Det fremmede barn

Felix og Katrine elsker at lege i skoven og er ikke meget for at gå i skole. Da deres forældre hyrer den strenge magister Blæk til at undervise dem, begynder børnene hurtigt at fornemme, at deres nye lærer slet ikke er det, han giver sig ud for at være.

En dag møder de et fantastisk barn ude i skoven. Det skifter udseende, alder og køn, alt efter hvem der ser det. Da det fremmede barn en dag fortæller om den onde gnomkonge, der har overtaget dets hjemland og vil ødelægge al glæde, forstår Felix og Katrine, at det fremmede barn også har brug for deres hjælp, og at de måske har en fælles fjende.

E.T.A. Hoffmanns fortælling om det fremmede barn er en smuk og rørende skildring af barndommens magiske verden, der så nemt kan blegne, når voksenlivet trænger sig på. Historien rummer mange lag og kan for børn være en spændende historie om fantasiverdener, mens ældre læsere vil kunne finde langt mere mellem linjerne.

Den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann (1776-1822) var – med sin forkærlighed for skrækscenarier, slægtsforbandelse, makabre forbrydelser og lignende – hovedskikkelsen i den "sorte" romantiske digtning. Til forskel fra de øvrige romantikeres enhedstænkning havde Hoffmann en dualistisk livsanskuelse, hvor kun åndens verden er virkelig, mens den materielle verden er grotesk og uvirkelig. Hoffmann fik stor indflydelse på europæisk litteratur, og forfattere som bl.a. H.C. Andersen, Fjodor Dostojevskij og Charles Dickens har fundet inspiration i hans digtning.