Rejse til nattens ende

Célines hovedværk om 1. verdenskrig er en uundværlig beskrivelse af den meningsløshed og totale desillusion som fulgte.

Louis-Ferdinand Céline (1894-1961) debuterede med romanen Rejse til nattens ende i 1932, som kan opfattes som et radikalt opgør med den europæiske dannelsesroman. Værket placerede med et slag Céline i fransk litteratur og sikrede ham siden hen en plads i litteraturhistorien.

Céline beskriver den europæiske humanisme og dannelsestænknings undergang i 1. verdenskrigs skyttegrave, hvorfra hans alter ego, Ferdinand Bardamu rejser sig for at konfrontere det 20. århundredes barbari. Fra Flandern over de afrikanske kolonier og kapitalismens rå USA tilbage til det kvarter i Paris, hvor Bardamu bruger sine dystre erfaringer i en slags omsorg for samfundets underste som fattiglæge.

Célines mesterværk udkommer her som en del af Rosinantes klassikerserie i Lars Bonnevies oversættelse med forord af Jokum Rohde.

»Den bedste roman skrevet i de sidste 2000 år!«
– Charles Bukowski

Pressen skriver:

»Rejse mod nattens ende er et storstilet romaneksperiment i et overskud af en opgivelse, der dirrer af liv, en udforskning af mørket, der lyser, jo længere man læser. En påmindelse. Man er jo involveret, når kunst er så livskraftig.«
– Torben Brostrøm, Information