Genrer
Pris
DKK
Formater
  • 47
  • 21
  • 15
  • 11
  • 7
  • 5
  • 4
Sprog
  • 47
  • 5

Kultur

  • SPQR af Mary Beard
    af Mary Beard

    Det klassiske Rom er vigtig. Imperiet, erobringerne, grusomhederne og udskejelserne er stadig en reference i vores samfund. Myterne og historierne – fra Romulus og Remus til Lucretias krænkede dyd – finder stadig klangbund hos os. Og i dag er de romerske idealer angående statsborgerskab, sikkerhed og individuelle rettigheder samfundsmæssige normer. I SPQR anlægger Mary Beard – en af verdens førende forskere i det antikke Roms historie – et nyt perspektiv ikke kun på den utrolige udvikling fra en ubetydelig landsby i det central Italien til en supermagt, der kontrollerede landområder fra Spanien til Syrien, men også på, hvordan romerne så sig selv og deres resultater, og hvorfor de stadig er vigtige for os. Vi følger tusind års historie, hvor der kastes nyt lys på velkendte forhold fra slaveri til rindende vand, og hvor også demokratiet, religiøse konflikter, social mobilitet og økonomisk udnyttelse udforskes i den store sammenhæng, som Det Romerske Imperium udgjorde. Mary Beard undersøger ikke blot, hvordan vi tænker på det gamle Rom, men udfordrer også de bekvemme historiske forestillinger, der har eksisteret i århundreder. Med et nuanceret blik på klasse, demokratiske kampe, og på hele befolkningsgrupper, som har været udeladt fra den historiske fortælling i århundreder, vil SPQR uvægerligt præge de kommende årtiers opfattelse af romersk historie. SPQR er en forkortelse af Senatus Populusque Romanus (”senatet og det romerske folk”) og er romernes eget udtryk for deres republiks højeste myndighed.

  • Juraens 100 bedste historier af Ditlev Tamm
    - Rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag
    af Ditlev Tamm

    Med Juraens 100 bedste historier - rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag giver professor i retshistorie Ditlev Tamm juraen kød og ånd. Bogen kan bruges til oplysende lystlæsning, da hver historie kan stå for sig selv. Men læst i sin helhed giver Juraens 100 bedste historier ikke bare et samlet overblik over juraens udvikling, men også et flerstemmigt blik på den vestlige verdens udvikling, da forfatteren trækker på både på den idehistoriske udvikling og også inddrager politiske og historiske perspektiver og referencer i sine fortællinger. De 100 fortællinger favner til sammen bredt rettens kulturhistorie. Vi hører bl.a. om, hvorfor vi fra en jurists synspunkt ikke skal have ondt af Struensee, da han mister hovedet i 1772, og får også baggrunden for den aktuelle diskussion om offentlighedsloven.

  • 21 ting du bør vide om det 21. århundrede af Yuval Noah Harari
    af Yuval Noah Harari

    Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? 21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.

  • Brudstykker af det moderne Indien af Peter Johansen
    af Peter Johansen

    Indien bliver blandt de toneangivende nationer i det 21. århundrede; politisk, økonomisk og kulturelt. Alligevel er fortællingen om Indien ofte hjemsøgt af fortidens spøgelser; enten fanget i et spind af orientalsk mystik, med tilhørende yogier, guruer og fakirer på sømmåtter, eller et land, fattig og forarmet og bundkorrupt, med kvinder og kasteløse fanget på bunden. Brudstykker af det moderne Indien bidrager til en mere nuanceret forståelse af Indien, og til at skærpe interessen for et land, som vi har al mulig grund til at beskæftige os med. Bogen er skrevet af en fagmand i et formidlingsvenligt sprog. Den henvender sig til enhver, som ønsker at blive klogere på Indien, dét være sig turister og erhvervsfolk klar til afrejse, studerende på gymnasie- og universitetsniveau og alle andre, som ønsker at forstå, hvad der rører sig i landet, der bliver toneangivende i det 21. århundrede.

  • Takt og Tone til Tiden af Pia Fris Laneth
    af Pia Fris Laneth & Jytte Hilden

    Emma gad ... vi gider også. 13 personligheder fortæller, hvordan vi bør omgås anno 2018. For selvom mange af Emma Gads råd stadig er gyldige, så har normerne for menneskeligt samvær ændret sig i både det private og det offentlige liv. Til det værre og bedre, men først og fremmest til noget helt andet. Det er 100 år siden, Emma Gad udgav sin 'Takt og Tone'. I denne opdatering kan du bl.a. læse om: skilsmisse og nye familieformer behovet for et sprog for sex og intimtet at lytte til og respektere alderdommen at lytte til og respektere ungdommen at omgås sine kollegaer og skabe et godt arbejdsmiljøBogen er redigeret af historiker Pia Fris Laneth og tidl. kulturminister Jytte Hilden. Bidragyderne er: Pia Fris Laneth, Anna von Sperling, Anne Sophia Mygind Hermansen, Per Schultz Jørgensen, Olav Hesseldahl, Rushy Rashid Højbjerg, Juliane Schmeltzer Dybkjær, Mads Roke Clausen, Morten Münster, Jeppe Bundsgaard, Søs Marie Serup, Rune Lykkeberg, Ole Hartling og Karen Vallgårda.

  • How to Live in Denmark af Kay Xander Mellish
    - A humorous guide for foreigners and their Danish friends
    af Kay Xander Mellish

    Life in one of the world's most homogenous countries can be tough on foreigners. Why do Danish adults wear elf hats to parties? Should you wear one too? Why are Danish adults so kind and gentle around their friends, yet so vicious to strangers in bicycle lanes? Why is it OK in Denmark to talk openly about sex, but embarrassing to admit to ambition? 'How to Live in Denmark' is based on the podcast by Kay Xander Mellish, who has lived in Denmark since 2000. It answers these questions and many more about daily life as a non-Dane in 'the happiest country in the world'.

  • Øl og marmor af Kristof Glamann
    - Carl Jacobsen på Ny Carlsberg
    af Kristof Glamann

    Dette er beretningen om Carlsberg-dynastiets begavede forretningsmand, den lidenskabelige kunstsamler og mæcen Carl Jacobsen (1842-1914), søn af bryggeren J. C. Jacobsen. Han grundlagde Ny Carlsberg bryggerierne, skabte Ny Carlsberg Glyptotek og oprettede Ny Carlsbergfondet. Med øl og marmor fører Kristof Glamann sagaen om familien Jacobsen frem til 1914. Det er en fascinerende og underholdende fortælling om et menneske, der nok var født til rigdom, men som også følte, at rigdommen forpligtede ham og som forstod at bruge den. "Historien om bryggerne Jacobsen, far og søn, deres livslange konflikt, deres kappestrid om øllet og deres fælles betagelse af de skønne kunster er spændende og fantastisk som nogen opdigtet slægtssaga." - Berlingske Tidende. "Et værk, som forener øl og marmor, arbejde og ånd, liv og kunst i en skæbnefortælling, der mange steder er mere spændende end de fleste romaner, også fordi den er sand." - Jyllands-Posten.

  • En vestjyde i Livgarden af Eric Lerdrup Bourgois
    - Morten Hansen Raunkjærs breve til hjemmet
    af Eric Lerdrup Bourgois

    Morten Hansen Raunkjær mødte ved Den Kongelige Livgarde den 10. maj 1904. Rekrut Raunkjær havde tilbragt natten i tog. Han var rejst fra den vestjyske hede til hovedstaden for at aftjene sin værnepligt ved Den Kongelige Livgarde. Allerede dagen efter besøgte Morten K.F.U.M. Soldaterhjem lige over for kasernen, for at skrive sit første brev til sin familie i Vestjylland. Brevet blev starten på en større samling breve fra værnepligten ved Livgarden, som familien i Vestjylland gemte for eftertiden og som nu udgives i denne bog. Brevsamlingen giver et unikt indblik i en værnepligtigs møde med Livgarden omkring år 1900, samt en indsigt i kulturmødet mellem land og by, mellem Vestjylland og København. Mortens breve giver også en indsigt i tidens hovederhverv for den største del af befolkningen, landbruget. Morten skrev åbenhjertigt om de udfordringer, som han mødte i sin hverdag ved Livgarden og om afsavnet af sin egn, erhverv og familie.

  • Fri af Per Brændgaard Mikkelsen
    - En personlig beretning om illusionernes lænker
    af Per Brændgaard Mikkelsen

    Hvordan kan man bevise, at hvad som helst er sundt? Det og meget mere får du svar på i denne tankevækkende bog af ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen. Bogen er en personlig beskrivelse af en opdagelsesrejse - den gradvise vækkelse af en ernæringsekspert. Opdagelsesrejsen er en søgen efter sandhed og frihed, der kommer vidt omkring. Bogen giver også nye perspektiver på kærlighed, kram, sex, tøjmode, politik, propaganda, 9/11, konspirationsteorier, global opvarmning, medier og pengesystemet. Bogen slutter med en række konkrete råd til dig, der også søger sandhed og frihed i livet.

  • Gårdhistorier fra Arnborg af Grethe Clausen
    af Grethe Clausen

    Beskrivelser fra Arnborgs gårde, deres historie, deres ejere. Her er hvad jeg har fundet og skrevet om gårdene i Arnborg og omegn. En stor tak til alle, der har bidraget med oplysninger til gårdenes historier. Endvidere har jeg mine oplysninger fra kirkebøger, Hammerum Herreds folketællinger, skøder fra Rigsarkivets matrikelsider, DIS Danmark, Landsarkivet i Viborg og Lokalarkivet i Herning. Alle årstal ved overtagelse er fra tinglyste skøder.

  • Skriv din livsfortælling af Unna Hvid
    - hvorfor og hvordan
    af Unna Hvid

    Forfatteren til 'Skriv din livsfortælling' vil gøre dig opmærksom på, hvor vigtigt det er, at du får skrevet din livsfortælling ned i tide. Den mundtligt overleverede historie overlever kun så længe, der er nogen til at fortælle den videre. Når den først er skrevet ned, kan den leve for altid, og kommende generationer i familie og slægt kan have glæde af den og lære af den. Forfatterens råd til dig er derfor: Skynd dig at komme i gang med at skrive din livsfortælling ned! Og hvis du har et ældre familiemedlem, hvis historie, du gerne vil bevare, så tag kontakt! Vent ikke, til det er for sent. I bogen får du praktiske handleanvisninger til, hvordan du skriver din livsfortælling, også selv om du måske synes, det er en stor opgave at komme i gang med. Du får derfor råd til at skrive i overskuelige dele, du får spørgeguides og en skriveproces i 9 trin, du kan følge. Du vil derudover få forslag til, hvordan du kan få hjælp til at skrive din historie af for eksempel et familiemedlem, så det bliver et fælles projekt, hvis du har lyst til det. Det er forfatterens håb, at du kan bruge denne bog til at skrive din egen fortælling som en gave til din familie; en gave som har lang rækkevidde ned gennem generationer i din slægt.

  • Dråby og omegn af Mogens Møller
    - Bind 2: Ejendomme, landbrug, fiskeri, befordring m.m.
    af Mogens Møller

    Dråby og omegn, bind 2: Ejendomme, landbrug, fiskeri, befordring m.m. Bind 2 handler især om ejendomshistorien med udgangspunkt i gårdene. Hertil hører bl.a. oplysninger om de enkelte ejendomme og deres beboere. Der er endvidere kapitler om landbrugsdrift, fiskeri, drukneulykker, jagt og skadedyr, skovdrift, mad og drikke, byggeri, veje og trafik samt forsyning med vand, elektricitet og telefon.

  • Heltemod af Peter Rasmussen
    af Peter Rasmussen

    "Mod anses med rette for at være menneskets vigtigste egenskab da mod er den egenskab, som garanterer alle de andre." Citat Sir Winston Churchill Hvad er mod? Hvem er modige? Og hvorfor er de det? Det er det, denne bog handler om. Vi har brug for helte, og vi har brug for mod. Helte, fordi vi har brug for at modige mennesker gennem deres handlinger, viser os hvordan vi bør handle i situationer, hvor der skal vælges mellem at gøre det rigtige eller det forkerte. Vælge mellem det gode eller det onde. Vi har brug for mod, fordi det ofte er, når vi udviser mod, at vi gør noget positivt for os selv eller andre. Det være sig hverdags-, fysisk-, moralsk- eller det spektakulære heltemod, hvor man risikere sit liv for andre. Vi gør en positiv forskel, når vi er modige.

  • Rim i Verdensmål af Unna Hvid
    af Unna Hvid

    "Rim i Verdensmål" er skrevet som en kommentar til FN's Verdensmål som inspiration til at sætte sig ind i baggrunden for de 17 mål og hvilke resultater de allerede har skabt, sådan som forfatteren var nødt til at gøre for at skabe de 17 rim. Bogen indeholder 17 korte rim, et til hvert verdensmål og et afsluttende forslag til, hvordan du selv kan arbejde med at skrive rim eller digte til verdensmålene, hvis du er underviser. Bogen egner sig til brug i danskundervisning, men er også i stor stil blevet købt af undervisere i samfundsfag og af skoletjenester hos f.eks. miljøorganisationer.

  • Med morfar ved kulkysten af Arne Ipsen
    - En dokumentarisk bornholmsfortælling
    af Arne Ipsen

    Scenen i den dokumentariske fortælling er kysten mellem Rønne og Hasle. En opdigtet person, Holger Kofoed, fortæller børnebørnene Ingrid og Ivar kystens realistiske og farverige historie. Nedkæmpelse af sandflugten, skovplantning, kulgravning og teglværksindustri, med Hasle Klinker & Chamottestensfabrik som højdepunktet, skabte en smuk, blomsterrig og attraktiv natur. Morfar fortæller om arbejde og mennesker i området, bl.a. om fodboldstjernen John Faxe Jensens familie. Ingrid og Ivar bor i Virum – tæt på Frilandsmuseet. Her får hele familien fællesglæder. Men alle glæder sig hvert år til sommerferien i Sorthat. Her laver mormor bornholmske egnsretter, og morfar er historieguide. Bogens forsidebillede er Bent Katzeffs fantasitegning af morfar og tvillingerne foran Pyritsøen, hvor der blev gravet ler til klinkerfabrikken. Bagsidens billede er Ingrid Oldenburgs foto af et andet, nærliggende yndlingsområde: Sorthatrevet. Menneskers beretninger har stor betydning for historieformidling, og bedsteforældre har meget at fortælle. Uddrag af bogen Dampmaskinen var Bornholms første, og Lambrecht var en dygtig leder. I 1846 var der ikke mere for ham at lave her, så han rejste tilbage til Flensborg. Men et par år efter havde kulværkerne brug for ham igen. Selveste amtmanden pressede på for at få Lambrecht tilbage. Det blev svært, for netop i 1848 var der udbrudt krig mellem Danmark og Slesvig-Holsten. Men det lykkedes at få lusket Lambrecht til Bornholm.” Morfar holder et par sekunders pause, mens tvillingerne ser spændt på ham, og han fortsætter: ”Der blev sendt et skib uden lanterner afsted. Det ankrede op i Eckernførde Fjord. En jolle blev sendt i land og hentede i nattens mulm og mørke familien Lambrecht. Om forfatteren ARNE IPSEN havde sin barndom i Hasle, tæt på ”Kulkysten”. I mange år journalist ved den lokale ugeavis Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk – med Frilandsmuseet som et af stofområderne. Forfatter og medforfatter til bøger om egnshistorie. Historie, folkeminder og fortælleglæde er særlige drivkræfter i skrivearbejdet.

  • Præsten i Vejlby og hans søn - ofre eller mordere? af Mogens Møller
    - Skyldig ved tre retsinstanser og frikendt af 17 præster
    af Mogens Møller

    Præsten i Vejlby ved Grenaa, Søren Jensen Quist, blev i 1626 henrettet for at have dræbt sin kusk med en tinkande 19 år tidligere. Et øjenvidne til drabet forklarede, at præsten herefter ikke kunne tåle at se mordvåbenet, hvorfor han forærede tinkanden til sin søster. Præstefamilien fik med hjælp fra lensmanden og andre adelige på lokale herregårde retsopgøret udskudt i de mange år, hvorefter præsten blev dømt ved tre instanser. I 1633-34 fik præstens søn sagen indbragt på ny for domstolene, hvor dommerne ved tre instanser nægtede at ændre dommen over præsten. Siden da har mindst 44 personer og heraf mindst 17 præster skrevet om præstens uskyld uden at gå ind i retssagernes indhold. Hvis man vil kende sandheden, så vidt det er muligt, kan man vælge at gå i retsprotokollerne på Landsarkivet i Viborg og Rigsarkivet i København, hvor den virkelige historie er beskrevet. Man vil her kunne læse præstens overraskende svar, da han af en dommer blev spurgt, om han ville erklære sig skyldig, hvis det blev bevist, at søsteren havde fået en tinkande af ham. Sønnen Peder lovede ved faderens henrettelse hævn, idet han skrev med blodskrift på et træsæde på tingstedet: "Det uskyldige Blod vi betaler". Peder fik gennemført sin blodhævn, så den kostede livet for de to hovedvidner og måske også for det ene hovedvidnes kone samt for delefogeden og dennes svigerdatter. Myter om sagen blev skabt af præstesønnen og videreført fra slægt til slægt. Myterne fik ny næring gennem romanen fra 1829 af St. St. Blicher "Præsten i Vejlbye". Blicher solgte romanen på, at skrive, at beretningen "desværre! er alt for sand" f.s.v. angår "det Væsentligste af Historien". Tanken om det uskyldige offer for justitsmord virkede dragende på læserne, men har Blicher nogensinde set retsakterne? Når myterne om de lutter gode mennesker i præstens familie skrælles af, er virkeligheden bl.a.: - Broderen Rasmus truede øjenvidnet til tavshed. - Konen tilbød bestikkelse til foged, lægdommere og vidner. - Søsteren, fasteren og fætteren forsøgte forgæves at skaffe præsten et alibi på mordaftenen. - Sønnen Peders hævn kostede livet for de to hovedvidner og det samme gælder måske også for det enes hovedvidnes kone samt delefogeden og dennes svigerdatter. - Sønnen Christoffer prædikede på kirkegården i Albøge i protest mod afslag på ansøgning om præsteembede og blev sidenhen skudt af svenske soldater på Anholt.

  • Islands litterære mirakel af Erik Skyum-Nielsen
    af Erik Skyum-Nielsen

    Islandsk litteratur har i de seneste årtier oplevet en veritabel blomstring. Det medfører, at islandske romaner oversættes til talrige sprog: Her i Danmark skal en forlægger med respekt for sig selv helst have mindst én islænding i sin stald. Men fortællerkunsten på øen i Nordatlanten er lige så gammel som befolkningen. Siden landet blev bebygget fra øst af bønder, brudt op fra ikke mindst Norge, har indbyggerne delt deres historier med hinanden, en tradition, som kulminerede i 1200- og 1300-tallet, og som afsætter tydelige sagaspor i prosaen af i dag. Ligeledes går der inden for lyrikken en ubrudt arvelinje fra kvadene i Det poetiske Edda til flere af de nyeste, både originale og traditionsbevidste poeter. ANMELDELSER"Står som en levende fortælling om den store litteratur i det mindste nordiske land" ♥♥♥♥♥ – Politiken Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Han var i årene inden da lektor i dansk litteratur ved Islands Universitet og har siden hjemkomsten oversat næsen hundrede bøger fra islandsk.

  • Anslag I - II af Jacques Berg
    - tekster 2013-14/2014-15
    af Jacques Berg

    Korte tekster om politiske, filosofiske og litterære emner, tanker om Gud, om liv og død, samliv og uliv, dansk og fransk, tilhør og fremmedhed - kort sagt, om et menneske på jord og i tid.

  • Vester Egesborg af Jens Ulriksen
    - En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland
    af Jens Ulriksen

    Værket er i to bind. VESTER EGESBORG var i det 6.-10. århundrede e.Kr. en specialiseret anløbsplads ved bredden af Dybsø Fjord på Sydsjælland. Dengang fungerede Vester Egesborg som samlingsplads og træningslejr for skibsmandskaber inden oversøiske togter, mens der øjensynlig blev holdt strandmarkeder, når de vendte hjem. Pladsen indgik i lokale, regionale og internationale netværk, og målet for rejserne var oftere Østersøens kyster end de vesteuropæiske. Måske derfor er Vester Egesborg blandt de største og fundrigeste anløbspladser i Danmark, og samtidig er der massive spor efter produktion. Blandt andet har man i stor stil raffineret jernluppe og vævet tekstiler og i mindre målestok fremstillet glasperler, kamme af ben og tak og støbt smykker og pyntegenstande i sølv og bronze. I Vester Egesborg fremlægger Jens Ulriksen resultaterne fra fem udgravningssæsoner mellem 1997 og 2009. Han præsenterer det store fundmateriale, diskuterer pladsens særpræg og perspektiverer den til fund fra ind- og udland. På baggrund af de omfattende udgravninger revurderer forfatteren definitionerne for en specialiseret anløbsplads’ særpræg og roller gennem yngre jernalder.

  • Samfundets Cement af Kjeld Stenum
    af Kjeld Stenum

    I denne bog gennemgås moralens historie fra de tidligste civilisationer over den europæiske industrielle revolution og til nutiden. Der argumenteres for det synspunkt, at vækst i samfundsmæssig kompleksitet ikke har noget med moralsk vækst at gøre. Vore evner til moralske følelser er udviklet i de hundredtusinder af år, hvor vore forfædre strejfede om på stepperne i små flokke, hvor alle kendte alle, og alle var afhængige af hinanden. Det var den slags følelser, der gjorde flokkene i stand til at holde sammen. Hvor følelserne alene ikke kunne finde vej, kunne fornuften hjælpe. Men klodens mest frugtbare floddale overbefolkedes. Og for at opretholde tilstrækkelig produktion begyndte menneskene at dyrke jorden og lave arbejdsdelinger, først og fremmest mellem by og land. Men samtidig med, at det gjorde dem mere afhængige af hinanden, gjorde det dem også mere fremmede for hinanden. Evnerne til at engagere sig i hinanden afstumpedes. Derfor måtte menneskene kompensere med civilisering: stater, love, ordensmagter etc. Civiliseringen havde altså intet med moral at gøre. Den instituerede kold, kalkulerende fornuft, hvor de moralske følelser ikke længere rakte. Med lov og ordensmagt blev fornuften revet løs fra sin rolle som følelsernes tjener. Nu blev det den, der bestemte. Men det er følelserne, der giver fornuften dens retning, uden dem har den intet kompas. Fremmedheden mellem os er vokset op gennem historien, efterhånden som arbejdsdelingen er tiltaget. Og risikoen for moralske kollaps og sociale katastrofer er steget i samme takt. Derfor er nutidens moralske kollaps langt værre end fortidens. Derfor kulminerede den industrielle revolution i to verdenskrige. I bogen kaldes endestationen for denne tendens i udviklingen for "den sociale varmedød". Skal dens virkning neutraliseres, vil det kræve meget af menneskeheden. Men først og fremmest må vi lære at forstå den.

  • Mariager Kloster af Hans Krongaard Kristensen
    af Hans Krongaard Kristensen

    Mariager Kloster var i middelalderen det største bygningskompleks i Jylland. I tidens løb blev kirken reduceret meget stærkt og de fleste klosterbygninger forsvandt. Det kan være ganske vanskeligt på stedet at fornemme udstrækningen på det enorme anlæg. Oplysninger, der kan benyttes til forståelse af anlæggets udformning, skal hentes fra mange forskellige kilder. Bogen giver ved hjælp af skriftlige kilder, arkæologiske udgravninger og gamle tegninger et billede af det komplicerede birgittinerkloster.

  • Hvorfor det? af Mogens Eilertsen
    - Traditioner og talemåder, skikke og symboler
    af Mogens Eilertsen & Mette Eilertsen

    En letlæst og underholdende gennemgang af alt det, vi ofte tager for givet – men som er sjove at dvæle ved og undre sig over. Hverdagen er fyldt med udtryk, begivenheder samt ting og sager, som vi plejer at gøre, afholde og sige. Men af og til glemmer vi at reflektere over, hvor det stammer fra. Hvorfor det? fortæller om oprindelsen af en lang række af vores faste udtryk, traditioner, talemåder, overtro og symboler. Hvorfor holder vi f.eks. fri Store Bededag?Hvorfor siger vi pis og papir?Hvad mener vi, når vi beder andre om at gå ad hekkenfeldt til?Hvad vil det sige, at noget er pæredansk?Og hvornår var egentlig de gode gamle dage?Bogen er en appetitvækker til vores kulturhistoriske skat, opbygget alfabetisk, så den er nem at slå op i, og fyldt med farverige illustrationer. Hvorfor det? er den oplagte gave til alle voksne Spørge Jørgen'er, både til fødselsdag og jul, som mandelgave og værtindegave.

  • Skattejagt af Klaus Aarsleff
    - Fra gamle gravskatte til vikingerov, sørøversølv og forsvundet naziguld
    af Klaus Aarsleff

    Guldet venter! I grotter og i huler i Andesbjergene ligger der måske skjult offerguld og tempelsølv fra det gamle inkafolk for milliarder af kr. På bunden af Det Caribiske Hav og på strandene i Caribien ligger der spanske skatte for utallige millioner. I USA har en rigmand begravet en skat til 12 millioner og han har udfordret alle med skattejagt i blodet til at finde den. Og i Europa leder man stadig efter guld og kunstskatte, som forsvandt under 2. Verdenskrig. På Egeøen ved Canadas Atlanterhavskyst og på Seychellerne i Det Indiske Ocean har eventyrere ledt efter store piratskatte i generationer. Nær Cape Cod ved Boston er en skattejæger i disse år ved at hæve en sørøverskat, der er mellem en og to milliarder kr. værd. Og i en saltmine i Tyskland fandt amerikanske soldater i 1945 guldbarrer og guldmønter for 85 milliarder kr. I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet og om, hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.

  • Hvad der kan tænkes kan tegnes af Jens Hage ApS
    af Jens Hage ApS

    "En satiretegnings vigtigste funktion til at få folk til at tænke lidt dybere over hverdagen. Man erkender virkeligheden en lille smule anderledes, når man har et smil på læben." ?Hvad der kan tænkes kan tegnes? giver et billede af Danmark, danskerne og vores omverden fra 1980 frem til i dag, set gennem Jens Hages satiriske briller. De 175 tegninger fra Berlingske Tidende, Blæksprutten og Svikmøllen giver masser af anledning til at smile og tænke over, hvad der sker med os og omkring os.

  • Frederik af Lars Jørgensen
    - Kronprins af Danmark - Konge af en anden verden
    af Lars Jørgensen

    Da Kronprins Frederik i 2009 blev medlem af den internationale olympiske komite, IOC, blev han også danmarkshistoriens mest omdiskuterede sportsleder. Mange danskere frygtede, at den danske tronarvings karriere i den økonomisk og politisk magtfulde komite ville ophæve den danske tradition med et apolitisk kongehus. I "Frederik, Kronprins af Danmark - Konge af en anden verden" undersøger Lars Jørgensen, hvordan tronarvingen i praksis har forvaltet sin første otte års medlemsperiode i komiteen - både set i lyset af den følelsesladede danske debat, der har været om hans idrætspolitiske karriere, og den internationale debat, der i samme periode har været om udviklingen i den olympiske sportsverden.

  • Færøerne - En moderne nation fødes af Charlotte Langkilde
    af Charlotte Langkilde

    Historien om en dramatisk tid, da Færøerne dukkede frem af århundreders isolation og på få år blev forvandlet til en moderne nation. I midten af udviklingen stod den danske amtmand Carl Emil Dahlerup, der kom til øerne i 1849 direkte fra Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Han mødte et ludfattigt og tyndtbefolket samfund, der var afskåret fra omverdenen og udviklingen, og som var stort set ukendt i Danmark. I løbet af de næste ti år lykkedes det ved fælles indsats i det lille samfund og i samarbejde med regeringen at få gennemført de store reformer, der havde ladet vente på sig i årtier. Forandringerne medførte dramatiske konfrontationer, i takt med at gamle magtbaser stod for fald. Her fortælles historien, som ofte går imod de myter, der er fortalt gennem generationer om det danske herredømme på Færøerne.

  • Den eneste ene af Katrine Frøkjær Baunvig
    - Historien om hvordan vi lærte at drømme om den store kærlighed
    af Katrine Frøkjær Baunvig

    Hvor kommer drømmen om den eneste ene fra, og hvordan har den forandret sig med tiden? Og hvordan har drømmen det i dag, side om side med eksistentiel ensomhed og høje skilsmisserater? Det er de spørgsmål, Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d., fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantiker sætter sig for at finde svar på i denne bog. Fra begyndelsen af vores tidsregning og frem til nu sporer hun drømmen om den store kærlighed i dens mange forskellige udtryk. Gennem sin egen familiehistorie, religion, litteratur, film, reklamer og genstande finder hun tegn på menneskets evige ønske om at føle noget stærkt. Og på håbet om at finde en højere mening med livet, som nogle gange – men ikke altid – kan fremkaldes i samværet med ét bestemt andet menneske. Bogen er en kærlighedserklæring til håbet, til romantiske følelser, til fællesskabet og til drømmen om at være noget for nogen.

  • Paradigmet af Marco Hanuman
    - En undersøgelse af understømmen af tilsyneladende indiskutable forudsætninger for vores fælles virkelighed
    af Marco Hanuman

    "Paradigmet - En undersøgelse af understømmen af tilsyneladende indiskutable forudsætninger for vores fælles virkelighed" er en antologi af artikler med historiske, filosofiske, politiske og ind imellem satiriske vinkler. Undersøgelsen er prismatisk og ser i alle retninger på samme tid i en tid med tunnelsyn, smalle vinkler og mangel på analoge sammenhænge og mønstergenkendelse på tværs af vidensfelter. Emnekredsen er af samme grund bredest tænkelig og ved første blik lige så usammenhængende, som postulatet om det indiskutable i understrømmen for vores fælles virkelighed er forløjet. Ved nærmere eftersyn vil det forhåbentlig vise sig, at ALT hænger sammen med alt andet i bogens undersøgelse.

  • Among Herders of Inner Mongolia af Christel Braae
    - The Haslund-Christensen Collection at the National Museum of Denmark
    af Christel Braae

    This is a study of a unique collection of Inner Mongolian artefacts at the National Museum of Denmark. They are described, analysed and visually presented in a catalogue of more than 800 items, documenting the daily life of pastoral society in and around the tent, in the herding of the animals, in caravan trade and in hunting, crafts, sports and games, and in ritual life. The objects were collected during two expeditions to Inner Mongolia in the 1930s led by the Danish author Henning Haslund-Christensen, who had many years' experience of travel and expedition life in Mongolia.The book is also a detailed account of the expeditions including their routes, means and measures, as well as the worries and hopes of the participants, their struggles with scientific aspirations, and the conditions for collecting against the backdrop of the Chinese civil war and the Japanese occupation. The First and Second Danish Expeditions to Central Asia took place in 1936-1937 and 1938-1939 respectively. These expeditions were the sole foreign parties with access to the area at the time, and therefore their members were among the few observers of Inner Mongolian pastoral society at a time when information was scant and knowledge of the place fragmented - as is in many ways still the case. Hence, the material objects and data obtained are of great scientific importance in the documentation of the life and material culture of Inner Mongolian herders in the 1930s.

  • Middelaldermad af Bi Skaarup
    af Bi Skaarup

    Hvad spiste danskerne i Middelalderen? Var det bare søbemad og smalhans? Danmarks førende madhistoriker, Bi Skaarup, er i denne bog gået på opdagelse i de historiske kilder og har samlet en række opskrifter fra 1200-1600 – og nyskrevet dem til det moderne danske køkken. Det er kager, dyppelse, fisk og flere krydderier, end man skulle tro. Det er dejlig mad.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.