Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Historie og samfund

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Historie og samfund
  • af Niels Krause-Kjær
    139,95 - 218,95 kr.

    En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister, Ib Boldbjerg, der er kendt for at være en brutal politiker. Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række – for ugeavisen uvante – kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjergs private boligforhold, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år pludselig vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist sammen med en ny kæreste. Til sidst tvinges Ulrik Torp til at vælge imellem karriere, klima og familie. Spændingsromanen Nedsmeltning er skrevet af Niels Krause-Kjær (f. 1963). Han er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Opfølgeren til Kongekabale, Mørkeland, udkom i 2019, og i 2020 fulgte tredje bind, Fandens forår.

  • af Maren Uthaug
    167,95 - 1.555,95 kr.

    Ny stor roman af Maren Uthaug.

  • - Fire år med Løkke
    af Simon Emil Ammitzbøll-Bille
    168,95 - 236,95 kr.

    Advarsel! Du kan miste nattesøvn, hvis du læser INSIDER af Simon EmilAmmitzbøll-Bille.Du kommer nemlig helt ind i magtens centrum og ser, hvordan politik bliver til eller går til grunde. Og som den berømte tyske jernkansler Otto von Bismarck sagde: ”Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de om natten.”Dette er en bog om politik indefra. En insiders beretning. Om fire år med Lars Løkke som statsminister fra 2015 til 2019, skrevet af tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der har gemt referater, sms’er og mails.Perioden bærer præg af hulemøder, halve sandheder, kamikaze-angreb og gammelt nag. Fra valgsejr og kaviar til et sandt trekantsdrama i lys lue mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen, DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Liberal Alliance.Kom med til møder i regeringstoppen, til audiens med Hendes Majestæt og kronprinsen i en dronningerunde samt et bittert magtopgør ved taberbordet i et desillusioneret parti.

  • af Katherine Richardson
    33,95 - 51,95 kr.

    Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen

  • - Hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden
    af Karen Armstrong
    158,95 - 208,95 kr.

    Et forsvar for den fortryllede natur I størstedelen af menneskehedens historie er naturen blevet opfattet som hellig og vores Gud eller guder blevet betragtet som allestedsnærværende. Da den vestlige verdens naturvidenskab og filosofi i det 17. århundrede begyndte at adskille Gud fra naturen, skete der ikke kun et brud med tusind års akkumuleret viden og erfaring – det blev også roden til den udbytning af naturen og den usunde individualisering, som nu viser sig fatal.Karen Armstrong er en af verdens førende religionsformidlere. Hun argumenterer i sin bog for, at det ikke er nok at ændre adfærd for at dæmme op for den truende klimakatastrofe. Vi har brug for at reparere det grundlæggende bånd mellem verden og menneske. Hun er overbevist om, at religion og spiritualitet kan komme os til hjælp – den kunstige adskillelse kan heles. Naturen skal genfortrylles, så vi lærer at omgås den med ærefrygt og respekt frem for at betragte dens ressourcer som en evig kilde til vores forbrug og velstand.Hvert af bogens ti kapitler præsenterer et tema, der står centralt i en af verdens store religioner: fra taknemmelighed og medfølelse til offer og ikkevold. Hvert kapitel afsluttes af praktiske råd til et nyt mindset om forholdet mellem natur og det hellige."Naturens hellige kraft" er en bog om ”dybdeøkologi” – om de dybeste bånd mellem menneske og natur. Den er en inspirerende og indtrængende appel til dem, der ved, at det både kræver nye handlemåder og anderledes tænkning at genoprette klodens tilstand. Karen Armstrong, født 1944, er en engelsk forfatter og religionsformidler. Hun var katolsk nonne i syv år, men forlod sin klosterorden i 1969 for at studere engelsk ved universitetet i Oxford. Hun har gennem sit omfattende og prisbelønnede forfatterskab fået et indgående kendskab til verdensreligionerne og beskriver sig selv som freelancemonoteist. På dansk er tidligere udkommet bl.a. Jerusalem og Muhammed. En biografi.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    148,95 - 228,95 kr.

    Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

  • - Rusland mellem styrke og svaghed
    af Niels Bo Poulsen & Flemming Splidsboel Hansen
    123,95 - 199,95 kr.

    Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

  • - I blokopdelingens tegn
    af Poul Villaume & Thorsten Borring Olesen
    44,94 kr.

    Udenrigspolitik i Danmark i årene 1945-1972 blev udformet under de helt nye vilkår, som Anden Verdenskrig havde skabt. Sovjetunionen og Vestmagterne besatte i 1945 hver deres del af Tyskland – den nabomagt, som i 100 år havde været opfattet som Danmarks hovedproblem. Danmarks grundlæggende afhængighed af omverdenen ændrede karakter, men blev ikke mindre i efterkrigstidens økonomisk og sikkerhedspolitisk blokopdelte Europa og verden.I blokopdelingens tegn skildrer, hvorledes beslutningstagerne – under hensyn til befolkningens holdninger – søgte at varetage danske interesser gennem deltagelse i de mange nye internationale organisationer som FN, NATO, EFTA og EF. Bogen er bind 5 i serien Dansk Udenrigspolitiks historie, og den udkom oprindeligt i 2005.

  • - 1933
    af Kristina Krake
    88,95 - 128,95 kr.

    Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, åbner døren til en urolig tid, hvor landets økonomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.

  • af Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund & mfl.
    93,95 - 236,95 kr.

    En praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigør vi kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb. Denne bog afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med "ikke-forfremmende arbejde": planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter. Nej-klubben viser, hvordan du laver små, men vigtige ændringer i dine egne arbejdsbyrder og træffer klogere beslutninger om det arbejde, du påtager sig. Samtidig belyser forfatterne, hvordan varige forandringer kræver, at organisationer revurderer, hvordan de tildeler og belønner arbejde for at udjævne vilkårene for alle deres medarbejdere. Med hårde data, personlige anekdoter fra kvinder af alle slags, arbejdspladsvurderinger til øjeblikkelig brug og innovative råd fra rådgivning i Fortune 500-virksomheder vil denne bog ændre samtalen om, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede

  • af Åsne Seierstad
    188,95 - 228,95 kr.

    Den internationalt anerkendte foraftter og journalist Åsne Seierstad vender i sin nye bog tilbage til Afghanistan, 20 år efter at hun skrev den internationale bestseller Boghandleren i Kabul, og fortæller historien om dem, der flygtede, og dem, der blev tilbage.Da Kabul faldt, og Taliban overtog magten i Afghanistan i august 2021, fik Jamila plads på det første fly til Norge. Samtidig indtog krigsherren Bashir hendes hjemby. En kvindelig studerende med kun et semester tilbage på universitetet blev sendt hjem. Der fik hun besked på at gifte sig med en ukendt mand.I denne bog rejser Åsne Seierstad tilbage til Afghanistan, 20 år efter Boghandleren i Kabul. Hun fortæller historierne om dem, der flygtede fra Taliban, og dem, der blev tilbage. Det er også fortællingen om, hvordan en ung kvinde, som selv blev nægtet uddannelse, bruger islam til at kæmpe for kvinders rettigheder. Om en ung mand, der stikker af hjemmefra for at blive talibaner og kæmpe i hellig krig. Og en ung kvinde, født, mens vestlige styrker indtog landet, der tror, at hun efter jurastudierne skal ud og arbejde og være en del af samfundet.Afghanerne er et indgående portræt af tre mennesker, som går hver deres vej, og af et land i krig.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    103,95 kr.

    En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil. 

  • - 1. Bind
    af Jan Guillou
    108,95 - 219,95 kr.

    Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad

  • - Hells Angels indefra
    af Morten Frich
    69,94 - 98,95 kr.

    Gennem fem år havde Kasper Vetter sin daglige gang i Hells Angelsʼ klubhus i Aarhus. Han kom under vingerne på klubbens nummer to og lærte at lave penge på alt fra hættetrøjer til hash, mens han festede sig gennem nætterne med lokale forretningsfolk i en sky af kokain. 11. august 2009 gik Kasper Vetter til politiet for at fortælle alt om sin kriminelle karriere og sit samarbejde med folk i og omkring Hells Angels. 26 år gammel, slidt op af stress og steroider, så han ingen anden udvej. Kronvidnet er en dokumentarisk beretning om, hvordan det kunne komme så vidt. "I lufthavnen i Hamborg fandt de hver sit toilet, trak bukserne ned og gik i gang. Der var to millioner kroner i 500 euro-sedler, ca. 500 styk, sammenrullet og stoppet i kondomer. HAʼeren og Kasper Vetter arbejdede i stilhed. Det gjorde mere ondt, end Kasper havde regnet med, og da han var færdig, føltes det, som om der var meget langt til Malaga.„Det er da godt, man har sit gode humør,“ hørte han sig selv sige."

  • af Michael Katz Krefeld
    93,95 - 120,95 kr.

    En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet. Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman, som bor i området, hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er blevet suspenderet for vold. Sagen viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende. En fjende, der er i færd med at planlægge endnu et angreb. I kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.

  • af Kenneth Bøgh Andersen
    73,95 kr.

    Nu kommer Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede fantastiske fortælling, Djævelens lærling som eBog. I 2006 modtog forfatteren Orla Prisen for bedste børnebog og Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for denne roman. Filip er en god dreng, en rigtig god dreng, som ved et uheld påkøres af en bil, dør og lander i Helvede, åbenbart udset til Djævelens arvtager. Det går nu hurtigt op for Lucifer, at det ikke er den rigtige dreng, men han er nødt til at oplære ham alligevel. Det er blot et spørgsmål om at finde Filips skyggesider, og det bliver langt nemmere, da Filip pludselig forelsker sig og oplever jalousiens stærke kræfter. Filip får hurtigt både venner og fjender i den sære dystre underverden. Og pludselig får han også færten af et ondsindet komplot mod den sorte trone.

  • af Victor Hugo
    44,95 kr.

    Året er 1793, guillotinens år i Frankrig - terrorregimet hersker i Paris under dække af det nyetablerede "parlament", Konventet, og Robespierres Velfærdskomite.I Bretagne forsvarer en bondekone desperat sine børn, medens republikkens soldater er i kamp på liv og død med de kontrarevolutionære bønder under ledelse af den tidligere aristokrat, den brutale marquis de Lantenac.I "1793" falder idealer på den politiske nødvendigheds alter, og intriger er en levemåde. Hugo væver dette skæbneårs voldsomme begivenheder, der formede ikke kun Frankrigs, men hele Europas skæbne, sammen i et vældigt gobelinbillede.

  • - reportager fra København og Bagdad
    af Louise Bokkenheuser
    44,94 - 228,95 kr.

    Hvad der ikke slår dig ihjel handler om den brutale dannelsesrejse, der begyndte i København og endte i Bagdad, hvor Louise Bokkenheuser boede i mere end to år som krigskorrespondent for den amerikanske avis Los Angeles Times. Det er en bog om familie og krig, om at se sin tilværelse gå i opløsning og om at finde grund under fødderne igen i en krigszone, hvor ødelæggelse og død er dagens orden.

  • af Rune Engelbreth Larsen
    33,95 kr.

    Rune Engelbreth Larsens 'Terrormyten og det amerikanske imperium' går i dybden med afgørende aspekter af den politiske verdensorden i begyndelsen af det 21. århundrede. Efter Østblokkens sammenbrud har terrorismen erstattet kommunismen som Vestens trusselsbillede, men hvad er forskellene og proportionerne i den faktiske trussel? Endvidere belyses den altafgørende forskel på konfliktiscenesættelse og konfliktårsager. I propagandaens tjeneste opmaler især (men ikke kun) fundamentalistiske og nationalistiske yderfløje forenklede politiske og religiøse fjendebilleder, der tildækker konflikternes virkelige kompleksitet.

  • af Tina Buchwald
    52,95 kr.

    En lille humoristisk bog om pastor Ussing fra Græsted. Historierne lever stadig i byen og er en stor kilde til underholdning. En lille finurlig bog om en sognepræst, der altid kunne bringe smilet frem hos folk. Og Werner Ussings selvironi er et eksempel til efterfølgelse.

  • - 2. Bind
    af Jan Guillou
    108,95 - 219,95 kr.

    To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniøreksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre. Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede. DANDY er andet bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallets Europa.

  • af Lisbet Christoffersen m.fl.
    178,95 kr.

    Forholdet mellem stat og kirke er til debat i Danmark. Som i andre europæiske lande bygger forholdet mellem stat og kirke i Danmark på en religionsmodel med trosfrihed og ret til at danne religiøse samfund. Samtidig har folkekirken som majoritetskirken en historisk særstilling. Denne religionsmodel er i Danmark og i mange andre lande ved at miste sin selvfølgelighed, og de øvrige nordiske lande fx har som konsekvens heraf gennemført eller igangsat religionspolitiske reformer.Denne bog belyser den danske religionsmodels historiske og aktuelle udformning.

  • af Tina Buchwald
    74,95 kr.

    Den unge højgravide Sarah lever det hurtige liv i København med kæresten Jens. Deres baggrunde er vidt forskellige, og Sarah føler sig altid mindre værd. end Jens. Lige indtil en dag hun bliver forelsket i -et hus. Som nybagt mor på landet lever drømmen dog ikke op til virkeligheden. En bog om åndelig baggage, om selvværd og om bristede illusioner.

  • af Gert Tinggaard Svendsen
    44,95 - 58,95 kr.

    Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.

  • af Daniel Kahneman
    168,95 - 228,95 kr.

    I AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT giver verdens førende nulevende psykolog, Daniel Kahneman, et unikt indblik i den menneskelige hjernes veje og vildveje. Ved at trække på de seneste årtiers fremmeste forskning præsenterer han både øjenåbnende og lattervækkende pointer om den del af vores krop, vi sætter højest og stoler mest blindt på.Men er det nu en god ide? Vidste du for eksempel, at selv garvede dommere idømmer længere fængselsstraffe, hvis de kort inden domsafsigelsen har slået et højt antal øjne med to terninger? Eller at vi beviseligt køber mere sæbe og vaskepulver, hvis vi kort forinden er blevet tvunget til at tænke ‘beskidte’ tanker?AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT er en milepæl i forståelsen af den menneskelige hjerne og menneskelig adfærd generelt - skrevet i en letlæselig og humoristisk tone af en intellektuel og humanistisk sværvægter. "Bogen rummer et sandt overflødighedshorn af aha-oplevelser, dybe indsigter og fascinerende perspektiver på den menneskelige psyke ... Det er virkelig en bog, man bliver klogere af - fuld af fremragende råd om, hvordan man undgår at falde ned i sindets utallige faldgruber.Sjældent har man læst en bog, som i den grad angår ethvert menneske." - Berlingske Tidende"Det er blevet sagt om dette værk, at det vil blive stående om 100 år som monument over vores tænkning." - Information

  • - Hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet
    af Peter C. Gøtzsche
    138,95 kr.

    I den vestlige verden er lægemidler den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og kræft. I DØDELIG MEDICIN OG ORGANISERET KRIMINALITET afslører overlæge og dr. med. Peter Gøtzsche, hvordan den omfattende hasard med patienternes liv foregår i et maskineri, der sætter profitten højere end patienternes liv.Hvordan er det kommet så vidt, at vi tillader medicinalfirmaerne at lyve om deres forskningsresultater for profit, at begå vaneforbrydelser, og at dræbe hundredtusindvis af patienter, uden at vi gør noget?Bogen er en af de heftigste anklager, der er rettet mod medicinalindustrien og dens mange forgreninger i nyere tid. Gøtzsche opfordrer til et radikalt opgør med et behandlingssystem og en industri, der har katastrofale konsekvenser for patienterne, og hvis forretningsmodel er organiseret kriminalitet. Han dokumenterer de mafia-agtige metoder, som effektivt kører i et spind af intimiderende psykisk vold. Hvis du ikke makker ret, ødelægger vi din karriere, og han viser, hvordan patientens tillid til de lægemidler, lægerne udskriver, er baseret på en livsfarlig illusion om, at de er sikre, fordi de er blevet testet og godkendt.

  • af Jan Guillou
    108,95 kr.

    Første verdenskrig er slut. Europa begynder langsomt at komme til kræfter igen, og snart råder optimismen og gåpåmodet, ikke mindst hos familien Lauritzen i Saltsjöbaden ved Stockholm. Lauritz er sammen med sine ­yngre brødre gået ind i byggebranchen. De vil lægge grunden til en ny verden.  Oscar har ansvaret for Lauritzengruppens filial i Berlin, og her skaber han nye funktionalistiske beboelseskvarterer. Også den tredje bror, Sverre, befinder sig i Berlin. Han har efter sin elskede lord Alberts død mistet lysten til at male, men får snart stor succes som en af reklamebranchens pionerer.  Ingen ser faren. I hele Europa forestiller man sig, at der aldrig mere kan blive krig. Men efterhånden begynder der at blæse nye politiske vinde, som også finder vej ind i familien Lauritzen. Den sorte slagskygge af ufattelig ondskab vokser sig større og større. MELLEM RØDT OG SORT er tredje bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet."Flot blanding af ægte indignation og kulørt underholdning holder dig fanget.Vejle Amts Folkeblad ★★★★★★Den snigende forgiftning af hverdagslivet er bogens hovedspor, og det fungerer godt.Weekendavisen...endnu en fascinerede historie om det ondes skød, som ifølge Brecht ikke var goldt endnu.Politiken ...oplever man med noget lig tilbageholdt åndedræt, hvordan optrapningen af statens voldsudgydelser og intensiveringen af jødehadet er som et tusindtonstungt tog, der drøner af sted med Tyskland med defekte bremser.InformationTredje bind i Jan Guillous romanserie om 'Det store århundrede' giver et velgørende tysk perspektiv på historien.Jyllands-Posten'Mellem rødt og sort' [er] medrivende og underholdende læsning, og det er med stor appetit, man fortærer romanens kulørte Europa-historie.Ekstra Bladet... han lykkes med projekt mellemkrigstid.Fyens StiftstidendeDet er velfortalt.ALT for damerne

  • af Den autoriserede oversættelse 1992
    188,95 kr.

    Denne e-bog indeholder den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. Udgaven består af Det Gamle og Det Nye Testamente, som er oversat fra henholdsvis hebraisk og græsk.Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har autoriseret denne oversættelse til brug i folkekirken ved højmesser og kirkelige handlinger. Den bruges også af de fleste andre kirkesamfund i Danmark.

  • af Anonym
    92,95 - 138,95 kr.

    DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT er en insider-beretning om kliker og kammeratskab i landets store arbejderparti. En bog fuld af sandheder og sejlivede rygter, forfattet af et anonymt medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe, der med humor og bid gør status over sit parti efter ni år med Helle Thorning-Schmidt."Til festen efter kommunalvalget var regeringen kun repræsenteret af statsministeren og den nye forsvarsminister Nicolai Wammen, der havde smurt mundlæderet med vaseline og fortsatte sin charmeoffensiv over for Helle i håbet om at presse sig selv og sine nærmeste længere op i partihierarkiet. Men Wammens indbydende hvisken rungede i den mennesketomme sal. Aftenen var en regulær ydmygelse, og vi få, der var mødt frem, fik ubehagelige mindelser om valget i 2005, hvor Lykketoft blev ladt alene med hele partiets fiasko. Resten af partitoppen havde endnu en gang demonstreret, hvor stærkt sammenholdet var i nederlagets stund. Var det en slags generalprøve på sidste akt i dramaet om Helles afgang, vi var vidner til?"

  • - Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark
    af Ahmed Akkari & Martin Kjær Jensen
    69,94 - 133,95 kr.

    Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen.Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.