Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 4
  • 4
  • 4
  • 4
  • 4
Formater
  • 999+
  • 597
  • 450
  • 369
  • 199
  • 72
  • 46
  • 35
  • 25
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 108
  • 48
  • 74
  • 24
  • 17
  • 15
  • 14

Humor

  • Ternet Ninja 2 af Anders Matthesen
    af Anders Matthesen

    Ternet Ninja er tilbage! Og denne gang går turen til Thailand, hvor den uheldige Aske sammen med sin ternede ninja-ven genoptager kampen for at få retfærdigheden til at ske fyldest. Ternet Ninja blev bidt i stumper og stykker efter mødet med en glubsk narkohund i Bangkok Lufthavn i Anders Matthesens første børnebog Ternet Ninja, som udkom i 2016 til stor anmelderros og sammenligninger med både Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter. Nu fortsætter historien i en bog 2, hvor ånden efter den gamle japanske ninja opstår i ny skikkelse, men med samme rapkæftede personlighed. Den nye historie følger Aske og hele hans pukkelryggede familie på ferie: papfar Jørn, som har gang i et nyt projekt (denne gang en tarm-app), Sune med den glubende appetit, Askes mor Sirene og onkel Stewart, ikke at forglemme. Det går ikke stille for sig i Bangkok og omegn, når den højrøstede familie slår sig løs.Bøgerne er gennemillustrerede med s/h stregillustrationer af Thorbjørn Christoffersen i samme tegnestil som filmen. Pressen skrev om den første Ternet Ninja:»Kanondebut. Ole Lund Kirkegaards arvtager hedder Anders Matthesen.«***** – Ekstra Bladet»Anders Matthesen rammer plet med ny børnebog. Alle børn burde have en ternet ninja som sparringspartner […] Det funker fint hele vejen igennem, og løjerne lægger sig op ad sproget, så det hele virker som Bjarne Reuter version 2016.«**** – Politiken »[…] først og fremmest formår Matthesen at overføre sin skæve, sorte og genuint sjove børnehumor til skrift.«****  – JyllandsPosten»[...] en ikonisk heltefortælling med uhyre velfungerende replikker.«**** – Berlingske»Anders Matthesen brillerer i sprog og handling og får til læserens store glæde frit løb for sin anmelderroste komik. Jeg er sikker på, at den danske ungdom bliver bidt af ninjafeber, så snart de får fingrene i bogen!«– Børn i byen »Sjældent har jeg grinet så meget af en bog, og det er første gang, at jeg har læst en bog, som jeg ikke kunne stoppe med at læse om aftenen, før mine forældre brutalt måtte stoppe mig ved at slukke for lyset.«– Markus 10 år, Lokalavisen Frederiksberg ***** – Caroline 12 år, Kids News »[…] alle, der som jeg har grinet af Terkel i Knibe eller Jul på Vesterbro, også vil få fornøjelse af Ternet Ninja. Humoren har den samme, mørke, let prætentiøst proletariske "for fin til Joe & the Juice, men ikke til at skubbe børn ud på selvmordets rand"-tone som altid. Hvilket som sædvanligt fungerer upåklageligt.«– Fyns Amts Avis»Bogen er fuld af skægge indfald og vanvittige scener […] Godt nyt til højtlæsningshylderne.«– Lektør»Anders Matthesen rammer i den grad rigtig.«– Maria Bruun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens »Ternet Ninja er én lang fornøjelse [...] Bogen er også rent fysisk meget lækker og interaktiv. Der er sjove tegninger hele vejen igennem, og med forsiden kan man selv kan lege ternet ninja. Den er på alle fronter bare utrolig godt skruet sammen.«– Bookeater»Matthesen må i al fald meget gerne fortsætte som forfatter, for hans på en gang skæve og barske, men også sært genkendelige univers, er virkelig flere besøg værd.«– Torben Rølmer Bille, Kulturkapellet »En rigtig god bog som passer til alle aldre. Nem og sjov at læse.«– Sara Nedergaard Heise, Kid’s News

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Vitello. 28 historier fra A til Å - Lyt&Læs af Kim Fupz Aakeson
    af Kim Fupz Aakeson & Niels Bo Bojesen

    En stor flot og TYK Vitello-bog med 28 sjove historier, en for hvert bogstav i alfabetet. Og så ovenikøbet en stor alfabetplakat til at hænge op på væggen.Det begynder selvfølgelig med A for Alfabet – Vitello beslutter sig for at begynde at gå i skole, og det lykkes ... næsten ...Så kommer B for Bryllup – Kamma siger: ”Du er godt klar over at hvis vi bliver ved med at være kærester, så ender det med bryllup, ikke?”Så C for Centeret – Det er sjovere ikke at vide, hvad man skal lave i centeret, end ikke at vide, hvad man skal lave andre steder ...D for Drage – Det er blæsevejr og alle de andre har drager. Kan Mors BH mon bruges ...?E for Edderkop – selvfølgelig, en giga stor og klam edderkop ...Og sådan bliver det ved: En historie for hvert bogstav om Vitello og om hans venner og om Mor og Gregers, og den hemmelige kæreste, Kamma. Der er aldrig en dag uden overraskelser i rækkehuskvarteret ved ringvejen.

  • Villads fra Valby er indbrudstyv LYT&LÆS af Anne Sofie Hammer Spar 16%
    af Anne Sofie Hammer

    Når Villads fra Valby får lov at låne sin fars nøgle, gør han sig selvfølgelig umage for at passe rigtigt godt på den - men som alle, der kender Villads ved, går det ikke helt, som han har tænkt sig.En sommeraften får Villads overtalt Fridas forældre til at invitere til grillaften. Men da Villads og Frida vil løbe hjem til Villads for at hente ketchup, træder Villads pludselig i en hundelort. Og så begynder det at gå helt galt. For det er svært at løse mange problemer på en gang, og selvom man tænker sig grundigt om, så kan man aldrig rigtig regne ud, om de voksne bliver sure eller glade.Pressen skriver: »Bogen er både sjov og eftertænksom, og så giver den et vidunderligt indblik i børnenes godhjertede og fantasifulde univers.«**** - Caroline Erritzsøe, Børn i byen»De nye bøger om Villads er fuldt på højde med seriens øvrige titler. Historierne beskriver hverdagssituationer, som børn vil genkende, og de er fortalt med humor og varme. De glade og livlige tegninger passer rigtig fint til historierne […] De nye billedbøger kan varmt anbefales.«- Lone Rahbek Christensen, Lektør

  • Villads fra Valby vasker en baby LYT&LÆS af Anne Sofie Hammer Spar 16%
    af Anne Sofie Hammer

    ”Når man passer en baby, kan det let gå i lort. Det ved Villads fra Valby. Han har selv prøvet det."I Villads fra Valby vasker en baby kan du høre om den dag, hvor Villads bestemmer sig for selv at skifte Emmas ble, og finder ud af, at det ikke er helt så let, som det ser ud til. For Emma synes bare det er sjovt og vil slet ikke ligge stille ...De små bøger om Villads fra Valby er lette at læse – men de kan selvfølgelig også læses højt, hvis du gerne vil høre nyt om Villads og ikke selv har lært at læse endnu.Pressen skrev:»Villads-bøgerne er absolut anbefalelsesværdige til aldersgruppen fem til otte år, hvor man kender til det at blive drillet af de store og synes, at uheld med lort er morsomt.«**** - Jan Vandall, Bogvægten.dk »To små charmerende og farverige udgivelser.«- Lisbeth Thue Hansen, Lektør »Nøj, hvor er der meget handling på få ord, og hvor flyder sproget bare godt. Det betyder, at bøgerne er nemme at læse selv, fordi der sker noget hele tiden. Og så er de også sjove at læse højt. De kunne godt gå hen og blive en klassiker. Dina Gellert er altid garant for fine illustrationer, som man omgående bliver i godt humør af.«**** - Hanne D. Frette, Fyens Stiftstidende »Kan holde den lille begynder-læser fanget til sidste side med adskillige grin undervejs.«- Inger Jerichau, Bogmagasinet **** - Palles Gavebod 

  • En lort med tusind ben af Morten Dürr
    af Morten Dürr

    HANDLING:Emil bliver altid mobbet af Thor. Og Thor har snubbet Emils plads på fodboldholdet. Nu skal det være slut. Emil vil have hævn. Han lægger en snedig plan. En plan hvor man skal bruge to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs og en håndfuld sprællende tusindben. Nu skal Thor ned med nakken!MÅLGRUPPE: Som selvlæsning 3. - 5. klassetrin. Som oplæsning 1. - 3. klassetrin.ANMELDELSER:“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.” (Bent Rasmussen, Skolebiblioteket)."Det knusende slag mod Thor sker helt i Olsen-bandens ånd" (Steffen Larsen, 4 stjerner i Politiken).“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.” (Hans Radsted, lektørudtalelse DBC).

  • Iqbal Farooq og julesvineriet af Manu Sareen
    af Manu Sareen

    Hjemme hos Iqbal i Blågårdsgade bliver der julet igennem. Iqbals far er trukket i nissehuen og inviterer hele opgangen til dansk juleaften. Men i København er den gode julestemning forsvundet. Gaderne bliver rippet for julepynt i nattens mulm og mørke, og da også det store rådhusjuletræ forsvinder sporløst, beslutter Iqbal og Tariq at efterforske mysteriet. En gammel kending er nemlig lige blevet løsladt fra Vestre Fængsel og meget tyder på, at han har en finger med i spillet. Det bliver en dramatisk december-kapløb mod tiden for at redde København og – ikke mindst - julen!En julekalenderbog i 24 kapitler og den fjerde bog i Manu Sareens serie om den forrygende familie Farooq fra opgangen i Blågårdsgade nå Nørrebro.Serien har vundet adskillige priser, heriblandt Orla-Prisen i 2008, og i 2010 Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris.

  • Ternet Ninja af Anders Matthesen
    af Anders Matthesen

    Multikunstneren Anders "Anden" Matthesen er bedst kendt for sine anmelderroste standupshows, men i efteråret 2016 er han ikke kun aktuel på scenen - han debuterer også som børnebogsforfatter.Med sin særlige humor og rå tone taler Anders Matthesen direkte ind til et ungt publikum. Det beviste han allerede for adskillige år siden med Terkel i knibe-filmen, og hans debutroman henvender sig til samme målgruppe. Ternet Ninja fortæller sprudlende om 13-årige Askes op- og nedture, konflikter og forelskelse og om hans møde med en udsædvanlig ninja, syet af en børnearbejder på en legetøjsfabrik i Thailand - og sejlet til Danmark af gode gamle onkel Stewart. En ternet ninja med rødder tilbage til det japanske samuraisamfund, der indædt kæmper for, at retfærdigheden skal ske fyldest...Pressen skriver:»Kanondebut. Ole Lund Kirkegaards arvtager hedder Anders Matthesen.«***** – Ekstra Bladet»Anders Matthesen rammer plet med ny børnebog. Alle børn burde have en ternet ninja som sparringspartner […] Det funker fint hele vejen igennem, og løjerne lægger sig op ad sproget, så det hele virker som Bjarne Reuter version 2016.«**** – Politiken»[…] først og fremmest formår Matthesen at overføre sin skæve, sorte og genuint sjove børnehumor til skrift.«****  – JyllandsPosten»[...] en ikonisk heltefortælling med uhyre velfungerende replikker.«**** – Berlingske»Anders Matthesen brillerer i sprog og handling og får til læserens store glæde frit løb for sin anmelderroste komik. Jeg er sikker på, at den danske ungdom bliver bidt af ninjafeber, så snart de får fingrene i bogen!«– Børn i byen»Sjældent har jeg grinet så meget af en bog, og det er første gang, at jeg har læst en bog, som jeg ikke kunne stoppe med at læse om aftenen, før mine forældre brutalt måtte stoppe mig ved at slukke for lyset.«– Markus 10 år, Lokalavisen Frederiksberg***** – Caroline 12 år, Kids News»[…] alle, der som jeg har grinet af Terkel i Knibe eller Jul på Vesterbro, også vil få fornøjelse af Ternet Ninja. Humoren har den samme, mørke, let prætentiøst proletariske "for fin til Joe & the Juice, men ikke til at skubbe børn ud på selvmordets rand"-tone som altid. Hvilket som sædvanligt fungerer upåklageligt.«– Fyns Amts Avis»Bogen er fuld af skægge indfald og vanvittige scener […] Godt nyt til højtlæsningshylderne.«– Lektør»Anders Matthesen rammer i den grad rigtig.«– Maria Bruun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens»Ternet Ninja er én lang fornøjelse [...] Bogen er også rent fysisk meget lækker og interaktiv. Der er sjove tegninger hele vejen igennem, og med forsiden kan man selv kan lege ternet ninja. Den er på alle fronter bare utrolig godt skruet sammen.«– Bookeater 

  • Molly Metalarm af Søren Jessen
    af Søren Jessen

    Der var engang en pige, der hed Molly. De andre børn kaldte hende Molly Båthorn, fordi hun altid begyndte at græde, hver gang der var bare den mindste lille ting, der gik hende imod. Det var lige så nemt at få hende til at græde, som det var at få et båthorn til at sige ’BÅT’.Ja, man skulle bare sige ’BÅT’ til hende, så græd hun. Men så en der skete der noget frygteligt. Molly kom ud for en ulykke. Det skulle vise sig, at den ikke var så frygtelig endda.

  • Kærlighed ved første hik af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Et sted i København raser en sygdom. Den kaldes Anja-epidemien, og Viktor er en af de ramte. Anja er pigen alle drenge snakker om og vil i kontakt med, så Viktor øjner ikke store muligheder for at komme i kontakt med hende. Det vender imidlertid ved en nytårsfest, som en af hans venner holder. Drømmepigen dukker op, og er straks omgivet af fyre der vil danse. Viktor får dog uventet hjælp af sin forfærdelige hikke. Da den ikke er til at få has på (på trods af mange "glimrende" initiativer), kommer Anja ham til hjælp. Hun tager ham med udenfor og lover ham et kys for det næste hik, og straks kan han selvfølgelig ikke hikke mere på trods af store anstrengelser. Kysset får han dog alligevel, og så ruller forholdet. Som en meget forsigtig og ret genert fyr har Viktor svært ved at finde ud af, hvordan han skal gribe det hele an. Bedre bliver hans selvtillid ikke, da Anja har fødselsdag, og Viktor tropper op med en højst usædvanlig pakke, som hun ikke helt har ønsket sig. Den hedder Hugo. Som den første udgivelse af Dennis Jürgensen er "Kærlighed ved første hik" en dejlig underholdende historie om de første skridt i et forhold mellem unge set fra fyrens synspunkt. Den er dog stærkt peppet op med gakkede episoder og humoristiske indfald og er fortalt med et glimt i øjet. Der er ingen løftede pegefingre eller dybdegående moraler, men det er ikke nogen svaghed. Det gør den derimod mere levende og medvirker til, at du får lyst til at tage den i en mundfuld.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Balladen om den forsvundne mumie af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Hvad gør man, hvis ens ven forsvinder i en verden, som man ikke har kendskab til, men gerne vil have ham tilbage? Det er første gang en lille forsamling af gysenes mestre bliver stillet over for denne svære situation. Vampyren Dracula, varulven Eddie, Frankensteins monster Boris og den hovedløse Sir Arthur Fieldstein savner deres distræte kammerat mumien Mummy, siden han tog ind til byens museum for at besøge sin onkel i den egyptiske afdeling. Situationen er kritisk, da Mummy, forvirret som han er, kunne komme til at afsløre sig selv og vennerne overfor omverdenen. Det er ellers lykkedes dem at holde sig skjult for omverdenen i et gammelt slot, der benyttes til voksmuseum. Om dagen står de stille som voksfigurer i rædselskabinettet, men om natten trækker de sig tilbage til mere magelige omgivelser i riddersalen, hvor de fordriver tiden med skak og andre små sysler. Desværre er Mummy altså forsvundet og må genfindes for hver en pris, uden at deres eksistens røbes. Efter forslag fra den hovedløse ridder arrangerer de en kidnapning af et menneskebarn, fordi børn er lettere at have med at gøre. Næste dag da mørket falder på udvælger de sig en 11-årig dreng, Freddy, på grund af hans glødende interesse for skrækmagasinet SLIM, der altid har historier med om uhyggelige væsner. Derfor reagerer han ikke så frygtsomt som andre børn. Da han først er blevet sat ind i balladen om den forsvundne mumie, hjælper han de venlige monstre helt frivilligt. Det er dog stadig ikke nogen nem opgave for en ligbleg vampyr, en vel(?)klædt ulv, en mand i tøj fra 1500-tallet med hang til at miste hovedet og en klodset kæmpe at slippe for opmærksomhed. Det går da også galt, og snart går den vilde jagt gennem byen mellem vennerne, der prøver at slippe væk med Mummy, og politiet, der ikke helt er klar over, hvem eller hvad de jagter.

  • Ready Player One - Spillet om OASIS (2. udgave) af Ernest Cline
    af Ernest Cline

    Året er 2045 og verden er i forfald. Wade Watts søger tilflugt i det globale onlinespil OASIS, et virtuelt utopia med mere end 10.000 planeter og uendelige muligheder ... Et sted i dette virtuelle slaraffenland har skaberen af OASIS, James Halliday, skjult en række gåder og udfordringer, som alle relaterer til 1980’erne. Den person som først løser dem arver Hallidays enorme formue og kontrollen over OASIS! Men gåderne er svære. En dag efter mange års søgen løser Wade endelig den første gåde, og så starter spillet om OASIS ...

  • Doktor Z 2 - Tidspillerne af Kasper Hoff
    af Kasper Hoff

    2. bog i serien om Viggo, Mylle og Dr. ZakarovDr. Zakarov er netop blevet færdig med sin seneste opfindelse: Tidspillen. Der findes to slags: røde og blå. De røde får en til at rejse tilbage i tiden, mens de blå sender en frem i tiden. Viggo plager om at få lov til at prøve pillerne, men Dr. Zakarov siger nej! Der er alt, alt for farligt og risikabelt, men inden han ser sig om er drengene sendt på en fantastisk færd 30.000 år tilbage i tiden med en gal hulebjørn lige i hælene …Let at læse og med masser af illustrationer

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Doktor Z 1 - Elevatoren til jordens indre af Kasper Hoff
    af Kasper Hoff

    1. bog i ny sjov serie om de to venner Viggo og Mylle og den excentriske  Dr. Zakarov .Helt uden betænkeligheder og forberedelser sender den skøre og meget distræte videnskabsmand Dr. Zakarov de to venner Viggo og Mylle 10 km. ned  i jorden. Her skal de hente en magisk grøn krystal.Let at læse og med masser af illustrationer. 

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Tøselus og vinkeflæsk af Lars Daneskov
    af Lars Daneskov

    Antons mor er ved at få rynker. Hendes hud under armene er også begyndt at ryste, så den ligner den dej, Pappa kaster med, når han laver pizza. I det hele taget kan Mor bare godt mærke, hun ikke er tyve år længere, siger hun, og selv om Anton ikke er helt sikker på, hvor gammel, hun egentlig er, ved han en ting med sikkerhed: Rynker er farlige. Faktisker de noget af det værste og farligste for damer overhovedet. Derfor må han lave en plan sammen med sin bedste ven Molly, så Mor for alt i verden ikke bliver gammel. Men den slags er ikke altid så nemt, og de får både brug for et par agurkebriller, en hat af blomkål, et egyptisk kakaobad, armen fra statuen hos cremekongen Walter Flottenheimer og ikke mindst tørresnoren med alle lommetørklæderne hjemme fra verdens mest forkølede mand - inden alting ender helt galt...Tøselus og vinkeflæsk er den selvstændige fortsættelse af 'Tro, håb oggorgonzola', som blev præmieret med BMF's pris for Årets Børnebog 2013.Pressen skrev om 'Tro, håb og gorgonzola': Minder lidt om Ole Lund Kirkegaards bøger, for den er fyldt med humor,og så foregår alting i børnehøjde. (Weekendavisen)Sprutter af gode grin og glade indfald. (Politiken, fem hjerter)En konstant prikken til lattermusklerne både hos voksne og børn. (EkstraBladet, fem stjerner)Om forfatteren:Lars Daneskov (1963) er journalist, tv- og radiovært og forfatter til bl.a. Far på Færde, Godmorgenhistorier og Mor har en baby inde i maven.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Ille isbjørn fra sidste isflage af Morten Dürr
    af Morten Dürr

    HANDLING: Hvad skal isbjørnen Ille gøre? Isen smelter, og det er svært at skaffe mad. Ille må finde sig et nyt sted at bog. Skal han bog i Zoo? Nej, her er kedeligt og maden smager dårligt. Men så møder Ille brunbjørnen Petra, som lærer ham at spise blåbær og fange laks. Og Ille bliver forelsket. MÅLGRUPPE: Som højtlæsning 4 - 8 år, selvlæsning fra 2. klasse. ANMELDELSER: "Bogen er en udmærket lille fortælling med masser af samtalestof, og den er humoristisk og lunt illustreret af den svenske illustrator Boel Werner. Målgruppen er børn i indskolingen, og bogen vil være egnet til både oplæsning og selvlæsning." (Folkeskolen) "Bogen henvender sig til de 5-8-årige, og den er velegnet til både oplæsning og selvlæsning. Den er også anvendelig i undervisningen i indskolingen til arbejde omkring klimaforandringer ... En vellykket fortælling som vil meget, og som når meget." (Lektørudtalelse, DBC).

  • Jagten på den talende hund af Morten Dürr
    af Morten Dürr & Bo Skjoldborg

    Kurt og Mikkel kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem.Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade.Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund.En hund, som kan tale.En hund, som kan sladre om dem.“Jagten på den talende hund” er en hylende sjov for 9 - 12 år, som højtlæsning fra 6 år. Bogen er skrevet af Morten Dürr og Bo Skjoldborg.Anmeldelser:"Hæsblæsende og sjov krimi for især drenge mellem 9 og 12 år. (…) Handlingen er vanvittig og overdrevet, hvilket kun gør historien sjov og virkeligt spændende. Her er god underholdning og action fra start til slut. (…)
 Bogen er en nutidig børnekrimi, som er på niveau med klassikeren Casanova af Bjarne Reuter." Maria Sjøblom, Lektørudtalelse DBC

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • En som Hodder af Bjarne Reuter
    af Bjarne Reuter

    Hodder er ikke som de andre drenge. Hans klassekammerater i 3. klasse synes faktisk, at han er en smule mærkelig. Derfor har han heller ikke rigtig nogen kammerater, så han holder sig mest for sig selv, hvor han lever i sin egen fantasiverden.En nat kommer der en fe til Hodder og beder ham om at frelse verden - intet mindre. Det er et uoverskueligt projekt, så Hodder starter med den lillebitte ø Guambilua ud for Afrikas kyst. Men for at frelse verden må man have en ekspedition, og Hodder spørger den stærkeste dreng Filip og den smarteste dreng Alex, for de må da kunne hjælpe. Men de siger kun ja, for at kunne tage fusen på Hodder.Det viser sig dog, at Filip og Hodder har mere til fælles end man lige skulle tro, og derfor kommer Filip Hodder til undsætning, da han er ved at miste forbindelsen til virkeligheden.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Doktor Z 3 - Varulven kommer! af Kasper Hoff
    af Kasper Hoff

    Viggos mor har købt en gammel seng på loppemarked, men det skulle hun aldrig have gjort, for sengen har tilhørt greven af Ulfsborg og den gemmer på en grusom hemmelighed. Snart begynder kvarterets katte at forsvinde og vennerne Viggo og Mylle må rykke ud for at redde både mennesker og dyr. 3. bog i serien om vennerne Viggo, Mylle og Dr. Z.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Grønne øjne af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Dette er faktisk en novellesamling med fire historier. Flere gennemgående træk ses dog i alle noveller såsom en stor tung nøgle med initialerne HM, en stor sort ubehagelig hund med grønne øjne og ikke mindst en fortællestil, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig, mens og efter du har læst dem. Det hele foregår i en lille fredelig landsby ude på landet. Området har dog en dyster fortid, der bl. a. byder på en stor bygning ensomt beliggende på en bakke lige ved siden af en meget stor kirkegård, som selv ligger i nærheden af resterne af en ruin med en brønd, der efter sigende har været rammen om et drama for mange år siden. Det er dog ikke nødvendigt at være i nærheden af nogen af de steder, for at det kan gå helt galt. Forbandelserne lurer nemlig også i nye skikkelser, som er lige så dødbringende som de mere klassiske. "Grønne øjne" er en gyser for de garvede børn og unge. Kosten er til tider så hård, at det ikke kan anbefales til de sarte, der vil have deres nattesøvn i ro (fred være med jer). Langt de fleste anmeldere er af den opfattelse, at det er skrevet på en meget attraktiv måde og har en stil, som Dennis altid har været kendt for. Som hans første gyserbog går den dog lige til benet, når det drejer sig om at give dig kuldegysninger. Det makabre dukker til tider op som en trold i en æske og øger uhyggen til det direkte ubehagelige læsning. Det hele bliver dog holdt sammen af 4 historier, der aldrig mister overtaget mod det væmmelige, men holder det i kort snor, så læseren er nødt til at få det med. De fire historier er desuden vævet sammen af krydsreferencer (henvisninger til hinanden), så du for hver historie bliver klogere på de andre.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • De grimme børn af Kim Fupz Aakeson
    af Kim Fupz Aakeson

    Endnu en bog fra makkerparret Fupz og Bregnhøi, som synes gang på gang at kunne supplere hinanden helt rigtigt. Fupz’ finurlige tekster spiller velafbalanceret sammen med Bregnhøi skæve og farverige tegninger.Der var engang denne her mand, som godt kunne lide at bruge penge - og det gjorde han så, lige indtil at han ikke havde flere. Han prøvede at låne lidt af sine venner, men efter lidt tid var der ikke rigtig nogen, der gad låne ham penge længere. Nå, tænkte manden, så må jeg hellere finde mig et job. Det eneste job, han kunne få, var at passe nogle grimme børn, som ingen andre gad passe. Det gad han heller ikke rigtig, ihvertfald ikke i begyndelsen, men det viste sig, at sådan nogle grimme børn faktisk godt kan være rigtig søde ... Oplæst af Lars Thiesgaard.OBS. Denne e-bog indeholder oplæsning og er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide

  • Gargoylens gåde af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    At dræbe sin far er ikke nogen let sag, i hvert fald ikke hvis han er medlem af krimi-klubben "Kaffen smager af bitre mandler" og er så bidt af kriminalmysterier, at sønnen hedder Sherlock. Det sætter til stadighed Sherlock grå hår i hovedet, hvordan han vil kunne lave det perfekte mord på dette geni indenfor logisk tænkning. Han får dog hurtigt andet at tænke på, da han opdager at en Dr. Divan forsøger at stjæle det lokale museums mest værdifulde genstand, en diamant der eftersigende skulle hvile en forbandelse over. Med sin jævnaldrende ven og følgesvend John-Henry sætter han sig for at forhindre denne forbrydelse, så de begge kan vise sig værdige til optagelse i krimi-klubben. Dr. Divan har til krimi-klubben efterladt en række spor i form af rim, der kan forhindre tyveriet, hvis gåden der ligger i rimene knækkes. Under sin efterforskning får Sherlock en beundrer af det modsatte køn, der i øvrigt er museumsinspektørens, der også er medlem af krimiklubben, datter. Dette er imidlertid en gestus John-Henry ikke er videre begejstret for, da han selv er brændt varm på hende. Hele dette trekantsdrama går dog over hovedet på Sherlock, der kun kan fokusere på kriminalmysteriet. Gargoylens gåde befinder sig i den morsomme ende af kriminallitteraturen. Den tager aldrig efterforskningen helt alvorlig, men foretrækker at fokusere på personerne der optræder i fortællingen. Det er helt sikkert nogle sære typer, der huserer i den lille by med den kostbare diamant på museet, og det gør fortællingen sprælsk og underfundig. Gargoylens gåde gør tykt grin med hankønnet og dets hang til legetøj og sære hobbies. Det er dog stadig på en måde, så ingen bliver trådt mere over tæerne end de har godt af. Gang i den fra start til slut. Og slut er den hurtigt, da siderne er små og kvadratiske.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Surmulen af Søren Jessen
    af Søren Jessen

    En heksering er en ring af svampe, der af og til vokser frem i græsset. I den her historie kan du høre om hvad der skete en dag Nøffe tog på skovtur uden at se sig for.NB: Denne historie om Surmulen findes også som en af ni historier i bogen "Den store månefest".Uddrag:Foran det blå hus står Raff og sparker en bold op mod muren. Pludselig hører han en lyd og vender sig om. “Hjæælp!” skriger han og skynder sig indenfor, og den eneste lyd, man hører, er lyden af en dør, der hurtigt bliver låst. “Moar, faar,” råber han. “Skynd jer og kom! Der går en surmule rundt udenfor!” Far Raffeberg og mor Raffeberg kommer ned ad trapperne i en fart. “Hvad er det, du siger?” spørger far Raffeberg. Han håber nok, han hørte forkert, men så kigger han ud af vinduet og ser, at det er rigtigt nok. En meget sur surmule er på vej forbi deres hus. Dens mund vender nedad, den har en dyb rynke i panden, og dens øjne skyder små lyn, der godt kan starte en skovbrand – hvis det ikke har regnet i lang tid, og skovbunden er tør.

  • Fakiren fra Bilbao af Bjarne Reuter
    af Bjarne Reuter

    Man tager et gammelt, uhyggeligt hus ved navn Elgens øje. Så tilsætter man to dødsensfarlige vaneforbrydere og verdens mest kostbare diamant. Derpå følger to kister til fire lig, en ovn ved navn Varme Viola, en magisk kuglepen - samt et spøgelse, der kalder sig Fakiren fra Bilbao. Hvad så? Så går den vilde skattejagt!

  • Nitro og myten om julemanden af Nina Askov
    - En julehistorie i 24 afsnit
    af Nina Askov

    Sjov og spændende julehistorie i 24 afsnitNitro er ikke som andre nisser. Han kan ikke kende forskel på rød og grøn, han er allergisk overfor gran og sne, og bare lugten af risengrød giver ham kvalme …Det gør ærligt talt livet som nisse ret besværligt. Men heldigvis har Nitro sin gode veninde Nirana.Sammen finder de to en gammel dagbog. Her har Nitros tipoldefar skrevet om en port til menneskenes verden, men det kan da ikke passe. Mennesker findes da ikke … eller gør de?Nitro og myten om julemanden er en morsom og spændende julefortælling i 24 afsnit om racerslædeløb, legetøjsbyggeri, julemandsmysterier og nissevenskab. Hvert afsnit fylder cirka 3-4 sider og er illustreret med flotte tegninger af Anja Gram.

  • Spejl-Ørkenens gåde af Knud Holten
    - Alex på eventyr
    af Knud Holten

    Tyveriet af et stenæg og 13-årige Alex' ankomst til sin excentriske tantes hus bliver indledningen til fantastiske, gådefulde begivenheder, hvis løsning findes i den usynlige afrikanske Spejl-Ørken. Lydbogen er første bind i den spændende serie om drengen Alex Morgenstjerne og hans sælsomme og forrygende liv.Lydbogen er indlæst af forfatterens søn Kasper Holten.

  • Mission 2 - Den grå dame af Henrik Nilaus
    af Henrik Nilaus

    Der sker sære ting på Dragsholm slot. Kostbare malerier forsvinder i nattens mulm og mørke. Asger, Paprika og Sander flytter ind på den nærmeste campingplads for at se nærmere på sagen. Her møder de blandt andre den gamle, lettere forvirrede konsulinde og hendes tjener samt en mystisk tysk turist og hans, efter Sanders mening, ret søde datter. Men er det spøgelser, der huserer på det gamle slot, eller er der tale om ganske gement kunsttyveri?

  • Et Grimm't eventyr af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Den geniale videnskabsmand, professor Lambert Deefækt, har opfundet en fantastisk maskine, som gør mennesket i stand til at rejse ind i bøgernes verden. Bogstavelig talt. Og den første litteratur-hob som udforskes er Grimms Samlede Eventyr. Agenter fra den tophemmelige organisation HANK sendes af sted for at undersøge disse nye dimensioner, men ingen vender tilbage. Da Lambert Deefækt selv forsvinder sporløst, indsættes et special-team bestående af de tre cyber-tudser Rana, Bufo og Pelodytes. De rejser ind i eventyrene på jagt efter de forsvundne personer, men fælder og farer lurer overalt, og handlingen i de ellers så fredelige eventyr får pludselig nye drejninger, hvor det først og fremmest gælder om at overleve.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Djævelens hule af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Fighteren brøler frem mod målet. Den gigantiske djævel ler sin sindssyge latter og slynger en rødglødende kæmpenæve mod dig. Du gør lysbomberne klar og fyrer ...

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Benny og Brian møder den sorte julemand af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    "De to venner punkeren Benny og headbangeren Brian, tilbringer det meste af deres tid på Kajs Grill i Hæmningsløse, hvor de plejer deres bumser, og bruger størsteparten af deres penge på uspiseligt junkfood. Det snaskede hul, der ikke er meget forskelligt fra et offentligt lokum, ejes af den enormt fede kineser Cai Suong Chang, der blandt venner går under navnet Kaj. Det er nu blevet juleaften, og hele Hæmningsløse gør sig klar til den største og gladeste aften i året. Alle glæder sig - alle undtagen Benny og Brian, der begge væmmes ved julen og ikke gider at være med. Men det skal de! Den Sorte Julemand flyver nemlig omkring i natten og holder øje med, at alle fejrer jul, og han har en passende straf til alle juleforræddere...";;;

  • Brædder til Draculas kiste af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Draculas kiste er blevet spist af termitter, og for fortsat at kunne eksistere fremover må Dracula skaffe sig en ny kiste meget hurtigt. Efter rådføring med hans slægtsbog, Den Sorte Bog, finder han frem til, at han skal have fat på et specielt træ til brædderne. Det eneste nulevnede eksemplar findes på Mallorca, men det er ikke et sted, monstrene fra Neanderslottet kender til, så de beslutter sig for at kontakte Freddy. Desværre er Freddy på vej på solferie med forældrene, uvidende om den desperate situation hans venner står i. Bedst som hans mor pakker hans sager, dukker gruppen af væsner op for at snakke med Freddy. Det går hverken værre eller bedre, end at ridderen Sir Arthur mister sit hoved ned i Freddy kuffert på et tidspunkt, hvor de er nødt til at flygte, da Freddys mor er på vej ind på værelset. Lige så vel som Dracula skal have sin kiste, kan Sir Arthur ikke tåle at være for langt væk fra sit hoved, så Dracula, Eddie, Boris og Sir Arthur er nødt til at flyve efter Freddy på Nitan, så Sir Arthur kan få sit hoved tilbage snarest muligt, kiste eller ej. Da det lykkedes vennerne at få kontakt til Freddy, får de dog en glædelig nyhed: De er på Mallorca. Så kan den store jagt på Den vampyrtakkede Blodbøg begynde, og det går ikke stille af for sig. Tid til at finde bøgen er nemlig noget, de ikke har for meget af, før det er for sent.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.