Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Når måling giver mening af Nicolaj Ejler mfl Bog, Hæftet

Når måling giver mening

- Resultatbaseret styring og dansk velfærdspolitik i forvandling

af
(Udvid)

Der måles, indsamles data og dokumenteres som aldrig før i den danske offentlige sektor. Men der er opstået et modsætningsforhold mellem dokumentation og faglighed, mellem kolde og varme hænder. Dokumentation opfattes som en byrde, der ikke giver mening.   I denne bog argumenterer forfatterne for, at en mindre revolution er på vej i den danske offentlige sektor med en ny styringstilgang, der kan sikre en ledelsesdrevet, dataunderstøttet og faglig baseret opgaveløsning. Det vil på samme tid øge den offentlige sektors resultater og frisætte det lokale ledelsesrum.   Resultatbaseret styring eller performance management har et konsekvent fokus på effekter for slutbrugerne af offentlige indsatser, frem for blot at måle på aktiviteter og output. Dat bruges meningsfuldt til at forbedre organisationens resultater og lære af erfaringerne, hvilket løfter fagligheden og forbedrer muligheden for styring.   Bogen giver en god introduktion til resultatbaseret styring og viderebringer erfaringer fra de første danske offentlige organisationer, der har arbejdet systematisk med at styre efter resultater. »God ledelse i den offentlige sektor kræver tal, der viser om organisationen når sine resultater ift. de strategiske mål. Det er svært, når opgaven er at levere »velfærd« i en politisk kontekst. Udfordringen er konkret at fastlægge nogle få, centrale målinger og undgå at drukne i mange, mindre relevante tal. På beskæftigelsesområdet har arbejdet med at sætte mål og måle på resultater været afgørende for det nye beskæftigelsessystems succes. Hvordan denne udfordring håndteres er emnet for denne bog, der rummer både inspirerende teori og praktisk erfaring.« Bo Smith, departementschef, Beskæftigelsesministeriet »Denne antologi tager afsæt i den aktuelle danske styringsdebat og en række cases. Og her giver bogen en række klare og tiltrængte budskaber, der bør kunne løfte niveauet i den danske styringsdebat. Uden ordentlig og klar prioritering i det politiske system vil mål og måling kun lede til ulykker og bureaukrati. Det gælder både centralt og lokalt. Læg vægt på at formulere mål som resultater og effekter. Målene skal være meget få og klare - ellers er prioriteringen for slap. For man kan ikke rede verden ved at tage alt med, hver gang et problem skal løses. Målene skal give mening for de ledere og medarbejdere, der skal leve med dem og de skal støtte dem i deres hverdag. Og ikke mindst - vær tålmodig og erkend, at det tager mange år at vænne alle til at bruge styringssystemet fornuftigt. De samme resultat- og effektmål bør også kunne anvendes som udgangspunkt for den løbende demokratiske debat med borgerne og brugerne.« Peter Gorm Hansen, administrerende direktør, Kommunernes Landsforening


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788757419450
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Sideantal:
  • 280
  • Udgivet:
  • 23. Januar 2009

Andre udgaver:

  • DKK 379,00
  • DKK 490,00
  • DKK 111,00
  • 1-2 hverdage
  • DKK 19,00

Læg i kurv


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login