Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Reistrup af Peder Rasmussen Bog, Indbundet

Reistrup

- Udsmykninger og keramik

af
(Udvid)

Den gryende modernisme havde så travlt med at markere sine egne landvindinger, at der ikke var megen plads til indrømmelser over for de kunstnere, der havde defineret tidsånden omkring år 1900. Særlig periodens dekorative kunst havde svære kår. Æstetiske udtryk, der tidligere havde hensat publikum i begejstring, kunne i årtier kun antræffes i museernes magasiner - og til billige priser på auktioner. Kitsch, lød dommen! Sådan går det, og det vil ske igen og igen - hvor der handles, der spildes. Derfor forekommer det naturligvis også, at vi, i vores rastløse søgen efter nyt glemmer nogle kunstnere, som kunne havde fortjent bedre. Særegne begavelser, der har leveret deres kunstneriske bud på en tidsånds præmisser. Sådan en "glemt" kunstner er maleren, billedhuggeren, keramikeren og illustratoren Karl Hansen Reistrup.Reistrups vigtigste indsats finder sted i skønvirke-tiden, de varme år omkring forrige århundredeskifte. I denne periode må han anses som en af de mest centrale danske kunstnere af international betydning med alt, hvad det indebærer af deltagelse i verdensudstillinger - fra Paris til Chicago - og salg til de største museer. Reistrups betydeligste værker fordeler sig på to hovedområder. Først og fremmest er det de udsmykninger, han, og hovedsageligt i samarbejde med arkitekten Hack Kampmann, der stod for flere af tidens store byggerier. Dernæst keramikken, som han, med stort dekorativt talent fremstillede på Herman A. Kählers keramiske værksted i Næstved. Hans mange såkaldte dyrevaser og figurer i Kählers røde lustreglasur er nok dem, der bedst har overlevet glemslens hårde vilkår.Samarbejdet med Hack Kampmann resulterede i flere signaturværker for perioden omkring 1900. Århus Teater er vel det mest berømte, og her havde Reistrup hovedansvaret for den kunstneriske udsmykning. Også på Statsbiblioteket i Århus, Marselisborg Slot og Kalø Gods findes hans udsmykninger i karakterfuldt samspil med Kampmanns arkitektur. I Viborg har Reistrup sat sit fingeraftryk på Landsarkivet, Kreditforeningen og Teatret, og i København findes hans værker på Rådhuset, Carlsberg Bryggeri og Ny Carlsberg Glyptotek.


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788717038707
  • Indbinding:
  • Indbundet
  • Sideantal:
  • 253
  • Udgivet:
  • 26. Oktober 2006

Andre udgaver:

  • Kan ikke skaffes
  • DKK 29,00


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login

Andre bøger af Peder Rasmussen