Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 71
  • 113
  • 151
  • 155
  • 164
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 643
  • 376
  • 159
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+

Gode e-bøger online

Hos bogreolen tilbyder vi et bredt udvalg af billige e-bøger til indkøbspris. Her kan du købe e-bøger, inden for skønlitteratur, faglitteratur mv. Vores udvalg af bøger er voksende, hvilket betyder at vi altid har gode e-bøger til dig. Når du køber din e-bog online, får du en mail med det samme, så du hurtigt kan læse e-bogen på din tablet eller lign. Det tager derfor ikke mere end et par klik, før du har dine billige e-bøger klar til læsning, når du vælger at købe en e-bog hos bogreolen.

  • Ét liv Én tid Ét menneske af Morten Albæk
    - Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv
    af Morten Albæk

    I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hvis du var min af Melanie Harlow
    af Melanie Harlow

    Det var ikke meningen, at Theo MacLeod skulle være den eneste ene.Tall, dark and handsome passer mig perfekt, men det kæphøje grin, den bedrevidende attitude og det gigantiske ego? Nej tak. Jeg hyrede ham kun for en aften, så jeg ikke ville være nødt til at sidde alene ved singlebordet til et bryllup. Vi skulle bare lade som om.Det var ikke meningen, at han skulle kysse mig.Det var ikke meningen, at mit hjerte skulle banke så højt.Og det var ikke meningen, at vi skulle tilbringe natten sammen.En nat blev til en weekend, hvor vi var sneet inde, og ikke engang århundredets snestorm kunne slukke vores tiltrækning. Jeg kan ikke få nok – af ham, af hans smil og den måde, han får mig til at føle på.Vi er som nat og dag. Han elsker at tage chancer, og jeg befinder mig altid bedst på den sikre side. Han er hele tiden i bevægelse, på vej fra det ene sted til det andet, mens jeg drømmer om at slå mig ned. Han er er en opportunist med en tvivlsom fortid, og jeg er inkarnationen af den pæne pige.Men intet af det betyder noget, når jeg er i hans arme.Jeg ved, han ikke tror, han kan være det, jeg har brug for, men det kan han.Det kræver bare, at han bliver.

  • Francesca af Lina Bengtsdotter
    af Lina Bengtsdotter

    Da Francescas bedste ven dør, sygner hun hen i misbrug og selvskadende handlinger og afbryder sine studier. Hendes forældre tager hende med til familiens landsted, herregården Gudhammar, for at hun kan få ro til at komme sig. Ingen vil lytte til Francescas mistanke om, at vennens død ikke skyldtes selvmord, men Francesca er fast besluttet på at finde ud af, hvad der i virkeligheden er sket. Ingen kan vide, hvor langt Francesca har tænkt sig at gå i sin søgen efter sandheden. Tyve år senere er kriminalinspektør Charlie Lager optaget af en kompliceret efterforskning, da hun hører om teenageren Francesca, der forsvandt fra Gullspångsegnen. Noget i den uopklarede sag nager Charlie, og hun begynder at få mærkelige drømme om sin egen barndom: Hun går hen ad en grusvej sammen med sin mor, på vej til Sukkenes Dal og Tårernes Bæk. Hvad betyder de drømme, og hvad har de med Francesca at gøre? Da barndomsveninden Susanne beder om hendes hjælp til at få styr på sit liv, bestemmer Charlie sig for at rejse tilbage til Gullspång. Mareridtene fra barndommen og de ubesvarede spørgsmål om Francescas forsvinding følger med. Men Charlie opdager hurtigt, at ikke alle i byen sætter pris på hendes efterforskning af den gamle sag. FRANCESCA er anden bog om kriminalinspektør Charlie Lager, og er en stemningsfuld kriminalroman om tab og sårbarhed.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Døden – en overlevelsesguide af Esben Kjær
    - En eksistentiel håndbog til efterladte
    af Esben Kjær

    Døden – En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen – men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv. Bogen giver dig et sted at starte i din sorgproces og er med dig på hele rejsen. Fra det øjeblik, din elskede bliver erklæret terminalt syg, over selve dødsøjeblikket, og videre til den efterfølgende begravelse. Gennem de psykologiske og eksistentielle kriser, der uvægerligt kommer. Og hele vejen til, hvordan du bedst bærer den døde med dig resten af dit eget liv. Døden afslutter et liv, ikke et forhold. Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg – og bogen er fuld af deres indsigter.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Kongens efterfølger af Matthew Arlidge
    af Matthew Arlidge

    Kommissær Helen Grace har oplevet mange tragedier i sit liv, men da der bliver fundet et lig i en S/M-natklub i Southampton, kommer døden pludselig alt for tæt på.Helen skjuler sin personlige forbindelse til offeret – og et dobbeltliv, der bør hemmeligholdes for enhver pris. Hun bliver som besat og sætter sine folk på arbejde i døgndrift for at efterforske hvert et spor.Da morderen slår til igen, slider det ikke kun hårdt på Helen, men også på hendes medarbejdere. Bølgerne går højt på stationen, venskaber kommer under pres, og Helen står over for et umuligt valg.Skal hun bekende kulør og miste kontrollen over sagen? Eller skal hun dække over sine mørkeste hemmeligheder og risikere at blive fanget i spindet?Uanset hvad hun gør, holder morderen ikke inde, før sandheden bliver afsløret: Der findes en skæbne værre end døden ...Romanerne hedder noget med børnerim, men de er ikke spor barnagtige, tværtimod er de grusomme til det pinefulde, spændende og handlingsmættede.God-bog.dkArlidge væver en isnende uhyggelig gobelin.The Daily MailKommissær Helen Grace er en heltinde med skyggesider, der alligevel vinder læseren for sig … Siderne flyver bare af sted.USA TodayMatthew Arlidge er født og opvokset i London. Han har studeret engelsk litteratur på universitetet i Cambridge og film- og tv-produktion i Bristol. Han var den bedst sælgende krimidebutant i Stor­britannien i 2014 og er blevet udgivet i over 30 lande.

  • Bedemandens datter af Sara Blædel
    af Sara Blædel

    Danmarks krimidronning, Sara Blædel, har med bogen "Bedemandens datter" skabt endnu en hæsblæsende fortælling. Bogen er første bind i en trilogi og handler om kvinden Ilka, der uventet bliver konfronteret med fortiden, da det opdages at hun er nævnt i sin afdøde fars testamente. Ilka har ikke været i kontakt med sin far i 33 år og den nyfundne viden chokerer hende. Hun beslutter sig for at rejse til USA, hvor hendes far opholdt sig, for at få opklaret mysteriet; hvem var han egentlig? Hvorfor rejste han? Og vigtigst af alt, hvorfor lod han aldrig høre fra sig? "Bedemandens datter" er en fortælling om en kvinde, der ønsker at rode bod på fortiden, hvilket ikke viser sig at være så let. I USA bliver Ilka mødt med en masse modstand og en masse hemmeligheder, der i sidste ende bringer hende ud i en situation, som kan få store konsekvenser for resten af hendes liv. Sara Blædel er kendt for hendes populære krimier om kriminalassistenten Louise Rick og journalisten Camilla Lind, der igennem ni bøger opklarer hårrejsende og nervepirrende mysterier. Hun er udkommer i 31 lande og er solgt i 1,8 millioner eksemplarer - Derudover er Blædel hele fire gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter! Så kunne du tænke dig at få fat i en god, velskrevet og nervepirrende krimi, eller kender du én der kunne blive glad for en god historie, så er "Bedemandens datter" af Sara Blædel den perfekte bog for dig.

  • Den gode ansættelsessamtale af Edith Kahlke
    af Edith Kahlke

    At finde og ansætte de rette medarbejdere er en af lederens allervigtigste opgaver. Gode ansættelsessamtaler er helt afgørende for, om to parter vælger hinanden på det rette grundlag.Den gode ansættelsessamtale er en jordnær og brugbar bog om ansættelsessamtaler til dig, der er involveret i ansættelser. Den er baseret på opdateret og seriøs international forskning, en masse praktisk erfaring og eksempler fra virksomheder, som kan give dig inspiration til at gøre dine ansættelsessamtaler bedre.Bogen er først og fremmest skrevet til dig, der har det direkte lederansvar for en større eller min dre gruppe medarbejdere. Men den er nyttig for alle, der medvirker i ansættelsesforløb. Den kan bruges af både erfarne ansættere og af dig, der skal gennemføre din første ansættelsessamtale.Ansøgere må også meget gerne læse med. Jo mere alle parterved om, hvordan god udvælgelse kan foregå, desto sværere bliver det at fortsætte med det, der ikke duer.

  • Sommermørke af STINA JACKSON
    af STINA JACKSON

    I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen. En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor. Meja kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige. "En lysende debut." - Dagens Nyheter "Den slags bog, som man læser og læser og læser og aldrig vil lægge fra sig." - Skånska Dagbladet "Meget imponerende debut ... Jackson ved præcis, hvordan man beskriver miljø og mennesker for at gøre historien ubehagelig virkelig. " - Göteborgs-Posten "Det er en roman om en forbrydelse, men det er også et studie af mennesker og relationer." - Johannas deckarhörna "Jeg elsker alt ved den her bog. Jackson er en forfatter, som kan skrive spænding med dybde. Det er så smukt, vemodigt og velskrevet." - Lina Bengtsdotter, forfatter til Annabelle Stina Jackson ( f.1983) er opvokset i Sverige og bor nu i Denver, Colorado, med sin mand. Sommermørke er hendes debutroman.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Pigen uden hud af Mads Peder  Nordbo
    af Mads Peder Nordbo

    PIGEN UDEN HUD oplever stor interesse fra udlandet. Inden bogens udgivelse er der lukket aftaler med mere end 15 lande.Matthew Cave er en dansk journalist sidst i 20erne. Han har dag for dag sluppet sit tag i livet efter tabet af kæresten og deres ufødte datter i et trafikuheld. Flugten fra virkeligheden har drevet ham til Nuuk, ansporet af et 20 år gammelt postkort hans amerikanske far har sendt fra Thulebasen, inden han forsvandt. Matthew bliver sendt til kanten af indlandsisen for at dække opdagelsen af en mumificeret nordbo-viking, den første velbevarede viking, der nogensinde er fundet. Alt køres i stilling til en verdenssensation, og det lille, arktiske samfund holder vejret. Men kaos bryder løs, da mumien er forsvundet, og en betjent findes opsprættet og tømt for indvolde. Matthew kommer på sporet af fire identiske drab i 1973, som har forbindelse til to 11-årige pigers sporløse forsvinden. De to sager flyder sammen for Matthew, og han får hurtigt gravet fingrene dybt ned i både nutidens og fortidens blodige mord. Den eneste, han for alvor tør stole på, er en ung, grønlandsk kvinde, der som 14-årig dræbte sin far – ved at sprætte ham op og tømme ham for indvolde. Hendes krop er dækket af tatoveringer. Huden slidt af, da hun var barn. Hendes vilje stærk som fjeldene om Nuuk.Mads Peder Nordbo er uddannet i nordisk sprog og litteratur samt filosofi og har forsket i blandt andet runer og sproghistorie. Pigen uden hud er forfatterens fjerde bog, som udspiller sig i Grønland, hvor forfatteren pt. er bosiddende. Mads Peder Nordbo debuterede i 2012 med spændingsbogen Odins labyrint – et glasbarns fortællinger, der blev fulgt op af Thuleselskabet i 2014. I 2015 udkom hans tredje roman, Gudspartiklen, som blandt andet fokuserer på trafficking og udnyttelse af unge piger og kvinder.

  • Mærket for livet af Emelie Schepp
    af Emelie Schepp

    En sommerdag i 1986 vågner ni årige Jana Berzelius op på sygehuset. Hun ved ikke, hvem hun er og kan intet huske. Seksogtyve år senere har hun succes som anklager og får den opgave at lede forundersøgelsen i forbindelse med det opsigtsvækkende mord på Hans Juhlén, chef for Migrationsværket i Norrköping. Sammen med kriminalkommissær Henrik Levin og kriminalinspektør Mia Bolander indleder hun et samarbejde for at opklare sagen. Endnu et lig findes - denne gang et barn, og alt tager en uventet drejning, da det viser sig, at sporene leder hen mod den døde dreng. Og jo mere Jana graver i hans historie, jo nærmere kommer hun sin egen. Og den er mørkere og blodigere end hun i sin vildeste fantasi har kunnet forestille sig.Kan hendes kolleger stole på hende? Og hvorfor klør hendes mærke i nakken så frygteligt? Mærket for livet er første bind i Emelie Schepps bestsellerserie om anklageren Jana Berzelius. Emelie Schepp er den eneste svenske krimiforfatter, der tre år i træk har vundet læsernes pris som Årets Deckarförfattere 2016, 2017 og 2018.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • En designtilgang til teknologiforståelse af Ole Sejer Iversen Spar 19%
    af Ole Sejer Iversen, Rachel Charlotte Smith & Christian Dindler

    Hvordan danner og uddanner vi børn og unge til at leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret samtid? En designtilgang til teknologiforståelse besvarer dette spørgsmål ved at give en faglig indsigt i digitalt design og digital myndiggørelse. Bogens hovedargument er, at alle elever gennem uddannelse skal have mulighed for at medskabe den fremtid, der opstår gennem design af digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk, konstruktiv og nysgerrig stillingtagen til teknologi.Bogens første del handler om, hvordan vi kan tale meningsfuldt om digital teknologi i undervisningen, og beskriver den udfordring, som elever, lærere og uddannelsesinstitutioner står over for. Anden og tredje del fokuserer på henholdsvis at sætte elever i stand til selv at designe digitale artefakter (digitalt design) og at give elever en forståelse for de digitale artefakter, som andre har designet (digital myndiggørelse). Gennem designprocessen kan eleverne lære at arbejde med komplekse problemer og konstruere med digital teknologi ud fra egne intentioner og under hensyntagen til de mennesker, der skal bruge teknologien. Gennem analyser af teknologier, som andre har designet, klædes eleverne på til at forstå, hvordan teknologi bruges, hvilken intentionalitet den indeholder, og hvilken betydning den har for individer, fællesskaber og samfund.En designtilgang til teknologiforståelse bidrager således med en forståelse af digitalt design og digital myndiggørelse og sigter mod at skabe et solidt fundament, på hvilket teknologiforståelsesfagligheden i undervisningen kan opbygges og kvalificeres.

  • Gravkammeret af Tess Gerritsen
    af Tess Gerritsen

    Da en perfekt konserveret mumie bliver fundet i den støvede kælder under Crispin Museum i Boston, vækker det begejstring, både på det skrantende museum, der pludselig har en publikumsattraktion i sin samling, og i offentligheden, der døber det sjældne fund Madam X. En CT-scanning bliver udført under stor bevågenhed, men det står hurtigt klart, at noget ikke er, som det skal være. Det mumificerede lig viser tegn på nylige skader, og Madam X er ikke længere en sag for oldtidseksperter, men en sag for retsmediciner Maura Isles.For Maura og drabsefterforsker Jane Rizzoli fra Boston Politi er de tekniske beviser ikke til at tage fejl af – der er tale om et nutidigt mordoffer. Og da de uhyggelige levn af endnu en kvinde bliver fundet i et skjult kammer i museets kælder, står det isnende klart, at en galning er på fri fod – og driver gæk med dem.Arkæologen Josephine Pulcillo er, ligesom de øvrige medarbejdere på Crispin Museum, rystet over fundene, men kun hun ved, at morderens kryptiske beskeder rummer en viden, der er særligt rettet mod hende: detaljer om en mørk hemmelighed, hun troede var begravet for evigt.'Maura må nu støve sin viden om gamle dødsritualer af for at afsløre en morders forskruede slutspil. Og da Josephine bliver bortført, har Maura og Jane forsvindende lidt tid til at opspore Arkæologi-morderen, inden han føjer endnu et uhyggeligt eksemplar til sin makabre samling.Det kringlede plot holder læserne hen i det uvisse.Publishers WeeklyGravkammeret er en fantastisk spændingsroman med et utal af uventede drejninger ... en dygtigt spundet krimihistorie.Toronto Globe and MailKriminallitteratur, når den er bedst. Nervepirrende og umulig at lægge fra sig.Harlan Coben

  • Havunger af Helle Mogensen
    af Helle Mogensen

    Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden. Men nu, hvor søsteren Margit ligger for døden, er hun tvunget til at flytte hjem. Og med hende følger tragedierne. En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt. Hun var klient i Annes psykologpraksis, og alt tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord. Men Anne tvivler. Det stemmer ikke med den Christel, hun kender fra terapisessionerne. Heller ikke med årsagen til, at Christel overhovedet gik til psykolog: Hun led af thelassofobi – angst for vand! Anne ved, at hun er nødt til at finde sandheden. Selvom hun er martret af skyld over Christels mulige selvmord, sin egen dugfriske skilsmisse og det komplicerede forhold hun har til sin mor. Og først alt for sent går det op for Anne, at svarene gemmer sig i hendes egen fortid og fatale handlinger. Helle Mogensen er uddannet journalist. Havunger er Helle Mogensens debutroman og første bind i en planlagt serie om den lettere introverte psykolog Anne Lebæk.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Terroristen fra Nørrebro af Louise Dalsgaard
    - Jagten på Omar el-Hussein
    af Louise Dalsgaard, Mette Albæk & Natascha Rée Mikkelsen

    Den dramatiske historie om terrorangrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge. Med udgangspunkt i de dramatiske 13 timer 14. februar 2015, hvor politiet jagtede gerningsmanden bag danmarkshistoriens alvorligste terrorangreb på Krudttønden og synagogen i København, opruller Den perfekte terrorist politiets arbejde og efterforskning – og afslører nye og skræmmende detaljer om Omar el-Husseins terrorplanlægning. Undervejs tages læseren med ind i en ellers lukket verden, hvor forklaringen på gerningsmanden, Omar el-Husseins, skæbne skal findes blandt hidtil uhørte stemmer i bandemiljøet på Nørrebro, hvor han voksede op. Det var herfra, at Omar el-Husseins liv udviklede sig til at passe næsten lidt for godt på den profil, som myndighederne frygter, og som politiet i disse år forbereder sig på at møde: ’Den perfekte terrorist.’ For den 22-årige Omar el-Hussein lykkedes med det, som terrororganisationen Islamisk Stat havde propaganderet for, siden den i 2014 udråbte Kalifatet i Syrien og Irak og gav tusindvis af især unge muslimske mænd en konkret sag at kæmpe for. Omar el-Hussein lod sig tiltrække af den målrettede, farlige IS-propaganda på internettet. Han vendte det vestlige samfund ryggen, planlagde et terrorangreb fra sin mors lejlighed på Østerbro og skaffede våben fra det kriminelle bandemiljø, han var vokset op i. Bogen fokuserer på en af de største trusler i Europa lige nu: Når især unge mænd fra bandemiljøet bliver militante islamister, der begår terror og bliver et wake up call for myndighederne, der iværksætter den ene lovændring efter den anden for at forhindre flere angreb. Spørgsmålet er, om politikernes tiltag stopper den næste terrorist i en tid, hvor truslen konstant er under forandring? Og er politiet i dag – fire år efter terrorangrebet – bedre rustet til udfordringerne? Bogen er baseret på omfattende journalistisk research samt interviews med myndighedskilder samt kilder i det kriminelle miljø og giver den hidtil mest detaljerede oprulning af terrorangrebet, der rystede Danmark. Louise Dalsgaard (f. 1988.) Cand. comm. i journalistik fra Roskilde Universitet. Retsreporter i DR Nyheder. Har dækket terrorsagen fra Krudttønden, adskillige sager om Syrienskrigere og den seneste bandekonflikt i København. Mette Mayli Albæk (f. 1988.) Retsanalytiker i DR Nyheder. Uddannet journalist fra DMJX. Har dækket krimi- og terrorstof for Morgenavisen Jyllandsposten og siden DR, deriblandt de seneste års terrorangreb i Europa. Natascha Rée Mikkelsen (f. 1974.) Cand comm. fra Roskilde Universitet. Har arbejdet på forskellige programmer i DR og har i flere år beskæftiget sig indgående med bandekriminalitet og Syrienkrigere, bland andet i dokumentarfilmen Islamisk Stats danske soldater.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Halvfjerds - derfor! af Pernille Pind
    af Pernille Pind & Erik Bjerre

    Halvfjerds - derfor! handler om hvorfor det hedder halvtreds, tres, halvfjerds og så videre. Og hvordan man laver talord på andre sprog.Fra 10 år

  • Omgivet af psykopater af Thomas Erikson
    af Thomas Erikson

    Psykopater eller mennesker med psykopatiske træk findes overalt. Det er tit charmerende og tiltrækkende personer, der kan overbevise hvem som helst om hvad som helst, men deres adfærd er ekstremt manipulerende, og de er altid på jagt efter muligheder for at udnytte andre mennesker. Thomas Erikson afslører deres metoder og forklarer den psykologiske model DISC, der viser om din personlighedstype er rød, gul, grøn eller blå. Ved at øge din bevidsthed om, hvordan du selv fungerer, kan du gennemskue og modstå selv avanceret manipulation. Du får redskaber til at opdage faren i tide – og viden om, hvordan netop din personlighedstype kan blive udnyttet af mennesker med en skjult dagsorden. Thomas Erikson er foredragsholder, ledelseskonsulent og succesrig forfatter. Ud over Omgivet af psykopater har han skrevet bestselleren Omgivet af idioter, der er solgt i 500.000 eksemplarer i Sverige og udgivet i 40 lande. I sin konsulentvirksomhed arbejder han med adfærdsforandring og med at øge kundskaben om, hvordan man kommunikerer effektivt i alle former for organisationer.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • En fandens mand af Anders Haahr Rasmussen
    af Anders Haahr Rasmussen

    En fandens mand er en nysgerrig, selvudleverende og ofte meget morsom fortælling om at være mand i det 21. århundrede. Gennem en blanding af personlige historier, essays og interviews fortæller Anders Haahr om at date, om #MeToo, om grænser, om sexisme og homofobi, en hel del om sex og særligt om, hvordan mænd kan finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne ikke er helt de samme, som de var for tyve år siden. Det handler om de store spørgsmål: Hvorfor er det så svært at være mand over for en kvinde? Hvad skal der til for at det bliver sjovere, friere, mere livsbekræftende? Og hvad har Nicki Minaj, Suzanne Brøgger, Darth Vader og Uffe Elbæk med det hele at gøre?

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Lazarus af Lars Kepler
    af Lars Kepler

    En mand bliver fundet død i en lejlighed i Oslo, og det er ikke en hvilken som helst mand. Ofret viser sig nemlig at være en gravskænder og trofæsamler, og han er nøje placeret i køkkenets fryser. Et helt andet sted er den tyske kommissær Joona Linna igang med at undersøge en mordsag på en campingplads uden for Rostock. Det er en krævende sag, så Joona beder om ekstra hjælp. Langsomt tegnes et mønster, som er så langt ude og virker fuldstændig vanvittigt, men som samtidig er helt umuligt at ignorere. Er det et mirakel, når nogen genopstår fra de døde, eller er det blot et sandt mareridt? Den længe savnede  Joona Linna er tilbage, og med sit syvende bind i serien om kriminalkommissæren, får Lars Kepler endnu en gang vist, hvorfor han med rette kaldes thrillermesteren!

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Triggerpunkt-terapi af Clair Davies
    - Selvbehandling af smerter
    af Clair Davies & Amber Davies

    En trin for trin-guide mod smerter overalt i kroppenEt triggerpunkt er som en lille knude i muskelvævet. Det opstår i forbindelse med særlige belastninger eller ulykkestilfælde og skaber en permanent spændingstilstand i musklen med alt, hvad det medfører af gener. Det interessante er, at selvom triggerpunktet føles ømt, vil den egentlige og vedvarende smerte sendes videre og opleves andre steder i kroppen. Dette leder derfor ofte til misvisende diagnoser og udsigtsløs behandling af smertende områder. Triggerpunkter kan behandles gennem massage, og med enkle redskaber kan man selv udføre behandlingen. Triggerpunkt-behandling har vist sig virksom i forbindelse med frossen skulder, tennisalbue, forstuvninger og andre almindeligt forekommende smerter overalt i kroppen, men også smerter efter skader i forbindelse med gigt kan lindres. Bogen er en velafprøvet selvhjælpsguide, der ud fra konkrete symptomer illustrerer de berørte muskler, lokaliseringen af triggerpunktet og den foreslåede behandling.TRIGGERPUNKTTERAPI henvender sig til alle, der har smerter, samt til læger, sygeplejersker, massører, fysioterapeuter og zoneterapeuter og alle andre, der arbejder med kroppen.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Fjenden iblandt os af Jakob Melander
    af Jakob Melander

    Da politiassistent Lars Winkler vender tilbage efter sine to ugers orlov, udnævnes han til efterforskningsleder, fordi en beboer i Oksevænget på Bellahøj i København finder liget af en otteårig pige i en skraldecontainer. Ghettobebyggelsen har været omdiskuteret i medierne på grund af problemer med kriminalitet, etniske spændinger og social belastning. Men med målrettet indsats er det alligevel lykkedes kommunen og beboerforeningen at få vendt områdets kurs. Kristian Havholm fra Dansk Folkeparti er borgmester i København, og han stiler efter at komme ind i landspolitik, så han planlægger at besøge området. Politiet sættes i et dilemma: Skal de nægte og som konsekvens få pressen og halvdelen af Folketinget på nakken, eller skal de tillade besøget og risikere optøjer? Politidirektøren vælger at en jernring om Oksevænget er løsningen. Det betyder, at man hverken kan komme kommer ud eller ind, mens besøget står på. Fjenden iblandt os er sjette bind i serien om politiassistent Lars Winkler.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Oxen - Lupus af Jens Henrik Jensen
    af Jens Henrik Jensen

    I lejligheden i Vangede tilbringer krigsveteranen, Niels Oxen, dagene med at se frem til samværet med sin søn, som kommer en gang hver anden uge. Det er dog ikke lutter idyl, når de to ses, og deres forhold er mildest talt problemfyldt. Da Axel Mossman, som er tidligere PET-chef spørger Oxen, om han vil tage til Jylland og lede efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, er Oxens første indskydelse at takke klart nej, men han kommer alligevel på andre tanker, da det går op for ham, at han kan slå opgaven sammen med den vinterferietur han skal på med sin søn. Turen går til ukendt terræn i Harrild Hede, hvor der er observeret ulve, og flere ulve krydser hans spor og leder ham på sporet af hans gamle makker Margrethe Francks fortid. Hendes fortid skal vise sig at rumme langt flere hemmeligheder og farer, end nogen havde forestillet sig. Der er lagt op til kolde gys og mystiske forbindelser i Jens Henrik Jensens fjerde bind i serien med krigsveteranen Niels Oxen.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Om hundrede år af Anna Elisabeth Jessen
    - En sønderjysk familiekrønike
    af Anna Elisabeth Jessen

    En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv. Pressen skriver: »Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.« ***** – Lars Handesten, Kristeligt Dagblad ››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹ ? Marie Louise Kjølbye, Information »Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.« – Birte Weiss, Weekendavisen ››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.« ***** – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis »Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.« ***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Søn af Sandberg af Ken B. Rasmussen
    af Ken B. Rasmussen & Oliver Louai

    Oliver Louai bliver i 1999 født ind i verden med Hells Angels, Stein Bagger, Bandidos og bandekrig. Fra han kan gå, er han med til søndagshygge og barbecue, hoppeborg og børnefødselsdage i Hells Angels’ klubhus, mens babysitteren, når han leger på Blågårds Plads, hedder Lille A. Han er fire, da han første gang besøger sin far i fængslet, ti, da han oplever, at faderen bliver skudt, og 18, da han selv skærer sig på lovens skarpe kant og bliver varetægtsfængslet for grov vold, fordi han da selvfølgelig er skyldig – han er jo Brian Sandbergs søn. Da han rammer teenagealderen, har han ellers smidt navnet Sandberg. Kalder sig herefter Oliver Louai – samme efternavn som moderen, der har marokkansk og muslimsk baggrund. Få år efter konverterer han også selv til islam. ”Søn af Sandberg” er historien om Brian og Oliver, om far og søn – set gennem en drengs uskyldige øjne. Det er fortællingen om en søns kamp for ikke at følge i sin elskede fars fodspor, kampen for at skabe sin egen identitet, kampen for at folk stopper med at spørge, om ikke han er berømt-berygtede Brian Sandbergs søn? Så han ikke længere behøver at tænke på, om han skal svare ja – eller nej.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • New York Trilogien af Paul Auster
    af Paul Auster

    New York Trilogien er en samlet udgave af Paul Austers tre romaner By af glas, Genfærd og Det aflåste værelse, der udgør et tematisk katalog med New York som baggrund."New York var et uudtømmeligt rum, en labyrint af endeløse skridt, og uanset hvor langt han gik, uanset hvor fortrolig han blev med sit kvarter og dets gader, havde han altid fornemmelsen af at fare vild. Ikke blot fare vild i byen, men også i sig selv...".

  • Verden fra forstanden af Franklin Foer
    - Den eksistentielle trussel fra tech-giganterne
    af Franklin Foer

    Franklin Foers internationale bestseller Verden fra forstanden er en højaktuel og dybt fascinerende debatbog om de allerstørste tech-giganter, den måde de styrer vores liv på og, ikke mindst, den trussel de udgør. Vi danner sociale netværk på Facebook, har huset fuld af Apple-produkter og stoler på de informationer, som Google giver os, som aldrig før. I løbet af de seneste 10-20 år er der sket en revolution i den måde, hvorpå viden og informationer bliver delt og kontrolleret, og det har ændret den måde, vi tænker på. Uden at overveje konsekvenserne har den vestlige verden taget imod tech-giganternes fagre nye verden med kyshånd og købt deres budskab om, at deres produkter kun er skabt for at gøre verden til et bedre sted. Men Franklin Foer viser, hvordan Facebook, Apple, Amazon og Google med deres nærmest monopollignende status og gennem beslutninger taget af kun en lille håndfuld mænd har indflydelse på almindelige menneskers tilværelse helt ned i detaljen. Han forklarer, hvordan disse beslutninger frarøver os vores menneskelighed, vores menneskelige værdier, vores privatliv og vores evne til at håndtere komplekse problemstillinger. Det, der er på spil, er intet mindre end, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være i fremtiden. Verden fra forstanden er en vigtig bog, som kan læses af enhver, der har prøvet at søge på Google, swipe på skærmen af et Apple-produkt eller scrolle ned gennem et Facebook news feed; med andre ord os alle sammen. Franklin Foer er indenrigskorrespondent for magasinet The Atlantic og medlem af det videnskabelige selskab the New America Foundation. Han er forfatter til bogen Hvordan fodbold forklarer verden, der er oversat til 27 sprog, og tidligere vinder af the Jewish Book Award. Har i syv år været redaktør af New Republic magazine.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Move fast and break things af Jonathan Taplin
    af Jonathan Taplin

    Jonathan Taplin, der er ekspert i digitale medier, leverer i denne bog et bidende opgør med de internet-mastodonter, der bliver rigere og rigere og mere og mere dominerende, mens blandt andre musikere, forfattere, filmskabere og journalister betaler prisen. Taplin skønner, at de årligt mister 50 mia. dollars, som i stedet går til ejerne af de monopollignende selskaber. Det, man tidligere skulle betale for, er nemlig nu blevet ”gratis”. For Google, Amazon, Facebook og YouTube tager sig betalt på anden måde – nemlig ved at handle med de oplysninger, de indsamler om deres brugere. Bogen er også historien om, hvordan internettet blev skabt af en flok idealister – og nogle hackere – i 1990’erne, og hvordan det siden er blevet kapret af en gruppe ekstremt højreorienterede mænd, der ser monopolerne som noget naturligt og staten som en fjende.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Grey af E L James
    af E L James

    Ny bog af E L James. Siden første bind i Fifty Shades-serien udkom, har tusindvis af læsere skrevet til E L James og spurgt, om hun ikke ville skrive historien set fra Christian Greys synsvinkel.I den nye roman giver hun læserne mulighed for at opleve fortællingen på ny, men denne gang set med romanens intrigante og gådefulde mandlige hovedpersons øjne. Læserne kender Christian som en mand med fuld kontrol over alle aspekter i livet. Hans verden er pæn, disciplineret og ikke mindst tom – indtil det øjeblik, Anastasia Steele snubler ind på hans kontor. Hvad er det ved hende, som drager ham? Hvorfor har han så svært ved at glemme hende? Hurtigt bliver han hvirvlet ind i en malstrøm af følelser, han ikke kan forstå, men heller ikke kan modstå.Pressen skriver:»Vi finder ud af, hvad det præcis er ved Anastasia Steele, Grey ikke kan stå for, og vi kommer en smule tættere på at forstå Grey som det komplekse, multifacetterede mandfolk han er. … Vinklen gør Grey mere interessant end de andre E. L. James-udgivelser.«- Femina»Fans af Fifty Shades-serien vil i hvert fald ikke blive skuffede over Grey. De, der gerne vil forarges, har på deres side igen noget at blive forargede over. Succesen er hjemme. I enhver forstand. «*** - Berlingske»Han har virkelig brug for hjælp den stakkels mand, og heldigvis ved læsere af den oprindelige trilogi, at han kan ændre sig – at han dybt inde har et hjerte fyldt med kærlighed. Bogen er perfekt til en weekend sviptur, man er godt underholdt og får et nyt syn på Christian og Anastasias komplicerede forhold. «- Litteratursiden.dk

  • Søster min af Helle Vincentz
    af Helle Vincentz

    "Søster min" er andet bind i serien om antropologen Sofie Munk, som nu arbejder som privat efterforsker. Et stort dansk medicinalfirma står over for sin største satsning nogensinde. De har skabt en pille, som skal behandle manglende sexlyst hos deprimerede kvinder. Men en administrerende direktør finder ud af, at en af firmaets medarbejdere har sendt ulovlige dokumenter til Lægemiddelstyrelsen. Direktøren tager kontakt til CJ Consult, hvor Sofie Munk netop er blevet ansat, og det bliver hendes opgave at finde den skyldige. Hun når kun lige at få hul på efterforskningen, før alle alarmklokker ringer. Det tyder nemlig på, at der er væsentligt større problemer end ulovlige dokumenter. En medarbejder har tilsyneladende haft sin egen dagsorden og taget sagen i egen hånd ved at fjernet alt det og alle dem, der potentielt kunne stå i vejen for pillens succes.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Da jeg faldt af Melanie Harlow
    af Melanie Harlow

    Jack Valentini er ikke min type. Sexede, tungsindige cowboys er helt perfekte i film, men i virkelighedens verden foretrækker jeg slips og jakkesæt. Gode manerer. Det glatbarberede look. Jack er barsk, upoleret og ubehøvlet. Han vil ikke have noget at gøre med en ”rig, storbypige” som mig, og det holder han sig ikke tilbage med at give udtryk for. Men jeg har et job at udføre. Det PR-firma, jeg er medejer af, har fået til opgave at markedsføre hans families gård, så han hænger på mig, og jeg hænger på ham. Og langsomt forvandles fjendtligheden mellem os til … noget andet. Jeg troede slet ikke, jeg havde den lidenskab i mig, at jeg kunne blive så tiltrukket af et andet menneske. Men jo mere jeg lærer den tidligere militærmand at kende, jo bedre forstår jeg ham. Tabet af hans kone efterlod ham med et knust hjerte, skyldfølelse og en bitterhed mod verden. Han mener ikke, at han fortjener en ny chance for at blive lykkelig. Men han tager fejl. Og jeg behøver ikke være hans første kærlighed. Hvis bare han vil lade mig være hans sidste.

  • Den hemmelige kvinde af Anna Ekberg
    af Anna Ekberg

    Louise lever et godt liv med forfatteren Joachim på Christiansø, hvor hun driver den lille café. En dag midt på sommeren hvor der er travlest, dukker en mand op. Edmund kalder han sig. Og han påstår, at Louise slet ikke hedder Louise, men er hans kone, Helene, som forsvandt tre år tidligere fra Silkeborg-egnen. Tumultopstår, da Louise og Joachim forsøger at få manden ud, og politiet bliver tilkaldt. Det viser sig hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer. Kvinden på de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone, ligner Louise til forveksling. Politiet vælger at tage alle med på stationen– og efter omfattende undersøgelser står det klart, at Louise ikke er Louise. Scanninger afslører, at hun har fået flere brutale slagmod hovedet for år tilbage, noget der kan fremkalde hukommelsestab. Men der er ingen tvivl. Louise er Helene Söderberg. Giftmed Edmund, mor til to og arving til et forretningsimperium. Hun må vende tilbage til sit gamle liv. Hun må tage afsked med Joachim, den mand hun elsker. Og hun må forsøge at finde ud af hvad der skete den nat for tre år siden, da hun forsvandt. DEN HEMMELIGE KVINDE er en intens kærlighedskrimi om familiebånd, pengebegær, svindel, mord, livsfarlig kunst og altoverskyggende kærlighed.

    • Fragt
    • 25,00 kr.

Køb din e-bog online her

Der er mange fordele ved at købe din e-bog online på bogreolen; Du behøver ikke at slæbe rundt på en tung bog. Du kan få en ny e-bog ligeså snart du har læst den anden færdig og du får de nyeste e-bøger til indkøbspris. Billige e-bøger online er praktisk for den studerende, den rejsende eller natteravnen, der ynder at læse en god bog i sengen.
Den digitale bog er blevet mere og mere udbredt og der findes mange måder man kan læse dem på – Du kan bruge din mobil eller din computer, men mange fortrækker at bruge deres Ipad eller kindle, som er specielt udviklet til at læse på.
Nyd en af vores gode e-bøger i toget, i haven eller bare hjemme på sofaen. Kort sagt er er vores udvalg af gode og billige e-bøger, noget for alle der elsker at læse gode e-bøger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.