Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Historie og samfund

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Historie og samfund
  • - 10.000 års epidemihistorie
    af Poul Duedahl & Jeanette Varberg
    208,95 - 236,95 kr.

    I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

  • - Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer
    af Christina Astrid Vorre
    188,95 kr.

    Der findes mere end 300 ubeboede øer i Danmark, altså øer uden helårsbeboelse. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men tallet gemmer også på de øer, der engang har dannet ramme om små isolerede samfund og skæbner. I denne bog kommer du med på en opdagelsesrejse til 20 udvalgte danske øer, som engang har været beboede, men nu er forladte. Nogle af øerne har fået nye liv, fx som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, forladte for altid. Via nedslagspunkter i både fortid og nutid bringer Christina Vorre dig tæt på de skæbner og hændelser, der har været med til at forme øernes historie - også lang tidefter de er blevet forladte. De 20 øer ligger fordelt i hele landet, i farvandene omkring Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, de fleste af dem bare en kort bådtur væk - som fx Slotø, Kyholm og Enehøje. Ved Slotø nær Nakskov lå de tre ØK-skibe Java, Falstria og Jutlandia opankret under 2. verdenskrig, fordi der var mangel på brændstof. 3. maj 1945 bliver skibene bombet af RAF, fordi piloterne i første omgang tror, at det er tyske skibe. Java synker, og de 2 andre skibe bliver beskadiget. Slotø rummer også ruinerne af Europas ældste orlogsværft, der blev opført af Kong Hans i 1509. På Kyholm ved Samsø ligger Danmarks ensomste kirkegård. Her var engang karantænestation, og under Englandskrigene var øen befæstet. I dag er der kun kirkegården tilbage, som blev lukket i 1859, hvor alle beboere forlod øen, og husene blev revet ned og sejlet bort. Da Peter Freuchen er 12 år, er han på ferie hos sin onkel og tante på en gård nær Nakskov. Sammen med en kammerat svømmer han de 2 kilometer over til øen Enehøje; men de bliver jaget bort af ejeren og må svømme tilbage til Lolland. Efter to polarekspeditioner vender han i 1926 tilbage til Lolland og køber Enehøje. På øens højeste punkt opfører han en portal af hvalkæber, og den gamle smedje indrettes til skriveværksted. I 1940 flygter Freuchen til Sverige og bosætter sig derefter i USA.

  • af Ingen Forfatter
    73,95 - 187,95 kr.

    4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh – helten, der jagede evigt liv – lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. Gilgamesh - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab. Fortællingen om Gilgamesh foreligger nu i en ny dansk udgave, oversat direkte fra den akkadiske original af digteren Morten Søndergaard og hans søn, Sophus Helle, ph.d.-stipendiat i Litteraturhistorie med en kandidatgrad i Assyriologi og med en særlig ekspertise i babylonsk litteratur herunder en stor forkærlighed for netop Gilgamesh. Tilsammen har de pustet nyt liv i den udødelige fortælling.

  • - Skævvredne data i en verden designet til mænd
    af Caroline Criado Perez
    148,95 - 197,95 kr.

    Forestil dig en verden, hvor … … din telefon er for stor til din hånd … din læge udskriver medicin, der er forkert til din krop … du har 47 % større risiko for at komme til skade, hvis du bliver involveret i et biluheld.Hvis det lyder bekendt, er du sandsynligvis en kvinde. Usynlige kvinder afslører, hvordan verden er designet af og for mænd, og hvilke katastrofale konsekvenser det ofte har. Caroline Criado Perez har for første gang samlet en imponerende række studier og beretninger fra hele verden, der kaster lys over, hvordan kvinder er blevet glemt, og hvilken gennemgribende effekt, det har på os alle.#1 Sunday Times bestseller Vinder af 2019 Royal Society Science Book Prize 2019 Financial Times Business Book of the Year Award The Times Current Affairs Book of the Year A book of the decade by the Sunday Times

  • - Oversat af Peter Zeeberg
    af Saxo Grammaticus
    80,95 - 311,95 kr.

    Saxos Danmarkshistorie er storværket fra den danske middelalder. Få bøger har haft større betydning for dansk litteratur og kunst, og for dansk selvopfattelse. Med Peter Zeebergs elegante, nudanske oversættelse bliver det tydeligt, hvorfor Saxos værk har vundet stor popularitet - fortidens mytiske og historiske skikkelser træder levende frem i Saxos beretning om danskernes magtkampe, krige og kærlighedseventyr.Første til niende bog rummer hele den danske sagnhistorie frem til den historiske tids begyndelse. Fra Dan til Gorm den Gamle. Her findes sagn om mennesker og guder, om kong Skjold og Rolf Krake og om Balder, Høder og Odin. Vi hører om den snu Amled, der hævner sin far, om den gamle kong Vermund og hans sløve søn Uffe, der vågner til dåd og redder landet, om Frode Fredegod og om kæmpen Starkad med den faste, gammeldags moral. Her finder vi også den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe og fortællingerne om den store viking Regner Lodbrog.Tiende bog begynder i vikingetiden med Harald Blåtand og kristendommens indførelse og værket slutter i sekstende bog med Pommerns underkastelse i 1180'erne. Det er en bevæget tid med store erobringer og blodige borgerkrige. Vi hører om mordet på Knud den Hellige i Albani Kirke i Odense og Knud Lavard i Haraldsted Skov. Centralt står kampene mellem Sven, Knud og Valdemar, der ender med at Knud Lavards søn, Valdemar den Store, står tilbage som enekonge. I den sidste del frem til værkets slutning i Saxos egen tid er biskop Absalon fortællingens absolutte centrum, ikke mindst skildret som den store hærfører i kampene mod venderne.

  • af Yuval Noah Harari
    121,95 - 1.973,95 kr.

    Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? 21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.

  • af Thomas Rathsack
    133,95 kr.

    Man kan godt mærke, at Thomas Rathsack ved, hvad han taler om, når han byder på fjerde bind i den hæsblæsende thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. I Djævlens døtre får Rathsack endnu en gang gjort brug af sin egen fortid som livvagt og jægersoldat, når læseren skal med Plessner til København, hvor han har fået tjansen som livvagt for den ukrainske forretningskvinde, Yulia. Det er en standardopgave for Plessner, men det der burde være ren rutine, udvikler sig og tager en dramatisk drejning, så både Yulia og Plessner må står ansigt til ansigt med den københavnske underverden. Plessner bliver bekendt med Yulias plettede fortid, og jobbet udvikler sig til at blive et personligt anliggende for ham. Han nægter at lukke øjnene for fortidens forbrydelser og inden længe er både han og Yulia på flugt fra en østeuropæisk bande, der kidnapper og sælger unge piger. Som tidligere jægersoldat har Plessner oplevet krigens nådeløse ånd, men konfrontationen med brutale kriminelle tvinger ham ud i en kamp om overlevelse.

  • - Første Verdenskrig i Mellemøsten
    af Eugene Rogan
    168,95 kr.

    "En fremragende historisk fremstilling … Obligatorisk læsning, hvis man vil forstå det moderne Mellemøstens udvikling og årsagerne til stort set alle konflikter, der i dag plager regionen" - THE SPECTATOR "En fængslende fortælling [der] afdækker roden til mange af vore dages konflikter." - THE GUARDIAN Osmannerrigets fald og Tyrkiets opståen omkring Første Verdenskrig har umådelig stor betydning for Europas moderne historie og mange af de konflikter, Mellemøsten præges af i dag. Stormagternes stridigheder om grænsedragninger og etnisk udrensning af armeniere er blot to konsekvenser af Osmannerrigets fald. I bogen spejles krigens udvikling i relevante skæbnehistorier, når der elegant veksles mellem de forskellige fronter. Forfatteren formår på medrivende vis at væve tanker og beslutninger blandt politikere og generaler sammen med betydningen for soldaterne og den civile befolkning. Om forfatterenEugene Rogan, født 1960, er leder af Mellemøstcentret ved Oxford University og forfatter til en række bøger, bl.a. den internationale bestseller The Arabs.

  • - Hvad videnskaben ved om dine skytsengle og dæmoner - og hvordan du får det bedste ud af dem
    af Oluf Borbye Pedersen & Kristian Sjøgren
    188,95 kr.

    Følg med Danmarks verdenskendte forskningspioner inden for sundhedsfremmende bakterier, Oluf Borbye Pedersen, ind i et univers af bittesmå organismer, som ingen anede eksisterede, for at finde forklaringen på medicinske mysterier og nye nøgler til at forebygge og behandle sygdomme. Mikrober som bakterier, virus og svampe er overalt omkring os, på os og i os. De er vores meget aktive livsledsagere. Vores liv er én lang og hårfin linedans med personlige mikrober, for de vil påvirke vores helbred, fra det sekund vi kommer til verden. De kan holde os raske, påvirke vores humør, gøre os syge eller slå os ihjel. Mange mennesker er bange for bakterier og andre mikrober, men langt de fleste hjælper os med at holde tarmene velfungerende, immunforsvaret i det rigtige gear, huden sund og tænderne fri for huller. Vi mennesker er i virkeligheden som turister på en planet, der har været styret af mikrober i mindst et par milliarder år. Derfor bør vi tænke de usynlige samboere med ind i hverdagen, når vi forsøger at finde vejen til et godt og langt liv uden sygdom. Forskningen viser vej til helt konkrete måder, hvorpå vi hver især med en sund livsstil og et naturligt forhold til omgivelsernes mikrober kan berige og forstærke vores egne mikroorganismer, så de livet igennem kan være med til at optimere vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance. Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om, at rod i vores mikrober kan være medvirkende årsager til f.eks. Alzheimer, depression, tarmsygdomme, astma, allergi, overvægt og diabetes, og det forskes der nu intenst i. Håbet er, at større viden på området vil vise nye veje til forebyggelse og mere effektiv behandling af disse sygdomme. Blandt de ledende videnskabsmænd er professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet, en af verdens største autoriteter inden for forskningen i de bakterier, der bor i os og på os. De seneste 10 år har hans forskning uddybet vores forståelse af, hvor betydningsfulde de personlige mikrober er for helbredet. I denne bog viser han, at han også er en blændende fortæller.

  • af Antony Beevor
    139,95 - 196,95 kr.

    Den 17. september 1944 hørte generaloberst Kurt Student, grundlæggeren af Nazitysklands faldskærmstropper, det voksende brøl af flymotorer. Han gik ud på sin altan med udsigt over det flade landskab i det sydlige Holland for at se de allieredes Dakotaer og svævefly nærme sig. Og han kiggede misundeligt op på den massive demonstration af faldskærmstroppernes overmagt. Operation Market Garden skulle have afsluttet krigen ved at indtage broerne over Rhinens nedre løb. Det var en dristig plan, der slog fejl. Tabstallene var store, især for hollænderne, som satte alt på spil for at hjælpe. De tyske gengældelsesaktioner var ubarmhjertige og fortsatte, indtil krigen var ovre. Antony Beevor fortæller her den sande historie om kampene ved Arnhem. Det er en uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag - den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.

  • af Puk Damsgård
    108,95 - 148,95 kr.

    Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft. Om forfatteren Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

  • af Colson Whitehead
    103,95 - 138,95 kr.

    ‘Den underjordiske jernbane’ er en nervepirrende og medrivende roman af Colson Whitehead, som handler om den 16 årige slave Cora, som lever med angst og ydmygelser på bomuldsplantagen i Georgia. I Den underjordiske jernbane bliver Cora hele tiden mindet om myten om sin mor ‘Mabel’, som formået at flygte derfra og leve et nyt liv. Cora kæmper for overlevelse, og den eneste mulighed for dette er at flygte så langt væk fra bomuldsplantagen som muligt. Cora og hendes ven Cæcar, slaven fra markslaven, kommer ud på en farefuld flugt som næsten er tabt på forhånd. De skal mod alle odds snige sig væk fra den farlige slavejæger, Ridgeway, og hans blodige hunde som Mabel også dengang skulle overliste. På den farefulde flugt nordpå er det ikke kun Ridgeway de skal flygte fra, men i lige så høj grad alle de andre slavejægere, forrædere og lynchgrupper som befinder sig på flugten.  Den underjordiske jernbane er en banebrydende litterær præstation i sin beskrivelse af den mest brutale periode i amerikansk historie. Køb Den underjordiske jernbane bog her, hvis du vil læse en fantastisk spændende bog, som har fået et hav af gode anmeldelser.

  • - Om køn, feminisme og #metoo
    af Helle Thorning-Schmidt
    198,95 - 229,95 kr.

    "Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.

  • - Fjorten fortællinger om dronning Margrethes 50 år som regent
    af Thomas Larsen
    118,95 - 236,95 kr.

    Mennesker med et nært forhold til dronning Margrethe fortæller om, hvordan hun i 50 år er vokset til at blive et nationalt samlingspunkt, som befolkningen holder af og lytter til. Kong Willem-Alexander af Holland, kronprins Haakon af Norge, kronprinsesse Victoria af Sverige, statsminister Mette Frederiksen, billedkunstner Bjørn Nørgaard, fhv. kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen, arkæolog Flemming Kaul, ambassadør Ulrik Federspiel og de nære veninder Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen beretter om de søjler, som dronning Margrethes liv hviler på: familien, nationen, rigsfællesskabet, historien, troen og kunsten, og geologen Minik Rosing og maleren Trondur Patursson fortæller om forholdet til Grønland og Færøerne.I bogen gør Dronningen også selv status over sine 50 år som Danmarks statsoverhoved.Tilsammen udgør beretningerne et varmt og levende portræt af en regent, der har repræsenteret Danmark udadtil og forenet landet indadtil. Let har det ikke altid været, Dronningen har skullet tackle udfordringer og kriser. Både som monark og menneske.

  • af Pia Fris Laneth
    44,94 - 222,95 kr.

    'Lillys danmarkshistorie' tager afsæt i journalisten Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie. Fokus er på kvinderne i Danmarkshistorien i almindelighed - og kvinderne i Laneths slægt i særdeleshed. På fornemste vis forener Laneth med stort politisk og historisk vid den store historie med den lille, og resultatet er en uhyre vedkommende, velfortalt og personlig udlægning af de sidste 100 års Danmarkshistorie. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

  • - Kan man bede om alt?
    af Pernille Aalund
    73,95 - 199,95 kr.

    ”Denne bog er tilegnet den skælven, der lever i hvert eneste menneske”.Således lægger Pernille Aalund ud i sin bog om vejen til Gud og bøn i praksis. Igennem historier fra sit eget liv fortæller hun, hvordan hun er gået fra et liv i overhalingsbanen til et liv i fordybelse. Fra uro, smerte og kaos til sjælefred og glæde.Undervejs giver Pernille Aalund sin viden og indsigt om bøn videre. Hun påpeger, hvordan bøn kan få os til at sænke skuldrene, løfte brystkassen, åbne hjertet, slippe det konstante mylder af tanker og tillade, at ro og indre fred får lov at indfinde sig. Og hun lærer os, hvordan vi selv kommer i gang og får etableret en praksis.Pernille Aalund føler sig hjemme i kristendommen, men Bønnens kraft er ikke helliget en specifik religion, og hun inddrager erfaringer og betragtninger vedr. bøn og meditation fra mennesker med vidt forskellige baggrunde. Ordet Gud er blevet misbrugt på det smerteligste gennem tusindvis af år. Mennesker har tilranet sig magt og udført de frygteligste gerninger i Guds navn. Af den grund kan der ligge en helt naturlig modstand, hver gang ordet Gud bliver taget i brug, og helt galt går det, når man taler om din Gud og min Gud. Men Gud er det eneste ord, skriver Pernille Aalund, der helt beskriver den åndelige dybde, hun ønsker, vi skal mærke i bønnen.

  • af Peter Elsass
    73,95 - 221,95 kr.

    Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset – eller på en retræte eller et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget er det en anden sag. Bogen udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og forfatteren bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.

  • - En international historie - 1945-1975
    af Niels Bjerre-Poulsen
    44,94 - 274,95 kr.

    I Vietnamkrigen – En international Historie, 1945-1975 tegner Niels-Bjerre Poulsen billedet af tre årtiers krig og de komplicerede forhold, der skabte og forlængede den. Bogen er den store fortælling på dansk om, hvordan en krig for national selvstændighed blev en ideologisk kamp mellem verdens førende magter. Vietnamkrigen har sat sig dybe spor i den vestlige verden og i international politik, og dens spøgelser huserer fortsat. Mange lande var direkte involveret i krigen, og endnu flere kom til at mærke konsekvenserne af den. I det meste af den vestlige verden delte Vietnamkrigen vandene, ligesom den blev en katalysator for ungdomsoprør og kulturelt opbrud – og som en grusom føljeton bragte tv krigen direkte ind i folks dagligstuer.

  • af Adam Diderichsen
    213,95 - 318,95 kr.

    Det er svært at forestille sig et arbejde, der i højere grad rejser etiske problemstillinger end netop politiets. Alle mennesker møder situationer i såvel arbejds- som privatliv, hvor de har brug for at tænke over, hvordan de bør handle eller opføre sig. Politiet færdes dagligt i et terræn, hvor etiske problemstillinger synes gemt bag hver en busk og under hver en sten - og vi forventer som borgere i et moderne retssamfund, at politiet har en høj etisk og professionel standard i sit arbejde. Etik for Politifolk er en lærebog om etik til brug i politiet. Men den er også en filosofisk undersøgelse af de mange særlige etiske problemstillinger, som gør sig gældende på politiets område, og som et moderne politi må forholde sig til, så politifolk kan levere et arbejde af den høje professionelle standard, som borgerne har fortjent.

  • - En biografi om Henrik Kauffmann
    af Bo Lidegaard
    119,95 - 309,95 kr.

    Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

  • - Historien om Dansk Folkeparti
    af Mikkel Faurholdt & Søs Marie Serup
    158,95 - 178,95 kr.

    Dansk Folkeparti er den største succes i dansk politisk historie. På ruinerne af Fremskridtspartiet klatrede en tidligere hjemmehjælper og hendes håndgangne mænd mod magten og de øverste tinder på rekordtid. Partiet har i et kvart århundrede styret, hvad vi taler om. Indflydelsen rækker ud over partiet selv og langt ind i fremtidens Danmark. Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Co. var fra starten kernen i DF-familien, men magten er væk, og festen er forbi. Mere end hver femte dansker satte kryds ved liste O, og Kjærsgaard blev kronet som formand for Folketinget, inden det hele kollapsede. Beretningen om Dansk Folkeparti handler om livet bag de lukkede døre på Christiansborg og er den dramatiske og fascinerende historie om brusende sejre, fatale strategiske fejl og et nederlag af episke dimensioner. Det er også historien om en kvindes smuldrende livsværk og om det første opgør nogensinde i egne rækker. Efter Skaberen kom Taberen. Spørgsmålet er nu: Er der en Frelser tilstede?SØS MARIE SERUP er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2005-07), særlig rådgiver i Finansministeriet 2007-09, særlig rådgiver i Statsministeriet 2009-10, Chef for Venstres Center for Politik og Kommunikation 2010-11. Forfatter til ”Da kvinder tog magten” (2018). Nu politisk kommentator på bl.a. TV2 NEWS og rådgiver i eget bureau, By Serup. MIKKEL FAURHOLDT er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2001-05 og igen i 2011), særlig rådgiver i Finansministeriet 2005-07 og tidl. kommunikationschef i TvDanmark og Sjælsø Gruppen A/S. Medforfatter til ”NINN – Historien om Erik Ninn-Hansen” (1994) og forfatter til ”Det Konservative Blodbad” (2000). Tidl. journalist ved bl.a. Jyllands-Posten og B.T. Nu lobbyist og rådgiver i eget bureau, Faurholdt Kommunikation.

  • af Haemin Sunim
    133,95 - 199,95 kr.

    International bestseller med flere end 3 millioner solgte eksemplarer alene i Sydkorea. ”De ting du kun kan se, når du sætter farten ned” er en smukt illustreret bog til alle, der føler, at verden omkring dem går lidt for hurtigt. Forfatteren Haemin Sunim er zenbuddhistisk munk, og hans enkle og milde råd, der henvender sig til alle uanset religion, nationalitet eller alder, har gjort bogen til en nyklassiker inden for genren. I bogen giver han råd om alt fra kærlighed, stress, tilgivelse, konflikter på arbejdet og blandt venner og gør os opmærksomme på den glæde og styrke, det bringer os, når vi sætter farten ned. ”Genialt enkle råd fra en zenbuddhistisk munk der vil give dit humør, din karriere og dine personlige relationer et boost.” – Daily Mail ”Alle der gerne vil trives bedre i deres liv burde have den liggende på deres natbord.” – Arianna Huffington

  • - Du har ikke en chance - tag den! Et familiedrama
    af Peter Øvig Knudsen
    44,94 - 270,95 kr.

    Peter Øvig skriver stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere – BZ-bevægelsen Først besatte de en gammel rugbrødsfabrik ved navn Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus. Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne. Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse. I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at familien stadig levede. Allerede før forfatteren havde besluttet sig for at skrive bogen, rejste en voldsom modstand sig i inderkredsen af det gamle miljø, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet. ”Du har ikke en chance – tag den!” var et af BZ-familiens mottoer, og Peter Øvig valgte at inddrage modstanden i sin bog. Bemærkelsesværdigt nok var de mest indædte modstandere blandt BZ’ere de samme, som gennem de seneste 35 år oftest selv har fortalt historien i bøger og på film.

  • af Niccolò Machiavelli
    44,94 - 199,95 kr.

    Siden Fyrsten blev udgivet 1532 (tyve år efter den blev skrevet), har værket været ombrust af stærkt følelsesladet debat, dybt forkætret og højt beundret, i lige grad til inspiration for Shakespeare som for Hitler.Fyrsten er en lærebog i statsmandskunst, skrevet i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan krisen kan løses. I bogen fremfører Machiavelli sin berømte og berygtede tanke om, at målet helliger midlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå magt i en given situation.Problemstillingen har levet siden, hvad historien kun taler sit alt for tydelige sprog om, og Fyrsten er stadig et at de mest kontroversielle værker i verdenshistorien.

  • - Hvorfor vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft – og hvordan vi fikser det
    af Sigge Winther Nielsen
    208,95 - 236,95 kr.

    Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker. I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer? Alt for sjældent løser reformerne nemlig de store problemer i vores samfund såsom klima, tech, ulighed og vækst. Eller bare de nære emner som folkeskole, jobformidling, integration, skatteindkrævning og socialpolitik. Og konsekvensen er klar: Når vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft, så udhuler det vores demokrati. Gennem nye data, videnskabelige artikler, historisk materiale og 50 interviews med nøgleaktører viser bogen, at mange af de uløste problemer er såkaldte ’vilde problemer’. Det er sammenviklede problemer, som konkurrencestaten har svært ved at tøjle. En vej ud af dette morads er opbygningen af en entreprenørstat. Det er en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage.

  • af F. Scott Fitzgerald
    44,94 - 187,95 kr.

  • af Ovid
    44,94 - 208,95 kr.

    OVIDS METAMORFOSER hører hjemme blandt eventyrenes skatte sammen med 1001 Nat, Grimm og H.C. Andersen. Beretningen strækker sig fra verdens skabelse til kejser Augustus' tid, og i den ramme får Ovid fortalt de fleste af den græsk-romerske verdens sagn om guder og helte. Han gør det mesterligt, således at digtet i sin helhed er en beskrivelse af menneskelivet og dets vidunderlighed. Kærlighed og kamp (eller, om man vil, sex og vold) er hovedmotiver i de flere hundrede fortællinger, der spænder fra det heroiske til det idylliske, fra det gruelige til det sentimentale, fra det skrækindjagende til det charmerende, fra det tragiske til det komiske. Dues oversættelse er sprudlende, medrivende og yderst nutidig. I tilgift får vi Pablo Picassos 30 mesterlige raderinger fra Alberto Skiras udgave af OVIDS METAMORFOSER fra 1931. Bogen har samme udstyr og format som Homers ILIADE og ODYSSÈ.

  • af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen
    138,95 - 289,95 kr.

    Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

  • af Stephen Fry
    144,94 - 219,94 kr.

    Der er helte – og så er der græske helte.Stephen Fry genfortæller de græske heltes historier. Der er hårrejsende jagter, farefulde færd gennem sindrige labyrinter, umulige gåder og blodtørstige monstre.Historierne om os dødelige mænd og kvinder og hvad vi er i stand til, når heltemodet er størst, er dramatiske og morsomme, tragiske og tidløse.I HELTE indfanger Stephen Fry den græske mytologis vidunderlige historier og deres relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til ­Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney.

  • - samtaler om tro og livsmod
    af Bodil Jørgensen, Mikkel Wold & Joan Øhrstrøm
    188,95 - 231,95 kr.

    Hvordan får man blik for det vigtige i livet? Hvordan genvinder man sit livsmod, når det er gået tabt? Og hvor finder man trøst midt i sorgen og fortvivlelsen?Skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold viser os veje tilbage til tilværelsens vidunderlighed gennem varme og livskloge samtaler.De to venner griber selv ud efter både Gud og bogreolen, når kriser viser sig. For de ved, hvilke skatte man kan finde i troen, kunsten og naturen – med forundring og selvforglemmelse som vigtige tilgange til livet.Gå med fred er både en velsignelse og livsopfordring, når man bliver sendt ud af kirken eller en god sjælesorgssamtale med nyt håb. Sådan går man også ud af denne bog med mere mod på det hele.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.