Genrer
Pris
DKK
Formater
  • 53
  • 45
  • 11
  • 10
  • 4
  • 3
  • 1
Sprog
  • 61
  • 1
  • 1

Erhverv diverse

  • Move fast and break things af Jonathan Taplin
    af Jonathan Taplin

    Jonathan Taplin, der er ekspert i digitale medier, leverer i denne bog et bidende opgør med de internet-mastodonter, der bliver rigere og rigere og mere og mere dominerende, mens blandt andre musikere, forfattere, filmskabere og journalister betaler prisen. Taplin skønner, at de årligt mister 50 mia. dollars, som i stedet går til ejerne af de monopollignende selskaber. Det, man tidligere skulle betale for, er nemlig nu blevet ”gratis”. For Google, Amazon, Facebook og YouTube tager sig betalt på anden måde – nemlig ved at handle med de oplysninger, de indsamler om deres brugere. Bogen er også historien om, hvordan internettet blev skabt af en flok idealister – og nogle hackere – i 1990’erne, og hvordan det siden er blevet kapret af en gruppe ekstremt højreorienterede mænd, der ser monopolerne som noget naturligt og staten som en fjende.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Følg mig af Kim Kristensen
    - Ledelse fra fronten
    af Kim Kristensen

    Årets Ledelsesbog 2015! Som leder må du – især i vanskelige tider – have mod til at stille dig i forreste linje, udpege en retning og sige: Følg mig! Kim Kristensen har stået i de mest krævende situationer, en leder kan opleve. Som officer har han flere gange ført danske soldater i krig, hvor beslutninger i bogstaveligste forstand er et spørgsmål om liv og død. Han har senere brugt sine erfaringer med ledelse i erhvervslivet, den kommunale verden, diplomatiet og kongehuset, hvor han i dag fungerer som ceremonimester. Eksemplets magt er stærk og tydelig, skriver Kim Kristensen i sin bog. Du skal lede fra fronten. Du skal gå forrest. Det skaber tillid og troværdighed blandt medarbejderne, at de ved, at du nok skal være der, ikke kun når skåltalerne holdes, men også når det gør allermest ondt. Med baggrund i egne erfaringer giver han samtidig en række effektive redskaber til at skabe en unik strategi med konstant fokus på hård træning samt viljen til at sætte drømmeholdet. Det er fundamentet for ledelse i verdensklasse. Bogen er også et opgør med Rambo-ledelse og kæft, trit og retning. Du skal elske dine medarbejdere, lyder hans provokerende budskab. Det er dem, der i sidste ende skal skabe resultaterne, og først når de mærker din omsorg, er de parat til at følge dig gennem ild og vand. Om forfatteren: Kim Kristensen (f. 1964) er kongehusets ceremonimester. Han har tidligere været adjudant for Hendes Majestæt Dronningen og ledet militære operationer i Kroatien 1995 og Kosovo 2005. I 2007 blev han udnævnt til oberst og chef for den danske krigsindsats i Afghanistan. Kim Kristensen blev i 2009 kåret til Årets Leder af Ledernes Hovedorganisation, og han holder foredrag om ledelse rundt om i verden. Kim Kristensen modtog prisen for Årets Ledelsesbog 2015 for bogen Følg Mig.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Ledelse i kompleksitet af Pernille Thorup
    - En introduktion til Ralph Staceys teori om organisation og ledelse
    af Pernille Thorup & Karina Solsø

    Den engelske organisationsteoretiker Ralph Stacey har gennem de senere år vundet indpas i organisationer og på læreanstalter. Denne bog, som er den første om Stacey på dansk, giver en kort og klar introduktion til teorien om ”komplekse interaktioner”. En teori, der udgør et radikalt brud med mange ledelses- og organisationsteorier. Ledelse i kompleksitet ser på baggrunden for teorien og på ligheder og forskelle til andre tilgange. Formålet med bogen er at hjælpe læseren på vej til at udvikle den praksis, som Stacey kalder ”at tage erfaringer seriøst”. I bogen bringer forfatterne deres egne erfaringer som henholdsvis organisationskonsulent og leder i spil og reflekterer i en række narrativer over udviklingen fra systemisk praksis til mødet med tankerne om komplekse interaktioner. Ledelse i kompleksitet henvender sig til ledere, konsulenter, studerende – og alle andre, som er optaget af ledelse som teoretisk og filosofisk disciplin eller som praktisk håndværk i organisatoriske sammenhænge og virkeligheder.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Lederen mellem tvivl og handlekraft af Lotte S. Luscher
    - Paradokser og personligt lederskab
    af Lotte S. Luscher

    LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT handler om de menneskelige modsætningsforhold og paradokser, der er på spil i rollen som leder: Hvordan lever man op til tidens krav om konstant omstillingsparathed, samtidig med at man holder fast i sine egne værdier? Hvordan tager man ledelsesmagten tydeligt på sig, samtidig med at man indgår i ligeværdige dialoger med sine medarbejdere? Hvordan kommunikerer man beslutninger, som man dybest set ikke er enig i? Hvordan håndterer man at stå alene og samtidig forbinde sig til sine medarbejdere? Lotte S. Lüscher søger med bogen at give svar på, hvordan man leder med faste skridt, og samtidig har tvivlen med som sin konstante følgesvend. Gennem en lang række eksempler og cases viser hun, hvordan ledere i praksis arbejder med lederskabets paradoksale vilkår. Ambitionen er at støtte ledere i at forsone sig med oplevelsen af at lede i et felt af paradokser, der ikke kan eller skal løses. LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT er Lotte S. Lüschers anden bog om paradoksledelse. Hvor hun i sin første, Ledelse gennem paradokset (2012), præsenterede paradokstænkningen i en ledelseskontekst, videreudvikler hun her dens eksistentielle perspektiver og konsekvenser. Om forfatteren: Lotte S. Lüscher er cand.psych.aut., erhvervspsykolog og ph.d. i ledelse og indehaver af Clavis Erhvervspsykologi. Hun er desuden lektor ved Psykologisk Institut og School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Lotte S. Lüscher er efteruddannet inden for blandt andet systemteori (Dispuk) og gruppedynamik (Tavistock Institute of Human Relations, London). Hun har endvidere en coach-uddannelse fra Ashridge School of Business og en bestyrelsesuddannelse fra INSEAD. Joachim Meier, cand.psych. fra Aarhus Universitet og kandidat i analytisk journalistik (cand.public.) har bidraget til bogens del 3: "Lederens splittelse og forsoning."

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige af Pernille Garde Abildgaard
    af Pernille Garde Abildgaard

    Medarbejderne i den danske virksomhed IIH Nordic har i over to år kun arbejdet 4 dage om ugen, og resultaterne er banebrydende: Stort set alt stress blandt de 49 medarbejdere er elimineret, om­sætningen er fordoblet, sygefraværet er ikke eksisterende og både i 2017 og 2018 er IIH Nordic ble­vet kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads ligesom virksomheden og dets direktør Henrik Stenmann har vundet en favnfuld priser for både sit arbejdsmiljø og sine produkter. Manden der knuste kalenderen for at gøre sin medarbejdere lykkelige viser gennem data, indsigter og cases fra de seneste to år i IIH Nordic, hvordan du og din virksomhed også kan implementere 4-dages arbejdsugen med succes og øget omsætning til følge. Det handler nemlig ikke om, hvor mange timer, vi arbejder, men om, hvordan vi bruger arbejdstiden. Bogen indeholder også en en række enkle råd og værktøjer, som du kan bruge i dit eget arbejdsliv – og præsentere for din chef. Journalist Pernille Garde Abildgaard har skrevet bogen på baggrund af interviews med bl.a. Henrik Stenmann og hans medarbejdere samt med danske og internationale eksperter. Hun dokumenterer både fordele og ulemper ved en 4-dages arbejdsuge. Pernille Garde Abildgaard er er specialist i personlig og kollektiv effektivitet, således at arbejdstimer udnyttes ideelt, og hjernen præsterer sit optimale. Det giver nemlig ekstra frihed, arbejdsglæde og livskvalitet. Pernille Garde Abildgaard er også succesfuld pr- og kommunikationsrådgiver for en række virksomheder og har mere end 10 års ledelseserfaring fra både private og offentlige organisationer. Hun har tidligere udgivet bogen Fokus giver frihed – gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser (Frydenlund, 2018).

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Narrativ organisationsudvikling, 2. udgave af Michala Schnoor
    - At forme fælles mening og handling
    af Michala Schnoor

    NARRATIV ORGANISATIONSUDVIKLING handler om fortællingers virkelighedsskabende kraft i organisationer, og hvordan de påvirker det sociale liv og den organisatoriske resultatskabelse. På en lettilgængelig og praksisnær måde tager bogen læseren med på en rejse gennem narrative idéer og giver inspiration til, hvordan de kan bruges til at skabe læring og udvikling i organisationer. Røde tråde gennem bogen er temaer om magt og etik, kommunikation, ledelse og samarbejde. Denne nye udgave er udvidet med et helt nyt kapitel om strategisk forandring og udvikling, der stiller skarpt på strategisk ledelse og følgeskab i en narrativ optik. Bogen er fuld af inspirationshistorier, interview med narrative praktikere og en vifte af konkrete metoder, værktøjer og modeller. NARRATIV ORGANISATIONSUDVIKLING er skrevet til ledere og konsulenter, der arbejder med at skabe læring og udvikling i organisationer. Medarbejdere, tillidsvalgte, undervisere og studerende med interesse for læring og organisationsudvikling, kan også få gavn af bogen.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Business Model Generation af Alexander Osterwalder
    - Det her er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller, der vil trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder …
    af Alexander Osterwalder & Yves Pigneur

    Bogen udkommer ultimo november. Det er svært at lave en forretningsmodel, fordi der er så mange ting at tage hensyn til, og fordi de fleste er usikre på, om de kan. Med denne bog får læseren en meget enkel og let tilgængelig skabelon til at lave en forretningsmodel. Det er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller med ambitioner om at trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder. Det er en bog for forretningsmodel-generationen. Bogen er en af de mest omtalte business-bøger inden for de seneste år. Fordi bogen er super brugbar for både store og små virksomheder og også enmandsvirksomheder, og derfor er den faktisk allerede blevet populær i Danmark (på engelsk). Hvordan laver man så en forretningsmodel? Jo, man udfylder et ”strategilærred”, som er en skabelon, med de ting, man skal bruge, og så er man i gang, let og elegant, uanset hvilken forretning man ønsker at lave, eller hvad man arbejder med.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Feedback gentænkt af Poul Nørgård Dahl
    - Professionel feedback, der skiller sig ud
    af Poul Nørgård Dahl, Helle Alrø, Finn Thorbjørn Hansen, mfl.

    Her er bogen, der giver dig ny inspiration til og nye ambitioner for arbejdet med feedback. Feedback gentænkt gør op med en række ikke-underbyggede og forældede forståelser, som gør feedback trættende og mislykket. Vi skal ikke smide disse forståelser ud, eller prøve at erstatte dem med noget andet. Vi skal genbruge det bedste, opdatere vores tænkning, skærpe vores metoder og begreber, og finde ny gnist og ambition i arbejdet med feedback. Bogens bidrag spænder vidt med mange nye og gamle tanker, hundredvis af års erfaringer og mange gode modeller at støtte sig til: • Fire gentænkninger af feedback. • Hjælp til at levere en gedigen, dialogisk feedback. • Bud på lederens vej gennem de mange dilemmaer ved leder-feedback på performance til sine medarbejdere. • Talenters og deres talentudvikleres perspektiver på de mest succesfulde feedback-øjeblikke. • De særlige udfordringer med at give feedback i en team-sammenhæng. • Bevægelsen fra enkelte sporadiske og uorganiserede feedbacks til en organisationskultur, hvor feedback er en naturlig, ukompliceret del af såvel strategien som de daglige interaktioner. • Bud på, hvordan man som modtager gør sig til aktiv leder af feedbacken og får sorteret, så man kan investere i den mest umiddelbart brugbare feedback. • Bud på, hvordan man kan for berede sig på at give ubehagelig feedback og få sagt de ting, som rollen kræver. • Indsigt i, hvordan magtspil og etik påvirker den måde, hvorpå man håndterer feedback. • Beskrivelse af trænerens påkrævede disciplin og faglige kompetence for at gøre feedback rigtig, interessant og nyttig for udøveren. • Erfaringer fra den militære frontlinje, hvor feedback er en fast indøvet rutine, der omhandler og afgør liv og død. Feedback gentænkt er redigeret af Anders Trillingsgaard. Bogen henvender sig til alle, der i professionel sammenhæng skal give og modtage feedback.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Frygtløs ledelse af Morten Novrup Henriksen
    - Håndtér din frygt, og styrk din autenticitet
    af Morten Novrup Henriksen & Thomas Lundby

    Aldrig har der eksisteret så mange lederudviklingsprogrammer. Aldrig har ledere vidst så meget om ledelse og ledelsesteorier. Men hvorfor tager mange ledere så ikke fat om dårlig adfærd og konflikter? Slår ikke ned på dårlig kvalitet? Insisterer ikke på samarbejde? Siger ikke sin mening i ledergruppen? Sætter retning og er visionære. Problemet er ofte ikke teoretisk, men praktisk. Ledere ved nok om ledelse, men de handler ofte ikke på deres viden. De ved godt, hvad der bør gøres i en given situation, men er ikke villige til at stå i det ubehag og den usikkerhed, der er forbundet dermed. Baseret på forskning i lederes teoretiske viden og praktiske adfærd samt egen mangeårig konsulenterfaring giver forfatterne et bud på vigtigheden af praktisk dømmekraft og følelsesmæssigt mod i ledelse for at kunne fremstå som en autentisk leder, der ikke føler sig handlingslammet og fanget i paradokser. Henvender sig til ledere, HR-medarbejdere, konsulenter og erhvervspsykologer.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Effektive ledergrupper af Thorkil Molly-Søholm
    - for bedre udvikling, implementering og tværgående sammenhæng
    af Thorkil Molly-Søholm, Claus Elmholdt, Henning Bang & mfl.

    Nyere forskning viser, at effektive ledergrupper er afgørende for stærk implementering af beslutninger, integration af tværgående samarbejder og for at øge produktiviteten på vores arbejdspladser. Et banebrydende samarbejde mellem førende forskere og praktikere fra Norge og Danmark har undersøgt effektive ledergrupper i en Leadership Pipeline-optik (dvs. på forskellige lederniveauer) og sammenfattet den bedst funderede og mest praktiske viden fra de sidste fyrre års forskning i ledergrupper og beslutningsteam. Resultaterne er samlet i denne bog, som bl.a. viser, at disciplinen at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper kræver tre ting: · Et skarpt blik for de resultater, en ledergruppe kan og skal sikre – tilpasset det lederniveau, gruppen er på. · En intelligent ledergruppestruktur i organisationen med tydelige resultatkrav og klare formål. · En stærk forståelse for, hvordan der skabes effektive arbejdsprocesser og gode forudsætninger for ledergruppen – tilpasset topchefgrupper, mellemledergrupper eller frontlinjeledergrupper. Læs denne bog, hvis du vil have en teoretisk og praktisk introduktion til den nyeste viden med en række cases fra danske virksomheder.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Forandringsledelse i et narrativt perspektiv af Hanne Fredslund
    af Hanne Fredslund & Claus Nygaard

    Forandringsprocesser er et grundvilkår, der altid er til stede. Som mennesker forandrer vi os fra fødsel til død. Virksomheder forandrer sig fra etablering til afvikling. Teknologier forandrer sig. Økonomier forandrer sig. Kulturer forandrer sig. Når en leder i en virksomhed står i en situation, hvor forandringer er en del af den organisatoriske hverdag, er det vigtigt at have værktøjer til at samtale om den, så medarbejderne kan fastholde deres performance. Forandringsledelse i et narrativt perspektiv behandler samtalen i teori og praksis, og mere specifikt mulighederne for at anvende samtalen som ledelsesværktøj i forandringsprocesser. Ledere med personaleansvar får ofte mandat til at effektuere ledelsesbeslutninger i en forandringsproces. Men de trænes sjældent i, hvordan de skal samtale om ændringerne. Bogen giver lederen med personaleansvar, lederen med strategisk ansvar og konsulenten (intern såvel som ekstern) en indføring i det narrative perspektiv samt en praktisk værktøjskasse. De bliver således i stand til mere kvalificeret at tage ledelsesansvaret og ledelsesrollen på sig i forandringsprocessen og være proaktivt samtalende om forandringerne. Bogen præsenterer tre forandringssamtaler, som lederen kan anvende som ledelsesværktøj i forandringsprocessen: · den handlingsskabende forandringssamtale · den meningsskabende forandringssamtale · den identitetsskabende forandringssamtale. Serien I ET NARRATIVT PERSPEKTIV introducerer brugen af narrative metoder i forhold til konkrete ledelsesmæssige og organisatoriske praksisser. Serien redigeres af Jens Henriksen og Hanne Fredslund.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Elefanten i rummet af Lotte Svalgaard
    - Om modet til at handle på det vi mærker
    af Lotte Svalgaard

    Elefanten i rummet handler om det vi mærker og ikke handler på. Vi kender det alle sammen. Vi sidder i en gruppe eller til et møde og diskuterer et emne eller en problematik. Men neden under diskussionen kører en undertekst, som ingen af de tilstedeværende sætter ord på. Dette fænomen er et eksempel på 'elefanten i rummet': Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: 'Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.'? I Elefanten i rummet viser Lotte Svalgaard gennem eksempler og spørgsmål til refleksion, hvordan elefanten bør behandles, til gavn for både arbejdsglæde, kreativitet og produktivitet.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Forretningshistorien af Jens Christensen
    - Fra selvforsyning til globalisering
    af Jens Christensen

    Forretningshistorien er historien om organisationers og virksomheders indsats for at skabe værdi under skiftende samfundsmæssige sammenhænge. Det strækker sig lige fra de ikke-markedsbaserede før-industrielle samfund via overgangen fra landbrugs- til industrisamfund og gennem industrialiseringens tre historiske faser frem til nutiden i begyndelsen af det 21. århundrede. Det er historien om, hvordan der er drevet forretning til all tider.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Forandringsledelse uden forandringslede af Hanne Jessen Krarup
    - Virksomhedsoverdragelser, fusioner og andre organisationsforandringer
    af Hanne Jessen Krarup

    Forandringsledelse uden forandringslede er en håndbog til ledere og rådgivere af organisatoriske forandringsprocesser, herunder virksomhedsoverdragelser og fusioner. Den fortæller ikke kun, hvordan og hvorfor tidligere forandringsledelsesteorier er for endimensionelle. Den er ikke kun en refleksionsbog for forandringslederen. Den er ikke kun et overblik over forskellige forandringstilgange. Den er heller ikke kun en praktisk redskabsbog for forandringslederen og rådgiveren. Den er alle fire ting på én gang. Bogen er opdelt i tre dele: 1. Teori: Dominerende teorier om forandringsledelse udfordres af forandringsledelse uden forandringslede. 2. Værktøjer: Ledelsesredskaber til at opnå selvrefleksion og positive medarbejderbidrag til forandringsprocessen via medarbejderinvolvering i forandringsprocessens forandringsstadier. 3. Procesdesign: Forslag til design af medarbejderinvolveringsprocesser, der fremmer medarbejdernes forståelse for forandringsprocessen og dermed dens resultat. Målet med bogen er at sætte virksomhedsledelse og rådgivere i organisatoriske forandringsprocesser i stand til at navigere i den komplekse vekslen mellem en stram processtyring og en mindre forudsigelig medarbejderinvolvering i den store omvæltning, sådanne processer ofte medfører, på en måde, som giver mest værdi og arbejdsglæde for både virksomhed og medarbejdere. Forandringsledelse uden forandringslede henvender sig til ledere og konsulenter, advokater, revisorer, investment bankere, forandringsagenter og andre rådgivere i forandringsprocesser. Den henvender sig også til studerende, som skal lære om forandringsprocesser, hvor virksomhedskulturer skal ændres, hvad enten de er ved at lære det fra en HR/organisationspsykologisk vinkel eller en mere processuel vinkel som fx jura eller økonomi.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Social kapital i aktion af Hanne V. Moltke
    - Veje til samarbejde om kerneopgaven
    af Hanne V. Moltke & Heidi Graff

    Social kapital er et velfungerende samarbejde om kerneopgaven med fokus på tre elementer: - Tillid - Retfærdighed - Samarbejdsevne. Samarbejdskvaliteten er afgørende for kvaliteten i kerneopgaven og effekterne heraf: - Produktivitet og effektivitet i kerneopgave - Et godt arbejdsmiljø - Nytænkning af kerneopgaven Bogen er et bidrag til praktiske tilgange og måder at kommunikere på for at øge den sociale kapital i et arbejdsfællesskab. Den er skrevet som et selvstændigt supplement til bogen Social kapital i organisationer fra 2014. Bogen rummer praktiske eksempler fra mange forskellige typer arbejdspladser. Igennem arbejdet med social kapital har forfatterne videreudviklet ideer og metoder og udarbejdet en 'søgemodel', som præsenterer veje til samarbejde om kerneopgaven. Søgemodellen indgår i bogen men er også lavet som et separat værktøj, der følger med som indstik i bogen. Bogen består af en lang række eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med sit samarbejde om kernopgaven med fokus på forskellige aspekter af social kapital. Desuden ser bogen på social kapitals effekter.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Paradokser i værdiskabelse af Kim S. Cameron
    - Ledelse med Competing Values Framework
    af Kim S. Cameron, Robert E. Quinn, Jeff DeGraff & mfl.

    Værdiskabelsens paradokser præsenterer en teoretisk ramme, der kan hjælpe ledere til en dybere og mere nuanceret forståelse af værdiskabelse og en mere effektiv værdiskabelse i praksis. Denne ramme – teorien om konkurrerende værdier (The Competing Values Framework eller CVL), som er blevet udpeget som en af de 40 vigtigste erhvervsteorier i historien – hjælper ledere til at få øje på nyt potentiale i organisationslivets spændinger. Teorien om konkurrerende værdier handler om, at værdi skabes, når en organisation udvikler kompetencer inden for fire konkurrerende antagelser: Kontrol, Konkurrence, Skabelse og Samarbejde. Den grundlæggende tanke er, at teorien kan hjælpe ledere frem til en både-og-tænkning ved at fokusere på integration af konkurrerende værdier. På denne måde bliver tilsyneladende modstridende og modsatrettede prioriteringer kombineret på måder, der fører til skabelse af ​​værdi. Denne danske version af Cameron, Quinn, DeGraff og Thakors klassiske bog indeholder en fyldig introduktion skrevet af Andreas Granhof Juhl og Jakob Nørlem. Her beskrives det, hvordan teorien om paradokser i værdiskabelse har givet nyt liv til organisationsudvikling i fire danske organisationer. Bogen henvender sig til ledere, som gerne vil fremstå mere målrettede, integrere forskellige fremgangsmåder og finde ny inspiration til ledelse. Også konsulenter, HR-afdelinger, studerende og andre med interesse for ledelse og værdiskabelse vil kunne finde teknikker og inspiration.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Salg og salgsledelse af Steen Thorborg
    af Steen Thorborg

    Bogen beskriver de aspekter, som kendetegner salgsarbejdet med hovedvægt på det personlige salgsarbejde, salgsstrategi og salgsledelse. Der er fokus på emner som Key Account Management, salgspsykologi, værdibaseret salg, møde- og forhandlingsteknik, eksportsalg,internetsalg samt projektstyring af salgsarbejdet. Bogen indeholder såvel teori som en række praktiske eksempler og cases. Den kan bruges som både lærebog på akademi- og KVU-uddannelserne og opslagsbog for sælgere og salgsledere.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Ledelse og samskabelse i den offentlige sektor af Morten Kusk Fogsgaard
    af Morten Kusk Fogsgaard & Manon de Jongh

    Hvordan kan samskabelse skabe mening og værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Debatten om den offentlige sektor, og ikke mindst ledelsen af den, udfolder sig livligt i disse år – ikke bare i ledelseskredse, men også i diskussionen om fornyelse af velfærdsstatens og de offentlige ydelser til dens borgere. De samfundsmæssige udfordringer i dag er åbenlyse – der skal skabes mere velfærd for mindre. Det kræver grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Og det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation og ledelse på. Ledere skal ikke længere bare kunne kigge op og ned, de skal også se til siden og ud af egen organisation. Samskabelsesdagsordenen rokker ved den traditionelle forestilling om ledelse og rejser spørgsmålet om, hvordan samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer og organisationer kan styres og ledes, så det giver værdi. Et bredt korps af forfattere, byder i denne antologi ind med perspektiver fra blandt andet politologien, psykologien, antropologien og designtænkningen. Samlet giver bogen en nuanceret og dybere forståelse af, hvilken opgave der ligger i at arbejde samskabende, og hvilken form for ledelse der er nødvendig for at understøtte samskabelse i grænsefeltet mellem organisation og samfundet. Antologien rummer bidrag af: - Morten Kusk Fogsgaard, partner, UKON - Manon de Jongh, partner, UKON - Kenneth Albæk, seniorkonsulent, UKON - Christa Breum Amhøj, centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School - Anne Kathrine Bebe, organisationskonsulent UKON - Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt på institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet - Thomas Binder, professor, Kunstakademiets Designskole - Eva Brandt, professor Kunstakademiets Designskole - Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, og partner, LEAD - Kirsten Mørch Hansen, personalechef, Varde Kommune - Joachim Meier, erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi - Pernille Fiil Nybo, erhvervspsykolog, UKON - Eva Sørensen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Jacob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog - Jens Ulrich, lektor og ledelseskonsulent, VIA University College - Martin Qwist, specialkonsulent, Københavns Kommune - Pernille Thorup, institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Headhunterens guide til det gode CV af Belinda Bramsnæs
    af Belinda Bramsnæs

    En praktisk og let anvendelig guide til at skrive det gode cv. I sit arbejde som headhunter læser Belinda Bramsnæs dagligt cv’er, der ikke fungerer. Samtidig ved hun, at erhvervslivet i dag lægger højere vægt på cv’et end på ansøgningen. Det er derfor afgørende, at man bruger tid på at udarbejde et godt cv, når man er jobsøgende – uanset om man er arbejdsløs eller sidder i en anden stilling. I denne guide gennemgår Belinda Bramsnæs trin for trin, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med i cv’et, og hun giver en håndfast og let forståelig opskrift på, hvordan man skriver det gode cv. Derudover viser hun eksempler på gode cv’er inden for forskellige områder og taler med HR-direktører i forskellige brancher.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Processer og procesledelse af Benedicte Madsen
    - Håndbog for konsulenter, vejledere, undervisere og ledere
    af Benedicte Madsen

    Procesledelse består i at guide og facilitere processer. Bogens sigte er at udfolde, nuancere og konkretisere procesledelse ved at fokusere på mentale, relationelle og organisatoriske processer, som udgør den dynamiske del af professionel praksis, f.eks. ledelse, undervisning og konsulentbistand. Bogen byder på en omfattende værktøjskasse i form af praktiske greb og teoretiske begreber, f.eks.: • rammesætning • indholds- og proceskontrakter • mødeledelse • samtalestyring • håndtering af modstand og konflikter • lavspændingsstrategier. Bogen kommer rundt om en mangfoldighed af procesformer, bl.a.: • følelser • kommunikation, samtale og dialog • gruppedynamiske processer • afklarings- og beslutningsprocesser • lærings- og refleksionsprocesser. Processer og procesledelse tager udgangspunkt i en dialogisk tradition, hvor en procesleder kan invitere klientsystemer, kursister eller medarbejdere ind i et dialogisk rum, hvor de kan engagere sig i rationelle afklaringsprocesser. Denne arbejdsform står i kontrast til en psykodynamisk orientering, hvor proceslederen sørger for, at nogle af processerne foregår ”under stregen”, dér hvor irrationelle reaktioner kan udfolde sig. Der er tale om to professionelle strategier, som bogen sammenligner for at få øje på forskelle, ligheder og kombinationsmuligheder. Benedicte Madsen formulerer også sin egen teori om omforståelse, omlæring og andre mentale omstruktureringer. Processer og procesledelse henvender sig til interne og eksterne konsulenter, supervisorer og coaches, vejledere og undervisere, ledere, projektledere og mødeledere. Også studerende og kursister kan læse med.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Det store skatterøveri af Thomas G. Svaneborg
    - Hvordan Europa blev plyndret for 410 milliarder
    af Thomas G. Svaneborg & Niels Fastrup

    Det store skatterøveri er historien om, hvordan et netværk af internationale finansfolk har svindlet Danmark og resten af Europa for mindst 410 milliarder kroner. Bogen afdækker, hvordan netværket sammen med verdens største banker udviklede en plyndringskapitalisme, der i mere end 10 år uhindret lænsede Europas statskasser for ufattelige summer. Der var tale om en ren, rå, organiseret kriminalitet udført af toppen af den internationale finansverden til skade for resten af samfundet. Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg er nogle af Danmarks dygtigste undersøgende journalister. De har siden 2015 i et tæt samarbejde dækket sagen om svindel med udbytteskat i to dokumentarfilm og stribevis af tv-indslag på DR. I Det store skatterøveri tager de læseren med på en dramatisk og personlig rejse ind i den undersøgende journalistiks maskinrum. Her deler de både sejre og nederlag i deres jagt på at kaste lys over finanssektorens mørkeste skyggeside. Bogen indeholder en række nye afsløringer – baseret på beretninger fra insidere, som i dag fortryder deres rolle, og på forfatternes årelange jagt på sandheden om det, der måske er verdenshistoriens største kup.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kærlig hilsen fru Hansen af Anne Schødts Nielsen
    - Den offentlige sektor tilbage til virkeligheden
    af Anne Schødts Nielsen & Malene Kjær-Jepsen

    Hvordan ville den offentlige sektor se ud, hvis den kunne se sig selv med borgernes øjne? Bogen KÆRLIG HILSEN FRU HANSEN inviterer den offentlige sektor inden for i borgerens liv. Med udgangspunkt i designtænkningen inspirerer den til, at fremtidens velfærd skabes mellem mennesker i et samfund, hvor det offentlige ikke længere spiller hovedrollen, men er en facilitator, der får andre til at lykkes. KÆRLIG HILSEN FRU HANSEN præsenterer et lettilgængeligt begrebsapparat og en værktøjskasse, der hurtigt kan omsættes i samspillet mellem system og menneske. Bogen henvender sig til offentlige ledere og medarbejdere såvel som politikere, interesseorganisationer, konsulenter og aktive medborgere, der ønsker at udvikle den offentlige sektor og samfundet, der hvor det rykker noget hos borgerne.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Den generøse leder af Finn Havaleschka
    - Fra vision til virkelighed
    af Finn Havaleschka

    Den gode leder møder sine medarbejdere dér, hvor de er ud fra deres ambitioner, kompetencer og behov. Det handler om, at alle parter, lederen såvel som den ledede, kan gå glade hjem efter en travl og helst også spændende og lærerig arbejdsdag og glæde sig til at komme tilbage den næste dag. Lederen har et stort ansvar for sine medarbejderes trivsel og gode arbejdsmiljø, men står selvfølgelig ikke alene med det ansvar. Den ledede, medarbejderen, har et medansvar. Det er bogens præmis. Ligesom lederen må lære at møde sine medarbejdere dér, hvor de er, må medarbejderne også lære at møde deres leder dér, hvor han eller hun er - ud fra hans eller hendes ansvar, kompetencer og personlighed. Ud fra disse forudsætninger henvender Den generøse leder, skrevet af århusianske Finn Havaleschka, sig både til lederen og den, der bliver ledet. I bogen vil du finde en masse ideer, modeller og værktøjer, som hjælper alle parter til at gå glade hjem fra arbejdet - hver dag. ”Bogen burde være godnat læsning til alle, ledere som medarbejdere, for metoden/budskabet er så selvindlysende, at det burde være logik for perlehøns.” Jens Trige Andersen, pensioneret, adm. direktør, Solae Danmark/Central Soya Europe. ”Jeg kan godt lide, at bogen er blevet meget personlig, praksisnær og giver alle i organisationen, fra bund til top, håndgribelige værktøjer og metoder til at komme videre.” Lars Madsen, Human Resources Expert at European External Action Service. ”Først og fremmest synes jeg, at tilgangen - det at skrive en bog til den ledede, om den ledelse, de udsættes for - er god og nyskabende. Vendt på hovedet giver det jo ledelsesteorien nogle sjove indfaldsvinkler i form af, hvordan ledelse opleves i stedet for burde opleves.” Nic Thielsen, HR Business Partner, tidligere HR direktør CSC og Logica.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Dataetik af Pernille Tranberg
    - Den nye konkurrencefordel
    af Pernille Tranberg & Gry Hasselbalch

    Nyere 2. udgave findes under ISBN: 9788771920260. Denne udgave er udsolgt og bliver ikke genoptrykt.Respekt for privatliv og individets ret til at kontrollere egne data bliver et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Virksomheder, organisationer og myndigheder, der arbejder med dataetik som et samfundsansvar på lige fod med respekt for miljø og menneskerettigheder er morgendagens vindere. Digital tillid bliver altafgørende for digital vækst og velfærd. Det er den røde tråd i bogen, som er en trendanalyse med over 60 konkrete cases på virksomheder, der arbejder med dataetik i forskellig udstrækning. Bogen beskriver data som forretningsmodel, hvordan borgere og forbrugere ikke længere kun er bekymrede men også er begyndt at handle, hvordan ny datalovgivning bakker op om et spirende marked for dataetiske produkter og tjenester. Den beskriver de nye tech-tendenser og de medfølgende etiske dilemmaer, samt hvordan man kommer igang med dataetikken og bruger den til at fremme den digitale tillid.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling af Ole Striim
    af Ole Striim

    Idéudvikling, nytænkning og problemløsning er i dag vigtigere for erhvervslivet end nogen sinde. Markedsforhold, forbrugsvaner og teknologier ændrer sig så hurtigt, at virksomheder og organisationer hele tiden må tilpasse sig nye forhold og betingelser. Derfor er idéer og udvikling nødvendig for enhver virksomhed og organisation. Det kræver praktiske metoder og værktøjer at arbejde med idéudvikling og problemløsning, så virksomhederne er i stand til at udvikle de idéer, der er brug for, og løse de problemer, der opstår. Denne bog angiver og beskriver en række helt konkrete metoder og teknikker, som kan anvendes som værktøj for idéudvikling og kreativ problemløsning. Desuden indeholder bogen praktiske anvisninger for kreativt samspil og kreative processer.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kort & godt om svære samtaler af Lene Flensborg
    af Lene Flensborg

    KORT & GODT OM SVÆRE SAMTALER er til dig, der gerne vil blive bedre til at skabe produktive dialoger og håndtere svære emner på arbejdet. God ledelse indebærer, at man indimellem tager dialoger med sine medarbejdere om svære emner – ofte er de svære emner dem, der udfordrer medarbejderens selvopfattelse. Bliver man som leder i stand til at skabe produktive dialoger om svære problemer, bliver man også bedre til at sikre fælles forståelse og løsninger. Formålet med denne bog er at gøre ledere bedre til at gennemføre svære samtaler til gavn for både lederen og medarbejderne. Du bli­ver præsenteret for den vigtigste viden om, hvordan du forbereder, gennemfører og følger op på de svære samtaler på arbejdet. Gennem hele bogen finder du konkrete metoder, eksempler og råd, som tilsammen giver dig inspiration og nye strategier til at hånd­tere de samtaler, du måske har en tendens til at undvige. Bogen er relevant for ledere og alle andre, der løser opgaver og ska­ber resultater i samarbejde med andre. Om forfatteren: Lene Flensborg er erhvervspsykolog og specia­list i leder- og talentudvik­ling. Hun er partner i Organisation ApS, der arbej­der med strategi, ledelse, organisationsudvik­ling, teams og samtaler. I en årrække har hun også selv været leder som partner og direktør i en konsulentvirksomhed. Forfatter til flere bøger om ledelse blandt andet Håndbog i god ledelse (2016) og Ledelse opad (2017).

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Sortbælte i selvledelse af Søren Larsen
    - med De 5 do’er
    af Søren Larsen

    Vores moderne liv er præget af en meget høj forandringstakt. Vi kommer alle ud for udfordringer i både arbejds- og privatliv, og vi har alle brug for et værn mod at blive blæst omkuld samt redskaber til at skabe os en succesfuld bane i en verden fuld af forandringer. En del af det værn og det beredskab kunne være ”De 5 do’er”, som denne bog præsenterer. ”De 5 do’er” er en vej eller retning, der har sine rødder i asiatisk kampkunst og filosofi, og som kan bruges i vores selvledelse til at blive bevidst om, hvordan vi kan styrke vores personlige kompetencer, så vi bliver ”ledere” af vores eget liv – både på jobbet og i den private sfære.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Den intelligente arbejdsplads af Michael Tolstrup
    - Vend logikken på hovedet
    af Michael Tolstrup

    Kører din organisation med 100 km/t i andet gear? Tiden er moden til at indrette vores arbejdsplads på en mere intelligent og bæredygtig måde. Der er behov for et skifte fra individuel intelligens til kollektiv intelligens – fra fokus på optimering af den enkelte medarbejders kompetencer til, hvad flere personer i organisationen kan opnå sammen; fra fokus på tidsstyring til fokus på energistyring og styrkeudvikling; fra at se tillid som tab af kontrol til at se tillid som et afgørende element i at skabe omstillingsparate og attraktive arbejdspladser; fra at se manglende strategisk implementering som et signal om, at der skal presses mere på, til en antagelse om at hvis strategien ikke bliver fulgt, så skyldes det nok, at den er forkert. Bogen viser, hvad der kendetegner intelligente organisationer, og den hjælper til at få øje på de dominerende logikker, som styrer adfærden i organisationen og påvirker arbejdslivet på godt og ondt. Inspiration til at se nye, mere attraktive og værdiskabende logikker og handlemuligheder bliver præsenteret på fire forskellige niveauer: • Organisationsniveau • Gruppeniveau • Relationsniveau • Individniveau. Den intelligente arbejdsplads henvender sig til ledere, konsulenter og medarbejdere, der er optagede af at øge produktiviteten og forbedre kvaliteten i organisationer uden at bidrage til øget stress på arbejdspladsen. Forfatteren Michael Tolstrup er rådgiver og coach for ledere i private og offentlige organisationer.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Innovation i et narrativt perspektiv af Olivia Lønne Poulsen
    af Olivia Lønne Poulsen

    Innovation handler om at formulere ideer, der kan være katalysator for at ændre en eksisterende praksis inden for et særligt afgrænset område. I en narrativ innovationsproces bliver opgaven at få øje på de kulturelle og historiske konstruktioner, der kan stå i vejen for at innovere. Fokus er på, hvordan kultur og historie former den enkeltes måde at tænke og handle på. Innovation i et narrativt perspektiv tager afsæt i den mangfoldighed af perspektiver, der eksisterer blandt aktørerne i innovationsprocesser, og bogen gør deres perspektiver – eller fortællinger – til genstand for innovationen. Innovation skal forstås som potentiale, der kan realiseres i den praksis, innovationen er designet til at indgå i. Innovationsprocessen bliver dermed indgangen til at udforske potentialet. Bogen væver forskellige narrative begreber fra den terapeutiske kontekst ind i en organisatorisk innovationssammenhæng. Igennem syv forskellige kort (faser) udfolder og beskriver bogen, skridt for skridt, hvordan en narrativ innovationsproces kan se ud. Der er både teoretiske introduktioner til det narrative tankegods og praksisnære eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med innovation ud fra denne særlige tilgang.Innovation i et narrativt perspektiv henvender sig til ledere, medarbejdere, konsulenter, studerende og alle, der er involveret i innovation og har interesse for dette område. Innovation i et narrativt perspektiv er fjerde bog i serien I ET NARRATIVT PERSPEKTIV. Bøgerne i denne serie introducerer brugen af narrative metoder i forhold til konkrete ledelsesmæssige og organisatoriske praksisser. Med fokus på arbejdet med fortællinger bevæger bøgerne sig fra det vidensfilosofiske og teoretiske til det helt praksisnære niveau. Fælles for bøgerne er en grundantagelse om, at vi som mennesker skaber mening i verden gennem vores fortællinger om verden. Serien I ET NARRATIVT PERSPEKTIV redigeres af Jens Henriksen og Hanne Fredslund.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Brug dine styrker af Michelle McQuaid
    - Skab engagement, energi og arbejdsglæde
    af Michelle McQuaid & Erin Lawn

    Er du indstillet på at gøre dit arbejde bare en lille smule nemmere og langt mere fornøjeligt? Kunne du tænke dig at frigøre potentiale hos dine medarbejdere? Ønsker du at øge din virksomheds mål med hensyn til medarbejderengagement, kundetilfredshed og lønsomhed? Så giver denne bog dig opskriften på, hvordan du forstår, udvikler og leverer på dine styrker på arbejdet – alt det, du er god til, og som du faktisk nyder at gøre. Bogen giver dig anvisninger på, hvordan du kan: - afdække, hvilke styrker du har, herunder en detaljeret fremstilling af, hvordan du udnytter de 24 karakterstyrker i Values in Action (VIA)-testen - udvikle en trinvis, travlhedssikret plan, der bringer dine styrker i spil hver dag, uanset hvad din jobbeskrivelse siger - indpasse en styrkebaseret fremgangsmåde i din organisation med modeller for rekruttering, resultatstyring og udviklingssamtaler. Det er nu, du skal gå efter en styrkedrevet fremtid. Læs om, hvordan du fremmer dine styrker og frigør dit indre potentiale, så du kan finde nye og spændende udviklingsveje på arbejdet. Med sine mere end ti år som topleder i organisationer verden over præsenterer bestsellerforfatteren Michelle McQuaid og hendes kollega Erin Lawn deres samlede viden om anvendt positiv psykologi i Brug dine styrker – skab engagement, energi og arbejdsglæde for at vise, hvordan udvikling af styrker kan forbedre selvtillid, trivsel og performance på arbejdspladsen.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.