Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 2
  • 3
  • 4
  • 4
  • 4
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 721
  • 291
  • 40
  • 17
  • 17
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 298
  • 999+
  • 999+
  • 174
  • 503
  • 432
  • 256
  • 193

Historie og samfund

Spændende udvalg af bøger omhandlende verdenshistorien. Alt om danmarkshistorien, lokalhistorien og kulturhistorie. Her kan du finde et udvald af bøger om forskellige krige, debatter, analyser omhandlende det samfund vi lever i, i dag.

  • Sandhed og genre af Inger Sjørslev
    - Videnskabsteori i antropologi og kulturanalyse
    af Inger Sjørslev

    Inger Sjørslev giver en videnskabsteoretisk baggrund for at bedrive kulturanalyse i antropologien og beslægtede fag. I en gennemgang af udvalgte temaer indenfor nyere filosofi og videnskabsteori tager Inger Sjørslev en række essentielle spørgsmål op, såsom:Hvordan skal sandhed forstås i forskningsarbejdet?På hvilken måde kan akademisk praksis betegnes som en særlig genre?Hvordan afspejler videnskabsteori og filosofi sig i overholdelsen af den akademiske genres krav?Hvordan tilegner man sig betingelserne for at foretage en analyse?Bogen henvender sig til studerende på antropologiuddannelser og i beslægtede discipliner. Hvert kapitel indledes med et kort uddrag fra en antropologisk tekst, som rammesætter det aktuelle tema, og afsluttes med diskussionsforslag og en liste over primærkilder, som med fordel kan læses sammen med kapitlet.

  • Klatring af Steffen Kjær
    - Action for Kids
    af Steffen Kjær

    Det er stejlt, og hver en muskel spændes. Fingrene er ved at slippe. Blodet pumper i kroppen. Forsigtigt placeres en fod på det lille trin. Nu må klatreren vove sig videre til det næste greb. Steffen Kjær er bjergbestiger og journalist. Han beskriver udfordringerne, som man kun kan, når man selv er klatrer. I mere end 10 år har han klatret de mest legendariske steder, og her fortæller han om vejen op.Bogen er illustreret med imponerende billeder.

  • Danmark disruptet af Markus Bernsen
    - tro, håb og tech-giganter
    af Markus Bernsen

    På få år er vores lille velfærdsstat blevet en forstad til Silicon Valley: Apple og Facebook bygger enorme datacentre i danske provinsbyer; Google har et tæt samarbejde med kommunerne; regeringen har nedsat et ”disruptionråd”, udpeget en ”tech-ambassadør” og lovet at gøre Danmarks til ”verdens mest digitaliserede land”. Samtidig forsøger en dansk modstandsbevægelse at tage magten tilbage fra tech-giganterne. De kan se, at digital overvågning, robotter og kunstig intelligens truer vores demokrati og frihed. Vi møder nørder, aktivister, hackere, dommedagsprofeter og cyborgs. Og vi finder ud af, hvad det er for nogle værdier, vi er i gang med at downloade fra USA.

  • Kvote 2 af Mads Holmbom
    - Sådan kommer du ind på din drømmeuddannelse
    af Mads Holmbom

    Karakterkravene på de videregående uddannelser bliver højere og højere. Det kan derfor virke helt umuligt at få adgang til sin drømmeuddannelse, hvis gymnasiekaraktererne i old eller idræt ikke lige var helt i top. Denne bog er en guide til dig, der vil søge optagelse på din drømmeuddannelse igennem kvote 2 - og som dermed skal vurderes på helt andre parametre end dine gymnasiekarakterer. Bogen er fortalt i øjenhøjde af en studerende, der har stået i samme situation og derfor kender alle de frustrationer, der følger med, når man prøver at regne ud, hvordan man kommer igennem nåleøjet. Forfatteren har suppleret sine egne erfaringer med eksempler på andre succesfulde kvote 2-ansøgere og deres vej ind på drømmestudiet. Bogen giver konkrete tips på en række områder, herunder: valg af uddannelsesprioriteter hvordan du samler relevante erfaringer hvordan du skriver en motiveret ansøgning, der skiller sig ud fra mængden hvordan du udformer et stærkt CV hvordan du kan forberede dig på optagelsessamtaler og tests Bogens forfatter har sit emne helt inde på livet. For kort tid siden var han selv kvote 2-ansøger og søgte ind på et studium, han ved første øjekast ikke var en oplagt kandidat til. Men han knækkede koden, kom ind på drømmeuddannelsen og endte med at gennemføre sin bachelor med det højeste karaktergennemsnit på sin årgang.

  • Lev med livets katastrofer, 2. udgave af Jon Kabat-Zinn
    - Sådan bruger du kroppens og sindets visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom
    af Jon Kabat-Zinn

    Ny revideret og opdateret udgave af mindfulness-klassikeren LEV MED LIVETS KATASTROFER.Stress! Det kan tappe vores energi, svække vores helbred, og endda forkorte vores liv, hvis vi giver efter for det. Stress gør os mere sårbare over for angst, depression og sygdom.Jon Kabat-Zinns verdenskendte program mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) har skabt et helt nyt felt inden for medicin og psykologi. I Lev med livets katastrofer, der er et hovedværk i mindfulness-litteraturen, præsenterer Kabat-Zinn sit banebrydende arbejde og viser, hvordan meditations- og yoga-teknikker kan modvirke stress, skabe balance og velvære i krop og sind og forbedre din generelle livskvalitet, dine relationer og dit sociale netværk.Ved at træne og integrere mindfulness i dit liv fra øjeblik til øjeblik og fra dag til dag kan du lære at håndtere kroniske smerter, fremme optimal helbredelse, reducere angst og styrke din generelle modstandskraft.Denne reviderede og opdaterede udgave indeholder resultater fra den nyeste forskning i mindfulness, en ny introduktion, opdateret statistik og en omfattende revideret læseliste.Lev med livets katastrofer er en bog for unge og ​​gamle, raske og syge og alle dem, der ønsker at leve et sundere, rigere og mere meningsfuldt liv i vores hektiske verden.

  • Hjernepauser af Nanna Paarup
    - Aktiviteter, der booster læring
    af Nanna Paarup & Søs Rask Andresen

    Hjernepauser giver mere reel læringstid og bidrager til øget trivsel i klassen. De er et nemt og effektivt virkemiddel, der på kort tid og med en relativ lille indsats kan gøre en stor forskel, som del af din klasseledelse. En hjernepause er en aktivitet på typisk 1-5 minutter, hvor eleverne gennem bevægelse, koncentration og koordination genererer ny energi, opmærksomhed og fokus i undervisningen. Den største effekt opnås ved krydsmodal perception, hvor højre og venstre kropsdel koordineres.Gennem bogen får du•indsigt i, hvorfor hjernepauser virker•viden om hjernens opbygning og sammenhæng mellem bevægelse, hjerneprocesser og læring•teknikker og værktøjer til at anvende hjernepauser og skabe glidende overgange til læringsaktiviteterne•84 hjernepauser til brug i undervisning•et refleksionsrum i forhold til din egen praksisHjernepauser - Aktiviteter der booster læring er til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Værktøjerne og hjernepauserne kan dog bruges i alle typer af undervisning og vil have lige så stor effekt på kurser for voksne og på videregående uddannelser. Bogen indgår i serien VÆRKTØJER TIL KLASSELEDELSE, som tilbyder værktøjer, der umiddelbart kan implementeres i den daglige undervisning for at styrke den professionelle praksis på skoler og uddannelsesinstitutioner.

  • En fortælling om Danmark i det 20. århundrede af Bo Lidegaard
    - Illustreret udgave
    af Bo Lidegaard

    Bo Lidegaard fortæller Danmarks og danskernes historie gennem 100 år – og giver et skarpt og veloplagt overblik over det moderne Danmarks udvikling.  Bogen giver et samlet perspektiv på Danmarks nyere historie og skaber sammenhæng for den, der er nysgerrig efter at vide, hvordan det hele gik til. Med en veloplagt fortællestil og et eminent overblik fører forfatteren sin læser igennem århundredets historie.

  • De sidste øboere af Christina Astrid Vorre
    af Christina Astrid Vorre

    Christina Vorre har besøgt 10 danske øer, hvor befolkningstallet igennem det sidste århundrede har været faldende: Birkholm, Baagø, Christiansø/Frederiksø, Hirsholmene, Hjortø, Livø, Mandø, Skarø, Vejrø og Saltholm. Nogle af øerne er næsten affolket, mens andre stadig kæmper for deres overlevelse. Forfatteren beskriver nogle af de sidste øboeres tilværelse, men har også den historiske baggrund med: Hvordan var her at bo engang? Og hvorfor er det gået, som det er gået? Læseren kan fx stifte bekendtskab med Jørgen, eneboeren på Hirsholmene, og høre historien om 96-årige Mie, der efter 67 år på Mandø stadig er tilflytter. Vi dykker også ned i de ulykkelige historier fra mandehjemmet på Livø, og møder den allersidste fåreavler på Saltholm bare 12 kilometer fra Rådhuspladsen. Illustreret med over 100 fotos.

  • Kort & godt om ADHD af Per Hove Thomsen
    af Per Hove Thomsen

    Hvad er ADHD? Hvad sker der, når man har ADHD? Hvorfor får man ADHD? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man selv gøre? Og hvordan kan man hjælpe, hvis man er forældre eller tæt på et menneske med ADHD?Kort & godt om ADHD henvender sig til dig, der har ADHD eller er tæt på et barn, ung eller voksen med ADHD og gerne vil have mere at vide om emnet, hvordan behandlingen foregår, og hvad man selv kan gøre. I bogen finder du kort og klar viden om ADHD, om symptomer, årsager og behandling, særlige forhold for børn, unge og voksne med ADHD, og om hvordan man kan forholde sig til ADHD i hverdagen. Bogen indeholder viden og råd om opmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet og andre vanskeligheder som søvn- og spiseproblemer mv.Bogen er også relevant for lærere, pædagoger, behandlere, ledere og andre, der er i kontakt med mennesker med ADHD.Serien Kort & godt:Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi, sundhed og det gode liv. Bøgerne er skrevet af førende eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå. Kort & godt!

  • Når historier kolliderer af Gerald Monk
    - Om at håndtere konflikter med narrativ mediation
    af Gerald Monk & John Winslade

    Alle professionelle, der arbejder med eller forholder sig til konflikter til daglig, bør læse denne bog. Det er en praktisk demonstration af og vejledning i, hvordan man håndterer konflikter, skrevet af grundlæggerne af narrativ mediation. Gennem mange konkrete historier og eksempler fører Monk og Winslade os ind i den narrative praksis, der fokuserer på at finde og opdyrke modhistorier til de dominerende konflikthistorier. Det centrale i narrativ mediation er nemlig at invitere folk til at foretage springet fra en anspændt relationsfortælling til en mere rimelig, fredelig og samarbejdspræget. For der er altid endnu en historie, der kan fortælles. Når historier kolliderer er skrevet, så den kan læses i et stræk, med instruktive opsummeringer og baseret på et solidt begrebsapparat. Denne bog belyser på glimrende og kortfattet måde det centrale stof i en af de vigtigste bevægelser inden for nutidig mediation. Inspirerende læsning, og ikke bare for folk, der er optaget af mediation, men for alle, der beskæftiger sig med de udfordringer, som ligger i menneskelige konflikter. Bravo! Kenneth Gergen, ph.d., Swarthmore College & Mary Gergen, ph.d., Penn State University, Brandywine

  • Politipsykologi af Pelle Nigard Spar 19%
    - En grundbog
    af Pelle Nigard, Gitte Carstensen, Peter Dalsgaard, mfl.

    Politipsykologi er en grundbog i psykologi rettet mod politiuddannelsen. Psykologi spiller en vigtig rolle i politiets arbejde. Dels møder politiet i det daglige arbejde ofte sociale og psykologiske problemer, hvor viden om psykologi er afgørende. Dels er der stadig større fokus på de problemer, som politibetjente pådrager sig som følge af et psykisk hårdt arbejdsmiljø.Bogen har et dobbelt ærinde. For det første gives der grundlæggende indsigt i psykologiske emner som arv og miljø, udviklings- og personlighedspsykologi, gruppepsykologi, organisationspsykologi og psykiske lidelser. For det andet fokuseres der på en række emner, som er afgørende for det politimæssige arbejde, f.eks. konfliktløsning, mental forberedelse til risikofyldt arbejde, håndtering af stress og traumer, vidne- og afhøringspsykologi og trafikpsykologi.Bogen er bygget op omkring en lang række praktiske eksempler fra det politimæssige arbejde.BJARNE FRØSLEE IBSEN er cand.psych. og ph.d. Han er chefpsykolog i Rigspolitiet og leder af Rigspolitiets Psykologtjeneste.PELLE NIGARD er cand.psych., fagleder i psykologi og underviser på Politiskolen.TINE GREINER er cand.psych. Arbejdede 2002-2007 som fagkoordinator og underviser på Politiskolen. Fra 2007 adjunkt på Sygepleje- og Radiografskolen, Herlev.JOHNNY HOLST er forhenværende vicepolitiinspektør og afdelingsleder for Politiskolens grunduddannelse indtil 2007.

  • Kirurgiens kunst af Lindsey Fitzharris
    af Lindsey Fitzharris

    I det 19. århundrede var operationer ikke for de sarte. Datidens kirurger arbejdede under primitive uhygiejniske forhold uden bedøvelse. En god kirurg skulle først og fremmest være stærk og hurtig med sit værktøj. Det krævede styrke og held at overleve en operation, men dermed var trængslerne ikke forbi. Tiden efter indgrebet var ofte farligere end den sygdom eller de skader, patienten oprindeligt led under. Aggressive infektioner gjorde nemlig dødeligheden blandt nyopererede alarmerende høj. En ung melankolsk kirurg, Joseph Lister, løste mysteriet om desinfektionen og ændrede historiens gang. Listers metoder forandrede kirurgien fra at være et brutalt og primitivt håndværk til at være en moderne videnskab - og reddede samtidig hundredtusindvis af menneskeliv.

  • Civilisationernes sammenstød af Samuel P. Huntington
    - Mod en ny verdensorden
    af Samuel P. Huntington

    Med sin enkle tese om, at tidligere tiders politiske konflikter mellem stater i dag er afløst af en overliggende konkurrence og truende konflikt mellem civilisationer, har Samuel Huntington sat ord på verden, som den folder sig ud i disse år. Særligt tiden efter 11. september 2001 har i stigende grad øget spændingerne mellem den vestlige verden og store muslimske befolkningsgrupper. Og den globale strid om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed gav om muligt endnu mere næring til bogens syn på verdens tilstand.Samuel Huntingtons bog The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order fra 1996 er en vor tids vigtigste bøger. Ikke fordi hans analyser og påstande nødvendigvis er rigtige - men fordi det er nødvendigt at vide, hvad han mener. Få bøger har som Huntingtons formet den verdensomspændende politiske dagsorden. Overalt taler ledende politikere, tænkere og samfundsdebattører om civilisationernes sammenstød. Det gælder i Kairo såvel som i København.

  • Folkets skønhed af Merete Pryds Helle Spar 18%
    af Merete Pryds Helle

    Marie vokser op på Langeland 1930´erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag - også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere. Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Men Langeland flytter med på godt og ondt."Folkets Skønhed" er Merete Pryds Helles er en poetisk slægtskrønike, der tager udgangspunkt i Danmarkshistorien.

  • Du skal huske at fodre din søhest af Charlotte Bjerregaard
    - - en håndbog til stressramte børn og deres forældre
    af Charlotte Bjerregaard & Pernille Thomsen

    Verden larmer. Tempoet er højt, kravene er mange, og det kan give uro og stress i både hjerne og krop. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man udsættes for stress? I denne bog deler børnepsykolog Charlotte Bjerggaard og fysioterapeut Pernille Thomsen ud af deres mangeårige erfaring i arbejdet med stressramte børn og deres familier og giver håndgribelige råd og vejledning til at lette en presset dagligdag. Søhesten, hippocampus, er det område af hjernen, der skrumper under stress, og som derfor skal fodres og styrkes med søhestemad. Få opskrifterne her!

  • De nye fans af Ibsen Martin Spar 18%
    - Skab passion og loyalitet med sociale medier
    af Ibsen Martin, Ebbesen Toke Riis & Ardahl Rasmus

    De Nye Fans er en bog for dig der arbejder med at formidle musik og gerne vil blive bedre til at anvende sociale medier.Bogen tager udgangspunkt i det digitale mediebillede og giver konkrete redskaber til, hvordan du kan bruge de nye medier til aktivt at skabe dialog – og hvordan du gør almindelige brugere til loyale og passionerede fans.

  • Kampen om Centraleuropa af Vibe Termansen
    af Vibe Termansen

    DE TO CENTRALEUROPÆISKE STATER POLEN OG UNGARN ER DE SENERE ÅR KOMMET PÅ KOLLISIONSKURS MED EU’S KERNEVÆRDIER. MEN KAMPEN OM HVAD CENTRALEUROPA ER, OG SKAL VÆRE, ER SLET IKKE NY. For 100 år siden, da Første Verdenskrig sluttede, var det ikke på forhånd givet, hvordan de gigantiske, centraleuropæiske landmasser skulle organiseres. Burde de være præget af tysk kultur, tysk arbejdsmoral, tysk økonomi og tysk historie, til alles bedste, natürlich, uden smålig skelen til hvad de andre folkefærd måtte mene om det? Eller burde der tværtimod oprettes et bælte af selvstændige, demokratiske bufferstater mellem de to evige aggressorer Tyskland og Rusland, for at bevare freden (og lidt for at få oprettet en selvstændig tjekkoslovakisk stat)? Eller hvad med et gigantisk, polskdomineret, multinationalt rige mellem Østersøen og Sortehavet, ligesom i de gode, gamle dage, for effektivt at stække Rusland og lige så effektivt at styrke Polen? I dag kæmpes der så igen. De liberale ledere i Vest frygter, at regeringerne i Polen og Ungarn gør EU svag og splittet ved at forbryde sig mod de fælles værdier, når det gælder demokrati- og retsstatsopfattelse. I Warszawa og Budapest hævder magthaverne derimod, at de beskytter de ægte europæiske værdier mod det dekadente, homoseksuelle, sekulære, vegetariske, cyklende, migrant- og terroristfyldte Vesteuropa.

  • Den lodrette beståen af Inger Røgild Spar 20%
    - Europæisk kultur- og idehistorie
    af Inger Røgild, Jørgen Jørgensen, Kirsten M. Andersen, mfl.

    Den lodrette beståen sætter os på sporet af de europæiske tanker og fortolkninger ved kronologisk at præsentere kilderne til den vesterlandske kultur. Det sker ved idehistorisk at beskrive tænkningen i antikken, middelalderen, renæssancen, reformationen, oplysningstiden, romantikken og religionskritikken i det 19. århundrede samt det 20. og 21. århundredes filosofi og kultur- og religionsmøde. Ligeledes gives et religionshistorisk indblik i jødedommens, kristendommens og islams oprindelse og grundforestillinger.

  • Erotisk intelligens af Esther Perel
    af Esther Perel

    Vi forventer, at vores parforhold skal være romantisk og både følelsesmæssigt og seksuelt tilfredsstillende. Er det så underligt, at mange forhold bryder sammen under vægten af de krav? Det er svært at oparbejde spænding, forventning og begær med det samme menneske, som man ønsker tryghed og stabilitet hos. Men det er ikke umuligt. Esther Perel har 7 millioner views på TED Talk. Bogen er oversat til 26 sprog.Esther Perel har mere end 20 års erfaring som praktiserende parterapeut og er toneangivende i sin skarpe, tankevækkende og også provokerende tilgang til intimitet og sex. I Erotisk intelligens undersøger hun det komplekse i at fastholde lysten i et længerevarende parforhold. Hun udfordrer paradokset mellem tryghed og begær og viser gennem cases og eksempler, hvordan I får lysten hjem igen. Med humor og indsigt vil Erotisk intelligens forandre den måde, du lever og elsker på.

  • Dit kompetente barn af Jesper Juul
    af Jesper Juul

    DIT KOMPETENTE BARN henvender sig til alle voksne, som er optaget af at opbygge sunde og frugtbare relationer til børn og unge.Jesper Juul beskriver et helt nyt grundlag for forhold mellem børn og voksne - den ligeværdige relation - hvor begge parters personlige integritet respekteres og tages alvorligt. Det er et opgør med fortidens forestillinger og praksis inden for børnropdragelse og pædagogik.DIT KOMPETENTE BARN er i Danmark solgt i mere end 140.000 eksemplarer og oversat til ni sprog.

  • The European Fall af Christoffer Emil Bruun
    - 28 essays on the european crisis
    af Christoffer Emil Bruun

    The European Fall is an anthology that charts the mental consequences of the economic and political crisis that Europe is going through. It consists of 28 essays - one from each EU-country, written by leading intellectuals of the continent.Agnes Heller (Hungary), Gazmend Kapplani (Greece), Marlene Streeruwitz (Austria), Jose-Ignacio Torresblanca (Spain), Varia Vike-Freiberga (Latvia), Tariq Ali (GB), Slavenka Draculic (Kroatia), Stefano Benni (Italy), Martin Simecka (Slovakia), Olga Tocarczuk (Poland), Marju Lauristin (Estonia), Landsbergis (Lithuania), Janne Teller (Denmark), Tuomas Nevanlinna (Finland), Nina Bjørk (Sweeden), Stojan Pelko (Slovenia), Ivan Krastev (Bulgaria), Geert van Istendael (Belgium), Christine Ockrant (France), Claude Frisoni (Luxembourg), Colm Tobin (Ireland), Andreas Theophanous (Cypres), Vanni Xuereb (Malta), Claes Vreese (Holland), Ioana Pavulescu (Rumania), Radka Danimarkova (Czech Republic), Almeida Faria (Portugal)

  • Succestyranniet af Emilia van Hauen
    - Og vejen ud
    af Emilia van Hauen

    Det moderne liv har en ekstremt høj udviklingshastighed og har givet os en masse frihed til at vælge, hvilket liv vi vil leve. Desværre har denne frihed også medført, at alt for mange går ned med stress, angst og depression, mens resten ”bare” føler sig rigtig pressede i hverdagen. Vores tids usunde præstationskultur, der handler meget om at være synlig, liket, produktiv og i udvikling, får os til at forsøge at leve op til en masse urealistiske idealer. Det enkle budskab i bogen er, at et liv med mening og nærvær bedst opnås ved at have fokus på kun to ting: vores bidrag til fællesskabet og at dyrke de menneskelige relationer, der betyder noget for os. Bogens vigtigste pointe er dog, at vi skal gøre op med ideen om, at vi er en succes eller en fiasko. Næh, begge dele er blot data, der skal fortælle os, hvad der virker og ikke virker – og på den måde samler vi vigtig erfaring. Vejen ud af succestyranniet er at erkende, at vi er hele mennesker, der lever liv med glæde og lidelse, og derfor er vores mest berigende opgave at skabe liv, der får os – og vores omgivelser – til at føle os levende. Det giver denne bog et godt bud på, hvordan vi kan gøre i en tid, hvor synlig succes virker som det eneste, der gælder.

  • Borgerinddragelse og retssikkerhed af Helle Nørrelykke
    - i socialt arbejde
    af Helle Nørrelykke, Ingelise Bech Hansen & Hanne Sjelborg

    Borgernes krav på retssikkerhed og ret til inddragelse i sagsbehandlingen er centrale principper i socialt arbejde i dag. Derfor er det essentielt for socialarbejderen at vide, hvordan lovgivningen regulerer forholdet mellem borgeren og det offentlige system. Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde gennemgår tre hovedområder i det sociale forvaltningsarbejde. Først beskrives de juridiske aspekter på borgerens ret til medvirken i sagsbehandlingen. Derefter undersøges borgerinddragelsens konkrete indhold, baggrund og en række forvaltningsmæssige konsekvenser. Til sidst analyseres forventningerne til socialrådgiverens praksis samt de rammer og muligheder, der gives for det sociale arbejde. Denne grundbog er rettet mod uddannelserne for socialrådgivere, pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker og andre aktører på det sociale felt.

  • Narcissister - i familien, i parforholdet og på arbejdspladsen af Mette Glargaard Spar 22%
    af Mette Glargaard & Charlotte Lindhardt

    De lyver. De manipulerer.De stjæler din glæde og din tro på dig selv. De afskærer dig fra dine venner. De bryder dig ned, lige så langsomt, ord for ord, svigt for svigt.De får dig til at tro, at det er dig, der er galt på den, dig, der er bindegal – måske dig, der er narcissistisk.De ødelægger dit selvværd og din selvtillid.Narcissisterne.De tager dit liv.Tag det tilbage!Med denne bog i hånden får du indsigt og viden om narcissisterne – i familien,i parforholdet og på arbejdspladsen.Bogen gør dig i stand til at gennemskue deres spil og metoder, og du får øvelser ogredskaber til at håndtere deres adfærd.Bogen giver dig også indblik i konsekvenserne af at være tæt på en narcissist, og hvordan du kan håndtere eftervirkningerne.Når du kender konsekvenserne, bliver det nemmere at gøre noget ved dem – og finde tilbage til dig ude på den anden side.

  • Danmarks dybeste hemmelighed 3. ucensureret udgave af Karsten Pedersen Spar 18%
    - Regan Vest - regeringens og kongehusets atombunker
    af Karsten Pedersen & Poul Holt Pedersen

    I 2010 og 2012 udkom bestselleren "DANMARKS DYBESTE HEMMELIGHED, REGAN VEST - regeringens og kongehusets atombunker". For at bogen kunne udgives, skulle den censureres af forsvaret, beredskabsstyrelsen og NATO, men for første gang nogensinde, fortælles alle hemmelighederne uden censur - i den 3. og sidste udgave. Interessen for det tophemmelige regeringsanlæg, blev efter udgivelsen af DANMARKS DYBESTE HEMMELIGHED, så stor, at myndighederne i 2013 blev presset til at tage REGAN VEST ud af de nationale beredskabsplaner, og det forventes, at anlægget åbner for offentligheden som museum i løbet af et par år.Med baggrund i fortrolige konstruktionstegninger som myndighederne på snedig vis forsøgte at lægge røgslør henover, aktindsigt i centrale dokumenter, interviews med nøglepersoner - der nu uden tavspligt - kan fortælle de sidste hemmeligheder udgives den UCENSUREREDE udgave af DANMARKS DYBESTE HEMMELIGHED.Den UCENSUREREDE udgave afslører i skræmmende detaljeret grad, hvordan det civile beredskab, ned til mindste detalje, og ukendt for befolkningen, forberedte sig på det værst tænkelige senarie - en atomkrig mod Warszawa-pagten. Der fortælles hvordan flyveforbuddet over det tophemmelige byggeri en halv kilometer inde i bakken, 60 meter under jorden, blev håndhævet med ransagninger af fly til følge. Bogen afslører hvor længe regeringen i REGAN VEST kunne videreføre landet under atomangreb og fortæller hvor mange danskere man forventede ville dø, hvis fjenden forsøgte at bombe REGAN VEST med atombomber.

  • Det sultne hjerte af Simon Kratholm Ankjærgaard Spar 18%
    - - En håndbog om borderline
    af Simon Kratholm Ankjærgaard

    Borderline er en af de psykiatriske sygdomme, der er flest negative fordomme omkring.Denne bog afliver mange af disse myter og giver en nuanceret beskrivelse af hverdagen for og med en person med borderline. Modsat hvad de fleste tror, er det i dag muligt for at slippe fri af diagnosen.Ærlige fortællingerI bogen fortæller 16 borderline-ramte af begge køn og i alle aldre nuanceret og hudløst ærligt om, hvordan det er at have borderline. Fem pårørende fortæller om hverdagen med en, der har diagnosen. Samtidigt gennemgås diagnosen grundigt, og bogen beskriver de nyeste behandlingsmetoder på området. Der er sket meget store fremskridt de seneste år.Se og forstå borderline indefra"Jeg har læst bogen med stor interesse. Jeg må indrømme, at det er første gang, jeg fornemmer, at jeg forstår, hvad borderline er og medfører. Når man læser bogen, får man nærmest lov til at se og forstå borderline indefra. En meget vedkommende og vigtig bog."Kai Pedersen, redaktør af AKTbladetFørste bog i flere årBogen er skrevet af journalist Simon Kratholm Ankjærgaard, hvis kone som voksen fik diagnosen borderline.Det er den første bog om emnet i flere år. Den er skrevet til alle med borderline, alle de pårørende og alle de, der på en eller anden måde har kontakt til borderliner-ramte: Læger, sagsbehandlere, lærere, pædagoger, kolleger, naboer med flere.

  • Pandora af Ole Hall
    - Danmarks vildeste væksteventyr
    af Ole Hall

    “Vi vil basalt set bygge en virksomhed op på 10 år, som det tog LEGO 100 år at bygge. Det er relativt ambitiøst”.Sådan sagde Pandoras topchef, Mikkel Vendelin Olesen, på et internt seminar for selskabets øverste ledelse i 2009. Året inden havde kapitalfonden Axcel købt 60 procent af Pandora, og nu var man ved at forberede den børsintroduktion, der skulle komme til at forgylde ejerne – og kort efter koste investorer milliarder af kroner.PANDORA er historien om en lille virksomhed på den københavnske vestegn, der forvandlede sig til en magtfaktor i den globale smykkeindustri. På få år skabte bl.a. Per Enevoldsen, Jesper "Kasi" Nielsen og Karin Adcock skyhøje vækstrater og enorme overskud, mens de indtog USA, Tyskland og Australien med deres berømte charmsarmbånd og byggede verdens største smykkefabrik i Thailand.Da Danmarks største kapitalfond købte Pandora og gennemførte en succesfuld børsnotering, blev Pandoras kultur udfordret og nøglepersoner sat ud af spillet. Alvorlige fejlbeslutninger fik aktiekursen til at dykke med 65 procent på en enkelt dag, før ejerne fik gennemført en spektakulær turn-around, så Pandora kom tilbage i bedre form end nogensinde. Selskabet er i dag 50 mia. kroner værd.PANDORA er den hæsblæsende fortælling om driftige og uortodokse iværksættere, om en kapitalfond, der tænker stort, og om en rutsjetur på aktiemarkedet, der sjældent er set magen til i Danmark.

  • Mentalisering af Göran Rydén
    - At lege med virkeligheden
    af Göran Rydén & Per Wallroth

    Mentalisering handler om at kunne reflektere over egne og andres tanker, følelser og intentioner. Evnen til mentalisering er en forudsætning for selvindsigt, empati og socialt samspil. Mentaliseringsteori kan bidrage til forståelse af en række forskellige psykiske problemer. Det mest velundersøgte og velbeskrevne område er sammenhængen mellem mentaliseringsbrist og borderline-personlighedsforstyrrelse, men der gøres også overvejelser over mange andre tilstande ud fra et mentaliseringsperspektiv, blandt andet autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og posttraumatisk stresssyndrom.Mentalisering - At lege med virkeligheden giver en lettilgængelig og grundig introduktion til mentaliseringsteori og beskriver udførligt den kliniske praksis i form af mentaliseringbaseret terapi (MBT). Bogen er rigt forsynet med cases og eksempler.Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere, læger, sygeplejersker og studerende inden for psykologi og beslægtede fagområder.Göran Rydén er ledelsesansvarlig overlæge og psykoterapeut. Per Wallroth er psykolog og psykoterapeut. I 2005 etablerede de MBT-teamet ved Huddinge psykiatriske kliniks ambulante afdeling, hvor de arbejder med behandling af patienter med borderlinepersonlighedsforstyrrelse.Oversat fra svensk af Andreas Bonnevie.

  • Sådan! Og hvad så? af Carsten Mørch Spar 10%
    - Fra dansk elitesoldat til international erhvervsmand
    af Carsten Mørch

    Den fantastiske bestseller om jægersoldaten Carsten Mørchs chokerende oplevelser på den amerikanske Ranger School, hvor han blev hædret som nr. 1. Carsten Mørch skriver medrivende om hans op- og nedture i forsvaret, om samarbejdet med makkeren B. S. Christiansen og om hans civile liv som succesrig træner af danske sportsfolk, internationale erhvervsledere og kursister i personlig udvikling. Bogen er en klassiker, trykt i over 200.000 eksemplarer og nu klar som e-bog.

  • Politiloven af Ib Henricson
    - med kommentarer
    af Ib Henricson

    Politiloven regulerer ikke alene politiets indgreb uden for straffeprocessen, men indeholder tillige udtømmende bestemmelser om politiets magtanvendelse såvel inden for som uden for straffeprocessen. Den regulerer således en stor del af politiets arbejdsfelt og vil givetvis med sin synliggørelse af politiets opgaver og beføjelser medvirke til at styrke legaliteten i politiets virksomhed.Denne kommentar er et hjælpemiddel for såvel politi og anklagemyndighed som advokater og domstole. Kommentaren er baseret på lovens bemærkninger og betænkning nr. 1410/2002, men er tillige illustreret med doms- og administrativ praksis fra tiden før lovens ikrafttræden. Dette er muligt, idet politiloven efter bemærkningerne, i det store hele er en kodificering af gældende ret.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.