De misfornøjede

Grevinde des Tournelles og hendes mand - hjemvendte emigranter - er utilfredse med Napoleon og kejserdømmet (først og fremmest fordi greven ikke er blevet udnævnt til kammerherre), og indkalder de nærmeste venner til stiftelse af en sammensværgelse.
Georg Brandes skrev i Hovedstrømninger ... om De misfornøjede, at det "indeholder ... den bitreste satire, der vel nogensinde er skrevet over revolutionsmænd i slåbrok og tøfler. Kongetro landadelsmænd - mumier og dumrianer - der kun har én lidenskab, den at høre sig selv tale, stifter en stue-sammensværgelse mod det første kejserdømme, beslutter at uddele skrifter blandt almuen, giver hinanden hemmelige signaler, udkaster planer og kævles om forsædet ved deres møder, men farer fra hverandre ved synet af en gendarm.