Dag-til-dag levering

Populærfilosofi

Her finder du spændende bøger om Populærfilosofi. Nedenfor er et flot udvalg af over 96 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Faglitteratur, som er tilgængelige for den almene læser, og værker som bruger filosofiske principper på hverdagslivets situationer og problemer.

Vis mere
Filter
Filter
Bogtype
  • (96)
  • (29)
  • (7)
Format
  • (59)
  • (29)
  • (15)
  • (11)
  • (10)
  • (7)
Sprog
  • (91)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (2)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
Serie
  • (2)
  • (2)
Tag
  • (25)
  • (7)
  • (5)
  • (5)
  • (5)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • af Svend Brinkmann
    145,95 - 232,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Genvind autonomien i en digital tidsalder
    af Vincent Hendricks
    145,95 - 192,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En bog om hvordan fire gamle dyder kan give os større handlefrihed.Er vi i færd med at miste vores autonomi og myndighed som selvstændigt tænkende mennesker? Dette væsentlige spørgsmål stiller Vincent F. Hendricks i sin nye bog. Vi tænker, at vi er myndige borgere, der tager kvalificerede beslutninger om alt fra, hvem vi synes, der skal have nøglerne til statsministeriet, til hvilken smartphone, vi vil erhverve os næste gang, men i virkeligheden er vores autonomi under et gevaldigt og stort set usynligt pres i informationstidsalderen. Ifølge Hendricks taler meget nemlig for, at vi uden vores vidende er blevet berøvet vores frie vilje og i stedet er blevet til produkter, der kan handles på det evigt voksende marked for information og manipulation. Det er ærgerligt, når vi nu engang har fået evnen til kvalificeret overvejelse, beslutning og handling. Gennem videnskabelige og filosofiske overvejelser og personlige refleksioner argumenterer Hendricks for, at vejen til at generobre vores autonomi og vende verden ligger i fire klassiske latinske dyder og i en ambition om at være det, han kalder ’ordentlige mennesker’.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Hannah Arendt
    257,95 - 273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Tysk-jødiske Hannah Arendt er en af det tyvende århundredes mest udbredte og originale tænkere, og ‘Åndens liv’ er hendes ufuldendte hovedværk, som hun skrev på til sin død i 1975. I ‘Åndens liv’, der var planlagt som et trebindsværk, men som på dansk udgives som ét bind, undersøger hun tanken selv, som den udfolder sig i det kontemplative liv. Til forskel fra sine tidligere skrifter, hvor hun fortrinsvis fokuserede på det aktive, politiske liv i den ydre verden, er dette værk anlagt som en afdækning af det indre liv, åndens liv, som af Arendt blev anset for at være det fundamentale. Ud af denne metafysiske undersøgelse kom et dybt originalt og udfordrende værk om at tænke, om at ville og om at dømme. Arendt står på skuldrene af traditionen, men altid modigt og selvstændigt - hun udfolder med sit eget pligtbud en dybt original “tænkning uden gelænder”. I ‘Åndens liv’ tænker hun i forlængelse af Aristoteles, Augustin, Immanuel Kant og Martin Heidegger, og stor opmærksomhed vies til Paulus, Epiktet, Thomas Aquinas, Duns Scotus, Hegel og Nietzsche.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Samtaler og klummer om det moderne mennesker
    af Katrine Marie Guldager & Svend Brinkmann
    185,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvad er vores opgaver som menneske i den verden, vi lever i, i livet som sådan, over for andre og os selv? Det diskuterer to af vores fremmeste menneskekendere i denne tankevækkende bog. Bogen er et møde mellem forfatter Katrine Marie Guldager og professor Svend Brinkmann og en samling af deres klummer ’Moderne mennesker’ i Politiken. Siden 2017 har de på skift skrevet om det, der lå dem på sinde. Efterhånden opstod tanken om, at der måske i samlingen af de enkeltstående klummer lå nogle universelle budskaber. De udpegede seks ting i livet, som ingen af os kan undlade at forholde os til. Livsopgaver, kalder de det. Derpå tjekkede de ind på et hotel i København for i et døgn at tale om dem. Livsopgaverne er: Vi skal elske, vi skal arbejde, vi skal stifte familie, vi skal udvikle os, vi skal indgå i en samtid, og vi skal dø. Forskellene på de to, forfatteren og psykologen, er tydelige i både samtaler og klummer, men sammen har de blik for både det nære og fjerne, det konkrete og abstrakte, det store og små. Begge henter inspiration i litteraturen og hos historiens store tænkere, og de er ikke bange for at udfordre sig selv og hinanden, når de forsøger at finde frem til, hvad vi skal med livet. Læs med, når de taler om blandt andet kærlighed, arbejdsliv og døden.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Meik Wiking
    141,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvorfor er danskerne verdens lykkeligste folk?Når der laves internationale lykkemålinger, så ligger Danmark næsten altid nummer 1 eller i hvert fald i top tre. Danskerne er hverken de rigeste i verden eller de mægtigste, mest innovative eller de mest sunde, så hvad er det, vi danskere gør rigtigt, som sørger for, at langt de fleste af os går rundt og er lykkelige?Forfatter Meik Wiking gav en flig af svaret i sin seneste bog The Little Book of Hygge, som har solgt millionvis af eksemplarer i hele verden, og som beskrev det danske begreb hygge på en måde, så folk kloden rundt puttede sig i deres Sarah Lund Sweater og ønskede sig til skandinaviske himmelstrøg. I opfølgeren Den lille bog om Lykke tager Meik Wiking virkelig fat på at beskrive, hvorfor vi danskere er så lykkelige.Danskerne har en stor fællesskabsfølelse, vi stoler på hinanden og vores stat og kommuner, og vi er typisk tilfredse med den service, som vi får i samfundet. Men det handler i mindst lige så høj grad, om alle de små ting, vi danskere tager for givet: lang ferie, lav arbejdstid, masser af familiesamvær og – ja – hygge. Som Meik skriver i bogen, så er der i Danmark ingen prestige i at arbejde mange og lange timer og tjene mange penge; i stedet er der prestige i at hente sit barn tidligt i institution, lave sin mad fra bunden af sunde råvarer og have tid til at læse bøger og gå på museum.Vi betaler måske nok en af de højeste skatteprocenter i verden, men vi får noget for pengene: Lykke, tillid og et land, hvor det er rart at være.Meik Wikings første bog The Little Book of Hygge har solgt rigtig, rigtig mange eksemplarer verden rundt og i Den lille bog om Lykke fortsætter han sin fascinerende og humoristiske gennemgang af det danske samfunds solsider.Opfølgeren til den storsælgende The Little Book of Hygge!

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - om begrænsningens kunst i en grænseløs tid
    af Svend Brinkmann
    195,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele. Der er grund til at gøre noget, hævder Svend Brinkmann, og det at gå glip af noget bør ifølge ham ses som en aktiv handlen og ikke som noget passivt, der bare sker. For ”at gå glip” kræver en indsats. Det er ikke så let, men er ikke desto mindre en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed. På sin vis bidrager den med en mere politisk dimension end forgængerne Stå fast og Ståsteder, men tematiserer fortsat nogle grundlæggende etiske og eksistentielle spørgsmål, som flere og flere mennesker lader til at interessere sig for.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 10 gamle ideer til en ny verden
    af Svend Brinkmann
    195,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Bogen Stå fast lærte danskerne at tage nej-hatten på og holde op med at mærke så meget efter hele tiden. I bogen fremhævede Brinkmann menneskets forpligtelser som alternativ til den evige kredsen om selvet og dets udvikling. Men hvad har mennesket pligt til? Hvad er værd at stå fast på? I Ståsteder giver Brinkmann svar på disse spørgsmål ved at pege på ti eksistentielle holdepunkter, som kan give vores liv mening – når vi er holdt op med at jage den evindelige udvikling. I Ståsteder er Brinkmanns udgangspunkt, at vi i moderne tid mangler sans og begreber for indhold, mål og formål i vores aktiviteter. I takt med, at vi er blevet rigtig gode til at måle og veje verden, er vi blevet tilsvarende dårligere til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer. Bogens ti ideer viser ti veje til selvudsigt. Selvindsigt er ifølge Brinkmann ikke uvigtigt, men betydningen af indsigt kan man kun forstå, hvis man har udsigt til de steder, man skal stå fast.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Om at lede sig selv og andre
    af Morten Albæk & Stig Matthiesen
    230,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    “Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem”. Så kontant er meldingen fra Morten Albæk her i bogen. Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte mennesker, som skal arbejde flittigt og gøre vores bedste hver eneste dag, hvis vi skal opleve succes og bidrage positivt til verden. Morten Albæk er Group Senior Vice President i Vestas, anerkendt som en af de mest innovative marketingdirektører i verden og adjungeret professor i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet. I bogen deler han sine tanker om vigtigheden af at være et helt menneske i en moderne og omskiftelig verden. Han forklarer, hvorfor man hverken kan være en god leder, en god medarbejder eller et godt menneske, hvis man ikke er ærlig i omgangen med sig selv og med andre. De kontante refleksioner sættes løbende i relief med Albæks fortælling om sin egen opvækst og sine personlige erfaringer fra ungdoms- og voksenlivet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - nuets muligheder og livets mening
    af Eckhart Tolle
    210,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Eckhart Tolles bog, NUETS KRAFT, har haft afgørende betydning for mange mennesker, der søger større nærvær og en dybere mening med livet. I EN NY JORD kaster han sit skarpe blik på menneskehedens nuværende situation og beder os indtrængende om at se i øjnene, at verdens problemer har rod i vores identifikation med egoet og dets stolthed og magtbegærlighed, og at dette fører os længere og længere ud i den rablende og farlige sindssyge. Vi kan imidlertid ændre denne potentielt dystre fremtid ved at flytte vores fokus til nuet og acceptere øjeblikket, som det er – et bevidsthedsskift, der vil befri os fra fortidens snærende forestillinger og fremtidens grandiose drømme, og som er tilgængeligt for alle her og nu – uanset baggrund, socialt tilhørsforhold og alder. Skiftet omfatter alle aspekter af tilværelsen. Tolle beskriver, hvordan vores nuværende ego-orienterede bevidsthed fungerer, kollektivt og individuelt, for derefter, i praktisk anvendelige termer, at indføre os i den ny bevidstheds kvaliteter, hvor utilfredshed, smerte og ligegyldighed erstattes af accept, glæde og entusiasme. EN NY JORD er nøglen til inspiration, vejledning og de dybe indsigter, der er Tolles kendetegn, og som vidner om en spirituel lærer, der lever i nuet. "Der er tre ord, som udtrykker hemmeligheden bag kunsten at leve, hemmeligheden bag al succes og lykke: ét med livet. At være ét med livet er at være ét med nuet. Så forstår du, at du ikke lever dit liv, men at dit liv lever dig. Livet er danseren, og du er dansen."

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En roman
    af Alain de Botton
    200,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Rabih og Kirsten fandt hinanden, blev forelskede, blev gift. Samfundet fortæller os, at det er slutningen på historien. Faktisk er det kun begyndelsen. Til middagsselskaber med venner bliver de ofte stillet det samme spørgsmål: Hvordan mødtes I? Det er nemt at svare på – det er en dejlig historie, som de begge elsker at fortælle. Men der er også en anden historie og andre, lige så vigtige spørgsmål: Hvad skete der bagefter? Hvordan er det gået med kærligheden, efter den første forelskelse, efter at I flyttede sammen, efter at I fik børn? Det er der aldrig nogen, der spørger om. Alain de Botton følger hele kærlighedens gang fra det første sitrende begær, over ængstelserne ved reelt engagement, dagligdagens banale men dybt betydningsfulde konflikter, børnene, karrierne, huset – og frem til den modne refleksion, der kan sætte det hele i dets rette, rørende perspektiv.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Hogwarts for mugglere
    af Gregory Bassham
    224,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Enhver Harry Potter-fan ved, at troldmandsverdenen ikke bare er fuld af magi, men også af filosofi. Alle syv bøger i serien tager livtag med tilværelsens store spørgsmål om liv og død, had og kærlighed, godt og ondt. Harry Potter og filosofien er skrevet af en række filosoffer, der alle elsker J.K. Rowlings univers. Bogen udforsker de filosofiske dilemmaer, der ligger bag bogserien, og den giver stof til eftertanke for selv de største fans. Bogen giver et nyt perspektiv på seriens karakterer, plot og temaer. Den hjælper os til bedre at forstå de store spørgsmål, der er på spil i fortællingen om Harry Potter – og som mennesket altid har beskæftiget sig med: Findes der en skæbne? Har vi en sjæl? Skal vi frygte døden? Er kærlighed den største magi af dem alle? Hvad er magt, og hvorfor begærer vi den?Træk i din kappe, sæt dig til rette i storsalen, tag en ordentlig slurk af Baruffios Hjerneeliksir og forbered dig på et filosofisk festmåltid. Det bliver en magisk oplevelse.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Natasha Swerdloff & Dicken Bettinger
    169,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Inden i dig er der en anden verden. Når du fordyber dig i dette indre rum, bliver du aldrig færdig med at opdage noget nyt. Det du opdager, er opløftende og nærende. Efterhånden som du bliver mere kendt med dette indre rum, vil du også fornemme dit indre væsens kærlige og vise natur. Vejen hjem er at blive bevidst om denne altid eksisterende indre verden. Ønsket med denne bog er at du må opdage glæden ved at følge Vejen Hjem til et liv levet gennem kærlighed og visdom.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Opgør med halvdannelsen
    af Peter Kemp
    160,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Løgnen om dannelse er en pamflet imod den herskende løgn om dannelse. Imod halvdannelse og et forsvar for dannelse. I den gode skole dannes og uddannes eleverne til social og global ansvarlighed. Noget sådant har ikke været ideen med folkeskolereformen af 2014. Der har været for meget fokus på hvilke undervisningsmetoder der virker i skolen og hvilke pædagogiske færdigheder der behøves for at få de svageste med. Man glemte at det overordnede mål må være dannelsen af alle både de stærkeste og de svageste til socialt og verdensborgerligt engagement. Peter Kemps pamflet er et forsvar for de gode uddannelsesinstitutioner hvor man ikke bare lærer at tilegne sig informationer og skelne mellem god og dårlig viden men også at leve sammen med andre. I den gode skole lærer eleverne at forstå og tage medansvar for det samfund den kultur og den verden de befinder sig i. Denne lærdom er den sande dannelse som må indgå i al uddannelse. Peter Kemp f. 1937 er leder af Center for Etik og Ret i København og professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Han har skrevet flere bøger. Senest er udkommet Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) Den nye verdensorden (2007) Klimabevidsthedens barrierer (2009) og Filosofiens verden (2012).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Simon Critchley
    129,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ‘Bowie’ er en filosofisk rejse gennem David Bowies musik, tekstunivers og mange personaer ind til kernen i spørgsmålet om, hvorfor han har betydet så meget for så mange mennesker. Det er en bog om musikeren, som rakte ud efter os og viste os verdener, som vi ikke vidste fandtes – helt i Bowies egen ånd læst ud fra hans værk og kun sjældent hans biografi og privatliv. Simon Critchley er internationalt anerkendt professor i filosofi og livslang Bowie-fan, med rødder i den engelske, grå arbejderforstad som Bowie selv. Critchley er ikke i tvivl om, at Bowie er en af de største kunstnere i de seneste 100 år. Han viser hvorfor – og hvordan hans kunst balancerer mellem fortvivlelse og håb, dystopi og utopi, fravær og begær, mellem død og liv, og hvordan hans spektakulære exit den 10. januar 2016 fletter sig ind i kunstnerens værk. Om tolvårige Critchleys første møde med David Bowie på tv i 1972: “Han virkede så seksuel, så vidende, så underfundig og så fremmedartet. På én gang arrogant og sårbar. Han så ud, som om han havde forstået, hvad det hele gik ud på – hans ansigt var en dør til en verden af ukendte nydelser.”

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Mere kærlighed, lidenskab og fællesskab i et travlt liv
    af Daisy Løvendahl
    188,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Jeg tror faktisk på, at du både kan have en meningsfuld karriere, et hedt parforhold og en lykkelig familie. Det kræver, at du formår at påtage dig din del af ansvaret i familien, og at du varetager dig selv. Det kræver sat på spidsen både forvaltning af friheden og fællesskabet. Når det lykkes, er parforholdet potentielt det dejligste, du kan have i livet. ELSK er funderet på mine mange samtaler med mennesker, der lever det moderne storbyliv med konstant tidsmangel, en kæreste, de bor sammen med, børn og en karriere, som er vigtig for dem. I bogen finder du en gennemgang af parforholdet i dag samt 10 sande historier, der har bevæget mig som menneske og lært mig om kærligheden. Hver historie er skrevet med udgangspunkt i et livsprincip, der kan have stor betydning for, hvordan du lever med kærligheden i dit liv. Du får også de værktøjer, som har gjort en forskel for mine klienter, samt 45 mærkbare råd, du kan lade dig inspirere af. Spørgsmålet for nutidens par er ikke længere, om de kan gå fra hinanden, men hvorfor de skal vælge at blive. Her er en refleksionbog, der styrker dig i at vælge kærligheden til. OM DAISY Daisys første bog LEV handler om, hvordan man kan have det hele uden stress. Hun blev kaldt ekspert i det moderne liv i Politiken og bogen fik meget omtale i medierne og har vækket megen positiv feedback. LEV er en hyldest til det travle liv, hvor man ved at kende sig selv, udleve sine værdier og have modet til at vælge til og fra, sagtens kan have både en kærlig familie og en pulserende karriere. Med opfølgeren ELSK stiller hun på parforholdet i det moderne liv med to karrierer, knap tid og høj skilsmisseprocent. Daisy er personlig rådgiver. Gennem samtaler assisterer hun dedikerede mennesker med at mestre kærlighed, familie og karriere. Hendes baggrund er en kandidatgrad i filosofi og kommunikation samt certificering i coaching og styrkebaseret udvikling. Hun er også efterudannet inden for EFT, emotionsfokuseret terapi for par, og har lavet 14 kunstudstillinger som fotograf. Hun bor i København med sin mand og deres to børn. ELSK er anden del af trilogien: LEV – ELSK – DØ.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Alain de Botton
    235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvad gør et hus smukt? Hvorfor er folk uenige om smag? Kan bygninger gøre os lykkelige?Lykkens arkitektur er en bog om en af de ting der optager os mest vores boliger og de spørgsmål der er forbundet med vores bosteder og deres indretning. En fascinerende rejse gennem arkitekturens filosofi og psykologi som giver os en ny optik til at betragte vores hjem byens rum og os selv.Alain de Botton behandler i Lykkens arkitektur et forhold der er centralt og spiller en betydelig rolle i vores liv. Vores boliger og de ting vi fylder dem med påvirker os mere end vi umiddelbart tror. At tage arkitekturen alvorlig er at acceptere at vi er forskellige mennesker forskellige steder.Bogen argumenterer for at det er arkitekturens opgave at få os til at se hvordan vores liv ideelt set kunne være. Med blikket på de mest ydmyge boliger såvel som nogle af verdens mest kendte bygninger undersøger Botton hvordan vores private hjem og officielle bygningsværker påvirker vores følelser.Bogen følger arkitekturens historiske udvikling fra arkitekter som Andreas Palladio og Le Corbusier til Norman Foster. Arkitektur er kunst vi bor i. Kunne vores boliger bygges på måder der ville opfylde flere af vore behov?

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Eric Jarosinski
    144,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    NEIN. Et Manifest er en filosofisk undersøgelse af vor tids mest presserende spørgsmål. Og mindst presserende. Inspireret af Nietzsches, Karl Kraus’, Walter Benjamins og Theodor W. Adornos aforismer, genopfinder Jarosinski filosofien for en verden, der er dømt til distraktion. Det er kritisk teori og filosofi for mennesker, der ikke kan koncentrere sig om kritisk teori og filosofi. NEIN. Et Manifest er ganske unik i form og indhold. Den forener korte, pointerende, filosofiske tekster med livets væsentligste – og uvæsentligste emner. Den blander populærkultur med akademisk lingo. Det er kritiske aforismer om dette og hint, skrevet med lyrisk tæft og intellektuelt overskud. Det er Frankfurterskolen møder Twitter, det er lyrisk, tysk og humoristisk-kritisk. Det er Brinkmann møder Adorno.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Opfordring til ungdommen
    af Alain Badiou
    79,95 - 109,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Er ungdommen i dag blevet forfalden til selvdisciplinerende, kalkulerende og lydig karrieretænkning på den ene side og øjebliksnydelse, manglende visioner og sammenhæng på den anden? Det spørgsmål stiller den franske filosof Alain Badiou i dette essay om det sande liv. Badiou undersøger, hvad det vil sige at være ung i dag, og hvorfor både drenge-mændene og kvinde-pigerne mangler overgangsriter, der kan modvirke en uendelig ungdom eller en for tidligt udviklet kvindelighed. Han opfordrer de unge, der står på kanten mellem en kendt verden, som de endegyldigt må ødelægge, og en ukendt verden, som de må opfinde, til at befri sig fra besættelsen af social og økonomisk succes og umiddelbar nydelse. Badiou vil ”fordærve” de unge for at vise dem, at de kan gribe chancen og ændre verden.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Nærvær og mindfulness i hverdagen
    af Mette Kopp
    65,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    De fleste har brug for at bryde hverdagens trummerum en gang i mellem og finde ro. Her giver yogalærer og livsstilscoach Mette Kopp 24 forslag til små øvelser, som let kan puttes ind mellem alle dagens aktiviteter – serveret i en lille bog, der let kan puttes i håndtasken.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Platon i hans udvikling 1. del
    af Preben Lilhav
    173,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    „En ny tilgang til emnet, som fortjener opmærksomhed. " (Ivar Gjørup, LOGOS, februar 2017) Bogen er blevet til på grundlag af forfatterens tidligere Platon og Sokrates fra 2012, som for første gang undersøgte Platons forhold til Sokrates ud fra Platons egne værker og kom til det resultat, at Platon ikke som antaget var en beundrende discipel af Sokrates, men tidligt brød med ham. Bogens tese er blevet opstrammet med henblik på at skulle forsvares for den filosofiske doktorgrad. Bogen er naturligvis blevet gennemredigeret, noget stof er blevet fjernet, medens nyt er blevet tilføjet, og den er i realiteten en helt ny bog. Som nævnt havde forfatteren håbet at få mulighed for at forsvare sin tese offentligt, men denne mulighed er blevet ham nægtet på grundlag af en faglig bedømmelse af Professor Hans-Jørgen Schanz. — Nu repræsenterer Schanz tilfældigvis selv netop den fortolkningstradition, der er angrebsmålet for afhandlingen, og da Schanz efter forfatterens mening ikke har tilstrækkeligt, for ikke at sige intet grundlag for sin afvisning, og da der ikke gives nogen ankemulighed, har forfatteren fundet det sagligt velanbragt at tilføje den faglige bedømmelse til afhandlingen sammen med sine egne kommentarer. Anden og sidste del af projektet Platon i hans udvikling er i mellemtiden udkommet med titlen Platon og „Den evige filosofi, og dette tobindsværk udgør dermed den mest omfattende fremstilling af Platon, der foreligger på dansk.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Pascal Mercier
    203,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Med sin Nattog til Lissabon har Pascal Mercier begejstret mange millioner læsere verden over. Her fortæller han historien om Lea: En kold dag i Provence. Adrian Herzog og Martin van Vliet møder hinanden på en café og finder ud af at de begge kommer fra Bern. Under deres fælles rejse i bil tilbage til Bern fortæller van Vliet om sin datter og hendes tragiske historie som har ført ham til Sydfrankrig. Alt sammen begyndte med hans kones død pludselig var han alene med sin datter Lea. Sorgen over morens død får hende til st trække sig tilbage fra verden Indtil hun en dag hører en gademusiker spille et violinstykke af Bach. Fra dette øjeblik er Leas højeste ønske selv at lære at spille violin. Van Vliet er lykkelig: endelig har hans datter genfundet livsglæde og håb. Inden længe viser hun sig at have en fuldkommen usædvanlig musikalsk begavelse. Men det bliver samtidig begyndelsen på en tragisk skæbne. Lea går fra succes til succes mens hendes far synker ned i en stadig dybere ensomhed. I et sidste fortvivlet forsøg på at genvinde sin datters kærlighed og nærhed vikles han ind i en forbrydelse som vil ruinere hans borgerlige tilværelse. Men det bliver heller ikke Lea forundt at nyde sin musikalske succes. Hendes formørkede sind får hende til slut til at foretagew en handling som ødelægger alt. Pascal Merciers roman handler dybest set om menneskers fremmedhed for hinanden og sætter spørgsmålstegn ved i hvilken udstrækning vi selv kan bestemme vores livsforløb. Igen lykkes det ham – ligesom i Nattog til Lissabon – at forbinde livsfilosofisk refleksion psykologisk indføling og virtuos fortællekunst til en enestående læseoplevelse.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Otte svar og en hulens masse spørgsmål
    af Christoffer Boserup Skov
    136,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Har du nogensinde undret dig over, hvad meningen med livet er? Og om der overhovedet er en mening? Det har du højst sandsynligt, fordi du er et menneske – vi stiller jo netop alle det spørgsmål. I Meningen med livet? Otte svar og en hulens masse spørgsmål af Christoffer Boserup Skov bliver du præsenteret for otte forskellige positioner, der hver især giver et svar: · Meningen med livet er nydelse · Meningen med livet skaber du selv · Meningen med livet er at føre slægten videre · Meningen med livet er sociale fællesskaber · Meningen med livet er Gud · Meningen med livet er videnskaberne · Meningen med livet er æstetik · Meningen med livet er … der er ingen mening På denne vis vil du blive ført igennem idéhistorien på en anderledes, inspirerende og let måde, der stimulerer og aktiverer din undren over meningen med livet. Du vil støde på en masse kritiske spørgsmål undervejs, små konkretiserende og perspektiverende fakta og en vidende og humoristisk fortæller. ­­­ Tegneren Malte Burup Jelshøj har skabt de mange stemningsfulde, smukke og til tider drillende illustrationer, der i egen ret inspirerer og befordrer tanker. Bogen kan læses af alle, der ønsker at blive udfordret på egne meninger og til at tage kritisk stilling til et af alle tiders største spørgsmål.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - roman
    af Pascal Mercier
    143,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    -

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Henrik Jøker Bjerre & Brian Benjamin Hansen
    225,95 - 252,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Vi skal handle mere, købe, være aktive, proaktive, omstille os, gå ind for noget. Efterhånden har den maniske handlen fået karakter af gentagelsestvang. Vi handler for at handle eller endda bare for at vise andre, at vi handler. Handl! kritiserer tidens handletvang og tegner et billede af et andet og sandere handlebegreb.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Ole Therkelsen
    76,95 - 183,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) formidler principperne for en ny verdensmoral, der danner grundlag for skabelsen af en fredens og kærlighedens kultur på jorden. Udvikling af en ny tilgivelseskultur og sundere levevis, skabelse af én retfærdig verdensstat, indførelse af verdenssproget esperanto, vegetarisme, udfoldelse af større kærlighed til planter, dyr og mennesker – til alt levende, såvel i mikro-, mellem- og makrokosmos – indgår som vigtige elementer i Martinus Kosmologi, der kan betegnes som et helstøbt verdensbillede, hvor alt er indbyrdes forbundet. Det er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Kunsten at mestre både kærlighed, familie og karriere
    af Daisy Løvendahl
    120,95 - 186,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    LEV er til dig, der elsker både dit arbejde, din partner og dine børn så meget, at det er utænkeligt at leve uden noget af det. Her får du argumenterne for, hvorfor du skal have det hele. Du får også gode eksempler på, hvordan andre har gjort, samt en guide med konkrete tilgange, der viser, hvordan du kan mestre livskunsten og træffe modige valg, som giver dig mere lykke ved at udleve dig selv i alle dine centrale livsområder.LEV er inspireret af samtaler fra Daisy Løvendahls virke som personlig rådgiver, eksistensfilosofiske tanker og teori fra den positive psykologi. Formålet er at gøre store tanker om at leve et lykkeligere og mere meningsfuldt liv let tilgængelige for travle mennesker, der jonglerer karriere, familie og parforhold.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Henrik Jøker Bjerre
    114,95 - 136,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvad er sammenhængen mellem en vittighed om en sovjetisk fangelejr og et eventyr af H.C. Andersen? Hvorfor er vi så fascinerede af andre kulturers syn på vores egen kultur? Og hvad kan vi lære af Joseph Beuys’ kunstværk Hvordan man forklarer billederne til den døde hare? I spændingsfeltet mellem filosofi, psykoanalyse, kulturstudier og sociologi giver Analysér! et overblik over, hvorfor kulturen skal analyseres, og hvordan man kan gribe det an. Med baggrund i Freuds indsigt i, at der ikke findes nogen ”normal” kultur, er påstanden, at alt kan være genstand for analyse. Bogen giver samtidig idéer til og anvisninger på, hvad det vil sige at udvælge sine analytiske eksempler, og hvordan man behandler dem med en præcision, der giver dem udsigelseskraft. En god analyse kan fremvise ting, vi ikke vidste om os selv – og måske endda hjælpe os med at blive til andet og mere, end vi vidste, vi kunne være.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Livtag med tilværelsen
    af Flemming Kloster Poulsen
    188,95 - 252,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    At læse romaner er ikke virkelighedsflugt. Litteraturen inspirerer os til at få noget godt og stærkt ud af tilværelsen, til at stille krav om væsentlighed i livet. Vi får trænet forestillingsevnens muskel og lærer andre menneskers verdener at kende. Dette er fortælleren, præsten, forfatteren og læseren Flemming Kloster Poulsens lidenskabelige kærlighedserklæringtil litteraturen. I bogen viser han, hvordan man i selskab med romaner af bl.a. Dostojevskij, Ida Jessen, Jens Christian Grøndahl og Kerstin Ekmann kan tage livtag med tilværelsen og få greb om, hvad meningen med det hele er: "Aldrig har vi haft så mange informationer, aldrig har vi haft så store mængder viden om snart sagt hvad som helst. Alligevel er vi ikke blevet klogere på os selv. Alligevel er den mest udbredte sygdom i dag mangel på mening. Den viser sig som fravær af lidenskab og engagement, som kedsomhed, angst og depression ... Jeg tror på, at den gode fortælling har betydning i ethvert menneskes liv. Den er med til at give oplysning om det at være menneske, livsvejledning og mening i tilværelsen," skriver Flemming Kloster Poulsen i sit efterord.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Alain de Botton
    213,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Få ting er så spændende som tanken om at rejse - væk fra det hjemlige og kendte til et sted med bedre vejr, mere interessante skikke, mere inspirerende landskaber. Men hvorfor er vi så tit så frustrerede og utilfredse med rejsens realiteter? I Kunsten at rejse tager Alain de Botton os med gennem rejsens glæder og skuffelser. Han skriver - blandt andet - om lufthavne, eksotiske tæpper, ferie-forelskelser, hotelværelser og mini-barer. Denne morsomme, vidende, øjenåbnende og tankevækkende bog sætter fokus på vores skjulte bevæggrunde, forventninger og besværligheder med at være på rejse i den store verden. Og som rejseledsagere og medpassagerer har Botton forfattere, malere og tænkere for hvem rejsen i alle dens former har været har været en afgørende inspiration.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Om at være, elske og dø
    af Jakob Holm
    114,95 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.