Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 2
  • 3
  • 6
  • 7
  • 7
Formater
  • 6490
  • 2970
  • 3
Sprog
  • 643
  • 8472
  • 57
  • 21
  • 162
  • 26
  • 10
  • 32
  • 18
  • 7

Historie, religion og politik

  • Den sorte kat i Mosul af Puk Damsgård E-bog Den sorte kat i Mosul af Puk Damsgård

    Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft.

    ePub Dansk 9788740043945
    • Pris:
    • 124,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Valgt af Ritt Bjerregaard E-bog Valgt af Ritt Bjerregaard

    Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne.Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

    ePub Dansk 9788740042023
    • Pris:
    • 97,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård Spar 10% E-bog Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård

    Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent – i dag med base i Kairo. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), bestselleren Hvor solen græder (2014) og senest bestselleren Ser du månen, Daniel (2015), der fortæller den gribende historie om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der i 398 dage sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Bogen, der i månedsvis har ligget i toppen på de danske bestsellerlister, udkommer snart i yderligere ni lande – og Puk Damsgård har for bl.a. Ser du månen, Daniel modtaget dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. Puk Damsgård har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris (2015).

    ePub Dansk 9788740028409
    • Forlagets pris:
    • 99,00 kr.
    • Pris:
    • 88,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Hvor solen græder af Puk Damsgård Spar 10% E-bog Hvor solen græder af Puk Damsgård

    Nour levede et sorgløst storbyliv i Damaskus. Hun kørte på arbejde i egen bil og drak cocktails med veninderne, indtil syrerne i 2011 begyndte deres oprør mod præsident Bashar al-Assad. Revolutionen forvandlede Syrien til et land i borgerkrig og forandrede Nours liv for altid. Hvor solen græder er Puk Damsgårds på én gang gribende og rædselsvækkende fortælling om at kæmpe for frihed og forfølge sin revolutionsforelskelse på trods, men også om, hvad der sker, når kampen for at holde sig i live overskygger længslen efter demokrati. Puk Damsgård er den danske journalist, der har rejst mest i Syrien. Bogen er hendes personlige beretning om at blive smuglet over grænsen for at rapportere fra et land i opløsning og om mennesker, hvis liv er i en permanent undtagelsestilstand. Vi møder blandt andre den heroiske og lattermilde læge Dr. Kassem og den unge Mohannad, der modvilligt er draget i krig, mens han drømmer om at blive gift med sin elskede. Men først og fremmest følger bogen storbykvinden Nour, der i en frihedsrus engagerer sig i det syriske oprør, som ender med at blive hendes livs mareridt.Hvor solen græder tager læseren med på en sjælden rejse ind bagfrontlinjerne i en krig, hvor mere end 150.000 mennesker er blevet dræbt, og millioner er sendt på flugt.Om forfatteren:Puk Damsgård, f. 1978, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har siden juli 2011 været DR's mellemøstkorrespondent med base i Beirut og nu Kairo.Tidligere har hun skrevet bøgerne "De Renes Land" (JP's Forlag, 2009) og "Ulvehjerter" (Politikens Forlag, 2011). Puk Damsgård har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a. journalistprisen fra Den Berlingske Fond og i december 2012 var hun nomineret til Cavling-prisen for sin dækning af krigen i Syrien.

    ePub Dansk 9788740017182
    • Forlagets pris:
    • 99,00 kr.
    • Pris:
    • 88,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Ritt af Ritt Bjerregaard E-bog Ritt af Ritt Bjerregaard

    En af Danmarks mest markante politiske profiler, Ritt Bjerregaard, skriver nu sine erindringer. De er ikke bare et underholdende og tankevækkende selvportræt, men også et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament.

    ePub Dansk 9788740028225
    • Pris:
    • 124,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • LLR af Andreas Karker E-bog LLR af Andreas Karker & Thomas Nørmark Krog

    Det siges, at Lars Løkke Rasmussen mistede sit syvende politiske liv den 3. juni 2014. Ifølge Bertel Haarder har han højst to tilbage. LLR er et opdateret politisk portræt af Lars Løkke Rasmussen. Manden, der bliver landets næste statsminister, hvis danskerne vil. Det er også en kortlægning af det indre liv i Venstre. Partiet, der er ved at brække midtover, hver gang medlemmerne får indblik i formandens livsførelse. Bogen er baseret på samtaler med en lang række centrale personer i og omkring landets største parti, herunder Lars Løkke Rasmussen, der blandt andet har bidraget med nye detaljer om partiets skæbnedøgn den 3. juni 2014.

    ePub Dansk 9788771592504
    • Pris:
    • 138,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Q af Henrik Qvortrup E-bog Q af Henrik Qvortrup

    Efter i årevis at have været kendt som dansk journalistiks skarpretter, fik Henrik Qvortrup selv kærligheden at føle, da Se og Hør-sagen brød ud i foråret 2014. Forud var gået en karriere, der har været mere farverig end de flestes: fra diverse dagblades politiske redaktioner, over årene som spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, til den varme stol som chefredaktør på Se og Hør og senest som respekteret kommentator på TV 2. "Q" er en frontberetning fra 25 år i journalistik og politik med Danmarks nok mest kontroversielle mediemand som fortæller – fra hans første, begejstrede møde med den politiske journalistik til sladderbladsjobbet, der med års forsinkelse væltede læsset. Persongalleriet spænder fra Anders Fogh Rasmussen til Casper Christensen; vi er med under Tamilsagen og Se og Hørs Miss Solskin-konkurrence.Der er op- og nedture, ven- og fjendskaber. Og der bliver ikke lagt fingre imellem, hverken hvad angår egne fejl og forkerte valg – eller andres.

    ePub Dansk 9788771592535
    • Pris:
    • 167,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Kaptajn Dinesen 2 af Tom Buk-Swienty E-bog Kaptajn Dinesen 2 af Tom Buk-Swienty

    KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.

    ePub Dansk 9788702148732
    • Pris:
    • 45,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Fra kold krig til lakridspiber af Connie Hedegaard E-bog Fra kold krig til lakridspiber af Connie Hedegaard

    “Fra kold krig til lakridspiber” er EU-kommisær Connie Hedegaards personlige beretning om Europa.Det er i år 10 år siden, at EU blev udvidet med 10 nationer i Øst- og Centraleuropa - udvidelsen, som blev forhandlet på plads i december 2002 under det danske EU-formandskab i København. Det er også i år - 25. maj - at der er valg til Europa-parlamentet.Det har fået den danske EU-kommisær, Connie Hedegaard, til at tænke tilbage - og frem. Tilbage på dengang, hvor Danmark endnu ikke var med i det europæiske samarbejde og på sine mange rejser i de østeuropæiske lande op gennem 1980erne. Og frem mod det Europa, som vi skal satse på fremover.

    ePub Dansk 9788799742103
    • Pris:
    • 37,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Tak for turen! af Lars Reinhardt Møller E-bog Tak for turen! af Lars Reinhardt Møller

    Januar 2014 går Lars R. Møller på pension - han vil blive savnet for sin evige støtte til de danske soldater, men der er sikkert også nogle embedsmænd, der vil ånde lettet op - indtil de læser "Tak for turen"!Bogen er Oberst Møllers erindringer fra et langt liv i forsvarets tjeneste - ofte på kant med de overordnede, altid på jensernes side. Lars Møller voksede op under den kolde krig, og blev berømt i Danmark da han som den første valgte at give ordre til at skyde med skarpt under krigen i Jugoslavien. Om dette har han tidligere skrevet bogen "Operation Bøllebank". Senere har han været en kontroversiel stemme, der konstant har mindet samfundet og politikerne om alvoren på slagmarken, senest i "Vi slår ihjel og lever med det".

    ePub Dansk 9788711348437
    • Forlagets pris:
    • 99,00 kr.
    • Pris:
    • 93,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Kaptajn Dinesen af Tom Buk-Swienty E-bog Kaptajn Dinesen af Tom Buk-Swienty

    KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD er en stor biografisk fortælling i to bind om den aristokratiske eventyrer, kriger, jæger, politiker og forfatter Wilhelm Dinesen (1845-95). Dinesen var i sin samtid kendt som ”Kaptajn Dinesen”. I dag er han måske bedst kendt som Karen Blixens far. Men kaptajnen fortjener i den grad sin egen plads i historien. Det var ikke fra fremmede, at hans verdensberømte datter fik sin eventyrlyst og fortælleglæde. Kaptajn Dinesens eget liv havde, som det fremgår af Tom Buk-Swientys nye værk, selv karakter af én lang, fantastisk fortælling.

    ePub Dansk 9788702149517
    • Pris:
    • 45,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • En læges dagbog fra Syrien af Haifaa Awad E-bog En læges dagbog fra Syrien af Haifaa Awad

    EN LÆGES DAGBOG FRA SYRIEN af den dansk-syriske læge Haifaa Awad – som har været bragt i Dagbladet Information – udkommer nu som e-bog. Dagbogen er redigeret, uddybet og udvidet og bl.a. suppleret med hendes tanker fra før afrejsen og efter hjemkomsten til Danmark. Få hele historien om hverdagen fra det lille hospital i det nordlige Syrien fortalt af den 27-årige læge Haifaa Awad. Mød drengene og pigerne. De sekulære og salafisterne. Sygeplejerskerne og dommeren, der forsøger at skabe orden i det kaotiske, krigshærgede land.

    ePub Dansk 9788775149308
    • Pris:
    • 40,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Min fars flugt (singleversion) af Bent Blüdnikow E-bog Min fars flugt (singleversion) af Bent Blüdnikow

    I år er det 70 år siden, at nazisterne jagede jøder i Danmark. I oktoberdagene i 1943 flygtede jøderne, og 7.000 slap til Sverige, mens 500 blev fanget og deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt.Også journalisten og historikeren Bent Blüdnikows far, Benjamin, havde Gestapo i hælene. Det lykkedes for ham og hans ven Leopold at komme til Snekkersten, hvor en plimsoller af en robåd ventede ham og ni andre, heriblandt en pige på blot halvandet år. Båden gik ned midt ude på Øresund.Historien om Benjamin Blüdnikows flugt hører til besættelsestidens mest dramatiske og bevægende. Det var en tid, da mennesker blev jaget som dyr, og danske hjælpere udviste sandt heltemod. Det er historien om de reddede og de druknede og om nogle af de mest dramatiske dage i vor lands historie.Bent Blüdnikows gribende personlige beretning om faderens flugt og den store fortælling om jødernes redning i Danmark i oktober 1943 bygger på samtaler med hans nu 88-årige far og 85-årige mor, deres dagbøger, interviews med overlevende fra robåden og bøger, hvor den dramatiske flugt er omtalt.

    ePub Dansk 9788771375008
    • Pris:
    • 36,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • I ondskabens have af Erik  Larson Spar 19% E-bog I ondskabens have af Erik Larson

    Da alle andre siger nej, tilbyder præsident Roosevelt ambassadørposten i Berlin til historieprofessoren William Dodd, der bliver USA's ambassadør i Tyskland fra 1933 til 1937. I begyndelsen er både han og hans seksuelt frisindede datter Martha naivt betagede af nazismens dynamik og energi, og Martha indleder et forhold til lederen af Gestapo. Da volden eskalerer, håber den amerikanske ambassadør på en mildere kurs fra de tyske magthavere, men Hitler har kun hån til overs for ham. Og i USA gider ingen høre på ambassadørens bekymringer. Anmeldelser:”Mesterligt fortalt” Information ”Uden sammenligning hans bedste historiske roman” The New York Times ”Fortæller en fascinerende historie ekstremt godt” Financial Times ”Et imponerende historisk værk” Newsweek "Læseværdig som en elegant thriller” The Washington Post

    ePub Dansk 9788792861146
    • Forlagets pris:
    • 268,00 kr.
    • Pris:
    • 217,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Pigen fra Auschwitz af Morten Vestergaard E-bog Pigen fra Auschwitz af Morten Vestergaard

    På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie.Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre.I mange år forsøgte Arlette at glemme. I Pigen fra Auschwitz åbner hun nu døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: »Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte«, som hun udtrykker det. Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Om at overleve som kz-fange. Om at tie og holde minderne for sig selv. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og virkede som gymnasielærer, indtil hun lod sig pensionere.Pigen fra Auschwitz er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.

    ePub Dansk 9788740002928
    • Pris:
    • 45,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Kvindernes krig af Anne-Cathrine Riebnitzsky E-bog Kvindernes krig af Anne-Cathrine Riebnitzsky

    I Helmand får en dansk, kvindelig officer kontakt til de afghanske kvinder, der kæmper mod undertrykkelse, vold i hjemmet og Talibans rædselsregime. I det skjulte begynder de at arbejde sammen. Kvinderne får hjælp til at starte systuer og andre projekter. De internationale styrker er kvindernes eneste chance for at komme af med Taliban.Anne-Cathrine Riebnitzsky har efter 14 måneders ophold i Helmand skrevet en stærk, personlig beretning om kvindernes kamp for et bedre liv. Den er også en gribende beretning om at være kvindelig soldat i Afghanistan, om den altid nærværende risiko og om sorgen over faldne kammerater.Kvindernes krig handler om en modig kvinde, der mødte Afghanistans undertrykte kvinder og kom hjem med en usædvanlig historie.

    ePub Dansk 9788756797511
    • Pris:
    • 73,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Breve fra fængslet af Knud Pedersen E-bog Breve fra fængslet af Knud Pedersen

    Knud Pedersen var kun 16 år, da han blev fængslet for sin deltagelse i sabotageaktioner mod den tyske besættelsesmagt. Han havde været en del af Churchill-klubben, en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark, som kom til at inspirere unge såvel som voksne over hele landet til at gøre modstand og kæmpe for friheden. Under fængselsopholdet skrev han en lang række breve, der giver et spændende indblik i den unge ildsjæl, der vovede ting, de voksne ikke engang drømte om at gøre.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

    ePub Dansk 9788726247688
    • Pris:
    • 47,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Havenes skræk af Jens Aage Poulsen E-bog Havenes skræk af Jens Aage Poulsen

    Peter Wessel, i dag kendt som Tordenskjold, er lykkelig, da han endelig bliver optaget på søkrigsskolen. Men skolen er en skuffelse, og Peter keder sig hurtigt. Derfor beslutter han sig for at stikke til søs med fregatten Løvendals Galej. Her får han langt om længe mulighed for at bevise sit mod og sin dygtighed i krigen mod svenskerne."Havenes skræk" er anden del i Jens Aage Poulsens trilogi om Tordenskjolds liv.Jens Aage Poulsen (f. 1953) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf nogle foregår i nutiden, og andre fortæller om unges liv i 1800-tallet og under anden verdenskrig.

    ePub Dansk 9788726159608
    • Pris:
    • 47,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Admiralen af Jens Aage Poulsen E-bog Admiralen af Jens Aage Poulsen

    Peter Wessel, i dag kendt som Tordenskjold, steg hurtigt i graderne, da folk så, hvor modig og dygtig en soldat, han var. Efter sine heltegerninger i søslagene mod den svenske flåde i starten af 1700-tallet, blev han hurtigt forfremmet og kom i det fine selskab. Men det betød også, at mange af kongens rådgivere begyndte at vende sig mod ham. Han skulle ikke længere kæmpe mod svenskere på havet, men mod danskere ved hoffet."Admiralen" er sidste del i Jens Aage Poulsens trilogi om Tordenskjold.Jens Aage Poulsen (f. 1953) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf nogle foregår i nutiden, og andre fortæller om unges liv i 1800-tallet og under anden verdenskrig.

    ePub Dansk 9788726159578
    • Pris:
    • 47,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Bonneval Pascha af Artur Möller E-bog Bonneval Pascha af Artur Möller

    "– Hur gammal är du?– Tretton år!Ministern skakade på huvudet.–Det duger inte, du får lugna dig ett par år till.Pojken kastade huvudet tillbaka, och en blixt sköt ur de stora svarta ögonen.–Ers Excellens, man kasserar inte en man med mitt namn. Claude-Alexandre de Bonneval!"Härmed var den unga gossens öde beseglat. Få upplevt lika många äventyr som fransmannen Bonneval. Han föddes 1675 och kastades som ung man in i solkungen Ludvig XIV:s krig. Efter att han blivit dömd till döden flydde han Frankrike, och begav sig ut på en strapatsrik resa, genom 1700-talets Europa.Artur Möller (1883-1940) var en svensk författare. Möller skrev allt från kåserier till romaner, och han blev speciellt hyllad för sin själfulla lyrik. Hans verk skildrar med unik träffsäkerhet den borgerliga miljö som han själv levde i.

    ePub Svensk 9788726192353
    • Pris:
    • 47,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Anne Bonny - Piratenkönigin der Karibik af Franjo Terhart E-bog Anne Bonny - Piratenkönigin der Karibik af Franjo Terhart

    Die wahre und abenteuerliche Geschichte einer beeindruckenden Frau!Die junge Anne Bonny wurde in Irland als Tochter eines verheirateten Rechtsanwaltes und eines Dienstmädchens geboren, eine Tatsache die ihren Vater gesellschaftlich ruinierte. Ihre Eltern beschlossen einen Neuanfang in der neuen Welt zu suchen. Jedoch wurde von ihr ein gesellschaftliches Leben erwartet, in welches Anne sich nicht fügen wollte. Nachdem sie und ihr Ehemann von der Familie verstoßen wurden, suchten die beiden Zuflucht auf einer Pirateninsel, auf welcher Anne bald alleine zurück blieb. Jedoch blieb sie nicht untätig und nach und nach schloss sie sich den Piraten an. Wie sie in den karibischen Gewässern als Piratin lebte, ist ein einziges spannendes Abenteuer.Autor Franjo Terhart, was für Franz-Josef Terhart steht, wurde 1954 in Essen geboren. Er absolvierte ein Studium zum Latein- und Philosophielehrer und arbeitete von 1981 bis 1985 in diesem Beruf. Bereits während seines Lehramtsstudiums begann er als Dozent für Literatur und Philosophie zu arbeiten und war außerdem journalistisch für den WDR und einige Zeitungen, darunter die Neue Rhein Zeitung, aktiv. Zwischen 1991 und 2016 war Terhart in Neukirchen-Vluyn freiberuflich als Kulturbeauftragter tätig. Die Schwerpunkte seiner Literatur sind Kinder- und Sachbücher und darüber hinaus Irland.

    ePub Tysk 9788726159912
    • Pris:
    • 36,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Mytteri i Sydhavet. I Bountys kølvand af Arne Falk-Rønne E-bog Mytteri i Sydhavet. I Bountys kølvand af Arne Falk-Rønne

    Da besætningen på HMS Bounty 28. april i 1789 begik mytteri mod skibets kaptajn, skulle én af årsagerne angiveligt have været de skønne kvinder fra Tahiti. Om dette nu også er hele sandheden, er ikke til at svare på. Mere end 200 år efter forsøger Arne Falk-Rønne dog at komme nærmere sandheden. Han rejser til Sydhavet og besøger en del af de øer, som HMS Bounty lagde til ved. Han tager også et smut til England for at gennemgå de gamle optegnelser. "Mytteriet i Sydhavet" er både en rejselitteratur og detektivhistorie i én og samme bog...Arne Falk-Rønne (1920-1992) var en dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser, og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanaáns land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).

    ePub Dansk 9788711714225
    • Pris:
    • 65,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Ida Koefoed – Bornholms heltinde af Henrik Oldenburg E-bog Ida Koefoed – Bornholms heltinde af Henrik Oldenburg

    " – Jeg kan jo ikke behandle hende, når jeg ikke ved, hvad hun skal behandles for. Vel?– Far sagde, at hun foreløbig bare trængte til ro. Hun har været udsat for alvorlig fysisk overlast, så hun havde brug for ro, også for at blive gennemvarm og få hold på nerverne.– Hvor kom hun fra?– Aner det ikke.– Er det tyskerne, tror du?– Det er ikke til at vide.– Hun ligner ellers ikke en, der laver ballade. Med sabotage og den slags.– Det er svært at vurdere, tror jeg. Men hvis det er noget med tyskerne, er det sikkert bedst at vide så lidt som muligt."Henrik Oldenburgs spændingsroman fortæller den sande historie om den bornholmske modstandskvinde Ida Koefoed. Bogen udkom på 70-året for Danmarks befrielse fra nazisterne, men minder samtidig om, at Bornholm først 11 måneder efter resten af landet blev befriet – denne gang fra bolsjevikkerne.Henrik Oldenburg (f.1946) er vinekspert og mag.art. i nordisk litteratur. I 1985 blev han som den første dansker fuldtidsansat vinjournalist og -kritiker og har siden udgivet flere bøger om vin - blandt andet verdens største portvinsbog. Henrik Oldenburg har desuden mange års erfaring som kulturskribent, ligesom han har skrevet bøger om danske kulturpersonligheder. Han påviste blandt andet, at Jacob Paludan - en af Danmarks største forfattere - ikke selv fandt på de emner han skrev om, men betalte en god ven for idéerne.

    ePub Udgives 31-10-2019 Dansk 9788726120783
    • Pris:
    • 65,95 kr.
    Leveringstid:   Udkommer 31. Oktober
  • Den kejtede kommunist. Erindringsglimt 1962-65 af Kjeld Koplev E-bog Den kejtede kommunist. Erindringsglimt 1962-65 af Kjeld Koplev

    I årene 1962-65 var journalisten Kjeld Koplev erklæret kommunist. Han deltog i atommarcher og blev ansat på dagbladet "Land og Folk". Efter blot tre år røg han ud – både af DKP og fra avisen. I "Den kejtede kommunist" fortæller Koplev om sine tre år som medlem af partiet og om verdens udvikling både på hjemmefronten og internationalt.Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

    ePub Udgives 08-01-2020 Dansk 9788726148497
    • Pris:
    • 65,95 kr.
    Leveringstid:   Udkommer 8. Januar 2020
  • Manden som kvinderne elskede - Bror Blixens liv af Ulf Aschan E-bog Manden som kvinderne elskede - Bror Blixens liv af Ulf Aschan

    Denne bog drager læseren ind i tryllekredsen omkring Kenyas mest berømte "White Hunter". Bror Blixens liv var en ubrudt kæde af højdepunkter som safarileder, storvildts-jæger og opdagelsesrejsende – ikke blot i Kenya, men over hele det 'sorte kontinent'. Umættelig af oplevelser kaster den adelige svenske verdensmand sig ind i alle slags strabadser og farer. Han gennemlever 1. verdenskrig fra sin farm i Kenya og går som noget selvfølgeligt ind i det humanitære arbejde under 2. verdenskrig. Blandt hans mange verdensberømte venner er prinsen af Wales og Ernest Hemingway – sidstnævnte gjorde Bror Blixen til model for sin klassiske mandige romanfigur. Sammen med en tredje ven var Blixen i øvrigt den første til at krydse Sahara ørkenen i en almindelig personbil – sådan nærmest ved et tilfælde!Gennem hele sit eventyrlige liv stråler Bror Blixens afslappede mandlige charme, der betager og bedårer enhver kvinde, han kommer i forbindelse med. Hans uovertrufne ‘kvindetække‘ får da også en nær ven af Bror Blixen til at advare om, at det farligste dyr i Afrika er Blixen selv! I Ulf Aschans intenst medrivende, romanagtige biografi fremstår Bror Blixen i fuld størrelse som den fascinerende og rigt facetteret personlighed, han var.Ulf Aschan er en svensk forfatter. Han har skrevet bogen "Manden som kvinderne elskede. Bror Blixens liv" om sin gudfar, Bror Blixen. Bogen er oversat til flere sprog.

    ePub Dansk 9788726162769
    • Pris:
    • 65,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Europa af Jan Patrick Skaarup Spar 18% E-bog Europa af Jan Patrick Skaarup

    Europa er i forandring, højrepopulismen i fremmarch, holdningen til indvandrere og flygtninge fra tredjelande har ændret sig gennem årtier, fra tolerance til fremmedfjendske holdninger. Som uskyldige ofre oplever stadig flere indfødte danskere, at deres muligheder for at være sammen med en ægtefælle fra et såkaldt tredjeland, er blevet betydeligt forringede eller besværliggjort af regeringers ekskalerende udlændingestramninger, der ikke kun rammer flygtninge og indvandrere, men således også pæredanskere, der har været så "uheldige" at gifte sig med en person fra et tredjeland. Forfatteren, gift med en thailandsk kvinde, fortæller en gribende beretning om de mange kvaler og bureaukratiske regelsæt, der har kastet parret ud i en malmstrøm af forhindringer, som blandt andet har medført et "eksilophold" i Frankrig. Deres historie er ikke unik i den forstand, tusindvis af dansk/udenlandske familier må flytte til udlandet i håb om at bruge de såkaldte EU-regler. Altsammen i håbet om at kunne vende hjem til Danmark, hvor familie og venner venter, ligeså ramt af udlændingestramningerne. Journalisten Charlotte Søllner Hernø skriver om bogen "Europa og den grænseløse kærlighed er en gribende, rørende samt oprørende historie fra det virkelige liv om to udsædvanligt stærke og arbejdsomme mennesker, der elsker og vil hinanden, koste hvad det vil."Signe Kibuuka Hermann, Kulturskribent for Globalnyt skriver ”Europa og den grænseløse kærlighed’ er en historie, som alle 179 nyvalgte politikere efter valget Grundlovsdag efter min mening gerne må få udleveret som noget af det første, når de er blevet stemt ind. Den sætter ord på den konstante usikkerhed, den uigennemtrængelige lovjungle, den urimelige udlændingepolitik, det fjendtlige bureaukrati og den håbefulde kærlighed, som alle dansk-internationale par gennemlever.”

    ePub Dansk 9788793162174
    • Forlagets pris:
    • 141,00 kr.
    • Pris:
    • 115,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Fremdeles frimodig af Peter Freuchen E-bog Fremdeles frimodig af Peter Freuchen

    Fremdeles frimodig det var han, Peter Freuchen; Danmarks store opdagelsesrejsende og polarforsker. Vilde historier, barske oplevelser og en umættelig eventyrlyst fylder hans erindringer og tegner portrættet af et unikt menneske med en høj moral. Men også en impulsiv og fri fugl, der af mange betegnes som en naiv mand med et stort hjerte. Hans optegnelser fra utallige ekspeditioner og hans store samfundsmæssige engagement gør hans erindringer til et helt særligt blik ind i en svunden tid.2. del af: I al frimodighedPeter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

    ePub Dansk 9788711616918
    • Pris:
    • 65,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Fiskarens påg af Walter Nilsson E-bog Fiskarens påg af Walter Nilsson

    Den unga Walter växer upp i ett fiskarhem i Nyehusen. Redan i ung ålder gör hans pappa klart för honom vad som gäller när det kommer till yrkesval. Walter ska inte fortsätta i släktens förutlagda fotspår, utan bryta den långa raden av fiskarmän. Istället ger han sig av för att utforska sig själv, vem han är och vad han längtar efter. Fiskarens påg skildrar Walters uppväxt och är den första delen av tre självbiografiska romaner om hans liv.Kjell Valter Roland Nilsson, 1932 – 1997, var en svensk författare och skribent inom sjöfartsfrågor. Han växte upp i Skåne med pappa som var fiskare, liksom de tre föregående generationerna hade varit. Nilsson flyttade till Helsingborg 1958 där han började arbeta som betongarbetare. Hans första bok Fiskarens påg kom ut 1978, den första i serie av självbiografiska romaner i vilken Betongarbetaren är den sista.

    ePub Svensk 9788726138030
    • Pris:
    • 47,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Gennem junglekrat – En roman om William Carey af Niels Aage Barfoed E-bog Gennem junglekrat – En roman om William Carey af Niels Aage Barfoed

    Anne Boleyns forhold til den engelske kong Henrik den 8. er kendt vidt og bredt. Det samme er ægteskabets blodige afslutning, der endte med Annes halshugning på kongens ordre. Mindre kendt er det, at Henrik den 8. inden sit ægteskab med Anne havde en lang affære med Annes storesøster Mary, der var gift med kongens nære ven, William Carey. Carey-familien blev kongeligt belønnet for Marys utroskab, og der gik rygter om, at det i virkeligheden var kongen, der var far til parrets to børn. Niels Aage Barfoeds roman fortæller om William Careys liv, hans komplicerede forhold til den egoistiske og lastefulde konge samt hans usædvanlige ægteskab.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolf Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

    ePub Dansk 9788726183320
    • Pris:
    • 47,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
  • Faklen tændes – En roman om Bone Falch Rønne af Niels Aage Barfoed E-bog Faklen tændes – En roman om Bone Falch Rønne af Niels Aage Barfoed

    Niels Aage Barfoeds biografiske roman fortæller historien om en af de største kristne skikkelser i 1800-tallets Danmark. Bone Falch Rønne var sognepræst i Lyngby, men stiftede i 1821 Det Danske Missionsselskab, der havde til formål at formidle evangeliet til "hedninge". I den forbindelse gik selskabet forrest i udbredelsen af den kristne tro til Grønland og sendte missionærer til de danske besiddelser på Guineakysten. Niels Aage Barfoed fortæller om en mand, der brændte for sin tro og gik modgang i møde med oprejst pande.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolf Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

    ePub Dansk 9788726183108
    • Pris:
    • 47,95 kr.
    Leveringstid:   Straks på e-mail
 
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.