Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 10
  • 18
  • 25
  • 25
  • 26
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 843
  • 484
  • 71
  • 19
  • 3
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 756
  • 359
  • 999+
  • 323
  • 546
  • 63

Biografier

Spændende biografier om erindringer, rejser, historier og sport, samt de mest populære selvbiografrier. Her er et stort udvalg af livshistorier skrevet af personen selv eller en forfatter. Hvis det er personen selv der har skrevet bogen er det en selvbiografi/autobiografi og hvis det er en forfatter kaldes det en biografi.

  • Himlen over min fars tag af Birgitte Vestermark
    af Birgitte Vestermark & Zeinab Mosawi

    Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi 16 år gammel bliver sendt til ufrivillig genopdragelse i Irak - efterladt hos sin fars familie og uden pas. Under sin opvækst i Danmark er Zeinab en pige, der selv vil bestemme, og det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

  • På flugt i Sibirien af Rane Willerslev
    - Zobeljagt, russisk mafia og 65 minusgrader
    af Rane Willerslev

    En dramatisk og lettere vanvittig historie fra det iskolde Sibirien. For at gøre en ende på århundreders udnyttelse af de sibiriske zobeljægere iværksatte antropolog Rane Willerslev et idealistisk pelsprojekt. Men det gik hurtigt skævt, da han kom på tværs af den russiske mafia og måtte flygte ud i den nådesløse tajga, hvor jagten er et spørgsmål om liv eller død. 

  • Søren Kierkegaard - en vandring i filosoffens univers af Lise Lotte Frederiksen
    af Lise Lotte Frederiksen

    Tag med på en rundtur i Søren Kierkegaards univers!Lise Lotte Frederiksen giver en personlig introduktion til Søren Kierkegaards liv og værker. Lise Lotte Frederiksen fortæller om Kierkegaards opvækst i 1800-tallets København og om hans stærke tilknytning til byen og dens folk. Hun fortæller endvidere om hans værker og tankesæt, som det ses i blandt andet "Enten-Eller" og "Begrebet Angest". Lise Lotte Frederiksen kommer også med sit bud på, hvor en nutidig Kierkegaard-interesseret skal læse, og hvad vi kan bruge Søren Kierkegaard til i dag.Læs mere på www.peter-og-ping.dk\n\nSAGA TALKS er lydbøger på en ny måde. Serien indeholder forfatterinterviews, foredrag og andre lydfortællinger. LISE LOTTE FREDERIKSEN er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab. Hun har undervist det meste af sit liv, men har de sidste fem år primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.nnHun ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.

  • Den sorte kat i Mosul af Puk Damsgård
    af Puk Damsgård

    Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft. Om forfatteren Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Det ensomme hjerte af Tom  Buk-Swienty
    - Fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odysse igennem 2. verdenskrig og hans drøm om at blive dansker
    af Tom Buk-Swienty

    Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig.Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.

  • Som blad i høst - Mit liv efter politik af Uffe Ellemann-Jensen
    af Uffe Ellemann-Jensen

    Siden Uffe Ellemann-Jensen forlod dansk politik, har han arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik. I denne bog fortæller han veloplagt og skarpt om den verden - og det Danmark - han selv har været med til at forme. Vi hører om Putin, Trump, Brexit, karikaturkrisen og Mellemøsten. Om betydningen af uafhængige medier i en tid med fake news og WikiLeaks og om vigtigheden af det liberale demokrati som garant for et liv i frihed og tryghed. Uffe Ellemann-Jensen fortæller også om det nære: om at have en søn og en datter i politik, om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger - og om at bruge tiden på det og dem, man holder af.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Båven om Gud af Hella Joof
    af Hella Joof

    Hella Joof puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen, når hun fortolker og digter og trækker paralleller til i dag. Undervejs kommer hun dejlig vidt omkring emner som armhulehår, omskæring, overspringshandlinger, gamle mænd med unge kvinder, stening, ekstremsport, ligestilling, sex, hvordan badminton opstod osv.? "Båven om Gud" er Hella Joofs charmerende fortælling om, hvordan det hele begyndte. Gud, som er en sød gammel mand med hentehår, savner kærlighed i en grad, der fører til Big Bang og skabelsen. Han skaber verden, som vi ikke længere kender den, og han skaber Adam og Eva og dermed hele menneskeheden. Da Adam og Eva spiser af æblet og efterfølgende som selvpålagt straf beslutter at forlade Paradiset, er han nødt til at sætte dem fri. Og så begynder balladen, for så er det ikke længere Gud, der laver reglerne. Med fortvivlelse iagttager Gud, hvordan menneskene forvalter den frie vilje og gang på gang gør sig selv og hinanden ondt. Det er, som om de har glemt, at kærlighed er det vigtigste af alt, og ondskab blot et råb om - kærlighed.?

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hvad man ikke dør af af Nina Zilstorff Munch-Perrin
    - Helle Thorning-Schmidt fortæller sin historie
    af Nina Zilstorff Munch-Perrin

    HELLE THORNING-SCHMIDT skrev sig ind i historiebøgerne som den første kvindelige formand for Socialdemokratiet og landets første kvindelige statsminister. I denne bog fortæller hun om sit liv til journalist Nina Munch-Perrin. Det er en beretning om en politisk karrierekvinde, der med sin kontante udstråling og sin internationale gennemslagskraft nåede toppen hurtigt, men som lige så hurtigt lærte, at hun i landets øverste politiske embede i den grad fik brug for de ord, hun som ung pige i Ishøj havde sagt til sig selv, når livet var hårdt: Hvad man ikke dør af … Nok er dette en fortælling om magt og politik, om finanskrise, lærerlockout, en skattesag og en verdensberømt selfie, men især er det en beretning om forældre og børn, om familie og opdragelse, om at værne om sine nærmeste, og om det at holde fast i, hvad man har fået med hjemmefra – sin værdighed – også når det er allersværest. Forfatteren har, ud over hovedpersonen selv, talt med ægtefællen Stephen, moderen Grete, døtrene Johanna og Camilla, og svigerforældrene Neil og Glenys. Og med en del venner og – enkelte –knap så gode venner. Fra Noa Redington til Bjarne Corydon, fra Frank Jensen til Ritt Bjerregaard. Alle bidrager de til at tegne et billede af et menneske, en kvinde og en tidligere statsminister, der konsekvent gør tingene på sin egen måde.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Valgt af Ritt Bjerregaard
    - Erindringer II
    af Ritt Bjerregaard

    Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • 60 med mere af Camilla Lindemann
    af Camilla Lindemann

    Kan mormor gå i cowboystøvler? Interesserer hun sig for sex? Kan man skifte karriere, når man er 65? Overtager vemoden, når man runder 70? Hvem er man, når man ikke arbejder mere? Er det i orden ikke at passe børnebørn, fordi man skal spille golf? Er det forsvarligt at blive far som 60-årig, og hvordan kommer man videre efter tabet af to ægtefæller? Det er nogle af de spørgsmål, journalisten og forfatteren Camilla Lindemann søger svar på i denne bog om det aktive liv efter de 60. Hun opsøger blandt andre sexolog Sanne Neergaard, en fremtidsforsker, en familieterapeut og præsten Poul Joachim Stender. Fodboldikonet Preben Elkjær gør sig tanker om at nærme sig de 60. Lisse Trads beskriver, hvordan frivilligt arbejde i Nordjylland giver livet fylde. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og journalist Alice Vestergaard gør os klogere på det livslange ægteskab. Med udgangspunkt i egne erfaringer og med sin karakteristiske letflydende pen, der er kendt fra årtiers klummer, senest i Alt for Damerne, skriver Camilla Lindemann om de væsentligste aspekter ved en ny livsfase. ”Alderdommen er også havn for meget godt,” som aldersforskeren Henning Kirk fremhæver. Det handler om, hvordan man anskuer sin alder. Med eller uden plastikkirurgi. Om forfatteren: Journalist og forfatter Camilla Lindemann er 67 år, aktiv pensionist og blogger om det gode liv efter 60. Den tidligere chefredaktør for magasinerne IN, Femina og Psykologi gør brug af sin viden og personlige erfaringer i bogen om det gode liv efter de 60.

  • Karen Blixen - en vandring i baronessens univers af Lise Lotte Frederiksen
    af Lise Lotte Frederiksen

    Tag med på en rundtur i Karen Blixens univers! Lise Lotte Frederiksen fortæller passioneret om baronessens liv og værker. Frederiksen gør nedslag i tre af Blixens fortællinger, der alle kredser om drømme: Det drømmende barn, Drømmerne og Den afrikanske farm. Frederiksen giver desuden et forslag til en rute gennem Karen Blixens København.Frederiksen fortæller med masser af liv og personlighed, så både nye og gamle læsere af Blixen kan være med.LISE LOTTE FREDERIKSEN er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab. Hun har undervist det meste af sit liv, men har de sidste fem år primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.Hun ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Læs mere på www.peter-og-ping.dkSAGA TALKS er lydbøger på en ny måde. Serien indeholder forfatterinterviews, foredrag og andre lydfortællinger.

  • Mopper og mig af Michael Holbek
    af Michael Holbek & Linse Kessler

    Min mor er død. Det kom som et chok for os alle, at Mopper var så syg. Lægen gav hende et halvt år, og vi tænkte: Ja, det er godt med dig. Men han havde ret. Hun fik nøjagtigt seks måneder. For helvede, det var hurtigt. Alt for hurtigt.Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvordan den sidste tid former sig. Jeg kunne i hvert fald ikke. I familien har vi tacklet det meget forskelligt. Vi sørger og savner hende stadig. Men jeg har brug for at dele mine tanker. Og jeg har altid elsket at høre Mopper fortælle om sit liv. Om sin barndom i England, sine drømme og beslutninger. Sin måde at være i verden på. Det gør hun for fuld gas her, den gamle. Vi nåede at lave det meste af bogen sammen. Og hun glædede sig til, at den skulle komme! Når jeg læser bogen, er det, som om Mopper sidder ved siden af mig. Som om hun læner sig ind over bordet og siger: ”Lille Nogge-Gogge, de var nogle rovhuller … men jeg fandt min vej.” Kære Bobs, alle finder deres vej. Du fandt din, jeg har fundet min. Vi har altid elsket hinanden. Og det er sådan, det skal være. Bobsi, jeg knækker af grin, og jeg græder. Men sådan er det, når man elsker.

  • Lise Nørgaard af Jacob Wendt Jensen
    - De første 100 år
    af Jacob Wendt Jensen

    Biografien Lise Nørgaard – De første 100 år tegner et portræt af en kvinde, der er født med en ukuelig og insisterende livsglæde – en fremragende journalist, en engageret debattør, en sprudlende, klog og humoristisk forfatter til bøger og tv-serier – ikke mindst Matador. Lise Nørgaard har levet et kvindeliv ud over det sædvanlige. Journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen har skrevet den store biografi med og om Lise Nørgaard. Hun har generøst medvirket i en lang række samtaler og er med sin skarpe hukommelse taget på en nysgerrig rundtur i sit eget lange liv. Flere end 50 personer blandt venner, tidligere kollegaer og familie har ligeledes bidraget med interview og dermed været med til at fremkalde et billede af Lise Nørgaard, der byder på et væld af nye historier. Både når det gælder journalisten og privatpersonen Lise Nørgaard som ven, hustru, mor, mormor og oldemor. Derudover har Lise Nørgaard åbnet sit privatarkiv og givet forfatteren lov til at citere fra en omfattende og særdeles åbenhjertig dagbogslignende brevveksling med en nær veninde gennem seks årtier. Intet liv kan fortælles alene i muntre toner. Heller ikke Lise Nørgaards. Biografien favner både en hyldest, det kritiske blik og Lise Nørgaards bramfri opfordring til forfatteren om, at ”det ikke må blive for rosenrødt”.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Tøsne og forsytia af Thomas Bredsdorff
    - Noget om livet med Alzheimers
    af Thomas Bredsdorff

    Lene Bredsdorff levede en aktiv pensionisttilværelse med litteratur, musik og rejser, da hun i 2012 fik konstateret Alzheimers. Her fortæller hendes mand, Thomas Bredsdorff, om hendes sygdomsforløb, fra de første symptomer viser sig, til hun fire år senere kommer på plejehjem. Det er en fortælling om tab – af hukommelse, sprog, tids- og rumfornemmelse og ikke mindst samliv. Men det er også en fortælling om uventede lyspunkter, om det uundværlige aktivitetscenter Klarahus, om timerne med musikterapeuten Hugo og om pludselige glimt af klarhed og glæde. Tøsne og forsytia er et personligt vidnesbyrd om alderdom og Alzheimers, men det er også en litteraturkritikers undersøgelse af aldringens filosofi og Alzheimers’ idéhistorie – en bog, der nærmer sig det store og smertelige spørgsmål: Hvad er et menneske uden hukommelse?

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hidden Figures af Margot Lee Shetterly
    - En sand historie
    af Margot Lee Shetterly

    Det er begyndelsen af 60’erne, og USA og Sovjetunionen er i gang med et intenst rumkapløb. I jagten på kompetent arbejdskraft finder NASA uanede talenter, blandt en gruppe afroamerikanske, kvindelige matematikere. Selvom de har alle odds imod sig, lykkedes det alligevel disse såkaldte ‘menneskelige computere’, at blive en vigtig del af NASA’s rumfartsprogram. Kvindernes avancerede beregninger ligger bag én af amerikansk histories største bedrifter: at sende en astronaut ud i rummet. Hidden Figures fortæller for første gang historien om Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden. Vi følger dem gennem tre årtier, hvor de ikke kun ændrede deres egne liv, men også var med til at forandre USA’s fremtid.#1 New York Times Bestseller

  • Mine egne veje af Jane Aamund
    - i overklassen der forsvandt
    af Jane Aamund

    Fortællinger fra Vestjyllands herregårde til de bonede gulve i København fra dengang overklassen endnu ikke var en truet art, til nu hvor de er blevet det.Mød blandt andre den københavnske og nordsjællandske overklasses uvorne børn i kirke og til fest. Den karismatiske levemand baron Raben-Levetzau fra Aalholm Slot, som gerne trykkede på speederen i alle livets forhold, og den kongelige hoffotograf Anne-Lise, som insisterede på at hedde prinsesse, da hun blev gift med prins Valdemar med det karakteristiske æggehoved. De fine damer, der holdt sig i form med ballet og gerne iførte sig strutskørt og dronningens design til festlige lejligheder. Og overklassens fatale og stærke kvinder, specielt den smukke og forførende skuespillerinde Gerda Elisabeth og den frygtløse modstandskvinde og hestetæmmer Varinka Muus.Mine egne veje – i overklassen, der forsvandt er underholdende, underfundige og til tider ualmindeligt morsomme fortællinger om Jane Aamunds inspirerende og pudsige møder med de mennesker, hun har truffet på sin vej gennem overklassen.

  • Min barndom i 50’erne af Diverse forfattere
    af Diverse forfattere

    En række fremtrædende danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne - et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig. Alle bidrag er nyskrevne, og skribenterne er: Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard, Flemming Quist Møller.

  • Exit Sandberg af Søren Baastrup
    af Søren Baastrup

    EXIT SANDBERG er historien om Brian Sandberg, fra han blev suspenderet fra Hells Angels, til han blev sparket ud af Bandidos. Det er historien om storbyrockerens møde med provinsklubben og sandheden om, hvordan en natlig chat med en ung kvinde kunne koste ham rygmærket. Det er også historien om nye tider i den danske underverden. Om den indre strid i Bandidos og rockerklubbens præsident, Kokken, der skyr offentligheden. Om den skrøbelige våbenhvile i den københavnske bandekrig og de nye magtfulde grupper. Og om nogle af de pæne forretningsmænd, der er involveret i rockernes forretninger.

  • At blive den man er af Anja Andersen
    af Anja Andersen

    At blive den man er handler om en lille pige, der elskede at lege med en bold, men aldrig holdt sig inden for stregerne. Det er fortællingen om håndbold-ikonet Anja Andersens årelange kamp for at finde en måde at forvalte sig selv på. Om at være nationalhelt det ene øjeblik og skurk det næste. Om næsten at lade et nådesløst pres tage livet af sig. Om talrige sammenstød med trænere, dommere og spillere. Om professionel storhed og private fald. Om at opdage, at livet ikke handler om at vinde, men om en opgave større end sig selv. Om at vokse. At lukke kærlighed ind. At indgå venskaber for livet. Om tilgivelse. Og om at alt kan trænes for at blive mester i den vigtigste sport af alle – livet. Endelig er det en historie om en kvindes rejse mod at lade sin egen måde at leve på afgøre, hvem hun er. At blive den man er er bogen, hvor Anja for første gang ser sig selv og sin historie i øjnene. For hvordan kan hun vide, hvem hun er, før hun ved, hvem hun var?

  • Born to Run af Bruce Springsteen
    af Bruce Springsteen

    Bruce Springsteen fortæller ærligt om sin næsten 50 år lange karriere i en stærk selvbiografi, der udgives på den samme dag, 27. september, over hele verden. Den ikoniske sanger og musiker Bruce Springsteen har i al hemmelighed skrevet på sin selvbiografi de seneste syv år. Han begyndte at arbejde på den i 2009 efter at have optrådt med The E Street Band til Super Bowl. I Born to Run beskriver han sin opvækst i Freehold i New Jersey imellem ”poesi, fare og mørke”, som det, der har næret hans fantasi. Han fortæller levende om sit stædige behov for at blive musiker – fra hans tidlige dage, hvor han var kongen over alle barmusikere i Asbury Park til dannelsen af The E Street Band. Med hudløs ærlighed taler han også for første gang åbent om de personlige kampe, der har inspireret ham til at skrive sine bedste sange og afslører, hvorfor sangen Born to Run har langt dybere selvbiografiske lag, end man tror. ”Det er noget underligt noget at skrive om sig selv”, skriver Bruce Springsteen i bogen.”Men i et projekt som dette har forfatteren givet læseren et løfte om at vise, hvem han virkelig er. Det løfte har jeg forsøgt at leve op til i denne bog”. Og det er ikke bare tomme ord, at han her viser sig, som han er. Born to Run er en sjældent ærlig og indsigtsfuld selvbiografi, hvor Bruce Springsteen ikke bare tager læseren med gennem sin ikoniske musikalske karriere, der strækker sig over næsten 50 år. Men også gennem en personlig historie fyldt med den form for kærlighed og svigt, tillid og usikkerhed, kampe og succes, som alle kan spejle sig i.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Ulvehjerter af Puk Damsgård
    - En familiekrønike
    af Puk Damsgård

    De pakistanske stammeområder er blevet arnested for terrorister, som truer sikkerheden i Danmark og Vesten. Men de uvejsomme bjerge huser også et af verdens ældste stammefolk, mehsud, som er berømt og berygtet for sine kriger-traditioner.Den danske forfatter og journalist, Puk Damsgård, har i al hemmelighed bevæget sig ned langs grænsen til Wasiristan for at besøge en mehsud-familie med den 65-årige patriark, Rustam Khan, i centrum.I Ulvehjerter tegner hun et bevægende portræt af mennesker, hvis sind er som de bjerge, der omgiver dem: Brutale, nådesløse og vildt romantiske! Bogen er en dramatisk familiekrønike, som trækker sine spor tilbage til Rustam Khans barndom. Hans far og mor blev begge dræbt i en blodig familiefejde, og han har aldrig fået den hævn, som stammens traditioner kræver. Rustam Khan anser blodhævn for at være en barbarisk skik, men fejden truer konstant med at blusse op, og han har altid riflen klar, hvis forældrenes mordere skulle dukke op igen. Samtidig er han familiens sorte får, fordi han valgte at uddanne sine 18 børn- et valg, han stadig har svært ved at overskue konsekvenserne af.Sønnen Janan var 20 år, da USA i 2001 invaderede nabolandet Afghanistan for at eliminere Osama bin Laden, og han begav sig til fods over bjergene for at slutte sig til Taleban-bevægelsen og dø som martyr i kampen mod de vantro amerikanere. Til Janans store skuffelse kom han tilbage i live, fordi talebanerne valgte at flygte i stedet for at kæmpe. I dag er han far til to, mens han stadig drømmer om at dø i en hellig krig.Forfatteren har boet i familiens hjem, hvor Rustam Khan, Janan og hans brødre samt en række af familiens stærke kvinder fortæller deres historie. Området er centrum for den pakistanske Taleban-bevægelse, hvis lederskab netop er vokset ud af mehsud-stammen, så besøget er foregået i stor diskretion. Som gæst er hun beskyttet af ´melmastia´, den gæstfrihed, som er en uadskillelig del af stammens æres-kodeks, og som indebærer, at familien vil beskytte hende med deres eget liv som indsats.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Thomas - dagen efter dagen derpå af Søren Anker Madsen
    af Søren Anker Madsen

    Vi har danset og sunget hans sang — den om pigerne og første gang. Han skrev soundtracket til vores ungdom i firserne. Vi blev voksne med hans musik i halvfemserne. Og når vi holder fest i dag, så er det stadigvæk ham, der står derude og banker på. Thomas Helmigs historie er en rejse gennem fire årtier med musik, modeller, medier og ikke mindst minder for os, der tror på ulykkelige hjerter.Thomas - dagen efter dagen derpå er hele historien om Helmig. Fra han 20 år gammel bliver lanceret som pigernes idol, Om dengang Århus var rock-hovedstaden i Danmark, Om Helmig Brothers og hvinene fra første række som pludseligt bliver meget voldsomme, om forliste ægteskaber, om kampen for et internationalt gennembrud, om at score firsernes ansigt og blive gift for tredje gang og om en mere moden entertainer der kender sit publikum.    Velkommen til en rejse gennem firserne, halvfemserne, nullerne og ti'erne med Thomas Helmig Travel. Første længere stop på turen bliver Århus en gang midt i firserne. "Den 21. marts 1985 tager en 20-årig fyr toget fra Århus til København for at deltage i receptionen for sit debutalbum "Thomas". Det var dengang turen inkluderede en timelang færgetur over Storebælt, der som regel blev skyllet ned meden kop storebæltskaffe, der havde ry for at være vildt dyr og virkelig dårlig. I den brune seks-mands rygerkupé i det røde regionaltog kan han stadig sidde i al ubemærkethed for sine medpassagerer, som endnu ikke aner, hvem ham den lillefyr med de bløde mørke krøller og det skælmske halvgenerte smil er. Det bliver en af de sidste gange, han nogensinde kommer til at opleve det." Uddrag fra bogenSøren Anker Madsen (f. 1969) er uddannet journalist, og har arbejdet på Berlingske Tidendes kulturredaktion, som chefredaktør i Aller Media og er i dag pressechef på Lindhardt og Ringhof. Derudover er han tekstforfatter til bl.a. Cirkus Revyen, Tam Tam i Tivoli, Nykøbing Falster Revyen og Svikmøllen. Han har også udgivet: Historien om ugens rapport (GADs Forlag, 2009), · Freddy Wulff – Danmarks vildeste eventyrer (GADs Forlag, 2010), Livet er sgu dejligt – samtalebog med Fritz og Poul (L&R, 2012), Spies i citater og billeder (L&R, 2013), Alle tiders Ghita (L&R, 2014), Drengen som var verdens bedste fodboldspiller (Carlsen, 2015).

  • Forbandede barndom af Birgitte Wulff
    af Birgitte Wulff & Sapran Hassna

    Som seksårig bliver Sapran Hassna og hendes tre søstre anbragt i pleje efter en familietragedie. På en gård ved Skælskør slår et ægtepar dørene op til deres hjem. Han er elektriker, hun er dagplejemor, og gennem seks år foretrækker de fleste at tro, at Gunnar og Lise har skabt et hjertevarmt hjem for fire forældreløse børn. Indtil Retten i Næstved i 2008 sætter et uhyggeligt punktum i pigernes forbandede barndom. Sapran Hassnas selvbiografi er en gribende og grum beretning om et ufatteligt forlis i verdens dyreste socialsystem. Hun fortæller om en barndom fuld af sult, straf og ydmygelser. Om vreden, der sætter sig som en mørk plet i sindet, når ingen vil tro på ens råb om hjælp. Og om skammen, der tager over, når mareridtet hører op.Men Sapran Hassnas fortælling er også fuld af livsmod og vilje. Hun nægter at leve et liv som offer for en plejefar fra helvede. Hun tager sin skæbne på sig og lever med den. I dag er hun 22 år. Gammel nok til at leve sit eget liv, gammel nok til at fortælle sin historie.

  • Hvor solen græder af Puk Damsgård
    af Puk Damsgård

    Nour levede et sorgløst storbyliv i Damaskus. Hun kørte på arbejde i egen bil og drak cocktails med veninderne, indtil syrerne i 2011 begyndte deres oprør mod præsident Bashar al-Assad. Revolutionen forvandlede Syrien til et land i borgerkrig og forandrede Nours liv for altid. Hvor solen græder er Puk Damsgårds på én gang gribende og rædselsvækkende fortælling om at kæmpe for frihed og forfølge sin revolutionsforelskelse på trods, men også om, hvad der sker, når kampen for at holde sig i live overskygger længslen efter demokrati. Puk Damsgård er den danske journalist, der har rejst mest i Syrien. Bogen er hendes personlige beretning om at blive smuglet over grænsen for at rapportere fra et land i opløsning og om mennesker, hvis liv er i en permanent undtagelsestilstand. Vi møder blandt andre den heroiske og lattermilde læge Dr. Kassem og den unge Mohannad, der modvilligt er draget i krig, mens han drømmer om at blive gift med sin elskede. Men først og fremmest følger bogen storbykvinden Nour, der i en frihedsrus engagerer sig i det syriske oprør, som ender med at blive hendes livs mareridt.Hvor solen græder tager læseren med på en sjælden rejse ind bagfrontlinjerne i en krig, hvor mere end 150.000 mennesker er blevet dræbt, og millioner er sendt på flugt.Om forfatteren:Puk Damsgård, f. 1978, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har siden juli 2011 været DR's mellemøstkorrespondent med base i Beirut og nu Kairo.Tidligere har hun skrevet bøgerne "De Renes Land" (JP's Forlag, 2009) og "Ulvehjerter" (Politikens Forlag, 2011). Puk Damsgård har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a. journalistprisen fra Den Berlingske Fond og i december 2012 var hun nomineret til Cavling-prisen for sin dækning af krigen i Syrien.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Tre år ni måneder tre dage af Henrik Qvortrup
    - Det utrolige drama bag kulisserne i regeringen Thorning-Schmidt
    af Henrik Qvortrup

    Helle Thorning-Schmidts epoke er slut. Tre år, ni måneder og tre dage varede den. Men hvad skete der egentlig bag kulisserne, mens Danmark havde sin første kvindelige statsminister? Det giver en af landets mest erfarne politiske journalister, Henrik Qvortrup, svar på i en nye bog, der går tættere på end nogensinde før. På baggrund af samtaler med alle nøglepersonerne fører Qvortrup os med ind bag de lukkede døre i regeringens allerinderste. Vi er med til forhandlinger i Det Sorte Tårn på Amager og deltager som fluen på væggen ved alle de mange krisemøder. Bogen er en medrivende og underholdende beretning om magtkampe, intriger, sejre og nederlag. Et must for alle, der gerne vil vide, hvordan det politiske arbejde foregår, når vi andre ikke kigger med.

  • Sort land af Ahmad Mahmoud
    - fortællinger fra ghettoen
    af Ahmad Mahmoud

    Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. Indvandrerghettoen – med dens mange børn, koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst – har sin helt egen kultur, som ingen ønsker at ændre; slet ikke dem, der lever i den. Ahmad har selv brudt et socialt mønster, og Sort land er hans opråb til andre om at følge hans eksempel – ikke mindst indvandrerkvinderne, så deres børn kan få samme chance som han!

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Ritt af Ritt Bjerregaard
    - Erindringer
    af Ritt Bjerregaard

    En af Danmarks mest markante politiske profiler, Ritt Bjerregaard, skriver nu sine erindringer. De er ikke bare et underholdende og tankevækkende selvportræt, men også et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament.

  • Mit navn er Lars Juhl og jeg har fucket mit liv op af Lars Juhl
    af Lars Juhl & Steffen Stubager

    Dette er et anderledes portræt af skibsrederen og millionæren, Lars Juhl, der levede i overhalingsbanen, indtil han en dag faldt død om – og tog sit liv op til revision. En universel historie om den bagside af medaljen, som jagten på rigdom og anerkendelse kan have. Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op er et hæsblæsende, gribende og ærligt portræt af millionæren og skibsrederen Lars Juhl. Det er historien om erhvervsmanden, som tjente millioner af kroner, havde 45 skibe og kontorer på seks kontinenter. Han var så rig, at han købte dådyr for sjov, en hær af dyre biler og forkælede sin kone med fuldblodsheste, som om de var blomster. Men en eftermiddag faldt han død om på stuegulvet. Han overlevede og begyndte bagefter at tage sit liv op til revision. Som han selv udtrykker det: ”Først for sent lærte jeg alt, jeg burde have vidst. Alt, hvad jeg med et knips ville have ofret hele min formue på at have vidst.” Journalisten Steffen Stubager skrev for første gang Lars Juhls historie i en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten. Artiklen blev på nettet en af de mest delte og læste i Danmark, fordi den er en universel fortælling om medaljens dunkle bagside, om grådighed og om at glemme livets vigtigste værdier i jagten efter penge, storhed, succes og eventyr. Fortællingen kan vi alle spejle os i, og den bliver nu i bogen Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op bredt helt ud.

  • Eske Willerslev af Eske Willerslev
    - Han gør det døde levende
    af Eske Willerslev & Kristoffer Frøkjær

    Professor Eske Willerslev er en globalt berømmet forsker, der er drevet af ildhu og dæmoner for at komme først og vinde. Sammen med videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær tager han på rejse til barndommens ødegård i Sverige for at genopleve sin fortid. Det er historien om drengen, der vil gøre sin barske far stolt, om teenageren, der var småkriminel, men som blev professor, om altid at gå mod strømmen og om at lide afsavn for at nå frem til målet. Det er historien om en mand, der spiser livet i store mundfulde, uanset hvad det byder på.Eske Willerslev jagter som verdensberømt evolutionsforsker sandheden om fortiden og tegner konturerne af menneskets ukendte fortid. Og under sin evige jagt på disse fortidslevn bliver Eske Willerslev blandt andet optaget i en indianerstamme, er ved at dø som pelsjæger i Sibirien og leder efter gener i et angiveligt rumvæsen. Og skaber overskrifter i alverdens medier.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Denne dag, et liv af Jens Andersen
    - En Astrid Lindgren-biografi
    af Jens Andersen

    „Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002. Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop. DENNE DAG, ET LIV er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.