E-bøger: Biografier

Mere end 53.000 kilometer alene på motorcykel lærte hende at acceptere sig selv og se det ukendte som uanede muligheder og ikke som fare. Hun havde levet sit liv på autopilot. Hun havde gjort alt det, som hun troede ville gøre hende lykkelig. Hun levede for at nå det næste mål og troede, at når først målene var nået, ville livet blive godt. Og målene, dem nåede hun. Hun fik en god udannelse og et godt job på et advokatkontor med høj løn og mange muligheder. Hun blev godt gift og fik hus i Hellerup. Alt så ud til at køre for hende. Men hun havde ikke sig selv med, og uanset hvad hun opnåede, gjorde det hende aldrig helt tilfreds. Som 31-årig tager Annette Birkmann en stor beslutning. Halvandet år efter at hendes ægteskab er gået i stykker, dropper hun sin karriere som advokat for at udleve sin gamle barnedrøm om at køre på motorcykel. Hun rejser til Buenos Aires og får arbejde på et motorcykelværksted og derpå følger en rejse på 53.000 kilometer ene kvinde på motorcykel til Ildlandet i Argentina og videre til Mexico City. Hendes mål er at finde sig selv, at lære at leve i overensstemmelse med sig selv. Det bliver til en både indre og ydre rejse igennem nogle af de smukkeste egne i verden fyldt med glæde, ensomhed og store tanker.

Christina Vorre har besøgt 10 danske øer, hvor befolkningstallet igennem det sidste århundrede har været faldende: Birkholm, Baagø, Christiansø/Frederiksø, Hirsholmene, Hjortø, Livø, Mandø, Skarø, Vejrø og Saltholm. Nogle af øerne er næsten affolket, mens andre stadig kæmper for deres overlevelse. Forfatteren beskriver nogle af de sidste øboeres tilværelse, men har også den historiske baggrund med: Hvordan var her at bo engang? Og hvorfor er det gået, som det er gået? Læseren kan fx stifte bekendtskab med Jørgen, eneboeren på Hirsholmene, og høre historien om 96-årige Mie, der efter 67 år på Mandø stadig er tilflytter. Vi dykker også ned i de ulykkelige historier fra mandehjemmet på Livø, og møder den allersidste fåreavler på Saltholm bare 12 kilometer fra Rådhuspladsen. Illustreret med over 100 fotos.

Jeg løber er en bevægende fortælling om at finde en form for vej ud af en sorg. Anders Legarth Schmidt snørede løbeskoene blot ti timer efter, at hans seksårige datter Ellen døde på Rigshospitalet efter to års opslidende kræftsygdom. På det tidspunkt havde han været løber en stor del af sit liv, men opdagede midt i den bundløse sorg, at det fik en ny mening og funktion for ham at løbe. Han fandt i løbet et rum, hvor han mærkede en snert af frihed fra de sorteste tanker. Og et afløb for den følelse af afmagt og kontroltab, der følger med sorgen. For i løbet findes kun det næste skridt, det næste åndedrag – og det næste hjerteslag. I en serie dybt personlige og meget rørende tekster i krydsfeltet mellem liv, død, løb, sorg og savn deler forfatteren i denne bog sine følelser og tanker og refleksioner over, hvad løb handler om for ham. Når han løber uden at se sig tilbage på sine tidlige morgenture i København, ad kolde bjergstier i Himalaya og øde landeveje i Marokko. Jeg løber er oprindeligt udgivet som en blog i Politiken og har opnået stor opmærksomhed, blandt andet fordi Anders Legarth Schmidt med et både rørende og direkte sprog tager favntag om det tabu, som døden er. I efteråret 2017 opsætter Det Kongelige Teater desuden Jeg løber som en teaterforestilling. Jeg løber handler om at leve – og løbe videre – på trods.

En trykkende varm sommer tager forfatteren Faye til Athen for at undervise i et skrivekursus. Allerede i flyet på vej derned begynder livshistorierne at udfolde sig omkring hende, og hendes rejse bliver en rejse ind i andre menneskers fortællinger. Som en tom beholder med et lyttende øre lader hun sig udfylde af andres historier. Selvom der næsten intet røbes om Faye selv, tegner der sig gennem hendes spørgsmål og de mange samtaler et billede af en kvinde, der forsøger at komme sig over et stort tab. Pressen skriver: »Vanvittig interessant læsning ... Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af at have læst en kommende klassiker.« ****** – Femina »Livskloge Rachel Cusk skriver sig ind under huden på sin læsere med en roman om kvinden alle har lyst til at betro sig til.« ***** – Politiken »Fornyer romankunsten.« ***** – Kristeligt Dagblad »Cusk udforsker friheden ved at tie helt stille. Det er frysende gjort.« – Weekendavisen »En virkelig vellykket roman. Forestil dig, at Henry James' psykologiske mesterværk 'De ensomme i Venedig' møder Karen Blixens øje for detalje og mystik, og du har en fornemmelse af, hvad Rachel Cusk kan.« – Litteratursiden

Syv noveller, der handler om den svære kærlighed. Om ikke at kunne se og ikke kunne forstå den anden. Om at miste eller ikke kunne få. Almindelige hverdagsfortællinger, og så alligevel ikke. For katten forsvinder, månen er af is - og i den sidste novelle vendes Franz Kafkas "Forvandlingen" på hovedet, og vi oplever en skæv og uforbeholden kærlighed. Haruki Murakami bevæger sig som altid frit mellem det realistiske og det groteske, og selv omtaler han denne bog som “en række historier, der behandler ensomhed og isolation og forsøger at få fat på, hvad disse tilstande – som de fleste jo kender til – betyder på et følelsesmæssigt plan.”

Freddie Mercury var sangeren i ‘Queen’, og vi glemmer ham aldrig. Men selvom han blev superstar, og alle kan synge med på We are the Champions, så fik ikke ret mange bare et glimt af manden bag glitterfacaden. Han var den første store rockstjerne, der døde af aids, og Lesley-Ann Jones forsøger ikke at skjule hans vilde eksesser. En meget omfattende biografi, ikke blot om, hvordan verden så Freddie, men også om, hvordan han så på sig selv. Et indtagende og bevægende portræt af en af rockmusikkens mest komplekse og elskede personer. Bogen her er baseret på over 100 interviews med Freddies nærmeste, og Lesley-Ann Jones rejste rundt fra London, over Zanzibar og Indien for at lære hans liv at kende. * “Overbevisende definitiv, helt igennem Freddie, en energisk, underholdende og væsentlig biografi.” Sir Tim Rice “Ingen har bedre end Ann-Lesley Jones fanget Freddie Mercurys magiske, fortryllende dualisme.” The Times

Verdens bedste målmand ser i en moden og ærlig selvbiografi tilbage på sit livs triumfer og fejltagelser.Peter Schmeichel er et af fodboldens helt store ikoner og leverede en legendarisk indsats som målmand for bl.a. det danske landshold og Manchester United.I denne selvbiografi fortæller han om sin tidlige succes i Brøndby og om de mange år i engelsk fodbold, der indledtes med, at Sir Alex Ferguson kaprede ham til Manchester United og hyldede ham som 'århundredets handel'. Han beretter om at være en nøgleperson i Uniteds succeser igennem et årti – kulminerende med den utrolige sejr i Champions League-finalen i 1999. Et tiår hvor han blandt mange andre spillede sammen med stjerner som Eric Cantona og David Beckham. Han fortæller naturligvis også den fulde historie om det danske landsholds bemærkelsesværdige triumf ved EM i fodbold i 1992.Men Peter Schmeichels historie er ikke blot et væld af triumfer. Han fortæller i bogen også personlige ting – heriblandt hvordan han blev alvorligt syg som 15-årig og om et turbulent forhold til sin far, en dygtig musiker oprindeligt fra Polen med hemmeligheder i bagagen. Han udforsker sit liv, efter målmandshandskerne blev lagt på hylden, med en forbløffende ærlighed, og han retter blikket mod arvtageren i målet: sønnen Kasper Schmeichel.Peter Schmeichel fortæller selv:“Et spørgsmål, jeg har stillet mig selv i årevis, er: Hvorfor mig? Hvorfor kunne jeg i en alder af otte år sige: 'Jeg vil spille for Danmark, og jeg vil vinde FA Cup på Wembley med Manchester United' og så få det til at ske? I arbejdet med denne bog fandt jeg nogle af svarene – og jeg håber, historien om hvordan en lille dreng fra København opnåede alt dette, kan inspirere andre, der drømmer stort.Jeg fortryder ikke noget i min fodboldkarriere. Hvorfor skulle jeg det? Men på min rejse fra deltidsfodboldspiller i den danske liga til Champions League-vindende anfører var der op- og nedture og mange følelser. Også et par fejltagelser. Normalt er jeg ikke en, der ser tilbage på fortiden, men det var tid til at se tilbage og være ærlig omkring det, jeg så.”

Folket i træerne er Hanya Yanagiharas første roman, som hun skrev inden sin internationale kæmpesucces Et lille liv. Året er 1950, og en ung læge ved navn Norton Perina er ved at forberede sig til en ekspedition til en fjern ø i Mikronesien, Ivu’iyu, på jagt efter en sagnomspunden, forsvundet stamme. Sammen med antropologen Paul Tallent drager han af sted og lykkes med sin mission; han finder ikke bare stammen, men også en anden gruppe mennesker som bor i skoven og virker til at opnå meget høje levealdre. Perina mistænker at kilden til hvad der næsten ligner evigt liv er kødet fra en bestemt skildpaddeart, og han er ude af stand til at modstå den fristelse det er at slå en ihjel og smugle en smule af kødet med tilbage til USA. Han er i stand til videnskabeligt at bevise sin tese, hvilket gør ham berømt verden over, men han opdager snart at prisen for opdagelsen er høj og frygtelig. Folket i træerne er baseret på den virkelige historie om nobelpristager Dr. Daniel Carleton Gajdusek og er en tindrende mørk, modig fortælling om magt, magtmisbrug og menneskeligt begær i alle dets former.

"Det er en tidlig Morgen paa Toppen af det stejle East-Cape, der danner Sibiriens yderste Forbjerg mod Øst... Landskabet har en rolig Vælde over sig;langt ude skimtes Horisontens Soldis Øen Store Diomedes, der her i Strædet danner Skellet mellem Amerika og Asien. Fra det Sted, hvor jeg staar, ser jeg fra Verdensdel til Verdensdel, thi bag Store Diomedes fortoner en anden Ø sig som en blaa Taagebanke; det er lille Diomedes, og den hører til Alaska." I 1921 begyndte Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition. Rejsen varede i hele 3 år og strakte sig over 18.000 kilometer, det halve af jordens omkreds. På sin færd satte Knud Rasmussen sine fødder i Sibirien, Grønland og i det nordligste Amerika. Dette er hans egen fortælling, om en rejse, der ikke blot var fuld af spændende oplevelser, vild og storslået natur, men som også var ved at koste ham livet mere end én gang.

Hvorfor har vi musik? Vi har altid haft musik. Det ældste kendte musikinstrument er omkring40.000 år gammelt. Det peger på, at musik ikke kun har en æstetiskfunktion – ellers ville evolutionen have fjernet den undervejs. Vi spiserfor at overleve, har sex for at opretholde arten, indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder – men hvorfor musikken? Når vi foretager os noget godt for vores overlevelse, udløses der et stof i vores hjerner, som vækker en følelse af nydelse – og vi ved, at oplevelsen af musik gør det samme. Musikken er altså vigtig for os, men på hvilken måde? I Musik på hjernen undersøger Peter Vuust, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik. Bliver vi klogere? Mere opmærksomme eller følsomme over for andre? Og hvad med sproget –hvordan hænger det sammen med vores opfattelse af musik? Ved at undersøge forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om der findes et særligt gen for musik, nærmer vi os et svar på, hvorfor vi alle– i større eller mindre grad – har musik på hjernen.

Det filosofiske essay udkom på fransk i 1942 og fremstår i dag som en nøgle til forståelsen af begreberne absurditet og eksistens i Albert Camus' forfatterskab.

Ulla Terkelsen kalder sig selv for ”verdens ældste tv-journalist”. Hun er uden tvivl også en af de mest elskede og respekterede. I en menneskealder har den nu 76-årige udenrigskorrespondent rapporteret om små og store begivenheder fra alverdens brændpunkter.Den mest skelsættende begivenhed i hendes levetid har været Jerntæppets fald, da millioner kom ud af Sovjetimperiets fængsel, og Europa fik lov til at vokse sammen. De østeuropæiske folk har både før og efter kommunismens sammenbrud haft en særlig plads i hendes hjerte. Ulla Terkelsen var blot 19 år, da hun flyttede til den polske hovedstad, Warszawa, og knyttede livslange venskaber, og hun har siden 1960’erne utallige gange besøgt lande som Polen, Ungarn og Østtyskland.Østeuropæerne anses af mange for at være smalsporede nationalister, men det er en fordomsfuld og historieløs vurdering, mener Ulla Terkelsen. Hun holder på mange måder med dem. Og hun holder af dem.I denne bog tager hun på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af moderne traktater med NATO og EU. Hun er på farten med jævnaldrende Mietek og Andrea og fortæller skarpt og humoristisk om det, hun kalder ”baggårdens duft”. En skarp duft, som kildrer i næsen.

"Du ved, at efter maj kommer juni. Først er engen fuld af påskeliljer, og når magnoliaen afblomstrer, kommer klematissen, og efter syrener kommer roser, og efter roserne kommer svampene, og efter svampene kommer frugterne, og imellem æbler og anemoner må man rejse".Der bor Hollywoodstjerner på vejen er en kærlighedshistorie, der spænder over to årtier. Det er en fortælling om at vente på én kvinde i 15 år, få hende og kort efter blive ramt af en altopædende sygdom.Maria Gerhardts voldsomt personlige debut begynder i en lejlighed på den yderste venstrefløj i midten af 90'erne og foregår på dansegulve, til efterfester, på tomandshånd, i taxaer, i haver, i Hellerup, for så at tage et langt ophold på Rigshospitalets afdeling 4262.

I februar 1945 blev Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne nåede efterhånden mere end en kilometer op i luften. DRESDEN 1945 er baseret på et væld af nyt arkivmateriale såvel som førstehåndsberetninger fra indbyggere, flygtninge, børn, piloter og krigsfanger. Sinclair McKay fortæller også om byens historie og livet før angrebet - og om det enorme genopbygningsarbejde i årene efter.

MED MENNESKESMUGLERE i Agadez. På tomandshånd med Bashar al-Assad i en villa i Damaskus. I centrum af et sønderskudt Mosul, få timer efter byen blev revet ud af Islamisk Stats greb. Til bryllupsfest i det svært tilgængelige Nordkorea. I hælene på de amerikanere, der løftede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Med tapre drenge i Aleppos udbombede gader. På jagt efter den russiske folkestemning. Og midt i optøjer i Jerusalem. RASMUS TANTHOLDT rejser ind i verdenshistorien, mens den bliver til. Han opsøger krige og konflikter for at fortælle om de kvinder, mænd og børn, der står midt i dem. Den journalistiske ambition, både i hans mangeårige virke som udenrigskorrespondent for TV 2 og i hans bøger, er at gå til alt og alle med åbne øjne og give plads til forskelligartede stemmer, især dem, vi ikke hører så ofte.

Aydin Soei er en af Danmarks mest vidende stemmer, når det handler om unge fra etniske minoriteter, social arv og unge i udsatte boligområder. Det er problemstillinger, Soei tidligere har skrevet om i bøger og indlæg i den danske presse. Men med denne nye bog er det hans egen og hans forældres historie, han fortæller. ”Hvis det ikke var for mine forældres rejse til Danmark og den nye eksiltilværelses forgrenede veje, ville drabet ikke have fundet sted. Uden min fars mislykkede liv i eksil som en del af ligningen, giver hans forbitrelse og hans søns forsøg på at forsone sig med hadet og fortiden ingen mening. Hvis mine forældre havde valgt et andet land som deres eksil, ville jeg være et andet menneske.” Fortællingen veksler mellem beskrivelser af forældrenes flugt fra Iran via Sovjet til den københavnske vestegn. Aydin Soei fortæller om sin opvækst i Avedøre, hans fars tiltagende voldelige adfærd over for sin familie – og det mord, han ender med at begå på en anden iransk mand, hvis søn var forfatterens klassekammerat. Forsoning er en helt igennem autentisk biografisk-dokumentarisk fortælling. Den giver et billede af en helt særlig periode i Danmarkshistorien set fra et barneperspektiv. Om en barndom i de store flygtningeår i midten af 1980’erne, hvor mange nyankomne drenge som Aydin Soei forsøgte at vinde status på gaden og i skolegården – på godt og ondt. Et hovedtema er forfatterens forsøg på at håndtere den vrede og den skyld, som hans far har givet videre til ham. Aydin Soei er 33 år og bosat på Nørrebro. Han er bachelor i journalistik, sociolog og har tidligere skrevet de anmelderroste bøger Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra og Vrede unge mænd.

Caspar Erics anden digtsamling efter debuten i 2014 med 7/11. Den unge mand i Caspar Erics "Nike" har ’et lille spasserben’. Han er født med cerebral parese. Handicappet giver ham et særligt vrid i hoften, som på én gang får ham til at ligne en græsk statue og en krop, der langsomt degenererer. Med en ny, mere rå og afklaret tone folder Caspar Eric sit poppede univers ud omkring den erfaring at være en krop, samfundet ikke ved, hvordan det skal rumme: ”alle de komplimenter/jeg har modtaget er/nogle meget tunge guldkæder/jeg ikke kan returnere". Midt mellem cyborg-film og fællesmøder i kollektivet skal digtsamlingens hovedperson igen og igen afgøre, hvornår han vil fortælle om sit handicap. Om han vil påtage sig den handicappedes identitet. På arbejdet og med den elskede. Til fest og på hospitalet. Med udspring i sit idiosynkratiske univers og med absolut gehør for NU stiller Caspar Eric spørgsmålet om, hvad der er en normal krop, og hvordan vi skal forholde os til de kroppe, der falder uden for normalen. En usentimental og skarpskåret bog om at være en ung handicappet krop i verden.

En gribende erindringsbog af Glennon Doyle med et kig ind i samfundet og dets kultur. Hun skriver om en længsel, som findes dybt i enhver kvinde; om det er at kæmpe for at være en god partner, datter, mor, medarbejder eller ven. Der er et vist håb om, at denne kamp vil give kvinden en følelse af at føle sig i live, men i stedet for efterlader det oftest kvinden træt og overvældet. Utæmmet snakker om følsomme emner med et kraftfuldt wake-up call. Glennon Doyle fortæller os en historie om en kvinde, der lærte, at hun ikke er en ansvarlig mor, men elsker sine børn og prøver at vise, hvordan man lever livet til det fuldeste. En historie om at finde sin vej gennem en skilsmisse og derefter få en ny blandet familie. Hvordan kan vi begynde at stole nok på os selv til, at sætte de grænser, der skal til og få fred med kroppen, anerkende vreden og hjertesorgen. Det handler om at sætte de vildeste instinkter fri, så kvinden endelig kan se på sig selv og opdage, at hun er der, hvor hun har lyst til at være. Glennon Doyle tager også emnet om forventninger til børnene, som moderskabet har i disse moderne tider, op. Først og fremmest kigger hun på de tidligere årtier, hvor der har været forskellige forventninger til moderskabet, og hvordan det har ændret sig. Hun snakker om de her memoer, som mødre får med efter de forlader hospitalet med deres børn, og memoer fungere som en slags analogi for disse 3 forskellige tiders forventninger til mødre. En utrolig fremragende bog.

I Barndom på landet tager Helle Juhl i selskab med ti repræsentanter for de første efterkrigsgenerationer - alle født og opvokset på landet - på tur i et univers uden daginstitutioner, Aula og børnekonvention. Men med så meget andet.Helle Juhl har interviewet de medvirkende om deres opvækst på landet og tegner med deres anekdoter og historier et smukt tidsbillede af, hvad det indebar at vokse op på landet i de første årtier efter krigen. De fleste af dem kan berette om endeløse timer med roehakning og jordbærplukning og avisudbringning i al slags vejr. At vokse op på landet betød frisk luft, højt til himlen og et liv i tæt kontakt med naturen. Men som fortællingerne viser, var der også barske forhold på landet, hvor dødsfald og traumatiserende oplevelser skulle ties ihjel. Krisehjælp og sorggrupper fandtes hverken i praksis eller i Den danske Ordbog.Bogen kommer i flot udstyr og er rigt illustreret med billeder fra 1950?erne og 1960?erne. Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen.Helle Juhl, f. 1957, journalist, cand. public., foredragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv. Hun er desuden mor og mormor og bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kolding. 

Hvordan er man menneske, når man mister sine rødder? Vi lever i en verden med konstante skift, det bliver sværere og sværere at orientere sig og mange ved ikke, hvem de selv er. I "Kældermennesker" spørger Carsten Jensen sin læser om, hvor fællesskabet er blevet af, og om der overhovedet længere findes et "vi"? Kan individet stille noget op over for historiens kræfter, eller har vi mistet evnen til at handle? I bogen stiller forfatteren skarpt på den stigende populisme fra Dansk Folkeparti til Donald Trump, og ved at koble konkrete tilstande og hændelser såsom flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Afrika problematiserer han, når fællesskabet kun eksisterer i kraft af had og frygt. Tag med Carsten Jensen ind i kældermenneskets sind og forbered dig på en lang række refleksioner om det samfund, du (måske) tager del i.Du får selvfølgelig "Kældermennesker" og alle andre bøger af Carsten Jensen til markedets laveste priser hos tales.dk!

Biografien Lise Nørgaard – De første 100 år tegner et portræt af en kvinde, der er født med en ukuelig og insisterende livsglæde – en fremragende journalist, en engageret debattør, en sprudlende, klog og humoristisk forfatter til bøger og tv-serier – ikke mindst Matador. Lise Nørgaard har levet et kvindeliv ud over det sædvanlige. Journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen har skrevet den store biografi med og om Lise Nørgaard. Hun har generøst medvirket i en lang række samtaler og er med sin skarpe hukommelse taget på en nysgerrig rundtur i sit eget lange liv. Flere end 50 personer blandt venner, tidligere kollegaer og familie har ligeledes bidraget med interview og dermed været med til at fremkalde et billede af Lise Nørgaard, der byder på et væld af nye historier. Både når det gælder journalisten og privatpersonen Lise Nørgaard som ven, hustru, mor, mormor og oldemor. Derudover har Lise Nørgaard åbnet sit privatarkiv og givet forfatteren lov til at citere fra en omfattende og særdeles åbenhjertig dagbogslignende brevveksling med en nær veninde gennem seks årtier. Intet liv kan fortælles alene i muntre toner. Heller ikke Lise Nørgaards. Biografien favner både en hyldest, det kritiske blik og Lise Nørgaards bramfri opfordring til forfatteren om, at ”det ikke må blive for rosenrødt”.

Ligesom tusindvis af andre elsker Hella Joof og Ellen Hillingsø hunde. De tabte tidligt (Ellen) og sent (Hella) deres hjerter til vores firbenede følgesvende, og som hundemennesker kan de selvfølgelig ikke forestille sig et liv uden labrador, hår i maden og på tøjet, samt et generelt svineri og manglende konsekvens i deres ellers så pæne hjem. Hundens bog er deres hyldest til menneskets bedste ven, en morsom, kærlig og bedrevidende indføring i tilværelsen med hund. Så på med hundesnoren og tag med ud på en lang gåtur, hvor du undervejs kan læse om lorte-reglen, hunde i sengen, kalket afføring, tigning, svenske øjne, hundeterapi, dykke ned i brevkasser for hunde og mennesker, synge hundesange og læse digte og fortællinger om nogle af de mange hunde i vores kulturhistorie.

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

Dette er historien om, hvordan opfindsomhed, kløgt og en smule held reddede et gidsel ud fra et faretruende og kaotisk Irak. Samtidig er det også en fortælling om at kunne bevare håbet og troen på fremtiden på trods.I sommeren 1990 befalede diktatoren Saddam Hussein sine tropper til at erobre oliestaten Kuwait - hvad, der skulle vise sig at blive starten på Golfkrigen. Dette fik katastrofale følger for en stor gruppe danskere, der endte som gidsler i Kuwait og senere Bagdad. Alt imens USA planlagde at gribe militært ind i landet. I Kuwait valgte nogle danskere dog at blive tilbage, for at bekæmpe det nye styre. Det galt blandt andet den 39-årige Liselotte Hertz, der besluttede at blive en del af undergrundsbevægelsen, imens samlede en gruppe sig på et hotel i Bagdad. For at hjælpe denne gruppe af landsmænd sendte den daværende, danske udenrigsminister en specialtrænet agent dertil. Danskerne fik undervisning i, hvordan de kunne overleve og gemme sig i ørkenen eller flygte helt. De fleste gidsler slap dog ud af Irak inden jul - ikke mindst takket være den daværende statsminister Anker Jørgensens indsats. Anker Jørgensen rejste selv til Irak og ved hjælp af gode forhandlingsevner fik han hele 16 af de danske gidsler befriet. Befrielsen af de øvrige gidsler fulgte derefter, men én måtte dog blive tilbage. Det Sidste Gidsel var Mogens Pedersen, der var ansat ved den danske ambassade. Danmark søgte påny at hjælpe den nu sidste landsmand fanget i ørkenstaten. Specialagenten Mads Sandau-Jensen blev endnu engang sendt afsted sammen med kommunikationsekspert Tine Aastrupgaard. De to skulle i fællesskab få skabt en plan, der kunne få smuglet Mogens Pedersen ud, inden de amerikanske tropper landede - og Irak blev forvandlet til en krigszone. I bogen kan du læse, hvordan en omsyet postsæk, en hvid stationcar og en hundehvalp kaldet Saddam blev deres redning. 

I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med. Romanen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsen´s omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse da den udkom første gang, og indledes i denne nye udgave med et forord af Dy Plambeck.

FÆRDIG MED EDDY BELLEGUEULE er en selvbiografisk roman skrevet af den kun 21-årige Édouard Louis – som engang hed Eddy Bellegueule. En stærk personlig beretning om homoseksualitet og en hjerteskærende mønsterbryderfortælling om at vokse op på samfundets bund, men i lige så høj grad historien om et barn, der brændende ønsker sig at passe ind i sin egen familie og sit eget miljø.Allerede som helt lille opdager Eddy Bellegueule, at han ikke er som de andre drenge. Han er tyndere, blidere og mere feminin. Han er homoseksuel og kunne ikke passe dårligere ind i sin egen familie og i den lille nordfranske flække, hvordet gælder om at være et rigtig mandfolk, og ”bøsse” er det værste skældsord, der findes. Eddys far er som de fleste fædre i byen: Han drikker pastis, kommer op at slås med de andre fædre og slider langsomt og sikkert sig selv ned på den lokale fabrik.Eddys eneste chance er at prøve at passe ind eller at komme væk. Og det er imellem disse to muligheder, at der udfolder sig en fantastisk ærlig, barsk og rørende historie om at gøre sig færdig med Eddy Bellegueule.* Pressen skriver:»Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra. ... Édouard Louis' personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.«– Christine Fur Fischer, Fyens Stiftsidende  »Sjældent er alle disse fattigdomsfrankrigs daglige ydmygelser af en stor, glemt klasse blevet beskrevet så kropsnært og sprogligt bevidst.«– Tine Byrckel, Information  »23-årige Édouard Louis har en bagage med sig, så man tror, det er løgn. Det er der kommet en skandaløst god roman ud af. … "Færdig med Eddy Bellegueule" er en mørkt tonet, tyndhudet roman om at være homoseksuel i et indskrænket, gammeldags, maskulint miljø. Den er frygtelig, fascinerende og fabelagtig.«***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten »Édouard Louis' selvbiografiske roman ”Færdig med Eddy Bellegueule” er mættet af skam og vold; de korte kapitler er levende og ubehagelige, men det er et godt, vedkommende ubehag. … Det er en tapper fortælling, især fordi forfatteren ikke uden videre caster sit alter-Eddy i rollen som heroisk outsider, men skildrer de ydmygende forsøg på at passe ind. Det er nok det, som rører denne læser mest, hverken volden eller analyserne, men de bitre kræfter, man som mærkeligt barn i en lille by spilder på at overvinde sig selv og blive som de andre, mens man ikke ved, at andre verdener findes.«– Linea Maja Ernst, Weekendavisen »Det er ikke underligt, at denne roman har haft kæmpe succes i sit hjemland. … For enhver, der føler sig smerteligt aparte i sit opvækstmiljø, er historien om Eddy opbyggelig og håbefuld. Og så har den det der moment af den grimme ælling - smuk, begavet homosvane i indskrænkethedens andegård - og poetisk retfærdighed. … Agnete Dorph Stjernfelts oversættelse rammer den djærve, ligefremme og mundrette tone godt.«**** – Lillan Munk Rösing, Politiken»Det er en grim, hjerteskærende og samtidig morsom beretning, hvor hovedpersonen skal stå meget igennem, før alting ender bedre end før. … Louis skriver i et rent, næsten barnligt reflekterende sprog, der gennemstrømmes af en svagt ironisk, tankevækkende undertone, som får teksten til at sitre af intensitet. Louis leger med ordene, opfinder nye rammende udtryk (som 'middelklassekrop') og differentierer på begavet vis de forskellige sociale klasser gennem sproget.«***** – Merete Reinholdt, Berlingske

Kim er vokset op i en Jehovas Vidne-koloni langt ude på landet i Norge. Faren bliver udstødt af sekten og flytter til Danmark, og da Kim er 17 år flygter han ned til ham. Han finder en far, der er god at snakke med, og som er tolerant. Men faren begynder at misbruge Kim. Kalak er et dødsridt af en erindringsroman om incest, narkomani og Grønland i 90'erne.

Safari fra helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty. Her fortæller han historien om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig, halsbrækkende mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”. I den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende indflydelse på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.

Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof.De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv.Hun er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.Zandra Alex Berthelsen, født 1994. Underviser, debattør og handicaphjælper. Har overlevet systemet og psykiatrien. I dag forfatter. Tror på, at alle mennesker har noget at bidrage med. Og at man har pligt til at gøre det.Pia Møller Søe, født 1980. Tekstforfatter og cand.mag. i anvendt filosofi og kommunikation. Tilknyttet Et Cetera Magazine som kulturskribent. Tror på, at mennesker er hinandens mulighed. Og at man har pligt til at være det.

Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive. Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne ... LONE STAR er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel. Mathilde Walter Clark (f. 1970) er kandidat i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med romanen Thorsten Madsens Ego. Hun har siden udgivet to samlinger af fortællinger, Tingenes uorden (2005) og Grumme historier (2011), samt Don Juan-romanen Priapus (2010). Mathilde Walter Clark har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat.