmefronten, hvor hun må slås for at holde sammen på en umulig kærlighed. Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en højdramatisk samtidsroman om det moderne menneske på kanten af katastrofen. Som pesten er en stor fortælling om et af de værst tænkelige scenarier. Hvordan reagerer vi, hvis vi trues af en ødelæggende virus, der kan udrydde millioner? Træffer vi de rigtige valg?

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Heather Morris
    156,95 - 200,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den hjerteskærende og uforglemmelige INTERNATIONALE BESTSELLERSolgt over 4 millioner bøger på verdensplanBaseret på den sande historie om Lale Sokolov ★★★★★★ Intet mindre end en hyldest til livet og kærligheden. Et absolut Must-read. - Knirkes Bøger ♥♥♥♥♥♥ En fortælling om indre styrke, medfølelse og aldrig at give op. I de mørkeste tider vil der altid være lys – og Lale Solokov var et af disse lys. - Cats, books and coffee ★★★★★ Det er en bog der vil sidde i mit sind i lang tid, og jeg vil aldrig glemme de mange følelser den frembragte. - Din boganmelder - Janne Meilstrup ★★★★ »Tatovøren fra Auschwitz« er fremragende og spektakulær. - Berlingske - Anne Sophia Hermansen Jeg læste bogen med tilbageholdt åndedræt på en enkelt dag og ville ønske, den havde været dobbelt så lang. Den får min allervarmeste anbefaling. Læs den! - Bogblogger - Tanja Hirsvang Tybring ★★★★ Der findes mange historier og beretninger om 2. verdenskrig og fra koncentrationslejrene, men jeg tror at dette er den mest hjerteskærende jeg har læst. - Fru Thulstrup Det er en barsk, smuk og utrolig historie, som flere gange bragte tårerne frem. - Nilles litteratur ★★★★ Man kommer gennem hele følelsesregistret med tårer og vrede over uretfærdigheden og alt det forfærdelige der sker, men også glæde over lyspunkterne, som varmer helt ind i hjertet. - Reading Raindrops Fænomenal -The Times TATOVØREN FRA AUSCHWITZ er baseret på den sande historie bag et af holocausts stærkeste symboler – de uudslettelige tal, der blev tatoveret på fangernes arme. Da Lale Sokolov, en slovakisk jøde, fik tildelt jobbet som ’Tatovøren’ – og i bogstaveligste forstand blev tvunget til med blæk at kradse numre ind i sine medfangers arme – brugte han den smule frihed, som hans position tillod, på frit at bevæge sig omkring og bytte juveler med mad. Sådan kunne han holde andre fanger i live. Der er skrevet utallige bøger om holocaust, men ikke en helt som denne. Lale Sokolov forstod præcis, hvad der ventede ham selv og de andre fanger, og var fast besluttet på ikke kun at overleve, men at leve sit liv til fulde. Selvom hans historie er forfærdelig, er det en historie om håb og mod – og, hvor utroligt det end lyder, også om kærlighed. I den lange kø af fanger, der ventede på at blive tatoveret, stod en skrækslagen ung kvinde. For Lale, som var en selvsikker og til tider letsindig fyr, var det kærlighed ved første blik. Gita og Lales kærlighedshistorie er blevet kontrolleret via den dokumentation, der findes, og som er tilrådighed. Fortællingen, som har været ufortalt i over 70 år, vil bringe tårerne frem, men vil også opløfte. For her, under de allerværste omstændigheder, findes også den smukkeste menneskelighed.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Stine Pilgaard
    198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Et ungt par bosætter sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn. De træder ind i en verden af fællessang, økolærere og en stærk vilje til lokalsamfundet. Han er lærer på skolen, og hun er med som påhæng. Teoretisk set vil hun gerne fællesskabet, men kommer alligevel til at skrive anti-højskolesange med en af de andre påhæng. Det bliver blandt andet til Slagsang for påhæng og Sommersang uden sol og en salme, en vuggesang, en drukvise. Langt hen ad vejen vil hun også gerne integreres i lokalsamfundet, men hun kommer skævt ind i de sociale sammenhænge, hun kan ikke rigtig afkode den vestjyske samtaleform, de korte sætninger og lange pauser.Stine Pilgaard tager tråden op fra Min mor siger og Lejlighedssange med denne stærkt humoristiske, kloge og kærlighedsfulde roman om en ung kvinde, der skal finde vej i højskolelivet, en verden af fællessang, økolærere og velvillige naboer, og samtidig skal finde ind i rollen som nybagt forælder og orakel i lokalavisens brevkasse. En krævende øvelse for én, der bevæger sig sprudlende, buldrende bramfrit gennem tilværelsen. (Og skriver slagsange i smug.)Stine Pilgaard, født 1984, er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Hun fik et stort anmelder- og publikumgennembrud med debutromanen Min mor siger (2012), som blev nomineret til DR Romanprisen, og som hun modtog debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for. I 2015 fulgte hun succesen op med romanen Lejlighedssange, som også talte til et stort publikum, modtog Bibliotekernes Forfatterpris (2016) og var nomineret til Læsernes Bogpris (2016). Begge bøger er oversat til norsk af Erlend Loe, Min mor siger desuden til islandsk.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Dy Plambeck
    73,95 - 149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Til min søster er en roman om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv. Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne. De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt. Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - To romaner om Bjørn Hansen
    af Dag Solstad
    186,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En morgen i slutningen af august står Bjørn Hansen på Kongsberg Stastion og venter på sin søn. Han er netop blevet halvtreds, og det er fire år siden han forlod Turid Lammers, den kvinde som i sin tid var årsagen til at han forlod kone og barn og flyttede til Kongsberg for at følge "drømmen om stjålen lykke". Men heller ikke mødet med sønnen formår at fylde Bjørn Hansens tilværelse med det indhold han længes efter, og i protest mod livet undfanger han en plan der skal virkeliggjøre hans store Nej.Forord til "Elvte roman, bog atten" af Haruki Murakami.I "17. roman" møder vi Bjørn Hansen igen. Han er blevet pensionist og har for længst afsonet en fængselsdom for forsikringssvindel. Siden har han forsøgt at gå under jorden, og forblive der, i stilhed, så godt det nu lader sig gøre. Men så bestemmer han sig for at kontakte sønnen, som han ikke har set i femten år. Udgivelsen er en samlet udgave af de to første Bjørn Hansen-romaner, der på koncentreret og kompromisløs vis favner alle grundtemaerne i Dags Solstads mesterlige forfatterskab.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Kristian Bang Foss
    116,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på. Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på. Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sara Omar
    88,95 - 149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet? Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. DØDEVASKEREN er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Rachel Cusk
    73,95 - 186,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Forfatteren Faye er inviteret til en litteraturfestival i et sted i Europa for at promovere sin nye bog. Allerede på flyet falder hun i snak med sin sidemand, der begynder at fortælle hende om sit liv. Han fortæller om sit job, sit ægteskab og om den forfærdelige nat, han lige har tilbragt med at begrave familiens døde hund. På festivalen fortsætter Faye samtalerne med de mennesker, hun møder. De taler om de store spørgsmål i livet, om kunst, familie, politik, kærlighed, sorg og glæde, retfærdighed og uretfærdighed, udholdenhed og succes, i både kunsten og livet, og om de erfaringer, man gør sig gennem livets overgange. Med Kudos afsluttes Rachel Cusks kritikerroste og prisvindende trilogi, der er blevet kaldt for en fornyelse af romankunsten, på overbevisende og kraftfuld vis.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Leila Slimani
    116,95 - 186,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Adèle har det perfekte liv. Hun er en respekteret journalist, lykkeligt gift med lægen Richard som hun har en lille søn med, og bor i en stor, smuk pariserlejlighed. Men bag den polerede facade fortæres hun af kedsomhed og hengiver sig til sine fantasier og en lind strøm af stævnemøder og hemmelige affærer. Hun ved hun ikke burde, men gradvis begynder de hemmelige møder at fylde mere og mere i hendes liv. Hun forsømmer sit arbejde og lyver for sin familie, alt sammen for at forfølge et stadig mere altopslugende begær, uanset prisen. Adèle er en lysende velskrevet og modig roman om begær, sexafhængighed og en kvindes jagt på at føle sig i live.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Scandinavian Star Del 1
    af Asta Olivia Nordenhof
    151,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Penge på lommen er første del af en romanføljeton, der har mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv. Omdrejningspunktet er altså en faktisk begivenhed, men føljetonens karakterer er opdigtede. I denne del møder vi Kurt og Maggie. De bor på en gård lidt udenfor Nyborg. Kurts busselskab har i nogle år i træk givet et pænt overskud, og Kurt drømmer om at investere pengene i noget stort. Imens prøver Maggie at forstå, hvad kærlighed er og hvorfor hun tillod kærligheden at æde hendes liv. Vi møder også fortælleren. Hun er egentlig bare på vej et sted hen på Fyn, da hun får en forskrækkelse, som fører hende ind i Kurt og Maggies liv.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sally Rooney
    185,95 - 222,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Connell og Marianne er vokset op i den samme lille landsby i Irland, men det er også det eneste, de har til fælles. Marianne bor i den hvide palævilla med den lange indkørsel, Connells mor gør rent hos Mariannes familie. Connell er populær og afholdt i gymnasiet, Marianne er en enspænder, og hun ved af smertefuld erfaring, at det er bedst at undgå de andre fra skolen. Men da Connell og Marianne en dag indleder en samtale i Mariannes køkken – der på en gang er kejtet og inciterende – bliver det begyndelsen på en kærlighedshistorie, der kommer til at vare mange år frem og ændre deres liv for altid. Normale Mennesker er en udsøgt kærlighedsfortælling om, hvor stor betydning ét menneske kan have for et andet menneskes liv. Om hvor svært det kan være at udtrykke, hvad man føler, og om hvordan fascination, venskab, kærlighed, privilegier og magtforhold kan ændre sig igen og igen over tid. Pressen skriver: »Sally Rooneys lysende udforskning af ung kærlighed bør blive en klassiker ... ’Normale mennesker’ er en gave. Ingen der læser den, vil kunne undgå at blive løftet af den.« ****** – Politiken »Det er en af de mest rørende romaner, jeg længe har læst... En smuk historie, der borer sig ind i hjertet og bliver siddende længe efter endt læsning.« ****** – Søndag »Et helstøbt romanværk med øjeblikkeligt klassikerpotentiale ... Sally Rooney er tilbage med endnu en fremragende roman om at være (et normalt, hvad det så end betyder) menneske." ***** – Jyllands-Posten »Alle generationer har hver deres rodløshed og overfladiske omgangsformer, og med denne bog indfanger Rooney på fornem vis 2010’ernes særlige afarter. Normale mennesker er det foreløbigt bedste bud på SoMe-generationens samtidsroman.« – Information »En rigtig god roman ... beskrivelserne af ungdomslivets strabadser er spot on.« ***** – Magasinet Liv »Rooney har et sjældent talent for at observere og tegne skarpe portrætter af en moderne ungdom.« **** – Berlingske »Et rigt, præcist og sansemættet sprog.« **** – Nordjyske »Irske Sally Rooney gør det igen. Rooney har med sin anden roman 'Normale mennesker' skrevet en inderlig kærlighedsfortælling, der indfanger ungdommens foranderlige og angstfyldte tilværelse og sender én direkte tilbage til den første kærlighed fyldt af eufori og hjertesorg.« – Littuna »En fascinerende, vrangvendt Romeo og Julie-fortælling, hvor to unge har en intens forståelse og kærlighed, men hverken tør tro på kærligheden eller tillade den plads ... en ægte pageturner.« – Litteratursiden »Spiddende skarp og kompleks kærlighedsroman ... Velskrevet, hudløs, ironisk, morsom, ondskabsfuld, observerende, intelligent og kompleks er nogle af de ord, der kan beskrive den. Samtalerne er sublime og forståelsen af Marianne og Connells gensidige og skrøbelige afhængighed af hinanden formidabel.« – Lektørudtalelsen

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Rachel Cusk
    73,95 - 186,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En trykkende varm sommer tager forfatteren Faye til Athen for at undervise i et skrivekursus. Allerede i flyet på vej derned begynder livshistorierne at udfolde sig omkring hende, og hendes rejse bliver en rejse ind i andre menneskers fortællinger. Som en tom beholder med et lyttende øre lader hun sig udfylde af andres historier. Selvom der næsten intet røbes om Faye selv, tegner der sig gennem hendes spørgsmål og de mange samtaler et billede af en kvinde, der forsøger at komme sig over et stort tab. Pressen skriver: »Vanvittig interessant læsning ... Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af at have læst en kommende klassiker.« ****** – Femina »Livskloge Rachel Cusk skriver sig ind under huden på sin læsere med en roman om kvinden alle har lyst til at betro sig til.« ***** – Politiken »Fornyer romankunsten.« ***** – Kristeligt Dagblad »Cusk udforsker friheden ved at tie helt stille. Det er frysende gjort.« – Weekendavisen »En virkelig vellykket roman. Forestil dig, at Henry James' psykologiske mesterværk 'De ensomme i Venedig' møder Karen Blixens øje for detalje og mystik, og du har en fornemmelse af, hvad Rachel Cusk kan.« – Litteratursiden

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Shahrnush Parsipur
    116,95 - 149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Fem kvinder mødes i en have uden for Teheran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de en ny start. Men hvad har en rig enke, en ung prostitueret, to gammeljomfruer og en skolelærer, der gerne vil være et træ, egentlig til fælles? I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur fem kvinder i et samfund domineret af mænd – deres liv, deres drømme og deres håb – og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse og frihed i 1950’ernes Iran. Udkommer i Gyldendals SKALA-serien for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede. “Parsipur er en modig, talentfuld kvinde og frem for alt en stor forfatter.” - Marjane Satrapi, forfatteren bag Persepolis

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Ditte Hansen & Louise Mieritz
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Mød Ditte og Louise. Ditte er møgliderlig, og hun skammer sig ikke over at have lyst til sex. Hun skammer sig heller ikke over ikke at skamme sig over det. Louise derimod craver det ikke. Faktisk ville hun hellere læse samtlige seks bind af Knausgårds Min kamp end at have sex. Man kunne måske sige, at Ditte er en slut, og Louise er en snerpe. Men man kunne også lade være, for hvad er det for nogle mærkelige kasser at putte folk i? Hvad ligger der i de to ord, og hvad med alt det, der ligger imellem dem? Kan man fx være snerpe om dagen og slut om natten? Kan man være seksuelt frigjort og samtidig føle stor skam? Kan man være feminist og samtidig tænde på undertrykkelse? Hvorfor er det så svært at sige fra? Og hvad er den perfekte comeback-replik, når nogen råber "gode kasser!" efter én på gaden? I en lystig og skamløs blanding af selvbiografiske tekster, fiktive historier, interviews, tegninger, quiz, nævekamp, selvmodsigelser, tvivl og vred latter forsøger Ditte Hansen og Louise Mieritz at lægge kønsstereotyperne i graven. ADVARSEL: De kommer måske til at ødelægge den gode stemning. Bogen er rigt illustreret af Sofie Riise Nors.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Johanna Sinisalo
    270,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    "En sensationelt god roman ... Jeg har aldrig læst noget lignende. Det er simplethen mageløst ... Overraskende, chokerende, vanvittig, foruroligende, fantasifuld, underholdende og humoristisk." Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten "Underholdende, medrivende ... en legende og smuk oplevelse" Anne-Marie Vedsø Olesen, Politiken Ikke før solnedgang er finske Johanna Sinisalos internationale gennembrud, en roman skrevet som et mash-up af genrer – avisudklip, leksikonartikler og folkeeventyr – der fortæller om en ung, succesfuld fotograf, som finder et underligt væsen såret i sin baggård. Stik imod al fornuft tager han kræet ind og plejer det ... Hermed er scenen sat for en uafrystelig, smuk fortælling om natur og kultur, magt og afmagt, tiltrækning og kontrol. Romanen udkom i Finland i 2000 og er i dag en regulær nyklassiker, der stadig læses og er udkommet i henved 20 lande. Sinisalo er på dansk også kendt for den anmelderroste chili-roman Solens kerne (2019), sammenlignet med bl.a. Tjenerindens fortælling - men i den grad helt i sin egen

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Colson Whitehead
    160,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Forfatteren bag Den Underjordiske Jernbane er tilbage! Elwood Curtis er fast besluttet på at blive til noget. Han er optaget af sin skole og tro mod Dr. Martin Luther Kings kamp for sorte amerikaneres rettigheder gennem fredelig modstand. Men i de amerikanske tresseres raceadskilte Sydstater skal der næsten ingenting til for at en ung sort mand kommer på den forkerte side af loven, og med ét ændrer alt sig: pludselig skal Elwood ikke længere på college, og i stedet føres han til Nickel Academy, en opdragelsesanstalt som påstår at gøre ”hæderlige, ærlige mænd” af drenge på afveje. I virkeligheden er Nickel Academy et mareridt, hvor enhver der sætter sig det mindste imod stedets depraverede autoriteter risikerer ”en tur ud bagved”. Elwood forsøger desperat at holde fast i Dr. Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, mener at Elwood er naiv og verden korrumperet, og eneste måde at overleve på er at spejle undertrykkernes ondskab og kynisme. Og da Elwoods idealer og Turners kynisme endelig kolliderer, får det livslange konsekvenser for dem begge. Drengene fra Nickel er en knusende koncis og modig roman af en af vor tids allerstørste amerikanske forfattere, hvis klarsynede og inderligt menneskelige fortællinger kaster lys på vores egen fragmenterede samtid. ”Genial.” New York Times Book Review ”Enestående, og hjerteknusende.” Newsday ”USA’s største historiefortæller.” Times Magazine ”Med denne bog har Whitehead gjort sig til en af Amerikas fremmeste forfattere.” Wall Street Journal ”Stærk og velkomponeret.” The Guardian ”Drengene fra Nickel er fiktion, men romanen gløder med sandhedens uhyrlige ild.” The New Republic

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Alice Munro
    73,95 - 218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    13 lange noveller – hver af dem som en lille intens roman – af den amerikanske novellekunst suveræne mester Alice Munro. Det er fremragende portrætter af søstre, mødre, døtre, tanter, bedstemødre og veninder og af mændene i deres liv. Helt almindelige hverdagsliv, fra første verdenskrig til nutiden, hvor de store katastrofer, den store kærlighed eller det store savn, den smerte, skam – eller kedsomhed, som ethvert liv rummer, uden at vi måske lægger mærke til det eller nogensinde taler om det, belyses i glimt så præcise, at det gibber i én af genkendelse. Og af fryd over Munros skarpe og dybe menneskekundskab og hendes mesterlige evne til at sætte ord på. Med forord af Ida Jessen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Thomas Korsgaard
    93,95 - 139,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Karl Ove Knausgård
    139,95 - 253,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Karl Ove Knausgård er en eftertragtet essayist, også internationalt, og det essayistiske er en drivende kraft i hele hans forfatterskab. I denne samling følger vi ham på en rejse gennem Amerika og ind på en operationsstue i Albanien, hvor der udføres hjernekirurgi. Samlingen består tillige af tekster om litteratur, maleri, fotografi, om kunstens tilblivelse og vilkårene for at skabe, altid med det underliggende ønske om at se bag de kategorier, der former vores blik på os selv og verden. Han skriver blandt andre om Anselm Kiefer, Anna Bjerger, Jon Fosse, om Michel Houellebecq og Laurie Anderson. "Knausgård er et enormt essayistisk talent." The New York Times

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Dave Eggers
    102,95 - 184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    "Dave Eggers' nye roman er en født klassiker," 5 hjerter, Politiken I et land uden navn, som netop er kommet om på den anden side af en blodig borgerkrig, er to udefrakommende mænd blev hyret til at bygge en vej fra hovedstaden i nord til de fattige byer i syd som et tegn på forbrødring i landet. 4 og 9 hedder mændene, som kører den store, specialbyggede maskine, der kan anlægge en vej på farten. 4 er en erfaren regelrytter, 9 er på sin første mission og synes snart, at det er mere interessant at mænge sig med lokalbefolkningen end at anlægge vejen. Snart spejler de to mænds konfliktfyldte forhold det borgerkrigsramte land, og Paraden udfolder sig som en intens og dybfølt lignelse over vestlig indgriben i krigshærgede regioner.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Katrine Nørregaard
    73,95 - 96,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Løgnerens hus er en fortælling om kærlighed på tværs af tre generationer. Om en families forsøg på at forstå fortidens løgne. Måske endda at tilgive … Da Kristian dør, efterlader han sig en kone, en datter og en datterdatter, men også et hidtil ukendt sommerhus ved fjorden. Sommerhuset viser sig at være alt andet end bare et sommerhus. Dagbladet Politiken og Politikens Forlag har tidligere udskrevet romankonkurrencer. I 2013 vandt Anne-Cathrine Riebnitzsky med sin roman Forbandede yngel, der blev en bestseller og vandt De Gyldne Laurbær. I 2010 vandt forfatterparret Øbro & Tornbjerg Politikens krimikonkurrence for debutromanenSkrig under vand.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Ida Holmegaard
    73,95 - 151,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Look er en bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst, og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden. I Look podes tøj og læsning på hinanden; i en række tekster, som spænder fra essayistik til lyrisk prosa, undersøger Ida Holmegaard tøj som sprog og materiale. Det er en bog om tøjets roller i litteraturen, i at skabe og omskabe køn, i politiske protester, i magtforhold, i sex, kærlighed og på det prekære arbejdsmarked. Look handler også om hvor tøjet kommer fra, om dets oprindelse i væve og på fabrikker. Tøjet, som er et udtryk og et arbejde, en stemningskatalysator og et effektivt forbyggende middel mod forkølelse. Ida Holmegaard er en ung stærk stemme. Holmegaard etablerede allerede et navn med debuten EMMA EMMA og fik siden et anmeldergennembrud med romanen Graceland, der blev nomineret til Politikens Litteraturpris.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Garth Risk Hallberg
    139,95 - 144,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    BYEN BRÆNDER er en storslået roman om kærlighed, forræderi og tilgivelse. Om kunst, sandhed og rock’n’roll - og om hvad mennesker har brug for hos hinanden for at overleve ... NEW YORK CITY, 1976. Byen forbereder sig på nytårsaften. I Hell’s Kitchen aflyser William Hamilton-Sweeney sine nytårsplaner med kæresten Mercer. På Lower East Side mødes teenagerne Charlie og Samantha til punkkoncert. På Upper West Side er Regan Hamilton-Sweeney netop ankommet til familiens store gallafest for New Yorks rige og magtfulde elite. Da klokken nærmer sig midnat, bliver en ung kvinde skudt i Central Park. Opklaringen af skudepisoden påvirker disse menneskers liv og fletter deres skæbner sammen. Da den legendariske strømafbrydelse et halvt år senere den 13. juli 1977 mørklægger New York og kaster byen ud i halvandet døgns kaos, forandres deres liv uigenkaldeligt. Garth Risk Hallberg har skrevet en roman om alt det, der gør livet værd at leve."Garth Risk Hallberg har skrevet den form for debutroman, som kun dukker op én gang hvert tyvende år … en bog, som alle der har læst den hepper på." – ELLE US"En ekstraordinær præstation." – Washington Post "En stor, fantastisk debutroman." – The New York Times "Et episk panorama af musikere, skribenter og magthavere og de overraskende måder, de er forbundet på …" – Kirkus Reviews BYEN

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Hanya Yanagihara
    88,95 - 105,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Fås i hardback-udgave, 9788740038309 Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer. Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb. Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid. Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.