Den store Windows 10 bog Creators Update af Martin Simon E-bog, PDF

Den store Windows 10 bog Creators Update

af
(Udvid)

I denne bog får du en grundig gennemgang af Windows 10 Home, og du kommer ud i hjørnerne af programmet og bliver guidet gennem de mange muligheder, du har med Windows 10. Alt i denne bog er opdateret til den seneste udgave af Windows 10 (Creators Update) samt efterfølgende tilpasninger frem til midten af september 2017.
Tager udgangspunkt i at Windows 10 er installeret
Jeg tager i denne bog udgangspunkt i, at Windows 10 er installeret på din computer. Jeg gennemgår ikke selve installeringen af Creators Update til Windows 10, som for de fleste sker automatisk.
Tjek hvilken udgave af Windows 10, du kører
1. Tryk på Windows-tasten+i for at åbne Indstillinger-vinduet.
2. Klik på Opdatering og sikkerhed-knappen i Indstillinger-vinduet.
3. Klik på Opdateringsoversigt-linket i Indstillinger-vinduet.
4. Afslut med at klikke på Luk-knappen (øverste højre hjørne) i Indstillinger-vinduet.
Her er et link til en dansk udgave af en opdateringsoversigt for Windows 10.
https://support.microsoft.com/da-dk/help/4018124/windows-10-update-history
Her er et link til en engelsk udgave, som er noget mere ordnet og overskuelig.
https://en.wikipedia.org/wiki/Windows_10_version_history
Forskellen på Windows 10 Home og Pro
Brugerfladen samt programmer og apps i Windows Home og Pro er de samme, og du vil derfor også kunne bruge denne bog til det meste – selv om du bruger Windows Pro – men de virksomhedsorienterede dele af Windows Pro gennemgår jeg ikke i denne bog. Her er et link, hvor du kan sammenligne de to udgaver af Windows 10
https://www.microsoft.com/da-dk/windows/windows-10-editions
Windows 10 er et stabilt og effektivt styresystem
Windows 10 er et fantastisk stabilt og effektivt styresystem med en lynhurtig opstart og nedlukning – især, hvis det kører på en SSD-disk, som er stærkt vanedannende. Windows 10 er nemmere at arbejde med i forhold til tidligere udgaver af Windows – og det gælder både med og uden en touchskærm.
Rigtige trin for trin gennemgange i denne bog
Denne bog indeholder en hel del rigtige trin for trin-gennemgange, hvor du faktisk ser, hvad der sker i de enkelte trin med billeddokumentation.
Apps og Skrivebords-programmer i Windows 10
I Windows 10 er der indbyggede apps (programmer), som er hentet (købt eller gratis) i Store. Du kan også have Skrivebords-programmer installeret, og det er programmer, som du køber eller lejer, der kan køre i Windows 10. Apps og Skrivebords-programmer behandles for det meste ens i Windows 10, men der kan være nogle forskelle, f.eks. hvis du vil slette en app og et Skrivebords-program – det kommer der mere om senere i bogen.
Hvad er Cortana
Cortana er en digital hjælper, som du kan skrive og tale til og bede om at udføre opgaver for dig, som at finde noget på internettet, lave en kalenderaftale eller skrive en note. Det svarer til Siri-funktionen, som du måske bruger på en iPhone. Cortana-funktionen er ikke tilgængelig på dansk endnu i Windows 10, men den kommer sikkert på et senere tidspunkt.
Windows 10 på en touchskærm
Jeg gennemgår ikke i denne bog Windows 10 på en touchskærm i detaljer, men på det følgende link kan du finde svar på det meste:
http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-10/getstarted-like-a-tablet
Indstillinger-vinduet med to nye kategorier
Indstillinger-vinduet har nu 11 kategorier i stedet for 9. Der er kommet en Spil-kategori og en Apps-kategori, hvor en del af System-indstillingerne er blevet flyttet til. Gennem denne bog kommer du ofte til at arbejde med funktioner og kommandoer i Windows Indstillinger-vinduet.
Tager udgangspunkt i at du er administrator i Windows 10
Når du installerer Windows 10 med en Microsoft-konto, så bliver du automatisk administrator med den konto i Windows 10. Som administrator i Windows 10 kan du foretage ændringer på computeren, der påvirker evt. andre brugere på computeren. Det bliver senere i bogen gennemgået, hvordan du installerer flere brugere i Windows 10, som så ikke er administratorer i Windows 10.


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788793170476
  • Udgivet:
  • 11. september 2017

Andre udgaver:

  • Straks på e-mail
  • 112,95 kr.
Læg i kurv
  • 81,95 kr. i
  • 3,05 kr.
Læg i kurv


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være logget ind.

Andre bøger af Martin Simon