Dag-til-dag levering

Religiøse problemstillinger og debatter

Her finder du spændende bøger om Religiøse problemstillinger og debatter. Nedenfor er et flot udvalg af over 100 bøger om emnet.

Vis mere
Filter
Filter
Bogtype
  • (100)
  • (34)
  • (6)
Format
  • (74)
  • (33)
  • (13)
  • (11)
  • (6)
  • (4)
  • (1)
Sprog
  • (97)
  • (3)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (1)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
Serie
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Tag
  • (9)
  • (4)
  • (4)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
  • (2)
  • (2)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • af Sara Omar
    88,95 - 149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet? Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. DØDEVASKEREN er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Özlem Cekic og Bent Melchior
    af Anders Jerichow
    181,95 - 193,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Her er historien om to sjældne mennesker, som fandt sammen i et køkken i Københavns indre by. Oplev rabbineren og muslimen på deres fælles slagmark for demokrati.Den gamle rabbiner og den yngre muslimske aktivist, Bent Melchior og Özlem Cekic, har et fælles projekt. De er i alder og tro så langt fra hinanden, som man kan tænke sig, men nu er de så tætte, som man kan blive. I dag er Bent hendes ’ekstra bedstefar’, og Özlem hans ’adopterede datter’; han er hendes rådgiver, hun er hans rollemodel og makker.Forfatteren Anders Jerichow har fulgt rabbineren og den muslimske aktivist, når de rejser land og rige rundt for at fortælle deres historie, give deres bud på det flerkulturelle samfund og diskutere det giftige spørgsmål om ”os og dem”. Sammen er de brobyggere, i en tid hvor andre har travlt med at grave grøfter.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Hella Joof
    185,95 - 925,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hella Joof puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen, når hun fortolker og digter og trækker paralleller til i dag. Undervejs kommer hun dejlig vidt omkring emner som armhulehår, omskæring, overspringshandlinger, gamle mænd med unge kvinder, stening, ekstremsport, ligestilling, sex, hvordan badminton opstod osv.? "Båven om Gud" er Hella Joofs charmerende fortælling om, hvordan det hele begyndte. Gud, som er en sød gammel mand med hentehår, savner kærlighed i en grad, der fører til Big Bang og skabelsen. Han skaber verden, som vi ikke længere kender den, og han skaber Adam og Eva og dermed hele menneskeheden. Da Adam og Eva spiser af æblet og efterfølgende som selvpålagt straf beslutter at forlade Paradiset, er han nødt til at sætte dem fri. Og så begynder balladen, for så er det ikke længere Gud, der laver reglerne. Med fortvivlelse iagttager Gud, hvordan menneskene forvalter den frie vilje og gang på gang gør sig selv og hinanden ondt. Det er, som om de har glemt, at kærlighed er det vigtigste af alt, og ondskab blot et råb om - kærlighed.?

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Puk Damsgård
    112,95 - 124,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft. Om forfatteren Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Mellem hedenskab og kristendom i 1000 år
    af Flemming Chr. Nielsen
    198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Ifølge en sejlivet myte gjorde Harald Blåtand danskerne kristne. Alligevel overlevede den hedenske tro i århundreder. SORT HEDDER EN STEN opsporer den dramatiske historie om det fortrængte hedenskab. Langt op i tiden blev Odin dyrket i afsides egne. I 1325 blev en vis Ragnhild idømt syv års pilgrimsrejse for at have gjort sin utro elsker impotent med hedensk magi. De ikke-integrerede blev forfulgt og som afvigere udsat for kristen tankekontrol og spionage. En biskop raser i 1700-tallet over dem, der beder til afguden Tor eller har en hedensk altertavle hængende i stuen. Og digteren Johannes Ewald klager over nordsjællandske bønder, der ved mindre om kristendom end deres forfædre før Harald Blåtand. Men kan et land være på vej mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristnet?

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Søren Kierkegaard & Jens Staubrand
    217,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge. Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart. Endvidere har han, udover Kierkegaard – Kærlighedens Gerninger, udgivet Kierkegaard – Gentagelsen-Gentagelsen, Kierkegaard – Dagbog om forførelsen af Cordelia Wahl, Kierkegaard – Gift dig, gift dig ikke du vil fortryde begge dele og andre korte tankevækkende tekster, Kierkegaard – Breve og notater fra Berlin og Kierkegaard – Den første Kærlighed og andre tekster om drama, samt Johannes Forførerens Dagbog, Hør, hør, hør Mozarts Don Juan, I vinen er sandhed, og de engelsk-danske bøger Søren Kierkegaard International Bibliography: Music Works and Plays og Søren Kierkegaard’s Illness and Death.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Peter Lodberg
    115,95 - 198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Citater fra Martin Luthers frimodige tale omkring middagsbordet
    af Jacob Ørsted
    136,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Godbidder er et delikat udpluk af Luthers bordtaler. Det er den folkelige og frimodige Luther vi møder rundt om spisebordet, og bølgerne går højt når læg & lærd debatterer tidens emner. Luthers hjem i Wittenberg havde mange gæster, og som oftest var middagsbordet fyldt af en broget flok, der havde deres gang i huset. Luthers bidrag til samtalen omkring bordet er særegen derved, at han viser en anden side endden, vi kender fra hans teologiske værker. Udgangspunktet er nok teologien, men de billeder og de udtryk, han benytter til at illustrere, hvordan tilværelsen bør udfolde sig, er farverige og festlige. Godbidder er et lille udpluk af de i alt 6 bind om Luthers bordtaler. Emnerne tæller bla. ægteskab, børn, undervisning, krig, død, kirken og musik. Til sidst i bogen findes opskriften på en menu, som den kunne se ud i Lutherhuset. Den kan inspirere til at afholde en Lutheraften, hvor kirke og kro mødes.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En udfordring til at leve HELT og FULDT her og nu
    af Ann Voskamp
    183,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Et Tusinde Gaver At leve fuldt ud lige der hvor du er Forfatteren Ann Voskamp er landmandskone, mor til 6 børn – som hun giver hjemmeundervisning - og forfatter.Hun deler sit hjerte med os i denne utrolig smukke bog om at se skønheden i de mange små oplevelser - hver dag. Gennem bogen følger vi Ann og hendes familie i deres, til tider, slidsomme liv. Forfatteren viser os, hvordan hun lærer at sætte pris på de mange velsignelser i løbet af dagen, og hendes hjerte glæder sig over stort og småt. Det er på denne måde, hun finder ud af at leve fuldt ud, der hvor hun er i livet. Hun ser Guds storhed i det små og vokser med den erkendelse både menneskeligt og åndeligt. Oplevelsen af Guds nærvær er jo det, der bringer os denne dybe og vedvarende glæde. Ann Voskamp har som barn været igennem nogle traumatiske oplevelser, der kaster lange skygger ind i voksenlivet. I en periode, hvor hun syntes livet var hårdt og træls, blev hun udfordret af en veninde til at skrive alle de små ting ned, der var gode eller smukke i hverdagen. Det gør hun så, først lidt modvilligt, men hen over tid bliver det til en form for guddommelig observation. Ligesom Ann Voskamp ønsker vi vel også at leve vores liv med 100 % nærvær. Vi kan glemme ønskelisten over eksotiske og fjerne steder, der får os til at flygte fra hverdagens trivialiteter. ”Hvordan” undrer Ann sig ”finder vi glæden midt i deadlines, ubetalte regninger, drama og daglige gøremål? Hvordan ser Kristus-livet virkeligt ud, når dine dage er fuld af gnidninger, lange og sommetider mørke? Hvordan finder vi Gud også der?” I ”Et Tusinde Gaver” opfordres vi til at omfavne hver dags velsignelse og gå om bord i den forvandling, der sker, når vi vænner os til at nedskrive Guds gaver til os. Ann siger videre, at ”det er kun ved at give udtryk for taknemlighed over det liv, vi har, at vi opdager det liv, vi altid har ønsket os….et liv vi kan gribe, sige tak for og dele ud til andre”. Vi vil opdage det ’umulige’ lige ind i vores knogler: at vi er vildt elsket af Gud.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Islam og regering. Islamisk tænkning i middelalderen gennem seks århundreder
    af Patricia Crone
    273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den verdenskendte danske islamforsker, Patricia Crone, forsøger i Guds styre at rekonstruere og analysere islamisk politisk tænkning gennem de sekshundrede år, der gik fra islam opstod til mongolernes invasion. Gennem en original og ofte overraskende læsning af kilder ser hun som den første historiker på, hvordan muslimer i middelalderen så på spørgsmål, som i dag er afgørende for hvordan vi vesterlændinge må forstå islam: Spørgsmål som hvorfor stater er nødvendige, hvilken rolle, de bør spille, og hvorvidt og hvorfor de bør bygge på religiøse bestemmelser.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Søren Kierkegaard
    141,95 - 148,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Med udgangspunkt i den kristne næstekærlighed fortæller Kierkegaard hvordan man kan elske alle mennesker. Med sin store psykologiske indsigt giver Kierkegaard videre en præcis diagnose af, hvordan kærligheden kan forkvakles til iversyge, til had eller til vanens "Lunkenhed og Ligegyldighed".

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Jakob Brønnum
    211,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon.” - Matthæusevangeliet Med det udgangspunkt undersøger Brønnum, hvad der sker, når mennesket sætter Mammon som fortegn for sin tilværelsesforståelse. Den senere kristenhed har haft mange veludviklede begrundelser for ikke at tage matthæuscitatet alt for bogstaveligt. Vi har boltret os i pseudolegitime udveje og holdt udsagnet ud i strakt arm. Men tager man evangeliet på ordet står det helt centralt for Jesu budskab. Når man dyrker mammon, er der altid noget, der står i mellem dig og det andet menneske. Man ser mennesket som en forretning, som et middel til at opnå sit mål. Dyrker man Gud, ser man derimod mennesket i sig selv. I Pengeguden gennemgår Jakob Brønnum bl.a. en del af de områder i livet, hvor vores almindelige, ”naturlige” adfærd lærer os at betragte medmennesket som et middel og ikke et mål i sig selv. Det moderne samfund anser sig i almindelighed for ikke-religiøst. Bogen viser, at vores forhold til Mammon har karakter af en religiøsitet, der ligger tungere over den enkelte, end den middelalderlige kirkelige magtinstitution, som det moderne samfund er skabt som et opgør med. Og den viser, hvordan det at tage evangeliet på ordet, muligvis kan åbne en tredje vej. Pressen skriver: Læs bogen og nyd de mange bibelske henvisninger og de jordnære verdslige tilgange, for den kan varmt anbefales. ★★★★★ - DinBoganmelder.dk

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - De syv dødsynder
    af Martin Herbst
    88,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    8 fagfolk og kulturpersonligheder går på vandring i de syv dødssynder, og gør os klogere på, hvad disse gamle begreber siger os i dag? De syv dødssynder emmer både af støvet, streng middelalder og moderne, mæskende lidenskab. Frås, liderlighed, temperament og magelighed. What’s not to like!? Og netop denne bevægelse fra synd til dyd kommer en del af bidragyderne til denne udgivelse også ind på. Vi er ikke længere flove over at være grådige på livet. Og så alligevel. For nypuritanismen og den selvbestaltede stilling som moralens vogter er også over os. Og vi oplever alle at lide under et samfund og et værdisæt, der helt har glemt, hvordan man opfører sig ordentligt. Hvordan skal vi navigere i dette lastekatalog? Hvad tænker vi om dødssynderne i dag? Hvordan stikker de deres grimme eller skønne ansigt frem i vores tilværelse anno 2016?

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Bob Goff
    148,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Opdag et hemmeligt og utroligt liv i en almindelig verden Som universitetsstuderende tilbragte han seksten dage på Stillehavet sammen med fem fyre og en kasse med dåsekød. Som far tog han sine børn med på verdensturné for at spise is sammen med statsoverhoveder. Han fik venner i Uganda, og de syntes så godt om ham, at han blev konsul for Uganda. Han jagtede sin kone i tre år, før hun sagde ja til at gå på en date med ham. Hans karakterer var ikke gode nok til at komme ind på jurastudiet, så han sad på en bænk ude foran dekanens kontor i syv dage, indtil de endelig lod ham indskrive. Bob Goff er blevet lidt af en legende, og hans venner anser ham for at være verdens bedst bevarede hemmelighed. De selv samme venner har i lang tid insisteret på, at han skulle skrive en bog, og nu har han endelig gjort det. Den er fuld af paradigmeskift, grublerier og fortællinger fortalt af en af verdens mest underfundige, engagerede og indtagende personer. Hvad ligger til grund for den måde han påvirker andre mennesker på? Kærlighed. Men det er ikke den slags kærlighed, som stopper ved tanker og følelser. Bob er overbevist om, at kærligheden handler. Bob tror på, at Kærligheden gør noget! Når kærligheden gør noget, bliver livet interessant. Hver dag bliver til en sjov, finurlig og meningsfuld chance for at gøre troen simpel og virkelig. Hvert kapitel er en historie, der bliver til en bog - et liv. Og dette er et liv, du ikke ønsker at gå glip af. Let og sjov, unik og dyb – måske kan erfaringerne fra Bobs liv og attitude også inspirere dig til at blive hemmelig utrolig.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Christina Lamb & Nujeen Mustafa
    168,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Nujeen Mustafa har cerebral parese, men det forhindrer hende ikke i at forlade sit krigshærgede hjemland Syrien i håbet om en sikrere fremtid i Europa. Sammen med sin søster, begiver hun sig ud på den lange og farefulde rejse, bundet til en rullestol. Nujeen blev nægtet skolegang i Syrien på grund af sit handicap og er derfor autodidakt. Hun lærte sig selv engelsk ved at se amerikanske tv-serier i fjernsynet og kunne derfor finde frem til den ungarnske grænse, i håbet om at få asyl i Tyskland. Med hjælp fra medforfatteren Christina Lamb, som har skrevet den meget roste Jeg er Malala, beskriver Nujeen med en unik stemme virkeligheden som flygtning, hvordan det er at vokse op midt i krig og skulle efterlade en elsket hjemland og om hvordan krigen i Syrien har nedbrudt den stolte nation, og knust familier for øjnene af verdens ligegyldige herskere, der brændt af tidligere tider, ikke tør blande sig. Sometimes it’s good to be unaware. Maybe I was too young to realise the danger - Nujeen MustafaNujeens utrolig rejse er en stærk skildring af flygtningekrisen i Syrien, der vidner om en verden hvor det er nødvendigt med forandringer. Det er en bog om det mageløse mod hos en person, der er fast besluttet på aldrig at opgive håbet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Nick Vujicic
    187,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Fantastisk bog om mobning og om at turde tro på sig selv af den kendte Nick Vujicic, der er født uden arme og ben Ikke til at standse handler om at tro og handle i tro. Du må tro på dig selv og dine evner; men først og fremmest må du tro på Guds kærlighed og hans plan for dit liv. Millioner af mennesker verden over har lært Nick Vujicics smilende ansigt og smittende budskab at kende. Nick er født uden arme og ben, og han har overvundet sin vanskelige tilværelse ved at fokusere på, at Gud har skabt ham med et særligt formål for øje; at hans liv har uendelig værdi; og at han har meget at give andre. Han hviler i visheden om, at Gud altid er med ham, uanset hvor fortvivlende hårdt livet kan være. Men hvordan går det til? I ikke til at standse tager Nick livtag med modgang og vanskeligheder, som mennesker kan møde: Personlige kriser, Selvskadelige tanker, følelser og vaner, Mobning og intolerance, Udfordringer som handicappet. Ved at fortælle sin egen historie og lade andre fortælle deres, viser han, hvordan enhver, der drømmer om et ´uforskammet godt liv´, kan overvinde problemer og blive mennesker, som ikke er til at standse. Er du parat til at lade dig opmuntre og inspirere af en mand uden arme og ben? Nick Vujicic leder den velgørende organisation Life Without Limbs. Han er til stor inspiration for mennesker over hele verden, når han taler til store forsamlinger om at overvinde forhindringer og nå sine drømmes mål. Han er født og opvokset i Australien af serbiske forældre, men bor nu i det sydlige Californien sammen med sin kone, Kanae.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Søren Kierkegaard
    148,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    CHRISTELIGE TALER udgør tiende bind i paperback-genudgivelsen af Søren Kierkegaards værker. Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under ledelse af Niels Jørgen Cappelørn i en årrække udgivet og i 2012 afsluttet den nye tekstkritiske og kommenterede udgave Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind, bestående af 28 tekstbind og 27 kommentarbind. Hen over de kommende fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt og billigere udstyr. Disse værker forsynes med sproglige kommentarer, der i forhold til den store udgave er tilpasset og forøget med sigte på det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen Cappelørn

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En rejse i de irakiske ezidiers verden før Islamisk Stat
    af Peter Wiingaard
    146,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I august 2014 indledte Islamisk Stat en udrensning mod Nordiraks mange minoritetsreligioner. Blandt de befolkningsgrupper, der blev ramt, var de kurdiske ezidier, der blev udsat for tortur, voldtægt, slaveri, menneskehandel og drab. De ezidier, der undslap Islamisk Stat, måtte flygte fra det land, deres religion er knyttet til. Dette er beretningen om et folk, som forgæves råbte om hjælp. Peter Wiingaard besøgte ezidiernes Nordirak før katastrofen. Denne bog er hans fortælling om en særegen kultur, om kastesystem, fakirer, bøn til solen, pilgrimsfærd og ikke mindst den navnkundige påfugleengel, Melek Taus.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Den sande historie om en mands rejse fra ubeskrivelige smertelige minder til ufattelig nåde
    af Josh McDowell
    148,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En rejse fra smertelige minder til ufattelig nådeJosh McDowell er en af verdens mest kendte evangelister. Men hans historie begynder med en lille dreng på en gård... som ikke troede på Gud.En hård start Det siges, at barndommen er den smukkeste af livets årstider. Og sådan bør det være. Men det var ikke sandt for Josh McDowell. Han voksede op på en gård, hvor ham og hans søskende arbejdede meget. Hans far var alkoholiker, og ofte stærkt beruset og voldelig. Han viste ikke kærlighed, men så på Josh som en arbejdskraft på gården.Josh gennemlevede også flere års smerteligt seksuelt misbrug af en af gårdarbejderne. Midt i en situation, som intet barn burde være udsat for, skreg Josh til Gud om hjælp. Men Gud virkede tavs. Derfor mente Josh, at Gud ikke hørte på ham – eller at han måske slet ikke fandtes. Da Joshs mor døde, flyttede han hurtigt hjemmefra og besluttede at få sig en uddannelse. På anti-kristeligt korstogPå skolen stødte han på en gruppe kristne, og i den forbindelse blev han opsat på at bevise, at Kristus ikke opstod fra de døde. Han greb det videnskabeligt an og fik møder med forskellige lærde mennesker rundt om i Europa. Men det gik ikke helt som planlagt... Han drog ud for at modbevise Jesus genopstandelse. Desværre for hans korstog havde han overset noget - Kristus - og i mødet med Ham endte Josh ironisk nok med at arbejde for universitetsmissionen Campus Crusade for Christ, som i dag har over 25.000 missionærer i 191 lande, der forkynder Jesu opstandelse på over 1740 universiteter. Gud er ikke uden humor.Det var starten på en drengs overvindelse af ufattelig modgang og vejen til et liv som en af de mest indflydelsesrige evangelister for Kristus, verden nogensinde har kendt. Dette er Josh McDowells sande historieFor første gang afslører Josh hele den dramatiske åndelige forvandling, der skete, da han så sin fortid i øjnene og lagde alt fuldstændig i Guds hænder. Det er en historie om at overvinde skam, sorg og fortvivlelse og tage imod ægte kærlighed. Det er en beretning om Guds nåde: Når man er udsat for det værste, livet har at byde på, kan man alligevel komme ud på den anden side som hel, fri – og uforfærdet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En ny fortælling om reformationen
    af Bjørn Thomassen
    114,95 - 198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    2017 er 500-året for reformationens udbrud først i Tyskland og efterfølgende nordpå. Det fejres nationalt og lokalt af både kirke, dronning og folketing. Da Danmark i 1536 officielt overgik til den evangelisk-lutherske tro, indgik stat og kirke et tæt og foreløbig ubrydeligt partnerskab. Debattør og samfundsforsker Bjørn Thomassen kalder fejringen og forståelsen af reformationens betydning fordrejet og forsimplet. Vi hylder blandt meget andet forestillingen om, at Luther frisatte det moderne individ, gjorde op med de kirkelige pampere og autoriteter, indførte nationalsproget i kirken, demokratiserede samfundsinstitutionerne og banede vejen for en begyndende ligestilling af kvinder. Faktum er, at overgangen til protestantisme skete på en blodig baggrund af krig og undertrykkelse. Protestantismen blev påtvunget befolkningen og blev et middel til sindelagskontrol og ensretning ikke bare i Danmark, men også i Norge og de oversøiske kolonier. Hvor mange ved, at hekseprocesserne tog til efter reformationen? Fortællingen om den milde og tolerante danske kulturkristendom kræver et modsvar. Tabernes historie skal afdækkes. Katolikker og jøder fik først sent samme borgerrettigheder som protestanter. Forholdet mellem nation og religion tåler at blive brudt – vores danskhed og kristendomsforståelse bør langtfra være bundet til Luther alene. Reformationen var en kamp om sjælene – forfatteren går klart og kritisk til kamp mod myterne om Luthers herligheder. Ikke i et religionskritisk opgør, men for at lukke op for en ny og mere mangfoldig fortælling om de kulturelle, videnskabelige og kirkelige rigdomme, ressourcer og grupperinger, vi bør lære at kende som en del af historien om tiden før og efter reformationen. Bjørn Thomassen, født 1968, er debattør og lektor på RUC samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sørine Gotfredsen
    114,95 - 198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Lev Tolstoj
    88,95 - 161,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet. Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik. "Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket. Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak. Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Den hellige kriger
    af Torben Bramming
    122,95 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Johan Rantzaus liv er den reformatoriske verden i en vanddråbe, og han inkarnerer om nogen de idealer og nybrud, der prægede Europa omkring år 1500. Kontinentet var i opbrud. Konger, hertuger og biskopper kæmpede om magten på tværs af landområder, mens et oprør mod pavedømmet langsomt gryede. Da Martin Luther i 1517 slog sine teser op mod den forhadte afladshandel, satte han en lavine i gang, der skulle komme til at forandre Europa for altid. Også Danmark, hvor omvæltningerne gav Rantzau en central plads i historien. Han var en standsbevidst adelsmand, landsknægt og hærfører. Som ung rejste han rundt i det turbulente Europa fra Henrik 8.s England til Santiago i Spanien. Han blev korsridder i Jerusalem og kyssede pavens fødder i Rom, men ved den store Rigsdag i Worms, hvor Luther stod anklaget for kætteri, blev han optændt af de nye reformatoriske ideer. Da Grevens Fejde brød ud om kongemagten i Danmark, førte Rantzau som taktisk og brutal hærfører Christian 3. til sejr og banede således vej for en gennemgribende kirkelig reformation i Danmark. Ved at følge Rantzau rundt i denne renæssanceverden af intriger, magtspil og krig tegner Torben Bramming et levende portræt af en hellig kriger i en brydningstid. Rantzaus eftermæle har været overskygget af hans brutalitet på slagmarken, men hans person og historie rummer mange facetter, som kaster lys over tiden og åbner for nye perspektiver på Reformationen. TORBEN BRAMMING (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg og forfatter til en række bøger, senest den roste Brorson – sjælens digter (sm. med Bente Bramming).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Et essay om fædrelandskærlighed
    af Henrik Jensen
    114,95 - 198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvorfor bliver intellektuelle, kommentatorer og politikere gang på gang så foruroligede over tendensen til nationalisme? Fordi de ifølge Henrik Jensen har mistet jordforbindelsen og gennem årtier har dyrket en idyllisk forestilling om det globale medborgerskab bestående af lige dele menneskerettigheder og inkluderende, mangfoldig kultur. Direkte adspurgt i en undersøgelse ser kun 19 procent af danskerne sig som verdensborgere. 57 procent ser sig først og fremmest som borgere i eget land. Henrik Jensen tøver ikke med at betragte nationalismens vækst og styrke som et udtryk for en folkelig opstand mod herskende politisk korrekthed og ideologi. Hvorfor ikke bare erkende, at folket vil nationalstaten? Hvorfor ikke genfinde stoltheden og glæden ved at være født og opvokset et sted, der har sat sig som erindringer og prægninger i kroppen og sindet – men som også er en sproglig arv? En arv, der viser sig som den særlige betoning i et ord eller udtryk, der stammer fra den egn af landet, man selv kommer fra. Det kan være svært at oversætte, men man ved lige nøjagtig, hvad det betyder. Den danske litteratur og sangskat er levende udtryk for, hvem vi er, og hvor vi kommer fra – hvis vi tør stå ved den. DET NATIONALES GENKOMST er et engageret og velgørende forsvar for retten til at være stolt over at komme et sted fra. Verdensborger bliver man kun, hvis man ved, hvor man kommer fra og bevarer forbindelsen til rødderne. Politisk set har demokrati brug for grænser. Det bedste bud på fremtidens EU er derfor et nationalstaternes Europa. Henrik Jensen, født 1947, er historiker, debattør og klummeskribent ved Jyllands-Posten. Han har ofte sat en dagsorden med sine bøger, bl.a. "Det faderløse samfund", "Det ordentlige menneske" og "Krigen 1914-1918".

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Ole Therkelsen
    76,95 - 183,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) formidler principperne for en ny verdensmoral, der danner grundlag for skabelsen af en fredens og kærlighedens kultur på jorden. Udvikling af en ny tilgivelseskultur og sundere levevis, skabelse af én retfærdig verdensstat, indførelse af verdenssproget esperanto, vegetarisme, udfoldelse af større kærlighed til planter, dyr og mennesker – til alt levende, såvel i mikro-, mellem- og makrokosmos – indgår som vigtige elementer i Martinus Kosmologi, der kan betegnes som et helstøbt verdensbillede, hvor alt er indbyrdes forbundet. Det er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Israels triumf og tragedie
    af Ari Shavit
    81,95 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af.Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi.En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Markedstænkningen og dens konsekvenser
    af Peter Kemp, Ole Jensen, Jesper Jespersen, mfl.
    96,95 - 145,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    "Bogen udgør et af de stærkeste danske opgør med markedstænkningen ... den er nuanceret i sit ærinde ... vil ikke forsvare en bestemt -isme eller tilbage til fortiden." Information "Opgør med vækstguden ... det er og bliver en voldsomt påtrængende diskussion, så tak til forfatterne for at tage den op." Kristeligt Dagblad En opfordring fra denne bogs forfattere: TAG ETIKKEN TILBAGE! Men der er ikke tale om venstreorienteret romantik eller om at støve gamle dyder af; det er nye visioner for et ansvarligt, bæredygtigt samfund med plads til medmenneskelighed og meningsfuldhed, der efterlyses.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Mod en ny verdensorden
    af Samuel P. Huntington
    118,95 - 184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Med sin enkle tese om, at tidligere tiders politiske konflikter mellem stater i dag er afløst af en overliggende konkurrence og truende konflikt mellem civilisationer, har Samuel Huntington sat ord på verden, som den folder sig ud i disse år. Særligt tiden efter 11. september 2001 har i stigende grad øget spændingerne mellem den vestlige verden og store muslimske befolkningsgrupper. Og den globale strid om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed gav om muligt endnu mere næring til bogens syn på verdens tilstand.Samuel Huntingtons bog The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order fra 1996 er en vor tids vigtigste bøger. Ikke fordi hans analyser og påstande nødvendigvis er rigtige - men fordi det er nødvendigt at vide, hvad han mener. Få bøger har som Huntingtons formet den verdensomspændende politiske dagsorden. Overalt taler ledende politikere, tænkere og samfundsdebattører om civilisationernes sammenstød. Det gælder i Kairo såvel som i København.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Retsmedicineren og efterforskeren om hvorfor ondskab findes i os alle
    af Bent Isager-Nielsen, Stine Bolther & Hans Petter Hougen
    157,95 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død - samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sofie Jama
    145,95 - 197,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.