Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 1
  • 1
  • 1
  • 1
  • 1
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 731
  • 690
  • 252
  • 151
  • 98
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 184
  • 999+
  • 497
  • 280
  • 79

Underholdning

  • 50 opfindelser Spar 22%
    - Højdepunkter i teknologien
     

    Toilettet, telefonen, pengene og bogtrykkerkunsten. Teknologiens 50 største og vigtigste opfindelser er på én gang både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens, fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu igen under hastig forandring. 50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien er en teknologiens udviklingshistorie fortalt i en række gode historier af 7 forskere, der viser, hvordan opfindelser ofte bliver til som små forbedringer og udviklinger. Vægten er derfor lagt på opfindelsernes historiske forudsætninger, deres betydninger og konsekvenser. Bogen er 3. bind i serien 50 højdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede serie om de væsentligste og mest markante højdepunkter inden for en række fagområder.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kampen ved bridgebordet af Christian Reinholdt Spar 17%
    af Christian Reinholdt & Jacob Røn

    Kampen ved bridgebordet omhandler alle meldesituationer i bridge, hvor begge ledder er inde i meldeforløbet.Det er købmandens dialekt og sprog, I skal lære at forstå, hvis I vil vinde "Kampen ved bridgebordet". "Hvad kan bedst betale sig?" bør fremover være spørgsmålet, I stiller jer selv ved bridgebordet, og ikke så meget: "Hvad kan vi vinde?", som vi ellers oftest hører ved bordene.Tager I denne parole til jer, vil jeres resultater ved bridgebordet forbedre sig markant fremadrettet.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Uden tvivl er tro farlig af John Rosenstock Spar 37%
    - Fundamentalismens psykologi
    af John Rosenstock

    Bogen om fundamentalismens psykologi er den første på dansk, og centralt står spørgsmålet: Hvordan er det muligt at foretage onde handlinger i god tro? Både fredelige og militante fundamentalister foretager en nøje udvælgelse, prioritering og fortolkning af skriftsteder. Fundamentalistiske bevægelser og deres tilhængere inden for kristendom, jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kommunisme og nazisme beskrives i detaljer, deres fællestræk påvises på tværs af ideologierne, og der gives også eksempler på fundamentalistiske bevægelser i Danmark. Radikaliseringens psykologiske mekanismer kortlægges ud fra en stor samling af casestories og kilder fra alle de store religioner og flere politiske ideologier.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Den sky romantiker af Finn Gravesen Spar 26%
    - Komponisten Kai Normann Andersen
    af Finn Gravesen & Jakob Faurholt

    Den sky romantiker er beretningen om en af Danmarks helt store musikalske skikkelser – komponisten Kai Normann Andersen – hans værk og liv 1900-1967. Kai Normann Andersen var en meget beskeden mand, og det til trods for, at han havde nok at prale af. Han har komponeret i nærheden af 1000 melodier, og langt de fleste danskere kender mindst én af hans sange: Glemmer du, Man binder os på mund og hånd, I dit korte liv, Den allersidste dans, Den gamle skærslippers forårssang … og vi kender også dem, han arbejdede tæt sammen med: Liva Weel, Poul Henningsen, Marguerite Viby, Børge og Arvid Müller, Mogens Dam, Otto Lington, Poul Reichhardt ... og selvfølgelig hans partner gennem et langt liv Ellen Gottschalch. Kai Normann Andersen var dansker, men han elskede alt hvad der var fransk. Han forsynede os med mange af de revy- og filmsange, som i tre generationer er blevet sunget og fløjtet her i landet på gaden, på plade og i radioen. Det siges ofte, at hvis han havde været amerikaner, havde han indtaget Hollywood med hud og hår. På linje med Richard Rodgers, Irving Berlin og Cole Porter. I Den sky romantiker får læseren et overblik over og grundigt indblik i tidens underholdningsmusik, revy, film, dans, politik og kulturpolitik, og dertil er bogen propfuld af hidtil ukendte billeder og andre dokumenter om ’de vilde tyvere’, ’de farlige tredivere’, krig og efterkrig og hvad der fulgte. Kai Normann Andersen var med, og hans musik ses i lyset af verden omkring den. CD vedlagt

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • DET ÆSTETISKE MENNESKEDYR af Henrik Høgh-Olesen Spar 10%
    af Henrik Høgh-Olesen

    Æstetik er ikke kun overflade, ligegyldig pynt og tidsfordriv Hvorfor bruger vi oceaner af tid på at udsmykke os selv og vores omgivelser? Hvorfor er der verden over stor enighed om, hvordan et smukt ansigt, et smukt landskab og et smukt formet objekt ser ud? Hvorfor får smukke mennesker højere karakterer, bedre jobs og flere sociale og seksuelle tilbud? Hvorfor bevæges vi af særlige former, farver og lyde, og hvorfor aktiveres hjernens belønningscentre, når vi ser noget smukt? Hvorfor fylder vi verden med musik, sang og dans og pryder himmelrummet med fyrværkeri? Den æstetiske impuls er en medfødt indre drivkraft i menneskedyret, og vores æstetiske følsomhed er en af hovedingredienserne i livets store og små højdepunkter. Ligesom vi ikke behøver ydre belønninger for at spise og have sex, behøver vi heller ingen belønning for at udsmykke os selv og vores omgivelser. Disse aktiviteter udføres af lyst og bærer lønnen i sig selv. Vores æstetiske udsmykninger er vigtige tegn, som fortæller, hvem vi er. Når vi gør os umage og udtrykker os æstetisk, signalerer vi sundhed, overskud, udholdenhed, kontrol, intelligens og gode gener. Samtidig signalerer vi social status, ressourcer, gruppetilhørsforhold og kulturel baggrund. Æstetisk adfærd øger livskvaliteten og giver os fordele i forhold til de andre menneskedyr, som vi konkurrerer med. Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen giver dig her et unikt indblik i vores biologisk gådefulde og pyntesyge sociale adfærdsmønstre. Bogen er et fascinerende adfærdspsykologisk studie af vores æstetiske adfærd. Bogen kan læses af alle, der ønsker at blive klogere på, hvorfor æstetiske aktiviteter er så centrale for mennesker. Hvis du interesserer dig for psykologi, antropologi, arkitektur, indretning, udsmykning, kunst, kropskultur, mode eller design, er bogen et must.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Tilbage til 30'erne af Ove Dahl Spar 24%
    - Alle de ting, du har glemt, du kan huske
    af Ove Dahl

    Tilbage til 30’erne gør en hel generations historie levende. Med over 500 illustrationer af dagligdagens genstande fortælles historien om et årti med et samfund i krise og opbrud. Det er historien om depression, arbejdsløshed, teknologiske landvindinger, politisk polarisering, filmdrømme – og ikke mindst den helt almindelige hverdag for tidens børn og unge. Oplev svinekort, børstabeller, prinser, hjemløse, hjemmelavet legetøj, Ping-klub, Richs album, Familien Hansen, Evas Filmroman, trækpapir, Drengebladet, Børnenes Kontor, herskab og tjenestefolk, Lillebæltsbro, jazzøvelser for børn – kort sagt alt fra Stauning til kaos.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Danskernes mad af Anne Glad
    af Anne Glad

    Danskernes mad er historien om et køkken, der i stigende grad er baseret på nemme og hurtige måltidsløsninger, hvor sund kost ikke fylder alverden for flertallet, og hvor vi hygger os med kage, slik og sodavand, hver gang lysten melder sig. Bogen fortæller også historien bag nogle af de mest ærkedanske og mest populære produkter som 3-Stjernet salami, Stryhns leverpostej og KiMs ostepops. Undervejs kan du blive klogere på, hvorfor det er lige præcis er de varer, der ryger i indkøbskurven, og dykke ned i de overraskende regionale forskelle i vores lille madnation.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Livet, døden og kærligheden af Jesper Hougaard Larsen
    - Rockpoesi og litteratur hos Steffen Brandt
    af Jesper Hougaard Larsen

    ★★★★ Salmekender skriver solid bog om Steffen Brandts sangskrivning Gaffa »Selvfølgelig findes tøven og tvivl, og alt det er en del af det hele, men det skal ikke være slutfacit. Livet kan gøre ondt, det skal gøre ondt, og det gør ondt. Men det skal ikke tage magten fra én. Hvis det gode ikke er slutfacit, så gider jeg ikke mere.« Steffen Brandt At livet gør ondt, kan ingen tv-2 lytter være i tvivl om. Men om det også er slutfacit må tiden vise, og der er i hvert fald altid mere at sige. Jesper Hougaard Larsen bringer i denne bog et portræt af rockpoeten Steffen Brandt. Når man gransker det gode liv er det fuld af sorg og tab og smerte. Og når forfatteren gransker det tekstunivers, der har været lydsporet til en hel generations liv, dukker de store fortællinger og de store digtere op som litterære referencer. Så tag med på et eksklusivt ridt gennem lyrik og livsklogskab, hvor vi allerede her kan afsløre: det er godt nok at være nærmest lykkelig og kærligheden overvinder alt.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Fruen kommer i dag. Cecilie Frøkjær interviewer Lise Nørgaard af Lise Nørgaard
    af Lise Nørgaard & Cecilie Frøkjær

    Lise Nørgaard lever sin alderdom, som hun har levet sit liv: engageret, forlystelsessyg og skarptseende. Hendes liv været præget af stort mod og stærke meninger, og i ”Fruen kommer i dag” ser hun sammen med Cecilie Frøkjær tilbage på sit liv, både det, der var engang, og det, der er nu – de sejre, hun fik, de fejl, hun begik, og de mennesker og begivenheder, der har været med til at forme hende. Usentimentalt og med stor humor – med det vid og bid, der har gjort Lise Nørgaard til en af de stemmer, mange holder af at høre.”Det vigtigste er vel at holde sig i cirkulation og ikke tro, at verden kommer til én, for det gør den ikke. ... Det kan altså ikke nytte noget, at man opgiver livet. Man bliver nødt til at hænge på.”

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Skriv hits & sælg dem, kreativ på den kommercielle måde af Marcus Winther-John
    af Marcus Winther-John

    Skriv hits og sælg dem er Marcus Winther-Johns guldkorn og erfaringer samlet gennem de seneste 15 år som professionel sangskriver for danske og internationale artister fra Tim Christensen, Sanne Salomonsen over X-factor og Grand Prix vindere til Japanske boybands. Bogen er opdelt i to dele: En kreativ og en kommerciel – for begge områder skal med, hvis du skal leve af at være sangskriver. Du får massevis af værktøjer, eksempler og en playliste til hvert kapitel så du kommer helt ind under huden på et vaskeægte hit. Efterfølgende fortæller bogen hvordan et hit finder vej til en artist og en udgivelse. Skriv hits og sælg dem er for dig, der ønsker en professionel sangskriverkarriere eller ønsker at blive endnu bedre til at skrive dine egne sange.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Drømmen om Hollywood af Jacob Wendt Jensen Spar 22%
    - Danske filmfolk gennem tiderne
    af Jacob Wendt Jensen & Christian Monggaard

    Lige siden Hollywood blev grundlagt for godt 100 år siden, og hurtigt blev centrum for den hastigt voksende amerikanske filmindustri, har byen tiltrukket håbefulde sjæle fra hele verden. Ikke så få af dem har været danskere, der har gjort karriere både foran og bag ved kameraet i den legendariske filmby. Filmhistorien gemmer på en perlerække af spændende, dramatiske og nogle gange tragiske skæbnefortællinger om danskere, der gennem tiden har forsøgt at nå til tops i den hårde, amerikanske filmverden. Drømmen om Hollywood er et stort illustreret værk, der for første gang kaster lys over 126 danske skæbner i den amerikanske filmindustri, fra stumfilmens svundne dage til i dag, fra Jean Hersholt og Karl Dane til Susanne Bier og Mads Mikkelsen. Anmeldelser "Veloplagt, velskrevet og analytisk portrætterer Jensen og Monggaard vores landmænd over there (...)" ♥♥♥♥ – Politiken "Jensen og Monggaard har både øje for Hollywoods kolorit, filmhistoriens vingesus og den røde, journalistiske tråd bogen igennem" – Information "126 danskeres skæbne i Hollywood fra stumfilmen og til i dag berettes i grundig og gemytligt veloplagt bog" ★★★★ – Ekko "Bogen kan på alle måder anbefales." ★★★★★ – Kulturkupeen

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Tusind og en nats samtaler af Ole Grünbaum Spar 22%
    - Fortællingen om digteren Rumi og vismanden Shams
    af Ole Grünbaum

    Mens Frans af Assisi vandrer rundt i Italien i 1200-tallet, går også en anden mand fra sted til sted. Han hedder Shams og er født i Tabriz i Persien. Shams rejser rundt i Mellemøsten i årtier og opsøger tidens store lærde og mestre, som han alle diskuterer med. Men han savner en ven, han virkelig kan dele sine indsigter og sin visdom med. Efter mange års søgen finder han ham i skikkelse af Rumi, en from retslærd og prædikant. Rumi bliver totalt forvandlet gennem deres samvær og bliver en af verdenshistoriens mest produktive digtere, en dansende glædens digter. Gennem de seneste årtier har Rumis persiske digte i engelske oversættelser taget USA med storm og vundet udbredelse på de sociale medier, også uden for USA. Ole Grünbaum fortæller historien om den omvandrende vismand og digteren baseret på deres egne samtidige nedskrevne ord: Rumis digte og Shams’ beretning om sit liv, og hvad der skete, da han og Rumi talte sammen gennem tusind og en nat. Det er en fortælling om sufiernes islam, som er anderledes end den islam, vi mest hører om i medierne for tiden. Ikke bare er den fuld af sang, dans og musik, den handler om at finde en ubeskrivelig glæde ved at kende sit dybeste selv. Og det er en fortælling fra en tid, hvor Vesteuropa var bagefter, og det var Mellemøsten, der var det mest moderne sted i verden – med videnskab og religionsfrihed, endda udstrakt seksuel frihed og en pluralistisk kultur, hvor forskellige ideer og religioner levede fredeligt og frugtbart side om side. Ole Grünbaum (f. 1945) debuterede som forfatter i 1967 med bogen Provokér – lærestykker om den almindelige uorden. Herefter fulgte yderligere fire bøger, inden han som 27-årig trak sig tilbage fra samfundslivet i en ashram, hvor han boede i 10 år. Siden blev han journalist og redaktør af Politiken-tillægget Computer. I 2002 modtog han for bogen Teknofetichismen – og drømmen om det gnidningsløse samfund Dansk Forfatterforenings pris for årets bedste fagbog. Erindringsbogen Bar røv i 60’erne udkom i 2006 og i 2008 Den dag min fremtid forsvandt.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Sibelius af Valdemar Lønsted Spar 23%
    af Valdemar Lønsted

    Af Valdemar LønstedDen finske komponist Jean Sibelius (1865-1957) voksede op med svensk sprog og kultur, men blev vakt som fennoman. Han var et musikalsk geni, en umådeholden livsnyder og forgældet melankoliker, en gådefuld naturmystiker og et upolitisk menneske omfavnet af de tyske nationalsocialister. De sidste årtier af hans lange liv blev et stilhedens mysterium.At skrive om Sibelius indebærer at skrive om Finlands vej fra russisk storfyrstendømme til selvstændighed. Med orkesterstykker som ‘Karelia-suiten’ og ‘Finlandia’ bibragte han det finske sind en ganske særlig tonalitet, og gennem sine Kalevala-værker medvirkede han til at befæste den unge nations identitet.Men i centrum af Sibelius’ skaberværk står de syv symfonier som bogens anden del udfolder i detaljerede gennemgange. På den indlagte cd kan man følge disse fortløbende transformationer fra en senromantisk farvet verden til tidløse bygningsværker af slående skønhed og mageløs udtrykskraft.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • De grå synger af Aksel Blaabjerg Spar 20%
    - - med noder 1
    af Aksel Blaabjerg

    Der er ikke ret meget, der kan kalde svundne minder frem, som de sange man er vokset op med i sin barndom og tidlige ungdom. ”De grå synger” indeholder 46 udvalgte ”schlagere” fra perioden omkring 50'erne, Det er de sange, vi husker tydeligst fra dengang vi om søndagen sammen med vore forældre lyttede til radioens Giro 413. Det er sange, som ikke blot hele generationen af dagens pensionister kan synge med på, men mange er også blevet evergreens. Bogen har - som noget nyt - noder til sangene.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Werner Herzog af Kristoffer Hegnsvad
    - Ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erobringer
    af Kristoffer Hegnsvad

    Monumental monografi over Herzogs oeuvre og poetik, rigt illustreret med over 100 farvefotos Instruktøren Werner Herzogs visuelle vovemod har dannet præcedens og han er blevet kultfigur og forbillede for en helt ny generation af filmskabere, internationalt såvel som i Danmark. Bredest kendt blev han for sine film med den gale Klaus Kinski, men er i dag dokumentargenrens store navn, der forbinder de europæiske nybølger med succesfuld amerikansk mainstream. Bogen fører læseren ind i et værk der bl.a. beskriver gangsterpræster, bjørnehviskere, skospisning, revolutionære filmkunstnere … og en enkelt pingvin. Samt ikke mindst vigtige perspektiver på en tid med fake news. Skrevet af Kristoffer Hegnsvad, dokumentarist, samt Film&TV-redaktør og kritiker ved Dagbladet Politiken. Han har læst på Københavns Universitet og Sorbonne og har instrueret filmene Laamb og Looking for Exits – Conversations with a Wingsuit Artist. I 2016 deltog han på Werner Herzogs provisoriske filmskole for instruktørtalenter, The Rogue Film School.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Konfirmation, Marineblå Spar 13%
     

    Barnets bog til konfirmanden. Konfirmation Bogen er indbundet i marineblå velour med matte sider der giver et flot og exclusivt look. Bogen indeholder sider om: - forberedelsen - kirken - festen - andendagen - fotos - gæstebog m.v. Siderne er lige til at udfylde og supplere med foto.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Jord og Himmel, lyt af Karl Aage Rasmussen
    - Johann Sebastian Bachs liv og musik
    af Karl Aage Rasmussen

    Den første letoverskuelige biografi om en af alle tiders største komponister, Johann Sebastian Bach, om hans liv og værk, påvirkninger og indflydelse.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Regensen - Bag de teglrøde mure af Christian Kock Spar 21%
    af Christian Kock, Camilla Sløk, Christian Hjortkjær, mfl.

    Denne antologi bringer os for første gang bag om de røde mure til kollegiet Regensen, som ligger i hjertet af København. Mens mange kun kender Regensen fra populære fremstillinger som fx Jul i Nøddebo Præstegård eller fra gadebilledet over for Rundetårn på et af Københavns travleste butiksstrøg - Købmagergade, så får den kultur- og historieinteresserede nu mulighed for at komme helt tæt på kollegiets særlige studenterkultur, som den er blevet levet, dyrket og udviklet igennem 400 år. Gennem artikler, erindringer, nyoptagede billeder og arkivfotos indkapsler denne bog kernen i Regensens kultur og virke med et særligt blik for det 20. århundredes historie, som endnu ikke har været udforsket i publikationer før. Artiklerne beskriver så forskellige emner som bygningshistorie, studenterkultur, visetraditioner, de nordatlantiske privilegier, skønlitteratur, ritualer og 1970’ernes ligestilling med Regensen som udgangspunkt.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Nibelungens Ring af Richard Wagner Spar 23%
    af Richard Wagner

    Slutstenen på en oversættelsesindsats, som har strakt sig over mere end 35 år: En ny udgave af Henrik Nebelongs oversættelse af Richard Wagners Nibelungens Ring. Bogen gengiver den danske tekst i Henrik Nebelongs oversættelse parallelt med den tyske og med angivelse af Wagners ledemotiver i margenen. Den oprindelige udgave i 4 bind, der har været udsolgt i over 30 år, er blevet bearbejdet og samlet i ét bind, og den fyldige kommentar er udvidet og revideret. Wagners Ringen er et centralt værk i europæisk musik og digtekunst.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • En rystedans med Jacobsen af Finn Jørgensen Spar 22%
    - 120 danske revysange
    af Finn Jørgensen

    EN RYSTEDANS MED JACOBSEN er opfølgeren til BLANDT ØLHUNDE OG MÅNESTRÅLER (2012) og indeholder 120 udvalgte revyviser fra perioden 1890 til vore dage. Tilsammen præsenterer de to bøger således 250 danske revyviser fra årene 1849-2016. Gennem revyviserne oplever vi et stykke danmarkshistorie, og da de her præsenteres kronologisk, kan de samtidig give et indtryk af periodernes skiftende udtryksformer såvel på det tekstmæssige som på det musikalske område. De enkelte viser er forsynet med melodi og becifring samt fyldige noter om skuespillere, komponister og forfattere. Endvidere er mere end 200 fotografier og illustrationer med til at sætte stemningen i vejret og gøre EN RYSTEDANS MED JACOBSEN til en ganske særlig oplevelse for såvel musik- og teaterinteresserede som folk med deres kulturelle nysgerrighed intakt.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Bryllupsbogen af Jesper Høvring med Elsebeth Mouritzen Spar 23%
    - Inspiration til den moderne brud
    af Jesper Høvring med Elsebeth Mouritzen

    Her er alt det, du skal vide, for at få et vellykket bryllup. Bryllupsbogen er fyldt med uundværlig inspiration for den moderne brud og hendes familie. Den kendte dameskrædder, TV-kommentator og -vært øser af sine erfaringer og giver forslag til alt fra frieri og invitationer over brudekjoler og catering til gaver og underholdning af gæster. Bogen er blevet til på opfordring af Christiane Schaumburg-Müller efter hendes eget bryllup med Liam O’Connor, hvor Jesper Høvring ikke kun stod for hendes brudekjole, men også gav idéer til at skabe rammerne for den perfekte fest. Det er en anderledes, personlig bryllupsguide, der også tør udfordre traditionerne for at give brudepar en tidssvarende oplevelse af deres livs store dag.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Åbningsspillet i skak af Bent Larsen
    af Bent Larsen

    Bent Larsens bog om åbningsspillet i skak har været en begynderbiblen for nye spillere verden over. Den har manglet i en periode, men nu ser den dagens lys med forord af Danmarks bedste skakspiller, Peter Heine Nielsen. Bent Larsen sagde selv om sin bog: ”Mit mål har været at skrive en bog, som selv en begynder kan forstå, men som en spiller i første klasse også kan lære noget af.” Bogen er en regulær lærebog med hovedvægt på de grundlæggende principper i åbningsspil; dem, der giver spilleren en god start og dermed øget chance for at vinde. Desuden er der kapitler om de almindelige begynderfejl og om spillets psykologiske aspekter. Bent Larsen (1935-2010) var den første danske stormester i skak og et forbillede for generationer af skakspillere over hele verden. Han vandt turneringer foran verdenseliten og var sin tids eneste vestlige udfordrer mod den sovjetiske skakdominans.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • 117 symfonier af Peter Dürrfeld Spar 22%
    - De største orkesterværker i historien
    af Peter Dürrfeld

    Forfatter og musikkritiker Peter Dürrfeld har udvalgt 117 mirakuløse musikværker, som han introducerer til og udlægger for den musikinteresserede læser, der ønsker mere sammenhængende viden om et værk, dets komponist og den givne musikhistoriske periode. Bogen er skrevet til et dansk publikum, og udvalget afspejler derfor i høj grad de værker, der spilles i koncertsalene landet over. Fælles for værkerne er, at de er symfonier - en genre, der med Joseph Haydn vokser frem i slutningen af 1700-tallet og den dag i dag begejstrer publikum så dybt. Alle værkerne sættes ind i en tidsmæssig ramme. Bogen er opbygget kronologisk efter komponistens fødselsår. Hvert kapitel gennemgår komponistens væsentligste symfonier og leder den forudsætningsløse læser gennem musikhistorie og værkfortolkning. Peter Dürrfeld, født 1942, er musikkritiker ved Kristeligt Dagblad og Mozart-ekspert. Han har tidligere udgivet den anmelderroste bog GUD I MUSIKKEN.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Lottes operabog af Lotte Heise Spar 22%
    af Lotte Heise

    Vidunderlige, vanvittige Wagner … Sublime, storslåede Strauss Mageløse, magiske Mozart Vilde, varme Verdi Pompøse, perfekte Puccini … og alle jer andre kompetente, kreative komponister! Tak fordi I har fyldt mit liv med så meget drama, begær, svig, bedrag, mord, tuberkulose, forbyttede børn og den uendelige ‘til-døden-kærlighed’. Med denne bog håber jeg at lokke alle jer, der ikke kender så meget til opera, ind i det magiske univers, som opera vitterligt er. Til jer, der kender og holder af opera, håber jeg at inspirere jer yderligere … Lotte Heises fortæller – engageret, levende og med skæve kommentarer – om over 40 kendte operaer – i kategorier fra Ædende ond – over Fejende flot – til Dem hvor du tuder max! Hendes kæmpeviden om emnet er kendt af de mange, der har hørt hendes talrige udsendelser på DR om opera og klassisk musik. Inkl. Lottes særlige tips til ekstragode indspilninger og særlige opførelser.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • HISTORIEN OM SAGA STUDIO – SAGA FILM A/S af Paw Kare Pedersen Spar 27%
    af Paw Kare Pedersen & Niels Jørgen Clement

    Dette er 2. del af historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige, danske films guldalder. Selskabet var blevet drevet som et enkeltmandsfirma af grundlæggeren John Olsen frem til hans død i 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Efter John Olsens død blev filmselskabet omdannet til et aktieselskab, Saga Film A/S, som drev filmstudiet og den store Saga Biograf i København. Selskabet var ejet af John Olsens enke, Inger John Olsen, men sønnen Flemming John Olsen stod for den daglige drift sammen med nøglemedarbejdere fra farens tid. Ikke mindst direktøren Poul Bang og instruktøren Annelise Reenberg. Der blev blandt andet produceret populære film som Peters Baby, Frk. Nitouche, Støv-filmene og Min søsters børn-serien - men også en Bodil-belønnet filmatisering af Knud Sønderbys Midt i en Jazztid. I midten af 1960’erne flyttede Saga Film A/S sammen med Palladium i Hellerup, som de delte studier med frem til 1970. I 1970 måtte selskabet efter store tab reorganiseres og Sven Borre og Dirch Passer blev medejere af Saga Film A/S, som på den måde kunne fortsætte filmproduktionen. Det kom til at foregå på Risby-studierne, som Saga Film A/S blev medejere af. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger filmselskabets videre historie, dets kamp for at overleve i en krisetid for den folkelige, danske film samt optagelserne af de enkelte film. Via interviews og udtalelser, givet gennem tiderne, er det et stykke hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Pludselig stod hele denne filmforretning uden sit naturlige overhoved og kreative drivkraft. Det stod dog klart, at ”Saga-familien” ville forsøge at køre foretagendet videre. Både hans familie i form af enken Inger John Olsen og børnene Jonna, Flemming og ”Bebs”, og de mange trofaste medarbejdere på Saga Studio i Charlottenlund, i udlejningen på Frederiksberg Allé og i biografen på Vesterbrogade. Få dage før John Olsens død havde man drøftet selskabets fremtid, når John Olsen engang ikke var der mere. Men man var ikke blevet færdig, og hans underskrift manglede på et afgørende dokument. John Olsen brød sig ikke om at tale om eller tænke på døden, og havde fået udskudt de endelige beslutninger så længe, at det endte med at blive for sent. Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 - 2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest også en LP: John Mogensen: Så Længe Jeg Lever – John’s Allerstørste Hits (Universal 2018). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i over 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal 2010).

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Ekstra Sider - Min Barndom af Bjerring
    af Bjerring & Max Lénart

    Har du brug for ekstra plads i ’Min Barndom - minder og gemmer’ har du mulighed for at købe ekstra udklipssider. Du får 10 stk. sider lige til at sætte ind i bogen og dermed mere plads til udklip, tegninger og kære minder.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Rare Danish Rock Albums 1958-1977. Inspiration and Priceguide af Lars Rørbæk Spar 16%
    - Rarebookings' Rare Records of Scandinavia
    af Lars Rørbæk

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Master songs af Lars Knudsen Spar 21%
    - En bog om Leonard Cohens sange
    af Lars Knudsen

    Mastersongs – En bog om Leonard Cohens sange giver en detaljeret indsigt i alle numre på digtersangerens 12 studiealbums, samt i de ti, som kom med på hans første liveindspilning, Live Songs.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Anne Linnet Sangbog af Anne Linnet Spar 10%
    - 72 sange
    af Anne Linnet

    72 sange fra hele karrieren. Becifret melodilinie med underlagt tekst. Indhold: AGENDA AKVARIUM ALDRIG FORSVINDER ALT I MIG ATTER EN DAG BARNDOMMENS GADE BLI’ HVOR DIT HJERTE ER BLINKENDE LYGTER CHA CHA CHA DE EVIGE TRE DE RØDE DANSESKO DEN JEG ELSKER DER BOR EN UNG PIGE DET ER IKKE DET DU SIGER DONNA’ SHE`S GOT EVERYTHING DU BETYDER LIV DU DRØMMER DU ER MIN DATTER EN BY I SOLEN EN ELSKER FORÅR FATALE FORÅRSDAG GADEPIGER GLOR PÅ VINDUER GO’ SØNDA’ MOR’N HAR DU GLEMT HILS DIN MOR HJERTETS STEMME HUN FLETTER SIT HÅR HVOR DU ER I DAG ER DU STAR I MORGEN INGEN ANDEN DRØM INTRO JEG KA’ IK’ SIG’ NEJ JEG TOG FEJL KA’ JEG GØRE NOGET KÆRLIGHEDENS FARER KÆRLIGHEDSSANGEN LEVENDE HÆNDER LEVER NOK ENDNU EN DAG LILLE MESSIAS LIVET DET BEGYNDER NU MAMA USED TO TELL ME STORIES MARQUIS DE SADE MARQUIS(E) MILD, LATTERMILD OG GAVMILD MINE ØJNE DE SKAL SE MISBRUGT OG FORLADT MÅNE, SOL OG STJERNER NATTOG NORDLYS OG REGNBUER OK PIGE TRÆD VARSOMT PÅ STENEDE VEJE ROSENS NAVN SANG TIL HJERTET SKYER SMUK OG DEJLIG SOLEN OG MÅNEN SOVENDE PIGE SVALEN SØNDAG I APRIL TABT MIT HJERTE TAL TIL MIG TIME OG DAG OG UGE TUSIND STYKKER TUSINDVIS AF BLÅ LANTERNER VENNER VENUS YOU REALLY GOT ME YOU’RE CRAZY

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Lær at spille guitar af Phil Capone
    - Håndbog om akustisk og elektrisk guitarspil - Inklusiv CD.
    af Phil Capone

    Lær at spille guitar på den nemme måde. Følg de enkle illustrerede lektioner, og inden længe er du i gang med at jamme. Her er alt fra, hvordan man vælger en guitar til at læse tabulatur, lære plekterspil, fingerspil og spille power- akkorder. Akkordforløb og riffs er illustreret med tydelige tabulaturdiagrammer, og et væld af fotos viser fingersætningen. Bogen indeholder også et overskueligt register over akkorder og skalaer med tips til at spille alt fra funky rockriffs til blueslicks og jazzrytmer. Størrelsen passer perfekt i guitarhylsteret eller guitarkassen, og med den solide spiralryg kan den nemt ligge opslået, når man øver. Inklusiv CD

    • Fragt
    • 29,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.