Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Horsens af Trine Wiese Bog, Hardback

Horsens

- fra fængselsby til oplevelsesby

af
(Udvid)

Tag en tur med til Horsens og lær det særlige Horsens-DNA at kende. Her møder du en sej kerne af forandringsvilje. Du oplever en evne til at løfte i flok og en gæstfri by, der viser, at en positiv udvikling er mulig. En tyngende nederlagsfølelse er i løbet af en årrække blevet vendt til ranke rygge! Horsens’ nye image er ikke opbygget på én dag. Opskriften på den vellykkede transformation er et langt sejt træk, god timing og lidt held, en indædt vilje, et usædvanligt tillidsfuldt samarbejde på tværs af partier og organisationer, en evne til at trække i samme retning og en beslutning om at få det bedste ud af den historie, som kommunen nu engang bærer rundt på. Og så har mange lokale borgere frivilligt og ulønnet lagt knofedt til, når byen har åbnet dørene til en lang række spektakulære arrangementer. Alt sammen har det sat Horsens på det danske og europæiske landkort. Det skete da Horsens & Friends inviterede til megakoncerter med alt fra Madonna til U2, og da verdens hårdeste cykelløb, Giro d’Italia, tog turen igennem Horsens, og det oplevede hele Europa, da Horsens var værtsby for Danmarks EU-formandskab i 2012. Nu og i årene fremover er det blandt andet kulturinstitutionen FÆNGSLET, der åbner dørene til det enestående Fængselsmuseum, koncerter, events og konferencer. FÆNGSLET er det tidligere Horsens Statsfængsel, der siden 1853 som et dystert, middelalderligt fæstningsanlæg har stået på en bakketop med udsigt over Horsens. Bogen bygger på interviews med et bredt udsnit af Horsens-borgere – fra erhvervsfolk, ildsjæle, frivillige og borgere til kommunale embedsmænd og politikere – og så dem, der er lidt af det hele. Trine Wiese er erhvervsjournalist og tidligere redaktionschef på magasinet Lederne. Hun er forfatter til bøgerne ”Glade chefer”, ”Den lykkelige leder” og ”Urkraft”. Hun er desuden ledelseskommentator i Jyllands-Posten og ejer af kommunikationsbureauet die Wiese. 


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788792746238
  • Indbinding:
  • Hardback
  • Udgivet:
  • 7. Januar 2013

Andre udgaver:

  • Kan ikke skaffes
  • DKK 29,00


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login

Andre bøger af Trine Wiese