Bag om David Copperfield
David Copperfield beskriver i denne sin selvbiografi bl.a. sin opvækst hos den ondskabsfulde stedfader Murdstone og dennes ikke mindre afskyelige søster; tiden på en kostskole af den klassiske engelske slags, hvor han tages under den ældre elev Steerforths vinger, indtil han flygter og bliver adopteret af sin sære tante Betsey; opholdet hos advokaten Wickfield og dennes smukke datter Agnes, hvor han møder den ondskabsfulde, evigt "ydmyge" Uriah Heep; bekendtskabet med mr. Micawber der aldrig har penge, men altid håber på, at "noget vil vise sig"; og hvor han forelsker sig hovedkuls i sin principals datter, den smukke og forkælede, men ikke alt for kvikke Dora, som han senere bliver gift med.David Copperfield var Dickens egen yndlingsroman, og den vrimler med sære og excentriske personager, som han i udstrakt grad hentede forbilleder til i sin egen familie og bekendtskabskreds.
Vis mere