dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

E-bøger: Business og læring

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Business og læring
  • - Indholdsstrategi for sociale medier
    af Astrid Haug
    73,95 kr.

    "Sig du kan li' mig. Sig det, så jeg tror" ... på dig.På sociale medier er det indholdet, der tæller. Men hvad er egentlig godt indhold, som får folk til at kunne li’ens virksomhed? Og hvad kræver det af virksomheden at være til stede på sociale medier? Sig du kan li’ mig giver konkrete råd til, hvordan man får fat om roden på de sociale medier, redder sin Facebook-side fra at visne og sparker gang i samtalen på Twitter eller andre sociale medier.Det er det indhold, som folk deler og liker, der gør virksomheden synlig. Men likes alene gør det ikke. En indholdsstrategi er svaret på nogle af de udfordringer, mange små og mellemstore danske virksomheder møder, når de anvender sociale medier.Bogens fem kapitler har hovedbudskaberne:· Find jeres formål med at anvende sociale medier· Find ud af, hvor I har noget relevant at tilbyde brugerne· Lav det gode indhold, som brugerne kan tale om· Lav en indholdsplan og sæt konkrete mål op for indsatsen· Få organisationen og medarbejderne med i strategien.

  • - hvordan du håndterer vil/vil-ikke kærester…også hvis du selv er én!
    af Connie Kragelund
    95,95 kr.

    Lars J. Sørensen skriver i forordet: ”Pas på! Dette er en underholdende fagbog.” Der er i den rig mulighed for at identificere sig med de krinkelkroge, som kærligheden kan fare vild i, når det vedrører et parforhold. Samtidig lykkes det forfatteren at komme godt igennem den yderst vanskelige praksis, som det kan være at hjælpe og give gode råd uden hverken at blive belærende eller dogmatisk.”Bogen tager dig således med på en spændende og til tider forunderlig rejse i et univers med to menneskers yo-yo tur gennem et kærlighedsforhold. En historie fra det virkelige liv.Du lærer om de stærke impulser, følelser og reaktioner i kærlighedslivet. Hvordan du håndterer disse og om psykologien bag. Blandt andet den udbredte måde at indgå i forhold på, nemlig Den ambivalente/nervøse tilknytningsform. Den, som resulterer i vil/vil-ikke kærester.Bogen er smækket med konkrete råd til at styrke dine kærlighedsevner. Du får samtidig nøglen til at åbne din kærlighedskode og øge Din trygge tilknytning. Sådan dit kærlighedsliv kan blomstre!Connie Kragelund (f. 1961) er en erfaren kærlighedsrådgiver, par- og psykoterapeut med egen praksis siden 1992. Dagligt hjælper hun mennesker med selvværdet og Kærlighedslivet.Hun er desuden leder på KærlighedsCoach og KærlighedsTerapeut uddannelsen.

  • af Dan Hoffmeyer
    97,95 - 148,95 kr.

    Akustisk indeklima eller lydforhold har afgørende betydning for børns og voksnes læringsvilkår og arbejdsmiljø i skoler og daginstitutioner. Anvisningen indeholder bestemmelser og anbefalinger for lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger med det formål at supplere funktionskrav og konkrete værdier i Bygningsreglement 2008. Desuden indeholder anvisningen et afsnit med anbefalinger for lydforholdene i skoler med åbenplanindretninger.Lydbestemmelser i SBi-Anvisning 218 kan anvendes både ved nybyggeri, ombygning og nyindretning af undervisnings- og daginstitutionsbygninger. Anvisningen henvender sig til bygherrer, kommuner, rådgivere, udførende og leverandører i forbindelse med projektering og opførelse af undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt til ledere og medarbejdere i undervisnings- og daginstitutioner.

  • af Erik Brandt & Martin Morelli
    283,95 kr.

    Vådrum hører til de mest kritiske rum i en bygning, både på grund af den direkte vandpåvirkning og den høje relative luftfugtighed, der ofte forekommer i længere perioder.Denne anvisning giver vejledning i planlægning, projektering og udførelse af vådrum i overensstemmelse med kravene i Bygningsreglement 2010.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.Anvisningen beskriver, hvordan gulve, vægge og installationer kan udføres, så bygningsreglementets krav er overholdt, og så der opnås størst mulig sikkerhed mod skader fra vand og fugt.Målgruppen er især byggeriets projekterende og udførende samt bygningsmyndighederne.Målgruppen er især byggeriets projekterende og udførende samt bygningsmyndighederne.

  • af Søren Smidt & Suzanne Krogh
    252,95 kr.

    Aktionslæring er en metode, der kan bidrage til at understøtte pædagogisk udvikling rettet mod børnenes hverdagsliv og medarbejdernes faglighed. Samtidig kan aktionslæring være med til at sikre, at den pædagogiske udvikling baseres på viden og målformuleringer og bliver omsat til konkret praksis i hverdagen.Denne bog er en praktisk og overskuelig hjælp til institutioner, der arbejder med aktionslæring. I bogen præsenteres den didaktiske aktionslæringsmodel, og modellens ni arbejdspunkter gennemgås.Bogen henvender sig til ledere og medarbejdere i børnehaver og vuggestuer, 0-6-årsinstitutioner, fritidsinstitutioner, klubber, dagplejere og studerende ved grund-, efter- og videreuddannelser på dagtilbudsområdet.

  • af Susan Tetler & Mette Molbæk
    229,99 kr.

    Den voksende elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser. Denne bog ønsker at sætte fokus på lærerens inkluderende klasseledelse for på den måde at åbne for nye og konkrete veje til en mere inkluderende skole.Bogen tilbyder et teoretisk og forskningsbaseret grundlag for viden om og udvikling af inkluderende klasseledelse samt en dynamisk analyse- og udviklingsramme, der kan bruges både i forhold til egen praksis og til skoleudvikling af ledelsesprocesser på klasserumsniveau. Det er således målet at understøtte og igangsætte kompetenceudvikling i teamet og på skolen, så lærere formår at møde og tackle de udfordringer, en mere mangfoldig elevgruppe betyder for deres ledelse. Dette søger bogen at imødekomme ved at vise og forklare, hvordan tre skoler har arbejdet med at udvikle inkluderende klasseledelse på baggrund af deres lokale projekter i relation til analyse- og udviklingsrammen. Samtidig gives en række helt konkrete og situationsbestemte praksisudsnit til inspiration for det videre arbejde på skolerne.Bogen henvender sig til lærere og ledere i skolen samt studerende ved lærernes grund- og efter/videreuddannelse.På bogens hjemmeside kan du finde inspiration til det videre arbejde med inkluderende klasseledelse i praksis. Se www.dafolo.dk/læringsløft.

  • af Gorm B. Andersen & Jesper Boding
    208,95 kr.

    Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen er en vejledning til lærerstuderende om den afsluttende opgave i læreruddannelsen. Bogen præsenterer en samlet fremstilling af de problemstillinger, spørgsmål, muligheder og svar, man som studerende oplever, når man skal skrive sin professionsbacheloropgave.Der fokuseres på den empiriske dimension i opgaven, som kædes sammen med teorien i analysen for at bevidstgøre den studerende om mulighederne ved konstant at undersøge og analysere egen og andres praksis for at udvikle sin professionalitet. Den studerende skriver for professionen, hvor begreber fra fagene og de pædagogiske fag integreres og aktiveres gennem anvendelse inden for den kontekst, der anlægges i problemformuleringen.Bogen leder den lærerstuderende gennem overvejelserne før opgaveskrivningen, de centrale elementer og afsnit i bacheloropgaven og afslutter med en gennemgang af de formaliakrav, der er til skriftlige opgaver, samt anbefalinger i ft. effektiv brug af vejledere. Alt sammen med henblik på at skrive den gode, læseværdige og relevante opgave!

  • - Teori, modeller, analyse
    af Heidi Hansen
    385,95 - 467,95 kr.

    Branding er en central ledelsesdisciplin, som binder organisationers interne og eksterne kommunikation sammen, og som bidrager til at skabe kultur og identitet blandt såvel ledere og medarbejdere som blandt brandets kunder og forbrugere. Branding. Teorier, modeller, analyse er funderet i semiotiske og narrative tilgange til branding, men inddrager også en række andre tilgange og modeller undervejs. Ud over en grundig introduktion og en lang række levende eksempler og historier rummer bogen kapitler om: brandarkitektur, corporate branding, storytelling, storytelling som ledelsesværktøj, co-branding, celebrity branding, brandpersonlighed, oplevelsesbaseret branding, place branding, online branding, employer branding, brand equity og brandets byggeklodser. Denne grundbog er skrevet til studerende på videregående uddannelser, især til bachelorniveau. Den er samtidig både læseværdig og relevant for mange praktikere, der arbejder med kommunikation, marketing, salg og branding. DENNE TITEL ERSTATTES AF BRANDING 2. UDGAVE 9788759323953

  • - Pædagogik og praksis
    af Anne Holmen, Karen Lund, Merete Olsen, mfl.
    263,95 kr.

    En bog om undervisning i engelsk, tysk og fransk i grundskolen. Bogen omhandler såvel sprogfagenes hvad og hvorfor som deres hvordan og sætter ikke mindst fokus på den ofte vanskelige omsætning af uddannelsespolitiske lovkrav og pædagogiske ideer til faktiske læringsprocesser i skolens praksisrum.Forfatterne tager afsæt i et funktionelt sprogsyn, hvor sprog ses som et middel til kommunikation, og hvor sprog og sprogtilegnelse ud fra et sociokognitivt læringssyn ses som processer og produkter af social interaktion mellem mennesker, der skaber kommunikation qua deres egen individualitet og i skiftende fællesskaber. Bogens kultursyn er dynamisk, hvor kultur forstås som noget, der skabes mellem mennesker i kraft af de globale medier, verdenshandel, omfattende turisme og international migration.Bogens kapitler omhandler:praksis, dvs. selve undervisningenalmen fagdidaktik som også indeholder undervisningens metodelære, dvs. dels fagdidaktikken som blandt andet omhandler valg af stof og indhold og dels almendidaktikken, fx stoffets sværhedsgrad og relevans både i forhold til elevgruppen og den enkelte elev,pædagogik som udtryk for undervisningsteori, dvs. metoder og refleksioner til at gøre undervisningen anderledes,skolekultur som samlende udtryk for forhold mellem undervisning, didaktik og pædagogik.I denne 2.udgave af bogen relateres der til de nye Forenklede Fælles Mål fra 2014, og relationerne mellem de uddannelsespolitiske tekster, undervisnings- og læringsteorier og undervisningens praksisrum i et brobygningsperspektiv fra grundskole til universitet bliver løbende behandlet gennem bogen.Bogen henvender sig til lærerstuderende, sproglærere, pd- og masterstuderende, studerende på sproglige universitetsuddannelser kort sagt alle med interesse for udvikling af sprogfag i en dansk uddannelseskontekst med det globale perspektiv for øje.

  • - Målrettet pædagogisk praksis med 0-3-årige børn
    af Stig Broström, Hanne Herring & Susanne Nellemann Nielsen
    275,95 kr.

    Livet i vuggestuen handler om børnenes indbyrdes samvær, deres fælles aktiviteter og spirende venskaber. Det handler også om det pædagogiske personales målrettede samvær og interaktion med det enkelte barn og grupper af børn. Denne bog sætter fokus på, hvordan pædagogerne sammen med børnene kan skabe et optimalt læringsmiljø, der åbner mulighed for børnenes trivsel, læring og udvikling. Bogen dækker blandt andet emner som: - typiske træk ved det 0-3-årige barns udvikling - de helt små børns læring - planlægning - dokumentation og evaluering af læringsaktiviteter - overgangen fra hjem til vuggestue - det vigtige forældresamarbejde - børn, der ikke trives i vuggestuen

  • - Nøgle til personlig frigørelse
    af Eckhart Tolle
    73,95 - 248,95 kr.

    Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.

  • af Sarah Galán
    103,95 kr.

    Med denne nye bog om efterfødselstræning derhjemme og på gåturen med barnevognen får nybagte mødre hjælp til at genvinde en stærk krop og til at fylde de første 12 måneder med sundhed, glæde og øget energi. Bogen indeholder et væld af enkle træningsøvelser, der hjælper en til at komme i form efter fødslen på en nem måde – både fysisk og mentalt. Øvelserne, som nøje er tilpasset kroppen måned for måned efter fødslen, fungerer for både mor og barn. Mange af dem kan man således lave med eller ved siden af sit barn, så de bliver en del af en leg og samtidig stimulerer barnets udvikling. Læseren er i trygge hænder. Bag bogens professionelle vejledning står Sarah Galán, nybagt mor, uddannet fitnessinstruktør og journalist med speciale i sundhed. Sarah har allieret sig med fysioterapeuten Lene Raadkjær Jørgensen, der har specialiseret sig i børns motoriske udvikling og sansestimulering, og som står bag bogens tumleøvelser, samt Rikke Holm-Nielsen og Lærke Rau, der bl.a. arbejder som personlige trænere i fitnessbranchen med speciale i efterfødselstræning. Hver del af bogen begynder med kapitlerne Dig og Dit barn. Her får man baggrundsviden om den udvikling, der sker i den pågældende periode, og som ligger til grund for de efterfølgende træningsøvelser der, som månederne går, ganske langsomt bliver lidt mere krævende. Om forfatteren: Sarah Galán (f. 1979) er uddannet journalist fra RUC og arbejder som selvstændig journalist med speciale i sundhed, træning og kost. Hun skriver artikler for en række magasiner, heriblandt I FORM, Aktiv Træning, Femina, Move by Femina, Lime og Vores Børn. Sideløbende har Sarah siden 1999 arbejdet i både den danske og den internationale fitnessbranche som fitness- og holdinstruktør og som underviser på internationale træningsuddannelser for instruktører. I sommeren 2014 blev Sarah og kæresten Casper forældre til Isabel.

  • - Det her er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller, der vil trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder …
    af Alexander Osterwalder & Yves Pigneur
    118,95 kr.

    Bogen udkommer ultimo november. Det er svært at lave en forretningsmodel, fordi der er så mange ting at tage hensyn til, og fordi de fleste er usikre på, om de kan. Med denne bog får læseren en meget enkel og let tilgængelig skabelon til at lave en forretningsmodel. Det er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller med ambitioner om at trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder. Det er en bog for forretningsmodel-generationen. Bogen er en af de mest omtalte business-bøger inden for de seneste år. Fordi bogen er super brugbar for både store og små virksomheder og også enmandsvirksomheder, og derfor er den faktisk allerede blevet populær i Danmark (på engelsk). Hvordan laver man så en forretningsmodel? Jo, man udfylder et ”strategilærred”, som er en skabelon, med de ting, man skal bruge, og så er man i gang, let og elegant, uanset hvilken forretning man ønsker at lave, eller hvad man arbejder med.

  • - Styrk dit selvværd på 8 uger
    af Kisser Paludan
    104,95 kr.

    Mange mennesker oplever det at arbejde med selvværd som en svær og diffus opgave. Vi har hørt det mange gange; du skal lære at elske dig selv, men de fleste af os ved ikke hvordan. Derfor er ”Elsk den du er” opbygget som en konkret træningsguide, hvor du bliver guidet trin for trin i, hvordan du opbygger et stærkt selvværd. ”Elsk den du er” handler om, hvordan du kan lære at vise dig selv kærlighed, både i dine tanker, ord og handlinger. Hvis du virkelig lærer at elske dig selv, præcis som det menneske du er, så vil andre også elske dig.. Når du sidder med denne bog i hænderne, er tiden kommet til at genfinde den følelse af kærlighed til dig selv og den lethed og glæde, der ligger dér.

  • - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier
    af Erik Bork & Christian Kongsted
    138,95 - 236,95 kr.

    En aften i maj 2013 går 38-årige Flemming Kozok aggressivt ind i to amerikanske aktier. I løbet af få timer køber og sælger han titusindvis af værdipapirer. Da handelsdagen er omme, har han tjent 4,6 millioner kroner. En formiddag i midten af april 2015 shorter 45-årige Tom Hougaard det tyske DAX-indeks med voldsom gearing. Da han tjekker sin telefon i IC 3-toget fra Jylland få dage senere, er han oppe med 3,3 millioner kroner. I fem personlige interviews løfter Danmarks bedste private daytradere sløret for, hvordan de er i stand til at vinde over børsmarkedet, både når kurserne stiger, og når de falder. Samtidig går bogen bag om det barske liv som trader, og hvad der kræves for at holde hovedet koldt, når store beslutninger skal tages på et splitsekund. Det handler ikke om at knække tørre regnskaber eller læse tykke årsrapporter, men derimod om at forstå og forudsige kursgrafernes bevægelser. En evne alle i princippet kan lære sig.

  • - Børnemotorik i teori og praksis
    af Birte Servais Bentsen
    545,95 kr.

    Vi glemmer – både derhjemme og i institutionerne – at udfordre børnenes motoriske evner. I denne bog samler både den teoretiske og praktiske viden om børns motorik og bevægeomsorg.Børn elsker at bevæge sig; at løbe, hoppe, snurre rundt, slå kolbøtter og vende med hovedet nedad. Det handler om at tage vare på barnets motoriske udvikling, så det får de bedste muligheder for at udfolde sine bevægelser aktivt og produktivt.Alt for megen leg er i dag stillesiddende, og det kan skade børnene på længere sigt. Barnets bevægelser er en del af dets totaludvikling, og de hænger sammen med såvel den fysiske som den psykiske konstitution. Det er en kompliceret og mangesidig proces, som kræver de nære personers opmærksomhed og omsorg – og på trods af voksenverdenens travlhed må den respekteres og støttes.Bogens forfatter, Birte Servais Bentsen, har i årtier talt for, at børn skal bevæge sig. Og hun har påvist, hvordan motorik er med til at udvikle barnet. I denne bog har hun samlet sin viden og sine praktiske erfaringer i en sammenskrivning af sine tidligere bøger, ligesom nye kapitler og afsnit er kommet til.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn, specielt spæd- og småbørn, f.eks. krops-, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, afspændingspædagoger, sundhedsplejersker og psykologer.

  • af Erik Brandt & Inge Faldager
    198,95 kr.

    De tre afløbsanvisninger (SBi-anvisning 255, 256 og 257) beskriver, hvordan afløbsinstallationer udføres i overensstemmelse med Bygningsreglementet og afløbsnormen DS 432:2009.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.De tre anvisninger erstatter SBI-anvisning 185 om afløbsinstallationer.Ud over ændringer som følge af nye byggeregler og nye produkter og materialer, er behandlingen af følgende emner udvidet:* Lokal afledning af regnvand* Klimaændringer* Rottesikring* Afløb fra flade tage* Spildevandsafledning i det åbne land* Administrative forhold* CE-mærkning

  • af Erik Brandt & Inge Faldager
    208,95 kr.

    SBi-anvisning 255 beskriver afløbssystemer og retningslinjer for dimensionering af afløbssystemer i henhold til Bygningsreglement 2010 og derigennem DS 432:2009.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.Danner sammen med SBi-anvisning 256 og 257 den samlede anvisning for afløbssystemer, der erstatter SBi-anvisning 185.Anvisningen henvender sig til projekterende og udførende af afløbsinstallationer i nybyggeri eller eksisterende byggeri, eller som skal renovere eksisterende afløbsinstallationer

  • af Erik Brandt & Inge Faldager
    198,95 kr.

    SBi-anvisning 256 beskriver anlæg og komponenter, der indgår i afløbssystemer. Retningslinjer er relateret til Bygningsreglement 2010 og derigennem DS 432:2009.Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.Danner sammen med SBi-anvisning 255 og 257 den samlede anvisning for afløbssystemer, der erstatter SBi-anvisning 185.Anvisningen henvender sig til projekterende, rådgivende og udførende, som har opgaver med afløbsinstallationer både i nybyggeri, eksisterende byggeri og ved renovering af eksisterende afløbsinstallationer.

  • - Tarmfloraens forbløffende evne til at helbrede og beskytte din hjerne
    af David Perlmutter
    119,95 - 236,95 kr.

    Den nyeste forskning afslører den centrale rolle, som sammensætningen af menneskets mikroorganismer spiller for hjernens helbred. I HJERNENS NYE LIV forklarer David Perlmutter det potente samspil mellem tarmens mikrober og hjernen. Han beskriver, hvordan tarmens mikroorganismer udvikler sig fra fødslen og frem baseret på omgivelserne, hvordan de kan blive ”syge” og hvordan det at nære tarmfloraens sundhedstilstand gennem nogle få nemme strategier kan ændre hjernens tilstand til det bedre.

  • - Sådan skaber du produkter og serviceydelser som kunderne vil have.
    af Yves Pigneur, Alex Osterwalder, Greg Bernarda & mfl.
    158,95 kr.

    Forfatterne til den globale mega bestseller ”Business Model Generation” forklarer hvordan man skaber Value Propositions som kunderne bare må have.”Value Proposition Design” hjælper dig med at håndtere alle virksomheders væsentligste udfordring – at skabe attraktive produkter og serviceydelser som kunderne vil have. Denne praktiske bog vil, sammen med dens ”Online Companion” lære dig om de værktøjer og processer du behøver for at få succes. Ved at anvende samme inspirerende visuelle format som forfatterteamets globale mega bestseller, ”Business Model Generation” forklarer forfatterne i denne opfølgningsbog hvordan man kan anvende ”Value Proposition Canvas” der er et praktisk værktøj til at designe, teste, skabe og håndtere produkter og serviceydelser som kunderne rent faktisk efterspørger.”Value Proposition Design” er til alle der har oplevet at være frustrerede over: forretningsmøder der bestod af endeløse diskussioner, anelser og intuitioner fremfor kendsgerninger, dyre nye produktlanceringer der blev til ingenting eller bare er blevet skuffet over en god idé der endte i fiasko. Bogen hjælper dig med at forstå mønstrene ved fantastiske Value Propositions, at komme tættere på kunderne og undgå at spilde tid med idéer der ikke virker. Du vil lære den simple men grundige proces det er at designe og teste Value Propositions for på den måde at fjerne gætværk fra det at skabe produkter og serviceydelser der fuldstændig matcher kunders behov og begær.Praktiske øvelser, illustrationer og værktøjer hjælper dig med hurtigt og effektivt at forbedre dit produkt, serviceydelse eller din nye forretningsidé. Som et supplement giver bogen eksklusiv adgang til en ”Online Companion” på Strategyzer.com. Der vil du kunne gennemføre interaktive øvelser, vurdere dit arbejde, lære fra ligesindede og hente Pdf filer, checklister og meget mere.”Value Proposition Design” er fuldstændig integreret med og komplementerer ”Business Model Canvas” fra forgængeren ”Business Model Generation”, der er et værktøj som både iværksættere og store koncerner som: MasterCard, 3M, Coca Cola, GE, Fujitsu, LEGO, Colgate-Palmolive og mange flere har taget til sig.”Value Proposition Design” giver dig en gennemafprøvet metode til at få succes med Value Propositions der sælger og som er indlejret i forretningsmodeller der virker.Om forfatterne:Forfatterne til ”Value Proposition Design” er besat af at bringe praktiske værktøjer og processer til arbejdet med forretningsudvikling, strategi, innovation og iværksætteri. De deler alle en fælles passion for at gøre forretningskoncepter simple, smukke og anvendelige så de bliver brugbare og uundværlige for forretningsfolk og organisationer.Teamet bag ”Value Proposition Design” er det samme som står bag den globale mega bestseller ”Business Model Generation” og består af Dr. Alex Osterwalder, Dr. Yves Pigneur, Alan Smith fuldendt med Greg Bernarda og Trish Papadakos.

  • af Merete Brudholm
    116,95 kr.

    At forstå det, man læser, så det opleves som noget, der giver mening eller det modsatte, er hovedtemaet i Læseforståelse – hvorfor og hvordan?Læseforståelse – hvorfor og hvordan? præsenterer dels nyere, fortrinsvis udenlandsk, forskning, dels gode erfaringer fra undervisningen i praksis med netop læseforståelsen. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel fortællende som informerende tekster, dvs. til både skøn- og faglitteratur.OM FORFATTERENMerete Brudholm er uddannet cand.pæd. og lærebogsforfatter til danskmaterialer til folkeskolen.

  • - Tilgange og metoder i pædagogstuderendes praktik
    af Birgitte Højberg
    344,95 kr.

    Praktikken i pædagoguddannelsen fylder godt en tredjedel af den samlede studietid og rummer nogle helt særlige muligheder for læring og udvikling. Læring i praktikken giver den studerende, praktikvejlederen og underviseren en dybere forståelse af, hvad praktik er, og hvordan læreprocessen kan forstås, understøttes og kvalificeres gennem forskellige forskningsbaserede og caseinspirerede læringstilgange, -metoder og -redskaber. Bogen er skrevet til den nye pædagoguddannelse og kommer blandt andet ind på, hvordan kompetencemålene kan bruges som styrings- og måleredskab for den studerendes praktikforløb. Herudover beskriver bogen praktikkens prøver, arbejdet med praktikplaner, dokumentation af den studerendes læreproces, praktikvejledning, praktikforberedelse, studiedage, praktikbearbejdning samt praktikkens etiske aspekter og dilemmaer.Se bogens digitale materiale på www.dafolo.dk/profpædagog. Her findes en række forslag til selvstændige studieaktiviteter og yderligere læring i praktikken.Birgitte Højberg er uddannet socialpædagog og master i professionsuddannelse fra Aarhus Universitet, DPU. Hun er ansat som lektor i pædagogik og praktikkoordinator ved Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Sydhavn, hvorfra hun har mange års erfaring med praktikrelateret undervisning, vejledning og supervision, både af studerende, praktikvejledere og undervisere.

  • af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    198,95 - 231,95 kr.

    Slut med ømme led og sener, eksem, kredsløbsproblemer og en generelt hensygnende krop. Bogen giver svaret på det meste. Vejen til en antiinflammatorisk livsstil kan godt virke kringlet, men her er drejebogen, der er lige til at følge, inklusive fire ugers kostplan, masser af lækre opskrifter og en hel bunke værdifulde redskaber, der tilsammen hjælper med at slukke branden i kroppen. Bogen er en uundværlig guide for alle, der ønsker at tage livtag med de gængse velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker. Læseren bliver udfordret på sine nuværende kostvaner, søvnen, motionen og flere andre områder. Ny vitalitet og livsglæde følger med den antiinflammatoriske livsstil. Om forfatterneMartin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år. Har et omfattende forfatterskab og er fast skribent ved flere forskellige medier. Martin står for bogens teori og råvarernes sundhedsvinkel. Anne Larsen er gennem en lang årrække succesfuld madskribent og foredragsholder. Forfatter til rigtig mange inspirerende og populære kogebøger. Fast skribent ved flere forskellige medier. Anne står for alle bogens mange velsmagende opskrifter.

  • - 0-12 måneder
    af Lone Spliid & Mette Vainer Wegloop
    133,95 kr.

    Leg med din baby år indeholder idéer til lege og aktiviteter, som forældrene kan lege sammen med det lille barn under 1 år. Barnets fysik og motorik er grundlaget for hele dets tidlige udvikling og har stor betydning for både de social, psykiske og intellektuelle færdigheder.

  • - Flyvende fra start
    af Morten Højberg & Christian Harpelund
    133,95 kr.

    At få nye medarbejdere godt ombord har direkte effekt på bundlinjen.Onboarding er et fremmedord i de fleste danske virksomheder. Især på direktionsgangen. Mærkværdigt nok. For arbejdet med at integrere nye medarbejdere i virksomheden kan nemlig, hvis det udføres rigtigt, sætte aftryk direkte på bundlinjen. Større loyalitet, stærkere engagement, bedre fastholdelse og – ikke mindst – kortere tid fra første arbejdsdag til fuld performance er blot nogle af de gevinster, der kan høstes. Tørre tal viser, at 30 procent af alle eksternt rekrutterede kandidater i gennemsnit har forladt deres nye virksomhed inden for to år. Og 22 procent af de nye ansatte, der forlader deres job, gør det inden for de første to måneder. Onboarding er derfor stærkt underprioriteret, når man ser på den værdi, det faktisk giver at integrere nye medarbejdere godt i virksomheden, argumenterer de to forfattere. De giver en underholdende og pædagogisk indføring i, hvordan man udnytter onboarding-disciplinens enorme potentiale. På en tur gennem feltets forskning, best practice og ikke mindst deres egne erfaringer viser de, hvordan virksomheder kan udvikle og implementere onboarding-programmer, der har dokumenteret effekt på bundlinjen. Bogen er krydret med masser af eksempler fra dansk og internationalt erhvervsliv og kan både bruges som inspiration til at videreudvikle egne aktiviteter og som værktøj til at designe hele onboarding-processen.

  • - Pædagogiske lektionsstudier i praksis
    af Lotte Hedegaard-Sørensen & Sine Penthin Grumløse
    63,95 - 168,95 kr.

    Differentiering af undervisningen og inklusion af børn med særlige udfordringer har været på den skolepolitiske dagsorden i flere årtier, men alligevel har selv de mest kompetente lærere, der lever op til tidens idealer, svært ved at arbejde inkluderende.Ifølge forfatterne til denne bog er svaret på skolens udfordringer ikke, at lærerne bare skal blive endnu dygtigere. Svaret er derimod mere flerfagligt samarbejde, hvor pædagoger, specialpædagoger og evt. andre faggrupper indgår i planlægningen af undervisningen. Derudover må det faglige fokus være rettet mod det enkelte barn og mod skolens pædagogiske opgave.I denne bog præsenterer forfatterne nogle bud fra praksis på, hvor barriererne for inklusion og differentiering ligger, og de giver forslag til, hvor lærere kan finde åbninger i forhold til at understøtte en god udvikling af undervisningen. Formålet med bogen er at inspirere lærere og kommende lærere i folkeskolen til at arbejde kritisk med inkludering og undervisningsdifferentiering gennem systematisk teamrefleksion over undervisningen. På baggrund af pædagogiske lektionsstudier af undervisningens praksis udfordrer og nuancerer bogen dominerende forestillinger om inklusion og differentiering. Lærerfaglighed, inklusion og differentiering henvender sig først og fremmest til lærerstuderende og lærere, men også pædagogstuderende og pædagoger i skolen kan have gavn af at læse med.

  • - På tværs af fagkulturer og paradigmer
    af Lars Fuglsang, Klaus Rasborg & Poul Bitsch-Olsen
    411,95 - 444,95 kr.

    Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne henvender sig til elever og undervisere på alle samfundsfaglige uddannelser på både bachelor- og overbygningsniveau. Bogen sigter på at give en samlende og loyal fremstilling af de mest fremherskende videnskabsteoretiske paradigmer og de ofte frugtbare diskussioner, der har været ført imellem deres tilhængere. 3. udgaven er blevet gennemskrevet og opdateret. Den grundige introduktion til de forskellige videnskabsteoretiske retninger er således blevet lettere tilgængelig til glæde for de studerende.

  • af Birger Stjernholm Madsen
    184,95 - 278,95 kr.

    Statistik for ikke-statistikere er en kort introduktion til statistik. Bogen er en 2. udgave og forklarer statistikken, så den er til at forstå. Den viser konsekvent, hvad statistikken kan bruges til, og forudsætter blot, at du kan bruge en lommeregner. Den er forsynet med talrige eksempler. Den gennemgår indsamling, bearbejdning, analyse og præsentation af data. OBS! Ny udgave i oktober 2017, brug SBN 9788759329450

  • - Bliv din egen hudplejeekspert
    af Ole Henriksen & Jacob H. Jensen
    138,95 kr.

    Ole Henriksen har mere end 40 års hudplejeekspertise bag sig, og han har igennem årene behandlet alle slags hudproblemer. I denne bog tager han nu dig ved hånden og gør dig til din egen hudplejeekspert. Uanset om du har tør, sart, uren hud, rosacea, akne, eller tidens tand har sat sine spor i dit ansigt, får du Ole Henriksens insidertips til, hvordan du kan komme problemerne til livs og opleve den fantastiske forvandling. Følger du rådene vil belønningen for dit engagement være en smuk hud, og du vil kunne opnå en glød, der stråler af sundhed. Men du skal vide, at perfekt hud ikke kun drejer sig om hudpleje. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at stråle indefra. At spise den rigtige mad og ikke mindst at glæde sig over livet, mens du lever det. Smil kærligt til dig selv i spejlet – nu begynder din forvandling.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.