Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 62
  • 104
  • 142
  • 146
  • 155
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 631
  • 370
  • 157
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+

Gode e-bøger online

Hos bogreolen tilbyder vi et bredt udvalg af billige e-bøger til indkøbspris. Her kan du købe e-bøger, inden for skønlitteratur, faglitteratur mv. Vores udvalg af bøger er voksende, hvilket betyder at vi altid har gode e-bøger til dig. Når du køber din e-bog online, får du en mail med det samme, så du hurtigt kan læse e-bogen på din tablet eller lign. Det tager derfor ikke mere end et par klik, før du har dine billige e-bøger klar til læsning, når du vælger at købe en e-bog hos bogreolen.

  • Under dække af Lee Child
    af Lee Child

    22. bog i serien om aktionhelten Jack Reacher. Reacher går rundt i en lille by i Wisconsin, da han i vinduet i en pantelånerbutik får øje på en eksamensring: West Point 2005. Et hårdt år at blive færdig på militærakademiet: Irak og derefter Afghanistan. Det er en lille ring, der er lavet til en kvinde, og på indersiden står hendes initialer indgraveret. Reacher undrer sig over, hvilke uheldige omstændigheder der kan have fået hende til at skille sig af med noget, hun har været fire hårde år om at gøre sig fortjent til. Han beslutter sig for at finde ud af det. Og finde frem til kvinden. Og give hende ringen tilbage. Hvorfor ikke?Dermed begynder en sindsoprivende rejse, som bringer Reacher gennem den nordlige del af Midtvesten fra en skummel bar i den grimme ende af den lille by til et forblæst vejkryds langt fra alting, alt imens han møder bikere, politifolk, svindlere, gangsterhåndlangere og en privatefterforsker, der har specialiseret sig i savnede personer og går med jakke og slips midt ude i ødemarken i Wyoming.Jo dybere Reacher graver, og jo mere han finder ud af, desto farligere bliver det også. Ringen viser sig kun at have været et lille led i en langt mørkere kæde. Stærke kræfter viser sig at dække over en kæmpestor, kriminel operation. Visse ting bør man ikke komme på tværs af. Men det gælder også Reacher."En af de mest fascinerende og originale helte i dette århundredes populærkultur."Washington Post"Får Reacher lige derhen, hvor vi gerne vil have ham."New York Times Book Review"En dagsaktuel, spændende og moralsk flertydig thriller, en af de bedste jeg har læst i år ... Child får også indflettet en lidenskabeligt fortalt historie om opiater i den amerikanske hverdag ... Childs vrede over det lader sig kun lige akkurat kontrollere."Philadelphia Inquirer"Et perfekt eksempel på Lee Childs evner ... Lee Child er mesterlig til at konstruere plots ... Det er Childs mest følelsesladede bog til dato ... Det er ikke blot en god historie; det er en historie med et formål og et budskab."Huffington Post

  • Et ubetydeligt mord af Mikael Lindholm
    af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig

    Et ubetydeligt mord ET UBETYDELIGT MORD er en spændingsroman om hævn, kærlighed og organiseret kriminalitet. Da russiske hackere lammer et rederi, forsvinder 38 containere fra det amerikanske militær. I Østjylland bliver en lastbilchauffør fundet dræbt, mens en container er forsvundet. Politikvinden Tessa Højmark bliver sat på sagen. Det lykkes hende til kollegernes overraskelse at finde frem til en mulig gerningsmand, hvis eks-kone få år før blev brutalt myrdet, uden at sagen blev opklaret. Tessa kan næsten smage sejren og sit professionelle gennembrud.   Men umiddelbart derefter begynder alt at gå galt. Meget galt.   Tessa Højmark bliver vævet ind i et giftigt net af kriminalitet, svig og vold. Hun opdager pludselig, at hun går fra at være jæger til bytte. Trådene fører både ind til storpolitik på Christiansborg, organiseret kriminalitet i Berlin og hemmeligheder i den idylliske provinsby Køge. Midt i det hele sidder den mystiske Madam, der som en edderkop trækker i alle tråde. Tessa Højmark indser, at hendes eneste chance er at lokke fjenden frem med meget utraditionelle metoder. ET UBETYDELIGT MORD forener klassiske krimi med international thriller.     ”Fantastisk spændende.” Lotte & Søren Hammer, krimiforfattere    ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Fyens Stiftstidende⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Dagbladet Holstebro⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Randers Amtsavis⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Århus Stiftstidende⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Viborg Folkeblad⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyske Vestkysten⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Fredericia Dagblad⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Horsens Folkeblad⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Folkebladet Lemvig

  • Rige svin af Lars Kjædegaard
    - Hvid & Belling 13
    af Lars Kjædegaard

    Det 13. selvstændige bind i serien om makkerparret Hvid og Belling er en prequel, og fortæller historien om hvordan Anita Hvid og Thor Belling mødte hinanden. Rige svin er en karakterdrevet krimi med et udspekuleret tyveriplot, forkerte beslutninger og tråde tilbage til de danske jøders flugt til Sverige i 1943. Året er 2008, og hverken Thor Belling eller Anita Hvid har den fjerneste idé om hvem den anden er endnu. Efter en traumatiserende oplevelse på sit job, bliver Thor Belling sendt på tvungen sommerferie af sin chef. Thor driver dagene væk i kedsomhed på et hotel ved den nordsjællandske kyst, indtil den dag et tyveri i en nærtliggende villa slår fejl med fatale konsekvenser. Politiets drabsafdeling bliver involveret i sagen, og Thor tøver ikke med at afbryde sin ferie og trække i uniformen igen for at hjælpe til med opklaringen. På efterforskningsholdet er også den unge og ambitiøse Anita Hvid, og et intenst makkerskab begynder at spire. Pressen skriver: »Jeg har før hævdet, at forfatteren mestrer det med plots og who done it-genren, hvilket bekræftes her; brikkerne falder langsomt, men sikkert på plads, mens spændingen stiger… Humoristisk og veloplagt… Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag. « – Avisen Danmark »I den 13. fortælling, " Rige svin", bryder Kjædegaard kronologien og går tilbage i tiden… Handlingen er en klassisk velskrevet Lars Kjædegaardfortælling… "Rige svin" holder Hvid-Belling-standarden. « – Helsingør Dagblad » Som altid velskrevet med sympatiske og troværdige personer.« –Familiejornalen »Thor Belling og Anita Hvid er det mest spændende opdagerpar i tidens strømme af danske krimier… Lars Kjædegaard er et sjældent skrive-og fortællertalent... Der er stil over fortællingen -og hovedpersonerne, Belling og Hvid, er som altid værd at møde.« – Avisen Danmark »Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag.« – Skive folkeblad

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Radiator af Jan Sonnergaard
    - Noveller
    af Jan Sonnergaard

    Historier om unge mennesker i 1990'ernes Danmark. Læs fx om: Den alkoholiserede tjener på in-baren, der møder Lotte fra det hinsides. Gruppen af unge mænd på plyndringstogt gennem København. Den sorgfulde kyniker, der altid havner i one-night-stands. Den alt for rare fyr, der altid må gemme sig i skabet, når en liderlig lærer besøger kæresten.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Sort perle af Liza Marklund
    af Liza Marklund

    Med SORT PERLE er Liza Marklund tilbage i imponerende stil, efter at hun afsluttede sin internationale bestsellerserie om journalisten Annika Bengtzon. Og internationalt anlagt er sandelig også hendes ’sorte perle’.SORT PERLE er en svimlende fortælling gennem fire kontinenter om magt og penge, og med en powerkvinde i front, der ikke står tilbage for Annika Bengtzon, når det gælder sandheden. Det er tidligt i 1990'erne på på Manihiki. En paradisisk atol i det sydlige Stillehav. Gennem generationer har øboerne levet af at dyrke perler, og sammen med sin familie lever Kiona på den isolerede ø og fridykker ned i dybet for at høste de dyrebare østers. Men når hun kan se sit snit til det, sluger hun alle de bøger, hun kan få fat i. Og drømmer om at rejse væk. Om at få en uddannelse. Lige indtil en nat, hvor en orkan kaster en stor sejlbåd ind på revet. Minutter før båden knuses, lykkes det at bjerge en bevidstløs mand. Han er svensk og hedder Erik. Derefter bliver ingenting som før.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • After - Mødet af Anna Todd
    af Anna Todd

    Tessa er en pæn pige. Hun har en dejlig, loyal kæreste derhjemme og er dygtig og ambitiøs i skolen. Men så møder hun Hardin. En mørkhåret dreng med britisk accent og tatoveringer. Hardin er helt anderledes end de fyre, Tessa er vant til at hænge ud med. Han er flabet og upålidelig. En type Tessa normalt hader, lige indtil de to ender alene på Hardins værelse. Der er noget ved Hardin og hans mystiske fortid, som Tessa tiltrækkes af. Hun er sikker på, at han slet ikke er så hård i filten, som han giver sig ud for at være.Men Tessa har allerede den perfekte kæreste derhjemme, så hvorfor er hun overhovedet interesseret i Hardin? Han har kun fordomme tilovers for pæne piger som hende.Måske fordi det føles som forelskelse.Anna Todds fan fiction-serie "After" om Tessa og Hardin er læst mere end én milliard gange på internetsiden Wattpad.

  • Den tredje søster af Sara Blædel
    af Sara Blædel

    Ilka er rejst til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin far, som forlod hende og moren, da Ilka var syv. Mens hun nu ordner det praktiske, vil hun finde ud af, hvorfor han dengang rev deres familie midtover. Men afviklingen af bedemandsforretningen går ikke som planlagt. I stedet drages Ilka ind i hemmeligheder fra fortiden, og mens hun forsøger at løse problemerne, virker ingen interesserede i at fortælle hende om faren. Før den dag da bedemandsforretningens nonne afslører, hvad hun ved. Det vender op og ned på alt, hvad Ilka hidtil har troet, og hun kører straks sydpå for endelig at finde sandheden om sin far.Trilogien om bedemandsdatteren Ilka består af Bedemandens datter, Ilkas arv og Den tredje søster. Det er en historie om at længes efter en familie og at finde den på en helt anden måde, end man havde forventet.

  • Min historie af Michelle Obama
    af Michelle Obama

    I kender hende selvfølgelig allerede. Michelle Obama er en ganske særlig kvinde. Hun blev elsket for sin rolle som USAs førstedame, hvor hun viste, hvordan en præsidents hustru kan være med til at forandre verden. Det var fra denne position, den inspirerende kvinde etablerede sig som intelligent og passioneret fortaler for kvinder og piger – ikke blot i USA, men også i hele verden. Hun stod ved sin mands side gennem USAs krisetider, og hun formåede at bevare begge ben på jorden og hjertet på rette sted. Som det hele menneske, hun er, har hun vist verden sine dansetrin, sit sangtalent og sin humor, som er blevet udfoldet i samspil med journalister fra diverse tv-shows. I MIN HISTORIE inviterer hun læseren helt ind og byder på erindringer og betragtninger fra livet før Det Hvide Hus. Hun fortæller om sin barndom, om livet som karrierekvinde og om at finde balancen mellem moderskab og arbejde. Hendes fortælling leveres med den ærlighed og humor, der kendetegner den forbilledlige kvinde.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Smaragdsliberen af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    af Anne-Cathrine Riebnitzsky

    En poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. Anne-cathrine Riebnitzsky Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Hun modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel 2013.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Urmagerens datter af Kate Morton
    af Kate Morton

    Den australske stjerneforfatter Kate Morton er efter tre år tilbage med URMAGERENS DATTER – en stor roman om forbrydelse, kunst og kærlighed, om jalousi, bedrag og tab.Mit rigtige navn er der ingen, der husker. Sandheden om, hvad der skete den sommer, er der ingen andre, der kender.I sommeren 1862 slår en flok unge kunstnere sig ned i maleren Edward Radcliffes idylliske hus ude på landet på bredden af floden Themsen. Deres plan er at tilbringe en måned sammen og lade kreativiteten flyde frit i hinandens gode selskab og langt væk fra verdens larm. Men inden sommeren er omme, er en kvinde blevet dræbt af et skud, en anden kvinde er sporløst forsvundet, et kostbart arvestykke er væk, og Edward Radcliffes liv er lagt i ruiner.Over 150 år senere falder den unge arkivar Elodie Winslow på sit arbejde over en gammel lædertaske, der indeholder et sepiatonet fotografi af en smuk ung kvinde i victoriansk påklædning og en kunstners skitseblok, der blandt andet indeholder den fineste tegning af et gammelt hus ved en flod. Hvorfor virker huset så bekendt på Elodie? Og hvem er den smukke kvinde på billedet? Og hvad er forbindelsen mellem billedet og skitseblokken? Så stor en tiltrækningskraft har disse to ting på Elodie, at hun gør noget, der er absolut forbudt: Hun smugler dem med hjem og starter sin egen private efterforskning.

  • Et pust af sne og aske af Diana Gabaldon Spar 18%
    - Outlander
    af Diana Gabaldon

    Et pust af sne og aske er fortsættelsen af sagaen om skotten Jamie Fraser fra det 18. århundrede og hans tidsrejsende kone Claire fra det 20. Året er 1772, og splittelsen mellem Storbritannien og dets amerikanske kolonier har fået alle til at tænke på et frygtindgydende ord: ordet revolution. I det skovrige North Carolina har man allerede fået de første varsler om voldeligheder, og huse er blevet sat i brand og brændt ned til grunden. For at bevare kolonien for den britiske kong George III beder koloniens guvernør sin ven Jamie om at samle indbyggerne og genoprette freden. Men Jamie nyder det privilegium – eller lider under den byrde – at vide, at det er umuligt at undgå den kommende krig. Claire har fortalt ham, at kolonierne vil forene sig og gøre oprør mod kongemagten, og at resultatet bliver uafhængighed og død eller landsforvisning for alle britiske loyalister. Og der også et andet problem. Claire har fundet et avisudklip fra 1776, der fortæller om Jamies død. Med sin brede episke fortælling, sine mange historiske detaljer og romantiske eventyr er Et pust af sne og aske alt det, som Diana Galbaldons mange læsere elsker og forventer.

  • Serotonin af Michel Houellebecq
    af Michel Houellebecq

    Florent-Claude Labrouste er 46 år gammel og ansat i Landbrugsministeriet. Han bor sammen med sin tyve år yngre japanske kæreste Yuzu i en luksuslejlighed i Paris, men er led og ked af sit job, og sin unge, smukke kæreste har han kun foragt til overs for. Han begynder så småt at lege med tanken om at slå hende ihjel, men beslutter sig i stedet for at forsvinde frivilligt. Han opsiger sin stilling, forlader sin kæreste og indlogerer sig på et af de få hoteller i Paris, hvor man stadig må ryge. Herfra drager han ud på landet i et Frankrig ødelagt af globalisering og EUs landbrugspolitik, og hvor landmændene slider med at få enderne til at mødes og nu er modne til oprør. Det eneste, der stadig holder ham oppe, er stadig højere doser af det antidepressive middel, Captorix – og tanken om måske igen at møde sin tidligere kæreste Camille. Men er det i det hele taget muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund? Forfatteren kan opleves på Louisiana Literature 22.-25. august 2019. Pressen skriver: »Houellebecq er Le Monstre Sacré i fransk litteratur, og han hvæser, syder og sprutter som et rigtigt uhyre, hvad skal han ellers gøre, hans kritik fører ingen steder hen. Men selv ikke han kan finde rigtig ro i den absolutte nihilisme, tror jeg.« *****– Jyllands-Posten »En stor roman og en lille verdenshistorie. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke.« – Information »Barokt humoristisk og ætsende spydig.« ***** – Berlingske »Med Sérotonine cementerer Houellebecq sit ry som en af vor tids bedst skrivende samfundsrevsere og den menneskelige ensomheds skjald, der rammer plet i sin ofte sydende vittige samtidskritik.« – Weekendavisen »Michel Houellebecq lever op til sit rygte om at holde sit forvredne spejl op for det moderne samfund… Og så adskiller romanen sig ved på sin egen bagvendte måde at åbne døren til noget ellers uset i Houellebecqs univers: muligheden for kærlighed til en kvinde.« ***** – Kristeligt Dagblad »Det fantastiske ved Houellebecqs nye roman er, at den tager gravalvorlige emner op, som man samtidig kommer til at le ad… Houellebecq er i storform og manifesterer med Serotonin, at han er en af Europas største nulevende forfattere.« – Pov.international »Houllebecq er en forfatter som de er bedst – en slags tidssvarende shaman med en frygtindgydende indsigt som almuen bævende og varsomt føler sig draget af. Denne slags indsigt er ikke én-til-én med virkeligheden naturligvis, men slags forstærket essens eller spejling vi kan drage nytte af hvis vi formår det. Shamanen levede også på kanten af sit samfund, på en gang udstødt og i centrum. Ligeså med Houllebecq og hans hovedpersoner. De befinder sig på kanten af den verden resten af os har taget for givet, og kan derfor se på det med en anden klarhed. « – Solidaritet »Serotonin er et brag af en bog. Det er Houllebecq, når han er allerbedst… Houllebecq forstår at skrive antihelte frem, så man både har medlidenhed med deres uformåen og raser over deres kvindehad og misantropi. « – Bogblogger.dk

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Mord i marts af Dan Turell
    - Mord-serien 5
    af Dan Turell

    En rig kunsthandler og mæcen for unge lovende malere myrdes i sin mondæne lejlighed på Frederiksberg. Da det viser sig, at han har næret mere end faderlige følelser for din nuværende protegé, den ""hæftige"" maler Willy Fontana, som er forsvundet uden at indkassere sin betragtelige arv, tager spekulationerne og komplikationerne fart. Dan Turèlls journalist-detektiv og politiinspektør Ehlers føres fra de frederiksbergske sidevejes noble omgivelser til et håndfast og hårdtslående bøssemiljø og tilbage igen, før sagen er slut. Og forinden er flere dræbt og mange illusioner bristet...

  • Den anden kvinde af Daniel Silva
    af Daniel Silva

    I en isoleret landsby i Andalusiens bjerge begynder en hemmelighedsfuld, fransk kvinde at skrive sine erindringer – historien om en mand, hun engang elskede i det gamle Beirut, og et barn, som blev taget fra hende i sammensværgelsens navn. Kvinden kender til en af Kremls dybeste hemmeligheder – identiteten af KGB’s højst placerede dobbeltagent i Vesten.Kun én mand kan opklare sammensværgelsen – den legendariske spion og chef for den israelske efterretningstjeneste, Gabriel Allon. Hans jagt på forræderen fører ham både fra Israel til Østrig og USA og tilbage i tiden til et af koldkrigshistoriens største mysterier. Men uret tikker, og selve den globale verdensorden står på spil i den hemmelige krig mellem øst og vest.Den anden kvinde er et moderne mesterværk om spionage, kærlighed og forrædderi skrevet af New York Times-bestsellerforfatteren Daniel Silva.

  • Robotten kan skide! af Morten Dürr
    af Morten Dürr

    "Robotten kan skide!" er en skrupskør og spændende historie for 8-12 år. Konrad bor på børnehjem. Hans ønsker sig en ny familie. Det bliver svært. De voksne køber robotbørn i stedet for at adoptere ægte børn. Konrad får en idé. Han lader som om, han er en robot. Endelig får han en ny familie. En ny og helt forfærdelig familie.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Helle Erobreren af Anders Morgenthaler
    af Anders Morgenthaler & Marie Louise Tüxen

    LYV HURTIGERE END EN GRIS KAN RENDE Helle Anja Janning var en gudsbenådet slagter. Hun kunne lægge et snit til en svineskank, som var det en finere kunstart, og hun drømte om at erobre hele verden med sine evner, så hun kunne give sin datter, Michelle, et godt liv. Men så gik det galt. I dag er Helle arbejdsløs, Michelle er flyttet hjemmefra i vrede over sin mors svage karakter, fogeden banker på, og Helle skal i endnu en trist jobaktivering – denne gang på Nykøbing F. Sygehus. Helle står foran akutmodtagelsen, da ambulancerne pludselig vælter ind, og i tumulten bliver hun forvekslet med den sygemeldte polske turnuslæge Natalia Nowak. Så er spørgsmålet: Hvad gør man, når man er faret vild i sit eget liv, og man pludselig får chancen for at blive en anden? HELLE EROBREREN er en hæsblæsende og rørende svindlerhistorie om den stordrømmende slagtermester Helle, som for at vinde sit liv, sin værdighed og sin datter tilbage udgiver sig for at være kirurg på Nykøbing F. Sygehus.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • PERSONLIGE PENGEGAVER af Tina Dalbøge Spar 25%
    - 45 idéer, trin-billeder og masser af tips til gaver, der glæder
    af Tina Dalbøge

    E-bogen Personlige pengegaver giver dig masser af idéer til sjove, farverige og alternative måder at forære penge væk i gaver. Glem alt om et kedeligt telegram og pak i stedet en gave ind, så modtageren enten på en diskret, anderledes eller meget festlig måde får serveret pengesedler eller mønter. Så skal du til fødselsdag, konfirmation, bryllup eller en anden festlig begivenhed, så er der helt sikkert en idé, du kan bruge – eller blive inspireret af, så du finder på din helt egen personlige pengegave. Der er tydelige step-by-step billeder og ekstra tips til alle bogens 45 idéer. E-bogen er på 156 sider.Bag e-bøgerne i denne LAV SELV-serie står idékvinden, Tina Dalbøge, som tidligere har udgivet bogen Førstehjælp til fantasien.

  • Gadepræsten af Inger Gammelgaard Madsen
    af Inger Gammelgaard Madsen

    Nogle juniorspejdere finder en død kvinde i et hus i Lisbjerg Skov. Hendes ansigt er slået til ukendelighed, og hun har været død i flere uger. Ingen kender hende tilsyneladende, og hun har ingen identitetspapirer på sig. Politikommissær Rolando Benito og hans team hos Østjyllands Politi efterforsker sagen, men det bliver ikke helt let at finde ud af, hvem kvinden er, og hvad der er foregået i huset. Kvinden er ifølge retsmedicineren død af naturlige årsager, men det tror Rolando ikke på. Han har aldrig set et mere unaturligt gerningssted. Samtidig er politiet optaget af at finde en gerningsmand, som har smidt sten fra en jernbanebro og dræbt en ung kvindelig billist. Rolandos hustru, Irene, får gennem sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp kontakt til en mystisk gadepræst, som begynder at komme i deres hjem. Rolando er ikke tryg ved ham, og han sætter sig for at finde ud af, hvad det er, han skjuler. Anne Larsen er inddraget i begge sager gennem sit arbejde som journalist og studievært på TV2 Østjylland og er sammen med sin stedsøster tæt på ulykken ved jernbanebroen, som måske kan være et drabsforsøg. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der er foregået noget uhyggeligt i huset i skoven, og det trækker forbindelse til en lille ø i Limfjorden med en grum fortid.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Lilys længsel af Lisa Kleypas
    - Craven-serien 1
    af Lisa Kleypas

    Lily Lawson smuk, rig og hæmningsløs og kan godt lide at chokere det bedre borgerskab. Og hun holder sig ikke tilbage for at få, hvad hun ønsker.Hun sætter sig op imod den mægtige Alex, lord Wolverton. Og det får helt uventede konsekvenser for dem begge.  

  • En djævel i den lyse nat af Søren Baastrup
    - Hvem myrdede Stine Geisler?
    af Søren Baastrup

    En kok gør et uhyggeligt fund. I kælderen under et københavnsk spisested ligger liget af en 18-årig pige. Bundet, pint og kvalt ihjel. Hun er blevet dræbt natten til den 4. juni 1990. Midt under pinsekarnevallet. Lige om hjørnet fra opgangen, hvor hun bor med sin mor, far og bror. I hjertet af Pisserenden, Københavns bohemekvarter, der tiltrækker hovedstadens kunstnere, journalister og intellektuelle. Den myrdede pige kendte flere af dem fra sin stamcafé, Sabines Cafeteria. Hun kendte dem også bedre, end hendes familie og vennerne fra gymnasiet vidste.Som nyansat i drabsafdelingen på Politigården står vicekriminalkommissær Ove Dahl med sin karrieres hidtil sværeste sag. På gerningsstedet peger sporene både på had, hævn og begær som mulige motiver, og i en hemmelig dagbog dukker ukendte sider af den dræbte piges liv op.Journalist Søren Baastrup rekonstruerer i denne bog en af de mest myteomspundne mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie. Et drab, der blev et sår på sjælen i Indre By. Et drab, der føjede sig til en bølge af uopklarede kvindedrab i tiden omkring 1990 og trækker tråde helt op til vor tid. Forfatteren møder venner, familie, efterforskere og mistænkte, alt sammen for at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Hvem myrdede Stine Geisler?

  • Lodbrogsønnernes død af Lasse Holm
    af Lasse Holm

    Tredje selvstændige bind i Lasse Holms succesfulde krimitrilogi om vikingerne. Forår 873. Rolf og lodbrogsønnerne gør tjeneste i Konstantinopels garde, selvom det volder dem problemer at være underlagt en kristen herre. Da de en nat finder rigets tredjemægtigste mand myrdet, og meget tyder på, at den skyldige er nordbo, begynder et kapløb med tiden. Mens ligene hober sig op, rejser Rolfs efterforskning hurtigt flere spørgsmål, end den opklarer. Hvad er det for en hemmelighed, morderen forsøger at skjule? Hvor langt ind i magtens cirkler fører sporene? Og nytter det for Rolf og hans venner at flygte hjem mod nord, da jorden brænder under dem – eller er deres fjender så magtfulde, at de kan ramme dem hvor som helst? Lodbrogsønnernes død bygger på virkelige begivenheder.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Skam af Carsten Stage
    af Carsten Stage

    Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost af Louise Bruun
    af Louise Bruun & Jerk W. Langer

    Ny energi og større velvære, et stabilt blodsukker, en bedre fordøjelse, vægttab uden sult, en god nattesøvn, færre smerter, et sundt blodtryk og kolesterolniveau og mindre behov for medicin – det har mange tusind danskere oplevet ved at begynde at spise antiinflammatorisk kost efter Louise Bruun og Jerk Langers første bestseller. Bogen kan hjælpe alle, som vil have det bedre i dagligdagen, lindre skavanker og symptomer, forebygge sygdomme og arbejde aktivt med at modvirke tidlig aldring. Mennesker med gigtsygdomme, type-2 diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol, tarmbetændelse, hormonforstyrrelser og eksem kan på kort tid opnå dramatiske forbedringer. Jerk W. Langer (f. 1960) er læge og foredragsholder og har skrevet adskillige bøger om sundhed, sygdom, motion og kost. Er en af Danmarks førende eksperter i, hvad vi selv kan gøre for at holde os raske. Jerk opfandt udtrykket ‘KRAM’ for de livsstilsfaktorer (kost, rygning, alkohol, motion), der kan forlænge vores liv med 15 år. Louise Bruun er ernæringsterapeut, livsstilscoach og personlig træner. Arbejder dagligt med at forbedre sundhedstilstanden og livskvaliteten hos mennesker med hver deres unikke udfordringer og historie.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Taldjævelen af Hans Magnus Enzensberger
    - en godnatbog for alle, der er bange for matematik
    af Hans Magnus Enzensberger

    Tal og matematik. Nej tak! Det er slet ikke noget for mig. Sådan tænker bogens hovedperson, Robert. Men en nat drømmer han om Taldjævelen, der i løbet af 12 nætter fra gang til gang jonglerer med nye talrækker, og til slut har Robert - og læseren - et langt mere positivt forhold til matematikken. Roman for større børn.

  • I al hemmelighed af Linda Castillo
    af Linda Castillo

    Da en gammel lade i Ohio brænder ned til grunden, tilkaldes politichef Kate Burkholder for at undersøge sagen. Ved første øjekast ligner det en ulykke, men da den 18-årige Daniel Gingerichs forkullede lig findes indespærret i laden, begynder Kate at få mistanke om mord. Men hvem kunne finde på at brænde en ung amishdreng levende?Igennem Kates efterforskningsarbejde udfolder et net af isnende hemmeligheder og forbrydelser sig, som bærer uhyggelige ligheder med begivenheder i Kates egen ungdom – begivenheder, hun igennem årtier har forsøgt at lægge bag sig.I al hemmelighed er tiende bind i Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet. „Linda Castillos amishkrimier har alt. Gedigen spænding, en knivskarp hovedperson og et unikt indblik i den fascinerende amishkultur.“ – Julie Hastrup „Udsøgt plot … I al hemmelighed er en enestående roman i en fremragende serie.“ – Associated Press

  • Dvale af Camilla Grebe
    af Camilla Grebe

    Dvale er en super spændende krimibog af Svenske Camilla Grebe. Hun er forfatter til svenske krimi i 2017 og vinder af glasnøglen for den bedste Skandinaviske krimi i 2018. Dvale er en utrolig spændende krimi der handler om nutidens selvoptagenhed og grænseløshed ved færden på de sociale medier. Det skildrer denne meget aktive online adfærd samt som kærligheden er stærk nok til at overvinde mørket. Dvale handler om den 18-årige Samuel som frygter for sit liv, da en oprevet narkoboss er efter ham og ikke nok med det har hans meget kontrollerende mor smidt ham ud af hjemmet, så han må tage vare på sig selv og tage på flugt. Undervejs får han en unik mulighed for at få husly ifm. et nyt job og samtidig er det et perfekt gemmested. Det hele ender dog ikke som håbet trods det lyder som det perfekte gemmested og mulighed. Samuel flytter ind hos Rakel og hendes søn Jonas i et hus tæt på havet i Skærgården. Politiet i Skærgården og omegn med Manfred Olsen som leder er dog i midlertid i gang med at undersøge en spøjs drabssag hvor to unge mænd er fundet nedsænket i havet. I mellemtiden er der også en mor fra området der melder sin søn savnet og der spekuleres nu om der er en sammenhæng mellem de to sager…Dvale kan læses uafhængigt af de andre bøger fra Camilla Greb, Når isen brister fra 2016 og Husdyret fra 2018. Det er dog stadig en fortsættelse, så hvis du ikke har læst disse bøger er det oplagt at få disse læst også. Camilla Grebes bøger er utrolig nervepirrende og har fået enormt gode anmeldelser, hvor mange mener denne bog, Dvale er den bedste bog hun har skrevet til dato. Bl.a. har Svenske Deckerfestivalen skrevet at det er ”En fantastisk læsning og endnu et bevis på Camilla Grebes stjernestatus indenfor genren”.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Det inderste rum af Jørn Lier Horst
    af Jørn Lier Horst

    Da den tidligere minister Bernhard Clausen dør af et hjertetilfælde, bliver William Wisting hasteindkaldt til et møde på rigsadvokatens kontor. I Clausens hytte er der gjort et fund, der er uforeneligt med billedet af ham som en dygtig og hæderlig politiker, og sagen må opklares, uden at pressen og offentligheden får at vide, hvad det drejer sig om. Wisting sammensætter en hemmelig efterforskningsgruppe bestående af få, udvalgte politifolk – og af datteren Line, der er journalist. Sporene i flere uløste kriminalsager krydser den afdøde politikers fortid, og tilfældighederne vil, at politikommissær Adrian Stiller og hans cold case-gruppe arbejder med en af sagerne. Modvilligt indser Wisting, at han har brug for Stillers hjælp til at afsløre Bernhard Clausens inderste hemmeligheder. DET INDERSTE RUM er anden bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. Den første er Katharina-koden. "Fermt håndværk om hengemte norske forbrydelser." Politiken, 4 af 6 hjerter "Det inderste rum er god solid underholdning, hvor man blot kan læne sig tilbage i sin lænestol, eller hvor man nu læser, og nyde turen. … Underholdning fra start til slut." Titlen.dk, 4 af 5 stjerner "Et troværdigt og omhyggeligt opklaringsarbejde udrulles for yndere af seriøse politiromaner … Glimrende politiroman, hvor læseren får et nuanceret indblik i politi- og efterforskningsarbejde." Bibliotekernes lektørudtalelse "… spændende, plottet er sat godt op med masser af ledetråde, som peger i forskellige retninger. Man kommer desuden tæt på efterforskernes arbejde, som er interessant at følge." Litteratursiden.dk "… en kvalitetsbog, der kan underholde." Romeoreviews.com "... en rigtig spændende bog, der er svær at lægge fra sig, og spændingen holder lige til det sidste." Bogrummet.dk, 4 af 5 stjerner "Solid og velfortalt politikrimi leveres igen af Jørn Lier Horst!" Krimisiden.dk "Jørn Lier Horsts krimier om Wisting, hans datter Line og barnebarnet er altid en fornøjelse at læse, fordi de er grundige, jordnære og meget velskrevne med fokus på almindelige mennesker." Bogblogger.dk

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Jeg finder dig altid  af Elsebeth  Egholm Spar 10%
    af Elsebeth Egholm

    Han ved, hvor hun er. Hun er på flugt. Og det er ikke første gang ...Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbeltliv: For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye.Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. Ting begynder at ske, og hun ved, at nogen er efter hende.Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang, hun er på flugt.

  • Døden på museet af Elly Griffiths
    - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths

    Da Ruth Galloway bliver inddraget i opklaringen af mordet på en kurator på et lokalt museum i Norfolk, trækkes hun samtidig ind i et univers spækket med okkulte kræfter og skræmmende personligheder. Også privat har Ruth nok at se til som enlig mor til den datter, hun har med vicekriminalkommissær Nelson.Ruth Galloways støt voksende fanskare i Danmark kan se frem til endnu en spændende mordgåde med Ruth og Nelsons uafklarede forhold som baggrundstæppe.Døden på museet er fjerde bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • Laksetrappen af Allan Olsen
    - Et skævt tilbageblik
    af Allan Olsen

    I efteråret 2015 udkom Allan Olsens debut som forfatter, erindringsbogen Tilfældigt strejfet, der blev en bestseller og modtog mange rosende anmeldelser. Nu kommer opfølgeren Laksetrappen – et skævt tilbageblik. Bogen tager veloplagt fat, hvor Tilfældigt strejfet slap. Men hvor Tilfældigt strejfet koncentrerer sig om opvækstårene, er Laksetrappen spundet om livet i og omkring musikken. En laksetrappe er den anordning, der hjælper fiskene forbi vandfald eller andre umulige forhindringer. Hvis altså man nærer et stædigt ønske om at svømme imod strømmen. Det er ad denne kompromisløse vej, Allan Olsen har bevæget sig gennem hele sin lange karriere. Allan Olsen skriver levende og medrivende om de krasse læreår som værtshussanger, kvababbelserne med at finde fodfæste i musikindustrien og etableringen af et professionelt og ombejlet liv i showbizz. Som sin forgænger vrimler Laksetrappen med hæsblæsende anekdoter og underholdende nedslag i livet som entertainer – samt med rørende og velskrevne tilbageblik i privatlivet.

    • Fragt
    • 29,95 kr.

Køb din e-bog online her

Der er mange fordele ved at købe din e-bog online på bogreolen; Du behøver ikke at slæbe rundt på en tung bog. Du kan få en ny e-bog ligeså snart du har læst den anden færdig og du får de nyeste e-bøger til indkøbspris. Billige e-bøger online er praktisk for den studerende, den rejsende eller natteravnen, der ynder at læse en god bog i sengen.
Den digitale bog er blevet mere og mere udbredt og der findes mange måder man kan læse dem på – Du kan bruge din mobil eller din computer, men mange fortrækker at bruge deres Ipad eller kindle, som er specielt udviklet til at læse på.
Nyd en af vores gode e-bøger i toget, i haven eller bare hjemme på sofaen. Kort sagt er er vores udvalg af gode og billige e-bøger, noget for alle der elsker at læse gode e-bøger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.