Festskrift til Jens Peter Christensen

»Jens Peter Christensen har siden 1. feb. 2006 været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte “Spindoktorudvalg”, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg.

Han er uddannet som cand.scient.pol. (1982), lic.jur. (1990), cand.jur. (1992) og dr.jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger ...«Sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl.a. grundloven og arbejdet i Højesteret.

Indholdsoversigt
ALMINDELIGE EMNER
Den litterære stil af Jens Evald
Humorens plads i juraen af Mads Bryde Andersen
Jura – i politikkens tjeneste af Jørgen Grønnegård Christensen
Livet i ministersekretariatet af Bertel Haarder
Hartvig Frisch og »Athenernes Statsforfatning« – en politiker, et forfatterskab og en disputat af Torsten Iversen

DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER
Inkorporering af flere menneskeretskonventioner i dansk ret? Af Hanne Schmidt
2 kap. RF, Europakonventionen och EU:s stadga om grundläggande rättigheter – en jämförelse af Karin Åhman
Hvor meget styrer folket? En sammenligning af de skandinaviske lande af Jørgen Elklit
Mod øget borgerinddragelse i Europa – hvilken effekt har udviklingen på de politiske beslutningsprocesser og demokratiet? Af Helle Krunke & Jens Christian Dalsgaard

STATSRETLIGE EMNER
En ramme hugget i granit? Af Palle Svensson
Er grundloven ændret? Af Torben Melchior
Om rigsfællesskabet – statens, Grønlands og Færøernes retlige og politiske position af Jens Hartig Danielsen
Stemmeret og straf af Jens Elo Rytter
Medmindre vedkommende er umyndiggjort – om afgrænsningen af den negative valgretsbetingelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt. .. 277 af Nikolaj Stenfalk & Hans B. Thomsen
Grundlovens § 42, stk. 1 – et tveægget sværd, som får lov at blive i skeden? Af Niels Helveg Petersen
Domstolsprøvelse af afslag på dansk indfødsret af Oliver Talevski
Parlamentarisk immunitet i europæisk perspektiv hører grundlovens § 57, 1. pkt., til i en moderne retsstat? Af Jørgen Steen Sørensen
En forfatning for folkekirken af Peter Christensen
Har grundlovens § 76, 1. pkt., et realindhold, eller er det blot en politisk programerklæring? Af Jørgen Albæk Jensen

UNDERSØGELSESKOMMISSIONER
Kommissionsundersøgelser og ministeransvar af Hans Gammeltoft-Hansen
Om Folketingets opfølgning på beretninger fra Undersøgelseskommissioner af Claus Dethlefsen

FORVALTNINGSRETLIGE EMNER
Lovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes kontrol med forvaltningsakter af Karsten Hagel-Sørensen
Retlige krav til det offentliges serviceniveau af Helle Bødker Madsen & Søren Højgaard MørupVurderingstidspunkt – er domstolskontrollen knyttet til faktum på afgørelses- eller domstidspunktet? Af Orla Friis Jensen
Retssager vedrørende afgørelser fra tvistnævn (tvistløsningsnævn) af Karsten Revsbech

EMBEDSMANDSPLIGTER
Det danske embedsværk vurderet med 22 års mellemrum: Fagligt etiske principper (1993) og Embedsmanden i det moderne folkestyre (2015) af Bo Smith
Kodex VII – overvejelser om pligternes grundlag og konsekvenser ved overtrædelse af dem af Jens Teilberg Søndergaard & Barbara Bertelsen
Det strafferetlige stillingsmisbrug – om straffelovens § 155 af Sten Bønsing

STRAFFERETLIGE OG STRAFFEPROCESSUELLE EMNER
Strafudmåling under forandring af Poul Dahl Jensen
Kursmanipulation – fup eller fakta? Af Morten Niels Jakobsen
Strafbare agentanklager – om akademisk frihed, journalistisk frihed og ytringsbegrænsninger af Jørn Vestergaard
Forsvarerens adgang til at videregive fortrolige oplysninger til andre, herunder sagkyndige af Thomas Rørdam

FORMUERETLIGE EMNER
Tilbageførsel af ansvarlig lånekapital – set i lyset af U 2011.963 H af Lars Hedegaard Kristensen
Om ophavsret til formater og andre sager af principiel karakter af Hanne Kirk

RETSPLEJE, DOMMERE OG DOMSTOLE
Hvad skal vi med Højesteret? Af Børge Dahl
Om Højesterets rolle – grænsen mellem politik og jura af Lars Hjortnæs
Den tredje statsmagt? Af Gorm Toftegaard Nielsen
Gränser för domstolarnas normskapande roll? Af Thomas BullNorges Høyesterett – en «konstitusjonsdomstol»? af Eivind Smith
Norges Høyesterett ved justitiariusskiftet 2016 af Fredrik Sejersted
Judicial Control over the Legislature – Different Trends in Icelandic and Danish Practice af Björg Thorarensen
Domstolenes rolle inden for civilprocessen af Lasse Højlund Christensen
Iagttagelser ved skiftet fra professor til højesteretsdommer af Jan Schans Christensen
Af møderettens og Højesteretsskrankens historie af Eigil Lego Andersen
Konstitution som dommer i en landsret af Bjarne Christensen
Den juridiske litteratur i arbejdet ved en byret af Christian Lundblad
Acte uclair af Niels Fenger & Jens Kristiansen
Domsarbejdet i Højesteret og ved EU-Domstolen af Lars Bay Larsen
Nogle bemærkninger om praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og danske domstole – igen af Jens Garde & Michael Hansen Jensen
Dissenser og dissentierende dommere i Menneskerettighedsdomstolen af Peer Lorenzen