Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Aften hele dagen af Preeta Samarasan Bog, Indbundet

Aften hele dagen

af
(Udvid)

Malaysia, begyndelsen af 1980'erne. Tjenestepigen Chellam bliver bortvist i vanære fra en velstående familie, beskyldt for at have forvoldt bedstemoderens død. Men hvad er der virkelig sket? "Aften hele dagen" er en farverig, humoristisk, lyrisk og i grunden tragisk fortælling om seksårige Aasha og hendes familie. De er oprindelig indvandret fra Indien og bor nu i "Det Store Hus" i et gammelt velhaverkvarter i byen Ipoh. Her er det ikke kun omgivelserne, der minder om landets fortid som engelsk koloni med klar klasseopdeling, det gør familiens levevis også. De regner sig selv for overklasse, og til en sådan hører naturligvis en usædvanlig pæn overflade og ikke mindst tjenestefolk, som man regner for - og behandler som - skidt.Tjenestepigen Chellam, som familien har "reddet" fra hårdt arbejde og tidlig prostitution, bliver først og fremmest sat til at tage sig af familiefaderens gamle mor, der forpester hendes liv på alle mulige måder. Da den gamle kvinde dør efter et uheldigt fald på badeværelset, beskyldes Chellam for ulykken og forvises. Bortvisningen er kulminationen på en turbulent tid i Aashas unge liv - et sjældent besøg fra hendes farverige, elskede, men håbløst forgældede og forlystelsessyge onkel, "Onkel Rumba", er endt skandaløst, med gråd og skænderier, og faderens og moderens ægteskab og offentlige ry har været tæt på opløsning, da det afsløres, at faderen har levet et dobbeltliv med en anden kone - endda en kineser, som den herskende klasse traditionelt ser ned på. Oveni det hele ser Aasha spøgelser: Det gamle hus er hjemsøgt af den skotske familie McDougall, der boede der engang, og Aasha fører samtaler om sit omtumlede liv med familiens datter.Og der er nok at tale om: Aasha er nemlig den eneste, der ved, at der med forvisningen af den forsvarsløse Chellam er blevet begået en grusom uretfærdighed."Aften hele dagen" beskriver i både humoristiske og hjerteskærende detaljer, hvordan Aashas familie går under i hemmeligheder og løgne, på et tidspunkt, hvor Malaysia rystes af interne uroligheder mellem etniske grupper - især malajer og kinesiske indvandrere. Romanen er på samme tid en intim familiehistorie og en bred, eksotisk fortælling. Med sit levende, humoristiske og originale sprog er romanen præget af en overvældende fortælleglæde, som gør den til en stor læseoplevelse. 


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788702064841
  • Indbinding:
  • Indbundet
  • Sideantal:
  • 432
  • Udgivet:
  • 12. Maj 2010

Andre udgaver:

  • Kan ikke skaffes
  • DKK 24,00


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login

Andre bøger af Preeta Samarasan