Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
De elskende i Toscana af Ole Clifford Bog, Paperback

De elskende i Toscana

af
(Udvid)

Genremæssigt kunne man kalde romanen en magisk-realistisk kærlighedsroman. I romanen tages universelle temaer som livet før og efter døden, sammenhold, venskab og personlig udvikling under kærlig behandling. Men romanen er først og fremmest en dramatisk og hjertevarm historie om kærligheden mellem to mennesker midt i livet.Handlingen udspiller sig i det solmættede Italien hvor Ellen Winther har boet halvdelen af sit liv. I anledning af sin 85-års fødselsdag har hun samlet sin store familie og mange venner til fest. Med glasset hilser hun på gæsterne, da blikket pludselig stivner og hun sidder som lammet med antydningen af et smil på de røde læber. Det varer lidt, før det går op for selskabet, at Ellen Winther netop har taget afsked med den bevidste del af sit liv. Familien beslutter, at barnebarnet Rita Delgado, der i forvejen bor hos sin farmor, skal tage sig af den gamle dame. Liggende i sengen, uden kontakt med den omgivende verden, genoplever Ellen Winther nogle af dramaerne fra sit liv, mens det langsomt rinder ud. Omkring sygesengen spirer imidlertid kærligheden frem mellem Rita Delgado og den lokale læge, den hårdtarbejdende, halvalkoholiserede og meget ældre Etienne Bianco. Det bliver snart klart for det umage par, at de vil være sammen resten af livet. Men vejen mod lykken er fuld af sten. Og da alle forhindringer endelig er forceret, spiller skæbnen parret endnu et puds: Etienne kører galt og bliver dødeligt såret samme dag, som Ritas farmor er ved at være ved vejs ende. Mens Rita Delgado ser sin verden gå under uden at have noget tilbage at leve for, sættes stærke kræfter i bevægelse. Der er i sandhed mere mellem himmel og jord. Mere skal vi ikke røbe her. Den overraskende og dramatiske finale skal læses med forfatterens egne ord - i romanen.Med udgivelsen af debutromanen De elskende i Toscana tager forlaget hul på den første af de i alt tre bøger som Ole Clifford indtil nu har skrevet. Ole Clifford er dansk statsborger og international forretningsmand og har som sådan boet og arbejdet mange år i USA. Clifford bor nu i Danmark og arbejder som generalsekretær i Danish-American Business Forum. Med De elskende i Toscana kan den nu 55-årige forretningsmand i år 2000 altså føje endnu en titel, nemlig forfatter, til sit visitkort. En 54-årig debutant er i sig selv bemærkelsesværdigt, men at en midaldrende inkarneret forretningsmand debuterer som romanforfatter - oven i købet med en kærlighedsroman - er en ikke helt almindelig hverdagsforteelse. Men Ole Clifford vover pelsen, når han med stor følsomhed i sin nye roman beskriver den passionerede kærlighed mellem to mennesker. Samtidig bevæger Ole Clifford sig over interessante tanker om tro og reinkarnation. Emner der for tiden har meget stor opmærksomhed både i medierne og i menneskers bevidsthed.


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788714297220
  • Indbinding:
  • Paperback
  • Udgivet:
  • 9. Februar 2001

Andre udgaver:

  • Kan ikke skaffes
  • DKK 19,00


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login

Andre bøger af Ole Clifford