Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Færdig med Eddy Bellegueule af Édouard Louis Bog, Indbundet

Færdig med Eddy Bellegueule

af
(Udvid)

Færdig med Eddy Bellegueule er en stærk og personlig beretning om homoseksualitet og en mønsterbryderfortælling om at vokse op på samfundets bund. Allerede som helt lille opdager Eddy Bellegueule, at han ikke er som de andre drenge. Han er tyndere, blidere og mere feminin. Han er homoseksuel og kunne ikke passe dårligere ind i sin egen familie i den lille nordfranske flække, hvor det gælder om at være et rigtig mandfolk, og ”bøsse” er det værste skældsord, der findes. Eddys far er som de fleste fædre i byen: Han drikker pastis, kommer op at slås med de andre fædre og slider langsomt og sikkert sig selv ned på den lokale fabrik. Eddys eneste chance er at prøve at passe ind eller at komme væk. Og det er imellem disse to muligheder, at der udfolder sig en fantastisk ærlig, barsk og rørende historie om at gøre sig færdig med Eddy Bellegueule. Den selvbiografiske roman, som er skrevet af den kun 21-årige Édourad Louis (som engang hed Eddy Belleguelle), har vakt stor debat i Frankrig, hvor den blev en litterær sensation.Pressen skriver: »Sjældent er alle disse fattigdomsfrankrigs daglige ydmygelser af en stor, glemt klasse blevet beskrevet så kropsnært og sprogligt bevidst.«– Tine Byrckel, Information  » Édouard Louis har en bagage med sig, så man tror, det er løgn. Det er der kommet en skandaløst god roman ud af. […] 'Færdig med Eddy Bellegueule' er en mørkt tonet, tyndhudet roman om at være homoseksuel i et indskrænket, gammeldags, maskulint miljø. Den er frygtelig, fascinerende og fabelagtig.«***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten»Det er ikke underligt, at denne roman har haft kæmpe succes i sit hjemland. […] For enhver, der føler sig smerteligt aparte i sit opvækstmiljø, er historien om Eddy opbyggelig og håbefuld. Og så har den det der moment af den grimme ælling - smuk, begavet homosvane i indskrænkethedens andegård - og poetisk retfærdighed. […] Agnete Dorph Stjernfelts oversættelse rammer den djærve, ligefremme og mundrette tone godt.«**** – Lillan Munk Rösing, Politiken»Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra [...] Édouard Louis' personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.«– Christine Fur Fischer, Fyens Stiftsidende »Édouard Louis' selvbiografiske roman 'Færdig med Eddy Bellegueule' er mættet af skam og vold; de korte kapitler er levende og ubehagelige, men det er et godt, vedkommende ubehag. [...] en tapper fortælling, især fordi forfatteren ikke uden videre caster sit alter-Eddy i rollen som heroisk outsider, men skildrer de ydmygende forsøg på at passe ind. Det er nok det, som rører denne læser mest, hverken volden eller analyserne, men de bitre kræfter, man som mærkeligt barn i en lille by spilder på at overvinde sig selv og blive som de andre, mens man ikke ved, at andre verdener findes.«– Linea Maja Ernst, Weekendavisen»Det er en grim, hjerteskærende og samtidig morsom beretning, hvor hovedpersonen skal stå meget igennem, før alting ender bedre end før. … Louis skriver i et rent, næsten barnligt reflekterende sprog, der gennemstrømmes af en svagt ironisk, tankevækkende undertone, som får teksten til at sitre af intensitet. Louis leger med ordene, opfinder nye rammende udtryk (som 'middelklassekrop') og differentierer på begavet vis de forskellige sociale klasser gennem sproget.«***** – Merete Reinholdt, Berlingske


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788763836746
  • Indbinding:
  • Indbundet
  • Sideantal:
  • 220
  • Udgivet:
  • 13. Februar 2015

Andre udgaver:

  • DKK 133,00
  • DKK 199,95
  • DKK 66,95
  • 2-3 hverdage
  • DKK 19,00

Læg i kurv


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login

Andre købte også