Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 54
  • 96
  • 134
  • 138
  • 145
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 488
  • 249
  • 128
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+

Gode e-bøger online

Hos bogreolen tilbyder vi et bredt udvalg af billige e-bøger til indkøbspris. Her kan du købe e-bøger, inden for skønlitteratur, faglitteratur mv. Vores udvalg af bøger er voksende, hvilket betyder at vi altid har gode e-bøger til dig. Når du køber din e-bog online, får du en mail med det samme, så du hurtigt kan læse e-bogen på din tablet eller lign. Det tager derfor ikke mere end et par klik, før du har dine billige e-bøger klar til læsning, når du vælger at købe en e-bog hos bogreolen.

  • Bliv her af Elle Kennedy
    af Elle Kennedy & Sarina Bowen

    Kan man forelske sig i en, man aldrig har mødt?Hailey Taylor Emery har på fornemmelsen, at hendes yndlingsklient hos Fetch – en anonym online-leveringsservice, hun ejer – i virkeligheden er hockeystjernen Matt Eriksson.Selvom det er imod reglerne, at hun tjekker hans fil, er hun 95 % sikker på, at det er hendes livslange crush, hun hver dag sidder og skriver beskeder sammen med og hvis dagligdag, hun hjælper med at gøre lidt lettere. Da Hailey stadig slikker sårene efter et breakup, er hun fuldt ud tilfreds med lidt harmløs onlineflirting – indtil hun en dag bliver nødt til at møde sin klient. Ansigt til ansigt. Panik følger.Matt Eriksson kender udmærket til at have et knust hjerte. Han er stadig ikke kommet sig over, at hans ægteskab brød sammen, og det stinker at være den eneste på sit hold, der kender sandheden – at professionel hockey og seriøse forhold er en giftig blanding. Han ser sjældent sine døtre og kæmper med at håndtere sin ekskone. Den eneste person i hans liv, der virker til at kunne forstå ham, er en, han aldrig har mødt ansigt til ansigt.Men det er er ikke noget, et par drømmesæder til hans næste hockeykamp ikke kan gøre noget ved. Hailey kan ikke modstå det tilbud. Og Matt kan ikke modstå Hailey. Godt, at han ikke behøver det …    

  • Drevet til mord af Rachel Abbott
    af Rachel Abbott

    Fotografen Mark har været en skygge af sig selv siden sin hustrus pludselige død, men han vender tilbage til livet, da han forelsker sig i Evie. Inden længe flytter Evie ind i Marks vidunderlige hus ved kysten. Men snart kommer Evie ud for en række uheld i hjemmet, som bekymrer hendes venner. Er det Mark, der står bag? Og hvordan døde Marks første kone egentlig? En aften bliver politikommissær Stephanie King kaldt ud til Mark og Evies hjem. Her finder hun to tilsyneladende døde menneskekroppe i en seng … fuld af blod. Politiet sætter omgående alt ind på at få opklaret, hvad der er sket, men sandheden er langt vanskeligere at finde frem til end først antaget … Drevet til mord er første bog i en triologi.

  • Den hemmelige kvinde af Anna Ekberg
    af Anna Ekberg

    Louise lever et godt liv med forfatteren Joachim på Christiansø, hvor hun driver den lille café. En dag midt på sommeren hvor der er travlest, dukker en mand op. Edmund kalder han sig. Og han påstår, at Louise slet ikke hedder Louise, men er hans kone, Helene, som forsvandt tre år tidligere fra Silkeborg-egnen. Tumultopstår, da Louise og Joachim forsøger at få manden ud, og politiet bliver tilkaldt. Det viser sig hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer. Kvinden på de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone, ligner Louise til forveksling. Politiet vælger at tage alle med på stationen– og efter omfattende undersøgelser står det klart, at Louise ikke er Louise. Scanninger afslører, at hun har fået flere brutale slagmod hovedet for år tilbage, noget der kan fremkalde hukommelsestab. Men der er ingen tvivl. Louise er Helene Söderberg. Giftmed Edmund, mor til to og arving til et forretningsimperium. Hun må vende tilbage til sit gamle liv. Hun må tage afsked med Joachim, den mand hun elsker. Og hun må forsøge at finde ud af hvad der skete den nat for tre år siden, da hun forsvandt. DEN HEMMELIGE KVINDE er en intens kærlighedskrimi om familiebånd, pengebegær, svindel, mord, livsfarlig kunst og altoverskyggende kærlighed.

  • Lad os håbe på det bedste af Carolina Setterwall
    af Carolina Setterwall

    En morgen finder Carolina sin mand død i sengen. Der står hun midt i deres småfrustrerede hverdagsliv, med ét slag enke og enlig mor til deres lille søn. I to stærke spor, der krydsklippes, fortæller Carolina Setterwall historien fra dengang, de mødtes, til den fatale morgen, og om månederne efter hans død.Carolina er 30 år og ønsker sig en familie, da hun møder den mere tøvende og tænksomme Aksel. De bliver vildt forelskede, men støder ofte sammen i deres forskellighed. Mens han har brug for tid, presser hun på.Skyldfølelsen rammer hende hårdt midt i sorgen, og det samme gør behovet for at huske og forstå Aksel, og alt det, der skete mellem dem i de år, de fik sammen. Lad os håbe på det bedste er en lysende beretning om kærlighed. Om overgangen fra boblende forelskelse til at blive et par, forældre, en familie. Og det er en frygtløs ransagelse, ikke bare af døden, men også af livet og alle vores forventninger til det. Usminket, ærlig, barsk, smuk og bevægende.

  • Historien om et nyt navn af Elena Ferrante
    - Napoli-romanerne
    af Elena Ferrante

    "Historien om et nyt navn" begynder der hvor "Min geniale veninde" sluttede, nemlig med den sekstenårige Lilas bryllup med viktualiehandleren Stefano Carracci. Allerede under bryllupsnatten erfarer Lila at hun ikke kender den mand hun har giftet sig med. Med fortvivlet energi kaster hun sig over Carracci-familiens to forretninger, der blomstrer under hendes opsyn. Et sommerophold på Ischia bliver en opvågning for hende, men sætter venskabet med Elena på prøve. "Historien om et nyt navn" er en roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men som er så stærkt at ingen af de to kvinder er helt sig selv uden den anden.

  • Et andet menneske, et andet liv af Sofie Jama
    af Sofie Jama

    En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

  • Den våde fisk af Volker Kutscher
    af Volker Kutscher

    Berlin 1929. Livet leves med kabareter, svindlere, dejlige damer og gryende nazisme. Det er det berømte forår, hvor kommunistiske demonstrationer og andre optøjer truer statens sikkerhed.Gereon Rath, en desillusioneret, ensom politibetjent fra Køln, bliver overflyttet til Berlin-afdelingen, efter at han har dræbt en psykopatisk massemorder i selvforsvar. Hans nye job begynder med, at han opdager liget af en mand i en bil i floden Spree.Offeret, en russer, er helt tydeligt blevet både torteret og myrdet, før han er kørt i vandet. Og før Rath når at se sig om, er han dybt involveret i at opklare sagen om en plan om at smugle firs millioner mark fra det kommunistiske Rusland til Berlin.En rå fortælling i bedste amerikanske stil med masser af skurke, intriger og hårdkogt action, og et stemningsfuldt tidsbillede af byen Berlin i 1920’erne og de tidlige 1930’ere.DEN VÅDE FISK er første bind i Volker Kutschers historiske bestseller-krimiserie fra 1930’ernes Berlin.Bøgerne om politibetjent Gereon Rath er også blevet filmatiseret til TV-serien “Babylon Berlin”."Det er saften og kraften i Kutschers tidsbilleder, der gør DEN VÅDE FISK til sådan en stor oplevelse at læse." *****– Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende"En hårdkogt, sort-hvid actionkrimi og et farvestrålende, pulserende tidsbillede af metropolen Berlin." *****– Sissel-Jo Gazan, Femina "Simpelthen underholdende historieundervisning på højt niveau." ******– Mikael Butsch, Jyllands-Posten"Den er spændende som et mareridt, man ikke ønsker at forlade."- Lars Bonnevie, Weekendavisen"Et pragtfuldt sprog vekslende mellem det bredt anlagte og det knivskarpe." *****- Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen"En fantastisk bog, der giver et glimrende billede af en fascinerende by i en historisk spændende og alvorlig tid."- Bjarne Nielsen, Arbejderen

  • Hotellet ved skyggesøen af Daniela Tully
    af Daniela Tully

    Der er gået 27 år, siden Mayas elskede bedstemor forsvandt sporløst fra sit hjem i Tyskland. Nu er hendes lig dukket op nær et hotel nord for New York - et sted, hun ikke umiddelbart havde nogen forbindelse til. Hvordan havnede hun dér – og hvordan døde hun? Maya sætter sig for at opklare, hvad der er sket, og rejser til USA, hvor hun kommer tæt på den magtfulde familie, som ejer hotellet nær findestedet - og særligt tæt kommer hun på et af de mandlige familiemedlemmer. Men indenlænge er Maya viklet ind i et spind af løgne og hemmeligheder, som tvinger hende til at vælge, om hun vil sætte sit eget liv –og kærligheden – på spil i jagten på sandheden... Hotellet ved Skyggesøen er en skøn familiesaga - tilsat mystik og kærlighed - til kvindelige fans af historisk fiktion med et nutidigt spor. Romanen spænder over hundrede år, to kontinenter og to verdenskrige og er spækket med intriger, kærlighed- og mord. Historien er inspireret af virkelige hændelser i forfatterens egen familie.

  • Sagen Vaterland af Volker Kutscher
    af Volker Kutscher

    I juli 1932 står politiet i Berlin over for en gåde: En mand bliver fundet død i en vareelevator i "Haus Vaterland", det legendariske forlystelsessted på Potsdamer Platz, og alt tyder på, at han er druknet i etablissementets svømmepøl. Men han er åbenbart ikke den eneste, der er omkommet på den måde ... For at opklare sagen Vaterland må kriminalassistent Gereon Rath ud på en usædvanlig efterforskningsrejse, som blandt andet bringer ham helt til Østpreussen - og Rath når grænsen for, hvad han kan klare. SAGEN VATERLAND er fjerde selvstændige bind i Volker Kutschers historiske krimiserie om førkrigstidens Berlin. Tidligere udkom DEN VÅDE FISK, DEN STUMME DØD og GOLDSTEIN.Bøgerne om politibetjent Gereon Rath er også blevet filmatiseret til TV-serien “Babylon Berlin”."Forrygende og sindsoprivende pageturner-indgang til intet mindre end en formidabel krimi." ***** - Fyens Stifttidende om GOLDSTEIN"Er så medrivende fortalt, at man nærmest sluger de 619 sider i et stræk." *****- Jyllands-Posten om DEN STUMME DØD"En hårdkogt, sort-hvid actionkrimi og et farvestrålende, pulserende tidsbillede af metropolen Berlin." *****Femina om DEN VÅDE FISKSAGEN VATERLAND er fjerde selvstændige bind i Volker Kutschers historiske krimiserie om førkrigstidens Berlin. Tidligere udkom DEN VÅDE FISK, DEN STUMME DØD og GOLDSTEIN.

  • Den stumme død af Volker Kutscher
    af Volker Kutscher

    Berlin, marts 1930. En skuespillerindes død fører kriminalassistent Gereon Rath ind bag kulisserne i filmmetropolen Berlin. Her oplever han en branche under dramatisk omvæltning. Tonefilmen er i fuld gang med at erobre det hvide lærred, og mange formår ikke at omstille sig til den nye verden.Under indspilningen af en tonefilm bliver den fejrede filmskuespillerinde Betty Winther ramt af en projektør og slået ihjel. Hændelsen ligner et uheld, men Gereon Rath får mistanke om, at der snarere er tale om et udspekuleret mord. Og da endnu en skuespillerinde findes myrdet, er der ingen tvivl om, at en eller flere mordere er på spil. Omstændighederne ved det andet mord er makabre: offeret har fået skåret stemmebåndene ud.Efterforskningen fører Rath midt ind i en krig mellem rivaliserende filmproducenter og ned i berlins underverden på et tidspunkt, hvor byen er på kogepunktet. Kommunister og nazister marcherer i gaderne, og begravelsen af en dræbt nazist fører til vilde kampe. Samtidig må Rath hjælpe sin far med en celeber afpresningssag, hans veninde Charly vil ikke kendes ved ham, og hans chef truer med at suspendere ham. Ikke underligt, at det hele er ved at vokse ham over hovedet … Bøgerne om politibetjent Gereon Rath er også blevet filmatiseret til TV-serien “Babylon Berlin”.En medrivende og fremragende krimi med et mesterligt tidsbillede af Berlin i starten af 1930'erne - Per Månson, lektør.

  • Alkymisten af Paulo Coelho Spar 14%
    - Bogen hele verden taler om
    af Paulo Coelho

    Kun en sjælden gang bliver der udgivet en bog der kan forandre læserens liv. Paulo Coelhos Alkymisten er sådan en bog. Med mere end 25 millioner solgte eksemplarer overhele verden er bogen allerede en moderne klassiker.Alkymisten er den magiske historie om Santiago, en andalusisk fårehyrde der følger sin drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra sit hjem i Spanien rejser han til markederne i Tanger, Egyptens ørken og et skæbnesvangert møde med Alkymisten.Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme.Alkymisten er en af vor tids mest solgte bøger, oversat til 55 sprog og udgivet i mere end 156 lande. Alkymisten er en af verdens mest solgte bøger – en moderne klassiker, som har inspireret millioner af mennesker til at finde deres egen vej. ”Lykkelig er … læseren af Alkymisten, fordi man får lidt ad Østens og Vestens livsvisdom ind på en sølvske i et enkelt sprog med kulør og musik fra stjernerne.” – PolitikenPaulo Coelho (f. 1947 i Rio de Janeiro) er en af verdens mest læste forfattere. Mest kendt er han for Alkymisten, som har solgt over 65 mio. eksemplarer i mere end 156 lande og er oversat til 71 sprog. Den er således blandt Verdenshistoriens bedstsælgende bøger, hvilket har givet Coelho ”prisen” i Guinness’ Rekordbog som den mest oversatte bog af en nutidig forfatter. Han regnes for en af vor tids mest indflydel-sesrige personer (har fx deltaget ti gange i World Economic Forum, Davos, Schweiz).

  • Syv dage med Sense af Ida Holm
    - Den nemme ugeplan
    af Ida Holm & Suzy Wengel

    Ugeplanen er ment som et værktøj til dig, som gerne vil spise Sense. Køb ind efter indkøbslisten og følg de simple opskrifter. Den udfyldte kostdagbog hjælper dig til at forstå, hvordan du anvender Sense-tallerkenmodellen, og hvordan du bruger spisekasserne hen over dagen. Du kan fint genbruge ugeplanen i flere uger, hvis blot du varierer dine proteiner, grøntsager og fedtstoffer fra uge til uge. Brug ugeplanen i syv dage. Derefter vil du selv være i stand til at indsætte andre måltider til morgen, middag eller aften, og efterhånden bliver Sense til din helt egen kost. En opstart på Sense resulterer for de fleste i et vægttab på mellem et til fem kilo den første uge. Men det afgørende er, at vægttabet holder på sigt, fordi Sense er en livsstil og ikke blot en kur.

  • Den hvide død af Robert Galbraith
    af Robert Galbraith

    Da Billy, en plaget ung mand, opsøger Cormoran Strike og fortæller om en forbrydelse, han så, da han var lille, efterlader det privatdetektiven dybt foruroliget. Strike og hans tidligere assistent Robin Ellacott – nu partner i detektivbureauet – forsøger at komme til bunds i Billys historie og føres ad kringlede veje gennem Londons gyder til de hemmelighedsfulde gange i parlamentet og et smukt, men dystert herresæde langt ude på landet. Sideløbende med denne labyrintiske efterforskning er Strikes eget liv langt fra enkelt: Hans nye berømmelse hæmmer hans muligheder som privatdetektiv, og forholdet til hans tidligere assistent er presset. Strike har mere end nogensinde brug for Robin i sit arbejde, men deres personlige forhold er mere indviklet end som så … Den hvide død er et nervepirrende mysterium og en spændende fortsættelse af historien om Cormoran Strike og Robin Ellacott. Romanen er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith. J.K. Rowling er forfatter til Harry Potter-serien og Den tomme plads.

  • Dem der dræber drømme sover aldrig af Jan Guillou
    af Jan Guillou

    1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til. DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG ­er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer. "DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG [er] i mine øjne forfatterens bedste i hans ambitiøse slægtskrønike." Politiken, 4 af 6 hjerter "… et fint og farverigt portræt." Berlingske, 4 af 6 stjerner" "At Jan Guillou er forfatter i topklasse, har han for længst bevist. Sprog, handling og plot fungerer som altid i hans bøger. Også denne gang formår han at gøre sine personer lyslevende og realistiske … slagfærdig, stakåndet og strålende underholdning." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål." Litteratursiden.dk

  • Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen
    - 1. udgave med moderne retskrivning
    af Karen Blixen

    Karen Blixens officielle debut, der oprindeligt udkom på engelsk i 1934 og med det samme blev en bestseller og gav hende et internationalt gennembrud. Her foreligger den for første gang i moderne retskrivning.

  • Glasvinge af Katrine Engberg
    af Katrine Engberg

    Glasvinge af Katrine Engberg er endnu en fabelagtig krimifra forfatteren bag Krokodillevogteren og Blodmåne. Det er lørdag den 14. oktober: En sygeplejerske på RigshospitaletsHjertemedicinske Afdeling fylder en engangssprøjte med en overdosis afhjertemedicinen, der hedder Ajmelin. Derefter injicerer hun en besværlig, ældre,mandlig patient med dosen.   Seks dage tidligere: Liget af en nøgen kvinde bliver fundetaf et avisbud i Storkespringvandet på Strøget. Man kan se snitsår på hendeshåndled og i lysken. Spørgsmålet er nu, hvem ønskede, at hun skulle dø på dennelidelsesfulde måde – og hvorfor?Politiassistent Jeppe Kørner får sagen og skal opklare denuden sin vanlige makker, Anette Werner. Anette Werner er på barselsorlov ellerdet vil sige… det er hun ikke helt… Efterforskningen på mordet fører parret dybt ind isundhedssystemet, hvor de pludselig befinder sig blandt behandlere sompatienter og mennesker, der er i besiddelse af enorm empati og sarte sjæle menogså med store ambitioner.    Samtidig burde Esther de Laurenti være godt i gang med atskrive sin roman, men det er hun ikke. Hun lider af skriveblokering ogtungsind, og det bliver ikke bedre, da hendes bofælle og ven, Gregers,indlægges på Riget.Brikkerne falder på plads i denne indviklede og tragiskesag, den 14. oktober, da ugen er omme, og sagen får en hæsblæsende finale – og detender ikke godt.Glasvinge er Kathrine Engbergs tredje bog i serien om Krønerog Werner, og læsere af de to første bøger vil da også kunne genkende ansigteri persongalleriet i det tredje bind. Glasvinge kan sagtens læses enkeltstående,da den har et selvstændigt plot. Med Glasvinge har Kathrine Engberg endnuengang skabt en gribende krimi, der er mulig at lægge fra sig. 

  • Et forjættet land af Mari Jungstedt
    af Mari Jungstedt

    Efter en våd aften i Gran Canarias ferieparadis vågner Bengt Andersson op til et chokerende syn. I bungalowen ligger hans kone død, brutalt slået ihjel. Andersson husker ingenting fra gårsdagens udskejelser – har han selv myrdet hende? Politiet arresterer ham, og løsningen på mordgåden virker til at begynde med såre simpel. Samtidig indtræffer en serie attentater mod populære turistmål. Journalisten Sara Moberg og Kristian Wede, der er ansat ved det svensk-norske konsulat i Las Palmas, finder forbindelser, der leder tilbage til 1950’erne, hvor de første charterturister satte fod på Gran Canaria. Da en svensk turistguide myrdes i en kirke, tager sagen en ny, uventet drejning. Mens opklaringen står på, grubler Sara over sit liv op til sin forestående 50-års fødselsdag. Hvor forsvandt drømmene hen? Hvilken vej tog livet? Skal hun nøjes med, hvad der er blevet hende til del? Et forjættet land er andet bind i Jungstedts nye krimiserie, som foregår på De Kanariske Øer. Et ferieparadis med bagende sol, turistfælder og blinkende neon, frodige bjerge og perlerækker af landsbyer med løfter om sjælefred og helse.

  • Jesus af Kasper Bro Larsen
    af Kasper Bro Larsen

    Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

  • Silkeorm af Robert Galbraith
    af Robert Galbraith

    Da romanforfatteren Owen Quine forsvinder, ringer hans kone til privatdetektiven Cormoran Strike. I begyndelsen tror hun blot, at han er stukket af for sig selv et par dage – som han har gjort før – og hun beder Strike om at finde ham og hente ham hjem igen.Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Romanforfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle, han kender. Hvis romanen blev udgivet, ville den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at ville gøre ham tavs.Da Quine findes myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver – en morder, der ikke ligner nogen anden, Strike nogensinde har været ude for …SILKEORM er en åndeløst spændende kriminalroman med uventede forviklinger og overraskelser på hver eneste side. Bogen er bind to i den anmelderroste serie med Cormoran Strike og hans energiske, unge assistent Robin Ellacott. 

  • Gøgens kalden af Robert Galbraith
    af Robert Galbraith

    Da en smuk model findes død under en snedækket balkon i det mondæne London-kvarter Mayfair, antager politiet hurtigt, at der er tale om selvmord. Men hendes bror har sine tvivl, og derfor hyrer han privatdetektiven Cormoran Strike til at undersøge sagen nærmere.Strike er krigsveteran med både fysiske og psykiske men, og hans liv ligger i ruiner. Sagen redder i sidste øjeblik hans økonomi, men ikke uden personlige omkostninger: Jo dybere han dykker ned i den unge piges komplicerede verden, jo mere lukker sagen sig om ham – en sag, der viser sig at bringe Strike i den største fare … Gøgens kalden er en elegant krimi, der gennemsyres af Londons stemningsfulde, farverige miljøer, fra Mayfairs stille gader til pubberne i East End og det hektiske liv i Soho.  Første bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike af Robert Galbraith - pseudonym for J.K. Rowling.

  • Skrigerne! af Michael Strunge
    af Michael Strunge

    Strunges tredje digtsamling, der formmæssigt peger tilbage på Broby-Johansen og bliver peget på af Hassan. Samlingen bærer præg af punkens højtråbende udsigelser og er, ifølge forfatteren selv, en afsked med selv samme. Skrigerne! udkom første gang i 1980.

  • Ondskabens høst af Robert Galbraith
    af Robert Galbraith

    Ondskabens høst er tredje bind i den anmelderroste serie om privatdetektiven Cormoran Strike og hans kvikke assistent Robin Ellacott. En djævelsk velkonstrueret kriminalroman med stadig nye forviklinger og samtidig en medrivende historie om en mand og en kvinde, der står ved en skillevej i deres personlige og professionelle liv. Romanen er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith. J.K. Rowling er forfatter til Harry Potter-serien og Den tomme plads. “Så læsværdig og spændende som altid” Daily Telegraph “Et stilsikkert greb på et svimlende kløgtigt plot” Guardian

  • Det forsvundne barn af Elena Ferrante
    af Elena Ferrante

    Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i det kvarter hun har gjort alt for at komme væk fra. Rystelserne fra jordskælvet i Napoli i 1980 forplanter sig til de to veninders liv og jager enhver forestilling om stabilitet og soliditet væk. Begge må de erfare at intet holder.Elena Ferrantes fire Napoli-romaner, Min geniale veninde (1), Historien om et nyt navn (2), Dem der flygter og dem der bliver (3) og Det forsvundne barn (4) er en enestående litterær præstation. Med et kvindeligt venskab som vitalt omdrejningspunkt skildrer romanerne Italiens historie i de sidste 50 år og en forfatters tilblivelse.

  • Dem der flygter og dem der bliver af Elena Ferrante
    - Napoli-romanerne 3
    af Elena Ferrante

    Elena Ferrantes Napoli-romaner følger forholdet mellem Elena og Lila fra deres skoletid i 1950’erne frem til nutiden. Dem der flygter og dem der bliver, som er bind 3, Bbeskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse, der medfører store forandringer i de to kvinders liv. Lila finder et mål for sin lysende begavelse i den nye computerteknologi og kan omsider forlade pølsefabrikken og sit liv på bunden. Elena flytter til Firenze og stifter familie. Hun er dog ikke lykkelig i sit ægteskab med den kølige og verdensfjerne Pietro, de to små døtre kræver alt hendes tid og energi, og arbejdet med roman nummer to går dårligt. Men så dukker en person fra fortiden op, og pludselig står verden åben ...

  • Min geniale veninde af Elena Ferrante
    - Napoli-romanerne bind 1
    af Elena Ferrante

    MIN GENIALE VENINDE er en roman om venskabet mellem to piger, Lila og Elena. Historien fortælles af den midaldrende forfatter, Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at Lila er forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og klippet sit ansigt ud af alle familiefotografierne.Da historien begynder, er de to piger otte år gamle, fulde af liv, men plantet i et fattigt kvarter i udkanten af Napoli præget af vold og brutalitet. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila også ved sin vildskab. Hun er trodsig, frygtløs og suveræn. Pigernes drømme om et andet liv end det de er født ind i, fører dem i forskellig retning, og Lila er kun seksten år da hun gifter sig. MIN GENIALE VENINDE er første bind af i alt fire om to kvinders venskab gennem tres år. Napoli-romanerne har givet forfatteren et internationalt gennembrud. Elena Ferrante er Italiens mest kendte, ukendte forfatter. Lige fra sin debut har hun opretholdt sin anonymitet og har aldrig optrådt offentligt.

  • Månesøsteren af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Femte bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger Tiggy, som i sin søgen efter oplysninger om sin fortid tager til den smukke andalusiske by Granada.Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland, men reservatet står foran en lukning, og Tiggy takker ja til et arbejde som vildtkonsulent på det store afsidesliggende gods Kinnaird. Hvad Tiggy ikke ved, er, at ikke kun vil det nye job ændre hendes fremtid, det vil også sætte hende i forbindelse med hendes fortid. På godset møder hun nemlig en gammel sigøjner, der stammer fra Spanien, og som fortæller hende, at hun har et særligt talent, og at det er blevet forudsagt, at han vil være den, der sender hende hjem.Året er 1912, og i den fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure bliver Lucía Amaya Albaycín født. Lucía viser i en meget ung alder stort talent som flamencodanser, og som kun tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid og Sydamerika, og til sidst ender hun i New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem sin lidenskab for flamencodansen og den mand, hun elsker.Efterhånden som Tiggy følger sporet tilbage til sin egen eksotiske spanske fortid, begynder hun at acceptere og udvikle sit eget særlige talent, og også hun må træffe et svært valg.

  • Da blev jeg Døden af Steffen Jacobsen
    af Steffen Jacobsen

    Historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe. LOS ALAMOS, JULI 1945. I et ørkenlandskab i New Mexico kæmper en række af verdens førende atomforskere med at konstruere det våben, som vil ændre verden for altid. Deriblandt Niels Bohr og en ung dansk ingeniør, David Adler. For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser. Steffen Jacobsen fik i 2013 sit store gennembrud med Trofæ, den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen. "Er man til krimi, spænding og storstilede forbryderjagter, er man i godt selskab hos Steffen Jacobsen. Hans seje politifolk og detektiver sætter alle sejl til med risiko for liv og lemmer for at opklare de blodige, voldsomme og tilsyneladende usammenhængende hændelser, der udgør Jacobsens komplekse plot. Hans krimier er page-turners i bogstavelig forstand - og det kan være problematisk, for de er ikke korte!" - Fra portrættet på forfatterweb.dk

  • Ghostwriter af Steffen Jacobsen
    af Steffen Jacobsen

    I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen. 

  • Min geniale veninde af Elena Ferrante
    af Elena Ferrante

    Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.

  • Mirakelbarnet af Søren Hammer
    af Søren Hammer & Lotte

    Syv mennesker dør, da et intercitytog med kurs mod Berlin afspores. To af de omkomne er fra politiet, er det mon helt tilfældigt? Da efterforskere forsøger at opklare sagen, tager en mystisk kvinde kontakt for at bede dem om at lade sagen ligge. Hvem er den mystiske kvinde, og hvorfor har hun interesse i at stoppe efterforskningen? Konrad Simonsen sættes på sagen, og inden længe bliver det klart for ham og resten af efterforskningsholdet, at togulykken kun er starten på en større sag. Simonsen og hans team vikles ind i en sag, der både involverer russiske olieinteresser, dansk natradio, amatørarkæologer og et internetfællesskab, der planlægger hemmelige aktioner. Mirakelbarnet er intet mindre end den niende bog i Hammer-parrets serie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen.

Køb din e-bog online her

Der er mange fordele ved at købe din e-bog online på bogreolen; Du behøver ikke at slæbe rundt på en tung bog. Du kan få en ny e-bog ligeså snart du har læst den anden færdig og du får de nyeste e-bøger til indkøbspris. Billige e-bøger online er praktisk for den studerende, den rejsende eller natteravnen, der ynder at læse en god bog i sengen.
Den digitale bog er blevet mere og mere udbredt og der findes mange måder man kan læse dem på – Du kan bruge din mobil eller din computer, men mange fortrækker at bruge deres Ipad eller kindle, som er specielt udviklet til at læse på.
Nyd en af vores gode e-bøger i toget, i haven eller bare hjemme på sofaen. Kort sagt er er vores udvalg af gode og billige e-bøger, noget for alle der elsker at læse gode e-bøger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.