dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

E-bøger: Historie og samfund

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Historie og samfund
  • af Peter Elsass
    73,95 - 221,95 kr.

    Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset – eller på en retræte eller et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget er det en anden sag. Bogen udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og forfatteren bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.

  • - En international historie - 1945-1975
    af Niels Bjerre-Poulsen
    44,94 - 274,95 kr.

    I Vietnamkrigen – En international Historie, 1945-1975 tegner Niels-Bjerre Poulsen billedet af tre årtiers krig og de komplicerede forhold, der skabte og forlængede den. Bogen er den store fortælling på dansk om, hvordan en krig for national selvstændighed blev en ideologisk kamp mellem verdens førende magter. Vietnamkrigen har sat sig dybe spor i den vestlige verden og i international politik, og dens spøgelser huserer fortsat. Mange lande var direkte involveret i krigen, og endnu flere kom til at mærke konsekvenserne af den. I det meste af den vestlige verden delte Vietnamkrigen vandene, ligesom den blev en katalysator for ungdomsoprør og kulturelt opbrud – og som en grusom føljeton bragte tv krigen direkte ind i folks dagligstuer.

  • af Adam Diderichsen
    213,95 - 318,95 kr.

    Det er svært at forestille sig et arbejde, der i højere grad rejser etiske problemstillinger end netop politiets. Alle mennesker møder situationer i såvel arbejds- som privatliv, hvor de har brug for at tænke over, hvordan de bør handle eller opføre sig. Politiet færdes dagligt i et terræn, hvor etiske problemstillinger synes gemt bag hver en busk og under hver en sten - og vi forventer som borgere i et moderne retssamfund, at politiet har en høj etisk og professionel standard i sit arbejde. Etik for Politifolk er en lærebog om etik til brug i politiet. Men den er også en filosofisk undersøgelse af de mange særlige etiske problemstillinger, som gør sig gældende på politiets område, og som et moderne politi må forholde sig til, så politifolk kan levere et arbejde af den høje professionelle standard, som borgerne har fortjent.

  • - En biografi om Henrik Kauffmann
    af Bo Lidegaard
    119,95 - 309,95 kr.

    Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

  • - Historien om Dansk Folkeparti
    af Mikkel Faurholdt & Søs Marie Serup
    158,95 - 178,95 kr.

    Dansk Folkeparti er den største succes i dansk politisk historie. På ruinerne af Fremskridtspartiet klatrede en tidligere hjemmehjælper og hendes håndgangne mænd mod magten og de øverste tinder på rekordtid. Partiet har i et kvart århundrede styret, hvad vi taler om. Indflydelsen rækker ud over partiet selv og langt ind i fremtidens Danmark. Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Co. var fra starten kernen i DF-familien, men magten er væk, og festen er forbi. Mere end hver femte dansker satte kryds ved liste O, og Kjærsgaard blev kronet som formand for Folketinget, inden det hele kollapsede. Beretningen om Dansk Folkeparti handler om livet bag de lukkede døre på Christiansborg og er den dramatiske og fascinerende historie om brusende sejre, fatale strategiske fejl og et nederlag af episke dimensioner. Det er også historien om en kvindes smuldrende livsværk og om det første opgør nogensinde i egne rækker. Efter Skaberen kom Taberen. Spørgsmålet er nu: Er der en Frelser tilstede?SØS MARIE SERUP er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2005-07), særlig rådgiver i Finansministeriet 2007-09, særlig rådgiver i Statsministeriet 2009-10, Chef for Venstres Center for Politik og Kommunikation 2010-11. Forfatter til ”Da kvinder tog magten” (2018). Nu politisk kommentator på bl.a. TV2 NEWS og rådgiver i eget bureau, By Serup. MIKKEL FAURHOLDT er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2001-05 og igen i 2011), særlig rådgiver i Finansministeriet 2005-07 og tidl. kommunikationschef i TvDanmark og Sjælsø Gruppen A/S. Medforfatter til ”NINN – Historien om Erik Ninn-Hansen” (1994) og forfatter til ”Det Konservative Blodbad” (2000). Tidl. journalist ved bl.a. Jyllands-Posten og B.T. Nu lobbyist og rådgiver i eget bureau, Faurholdt Kommunikation.

  • af Haemin Sunim
    133,95 - 199,95 kr.

    International bestseller med flere end 3 millioner solgte eksemplarer alene i Sydkorea. ”De ting du kun kan se, når du sætter farten ned” er en smukt illustreret bog til alle, der føler, at verden omkring dem går lidt for hurtigt. Forfatteren Haemin Sunim er zenbuddhistisk munk, og hans enkle og milde råd, der henvender sig til alle uanset religion, nationalitet eller alder, har gjort bogen til en nyklassiker inden for genren. I bogen giver han råd om alt fra kærlighed, stress, tilgivelse, konflikter på arbejdet og blandt venner og gør os opmærksomme på den glæde og styrke, det bringer os, når vi sætter farten ned. ”Genialt enkle råd fra en zenbuddhistisk munk der vil give dit humør, din karriere og dine personlige relationer et boost.” – Daily Mail ”Alle der gerne vil trives bedre i deres liv burde have den liggende på deres natbord.” – Arianna Huffington

  • - Du har ikke en chance - tag den! Et familiedrama
    af Peter Øvig Knudsen
    44,94 - 270,95 kr.

    Peter Øvig skriver stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere – BZ-bevægelsen Først besatte de en gammel rugbrødsfabrik ved navn Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus. Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne. Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse. I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at familien stadig levede. Allerede før forfatteren havde besluttet sig for at skrive bogen, rejste en voldsom modstand sig i inderkredsen af det gamle miljø, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet. ”Du har ikke en chance – tag den!” var et af BZ-familiens mottoer, og Peter Øvig valgte at inddrage modstanden i sin bog. Bemærkelsesværdigt nok var de mest indædte modstandere blandt BZ’ere de samme, som gennem de seneste 35 år oftest selv har fortalt historien i bøger og på film.

  • af Niccolò Machiavelli
    44,94 - 199,95 kr.

    Siden Fyrsten blev udgivet 1532 (tyve år efter den blev skrevet), har værket været ombrust af stærkt følelsesladet debat, dybt forkætret og højt beundret, i lige grad til inspiration for Shakespeare som for Hitler.Fyrsten er en lærebog i statsmandskunst, skrevet i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan krisen kan løses. I bogen fremfører Machiavelli sin berømte og berygtede tanke om, at målet helliger midlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå magt i en given situation.Problemstillingen har levet siden, hvad historien kun taler sit alt for tydelige sprog om, og Fyrsten er stadig et at de mest kontroversielle værker i verdenshistorien.

  • - Hvorfor vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft – og hvordan vi fikser det
    af Sigge Winther Nielsen
    208,95 - 236,95 kr.

    Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker. I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer? Alt for sjældent løser reformerne nemlig de store problemer i vores samfund såsom klima, tech, ulighed og vækst. Eller bare de nære emner som folkeskole, jobformidling, integration, skatteindkrævning og socialpolitik. Og konsekvensen er klar: Når vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft, så udhuler det vores demokrati. Gennem nye data, videnskabelige artikler, historisk materiale og 50 interviews med nøgleaktører viser bogen, at mange af de uløste problemer er såkaldte ’vilde problemer’. Det er sammenviklede problemer, som konkurrencestaten har svært ved at tøjle. En vej ud af dette morads er opbygningen af en entreprenørstat. Det er en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage.

  • af F. Scott Fitzgerald
    44,94 - 187,95 kr.

  • af Stephen Fry
    144,94 - 219,94 kr.

    Der er helte – og så er der græske helte.Stephen Fry genfortæller de græske heltes historier. Der er hårrejsende jagter, farefulde færd gennem sindrige labyrinter, umulige gåder og blodtørstige monstre.Historierne om os dødelige mænd og kvinder og hvad vi er i stand til, når heltemodet er størst, er dramatiske og morsomme, tragiske og tidløse.I HELTE indfanger Stephen Fry den græske mytologis vidunderlige historier og deres relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til ­Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney.

  • af Ovid
    44,94 - 208,95 kr.

    OVIDS METAMORFOSER hører hjemme blandt eventyrenes skatte sammen med 1001 Nat, Grimm og H.C. Andersen. Beretningen strækker sig fra verdens skabelse til kejser Augustus' tid, og i den ramme får Ovid fortalt de fleste af den græsk-romerske verdens sagn om guder og helte. Han gør det mesterligt, således at digtet i sin helhed er en beskrivelse af menneskelivet og dets vidunderlighed. Kærlighed og kamp (eller, om man vil, sex og vold) er hovedmotiver i de flere hundrede fortællinger, der spænder fra det heroiske til det idylliske, fra det gruelige til det sentimentale, fra det skrækindjagende til det charmerende, fra det tragiske til det komiske. Dues oversættelse er sprudlende, medrivende og yderst nutidig. I tilgift får vi Pablo Picassos 30 mesterlige raderinger fra Alberto Skiras udgave af OVIDS METAMORFOSER fra 1931. Bogen har samme udstyr og format som Homers ILIADE og ODYSSÈ.

  • af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen
    138,95 - 289,95 kr.

    Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

  • af Anders Puck Nielsen & Kasper Junge Wester
    218,95 - 228,95 kr.

    Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.

  • - samtaler om tro og livsmod
    af Bodil Jørgensen, Mikkel Wold & Joan Øhrstrøm
    188,95 - 231,95 kr.

    Hvordan får man blik for det vigtige i livet? Hvordan genvinder man sit livsmod, når det er gået tabt? Og hvor finder man trøst midt i sorgen og fortvivlelsen?Skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold viser os veje tilbage til tilværelsens vidunderlighed gennem varme og livskloge samtaler.De to venner griber selv ud efter både Gud og bogreolen, når kriser viser sig. For de ved, hvilke skatte man kan finde i troen, kunsten og naturen – med forundring og selvforglemmelse som vigtige tilgange til livet.Gå med fred er både en velsignelse og livsopfordring, når man bliver sendt ud af kirken eller en god sjælesorgssamtale med nyt håb. Sådan går man også ud af denne bog med mere mod på det hele.

  • af Jakob Skovgaard-Petersen
    73,95 - 270,95 kr.

    Muhammad er Islams profet, han er central i en verdensreligion og i den debat, der præger vores samtid. Han er også verdenskultur: Muhammad (o. 570-632) har formet historien, men den har også formet ham. Ligesom Jesus har profeten en lang fortolkningshistorie, og de historiske udviklinger har gjort ham til den, han er i dag. Professor i islamiske studier Jakob Skovgaard-Petersen indleder sin bog med en fremstilling af, hvad der vides om den historiske Muhammad, centreret omkring de centrale begivenheder i hans liv og karriere, og derpå tages læseren med gennem en fortælling om Muhammad fra tiden efter hans død til i dag. I en række kronologiske og tematiske kapitler skriver Jakob Skovgaard-Petersen en nuanceret, levende og vidtfavnende historie frem om profeten og den måde, enhver tid har set sine idealer og ideer legemliggjort i Muhammad.

  • - Fra Osmannerriget til det arabiske forår
    af Eugene Rogan
    168,95 kr.

    "Enestående, medrivende og overdådig" SIMON SEBAG MONTEFIORE"Et usædvanligt levende og autoritativt værk." SUNDAY TIMES"Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." THE SPECTATOR"Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." THE GUARDIAN"Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." FOREIGN POLICY Siden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede. Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden. Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid. EUGENE ROGAN er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller "Osmannerrigets fald", der udkom på dansk i 2016. ARABERNES HISTORIE er udkommet på en lang række sprog.

  • - Erindringer fra Auschwitz
    af Primo Levi
    73,95 - 208,95 kr.

    Primo Levis vidnesbyrd og refleksioner om Auschwitz for første gang samlet på dansk. Tre af det tyvende århundredes allervigtigste litterære værker i én bog. Den 13. december 1943 blev den italiensk-jødiske kemiker Primo Levi arresteret i Alperne og ført til dødslejren Auschwitz. Det er begyndelsen på en grum fortælling om, hvordan man overlever kz-lejrenes ubegribelige brutalitet og meningsløshed, om vejen tilbage til de levendes verden og ikke mindst om behovet for at aflægge vidnesbyrd. Til sammen er de tre værker Hvis dette er et menneske (1956), Tøbrud (1963) og De druknede og de frelste (1986) en dyster udforskning af det, vi forstår som menneskelighed, fyldt med visdom og sort humor på trods. Denne udgave samler for første gang Primo Levis tre bøger om Auschwitz på dansk. Pressen skriver: »En af det 20. århundredes absolut mest nødvendige bøger« – Philip Roth »...fremstår, til trods for at der er gået mere end 60 år, sprogligt med en uhyggelig klarhed og mangel på patos til trods for det ubærlige emne [...] Man kan lære meget af at læse Primo Levi . Han er en meget stor forfatter, og det er en beskæmmende nydelse at læse om hans ubærlige oplevelser fra Auschwitz og hans efterfølgende refleksioner over, hvordan man skal forstå den vilde civilisatoriske udskejelse, som Holocaust er. Gid at Levi med denne fornemme udgivelse vil få mange nye læsere.« – Peter Nielsen, Information »Hans vidnesbyrd hører trods deres modbydelige indhold – eller måske snarere netop i kraft af behandlingen af dette indhold: deres præcision, mangel på sentimentalitet, stramme sproglige økonomi, nuancerede betragtninger, humor og menneskelighed – til blandt litteraturens smukkeste, mest berigende værker og er for mig at se enestående.« – Jacob Lund, Standart »Levis bøger – i sær Hvis dette er et menneske – er selv små mirakler« – Hans Hertel, Politiken »Levis egen overlevelse prægedes af dyb skam, og han håndterer den i fuldt dagslys på bogens hvide sider, så ingen undslipper. « – Elisabeth Åsbrink, Weekendavisen

  • af Christina Bølling & Rikke Hertz
    123,95 - 133,95 kr.

    DET HANDLER OM AT TURDE LYTTE TIL SINE FORNEMMELSER OG FØLGE DEM. Det er ikke forkert at ønske sig de gode ting i livet, det er tværtimod meningen, at vi skal være både succesrige, have styr på økonomien, have livskraftige relationer og masser af kærlighed. Vi skal bare tro på det, siger spirituel erhvervsrådgiver Rikke Hertz.Rikke Hertz hjælper danske og internationale kunder og uddanner ledere i spirituelt lederskab. Spirituelt lederskab går ud på at definere dine indre værdier og turde følge din egen intuition i både kærlighed og forretning. Udgangspunktet er, at vi alle er forbundet med hinanden og med noget, der er større end os selv. Ved at fokusere på 'store' løsninger, som gør alle til vindere, kan man opnå de mest forbløffende resultater - og en helt ny energi. Spirituel giver værktøjerne til at lede dig selv frem til ægte succes, men er også fortællingen om, hvordan Rikke selv fandt vejen - fra hun som spæd blev fundet ved en skraldespand i Korea og blev adopteret til Danmark, og hvordan hun kæmpede med vægten og kærligheden i årevis, selvom hun som helt ung var blevet spået en stor karriere. Det fattede hun ikke for alvor, før hun for otte år siden fandt sin karrieremæssige vej som spirituel erhvervsrådgiver. I dag er Rikke Hertz rådgiver og headhunter for virksomheder som Colgate-Palmolive, Spotify m.fl. og rådgiver de allerstørste ikoner i dansk erhvervsliv. Management handler om at gøre tingene rigtigt, ledelse er at gøre de rigtige ting.

  • af Maren Uthaug
    167,95 - 1.555,95 kr.

    Ny stor roman af Maren Uthaug.

  • - Kendte danskere fra Dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller
    af Michael Muller
    73,95 kr.

    28 kendte danskere fortæller ærligt og gribende om deres opvækst under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Gennem unikke og personlige samtaler tegner de et stykke danmarkshistorie, der ikke tidligere er fortalt, over en af vores lands mest dramatiske perioder. En ny og medrivende krønike om at være barn under besættelsen – samlet for første gang i denne bog. Dronning Margrethe - Jytte Abildstrøm - Ritt Bjerregaard - Merete Cordes - Lone Dybkjær - Uffe Ellemann-Jensen - Christian Eugen-Olsen - Bent Fabricius-Bjerre - Jan Gehl - Morten Grunwald - Preben Harris - Hans Hertel - Kjeld Hillingsø - Jørn Hjorting - Paul Hüttel - Lars Knutzon - Søren Krarup - Bent Melchior - Johannes Møllehave - Ghita Nørby - Kjeld Olesen - Herbert Pundik - Hanne Reintoft - Malene Schwartz - Thorkild Simonsen - Erik Norman Svendsen - Leif Sylvester - Asger Aamund.

  • af Annette Birkmann
    158,95 kr.

    Mere end 53.000 kilometer alene på motorcykel lærte hende at acceptere sig selv og se det ukendte som uanede muligheder og ikke som fare. Hun havde levet sit liv på autopilot. Hun havde gjort alt det, som hun troede ville gøre hende lykkelig. Hun levede for at nå det næste mål og troede, at når først målene var nået, ville livet blive godt. Og målene, dem nåede hun. Hun fik en god udannelse og et godt job på et advokatkontor med høj løn og mange muligheder. Hun blev godt gift og fik hus i Hellerup. Alt så ud til at køre for hende. Men hun havde ikke sig selv med, og uanset hvad hun opnåede, gjorde det hende aldrig helt tilfreds. Som 31-årig tager Annette Birkmann en stor beslutning. Halvandet år efter at hendes ægteskab er gået i stykker, dropper hun sin karriere som advokat for at udleve sin gamle barnedrøm om at køre på motorcykel. Hun rejser til Buenos Aires og får arbejde på et motorcykelværksted og derpå følger en rejse på 53.000 kilometer ene kvinde på motorcykel til Ildlandet i Argentina og videre til Mexico City. Hendes mål er at finde sig selv, at lære at leve i overensstemmelse med sig selv. Det bliver til en både indre og ydre rejse igennem nogle af de smukkeste egne i verden fyldt med glæde, ensomhed og store tanker.

  • af Christina Astrid Vorre
    138,95 - 167,95 kr.

    Christina Vorre har besøgt 10 danske øer, hvor befolkningstallet igennem det sidste århundrede har været faldende: Birkholm, Baagø, Christiansø/Frederiksø, Hirsholmene, Hjortø, Livø, Mandø, Skarø, Vejrø og Saltholm. Nogle af øerne er næsten affolket, mens andre stadig kæmper for deres overlevelse. Forfatteren beskriver nogle af de sidste øboeres tilværelse, men har også den historiske baggrund med: Hvordan var her at bo engang? Og hvorfor er det gået, som det er gået? Læseren kan fx stifte bekendtskab med Jørgen, eneboeren på Hirsholmene, og høre historien om 96-årige Mie, der efter 67 år på Mandø stadig er tilflytter. Vi dykker også ned i de ulykkelige historier fra mandehjemmet på Livø, og møder den allersidste fåreavler på Saltholm bare 12 kilometer fra Rådhuspladsen. Illustreret med over 100 fotos.

  • af Nils Hartmann
    44,94 - 199,95 kr.

    En samlet fortælling om Danmark under besættelsen 1940-1945. Fortalt for børn og voksne. Følg besættelsen år for år. Læs om den tyske invasion i 1940. Få historien om, hvordan det var at leve i Danmark i en tid med mørklægning, rationering og varemangel. Hør om sabotage, illegale blade og om, hvordan danske nazister hvervede danske drenge til deres ungdomskorps. Læs om aktionen mod jøderne, og om frihedskæmperne, som satte deres liv på spil. Og få skildringen af den længe ventede befrielse i maj 1945. Bogen bygger på et fyldigt kildemateriale, breve, bøger, øjenvidneskildringer og fotografier fra tiden.

  • - Revolutioner og sammenbrud 1917-1921
    af Bent Jensen
    44,94 - 248,95 kr.

    Natten mellem 6. og 7. november 1917 kuppede Lenin og bolsjevikkerne sig til magten i Petrograd. Bolsje-vikkerne vandt ikke et folkeligt mandat ved et valg – de tog magten, og med den russiske revolution gik det gamle Rusland under. Et nyt, hidtil ukendt samfund skulle opbygges. Historiker, dr.phil. og forfatter Bent Jensen skriver fortællingen om Zardømmets fald og bolsjevikkernes vej til magten i et uroligt og tumultarisk Rusland. Hvad var baggrunden for, at bolsjevikkerne kunne tage magten, hvordan kan man forklare år-sagerne til, at de kunne vælte det gamle samfund og ikke mindst, hvordan kunne de holde sig ved magten?

  • - med tegninger af Roald Als og tekster fra ATS
    af Gorm Vølver, Ole Rasmussen & Roald Als
    148,95 kr.

    Året der gak 2020 er en god nyhed til alle, der elsker skarp satire og gode grin.De to ATS-redaktører Ole Rasmussen og Gorm Vølver har hvert år siden 1993 udgivet deres egen populære årbog, men nu har de allieret sig med satiretegneren Roald Als og ændret formatet, så tegneren får plads til sine gale streger.I denne nye bog får man altså ikke bare alle de bedste tekster fra Politikens satirespalte ATS (At Tænke Sig), men også årets sjoveste tegninger af Roald Als.Der bliver taget fat på årets mest markante begivenheder, og det er ikke kedeligt. Selv den for alle alvorlige coronaepidemi får et humoristisk tvist, når f.eks. danskernes hamstring af toiletpapir kommer under kærlig behandling med gode råd til, hvad man ellers kan tørre sig i. Forfatterne tager også fat på andre katastrofer. For eksempel Donald Trump, selv om han er svær at gøre til grin, fordi han klarer det så fremragende selv.Men det er først og fremmest begivenheder og personer fra den hjemlige andedam, der er udsat for satire i Året der gak 2020, hvor man blandt andet kan læse om nedsmeltningen hos de alternaive og deres tidligere leder Uffe Heltvæk. For ikke at tale om partiets nye ledelse, ’Fock og Gejl’, der ifølge ATS lyder som titlen på en tysk pornofilm fra 70’erne. Josephine Fock forklarer i øvrigt til ATS, at hun under coronakrisen altid iførte sig handsker, før hun begyndte at ruske partimedlemmerne.

  • af Lars Christensen
    89,95 kr.

    Det dansk-svenske arvefjendskab, som i vore dage udkæmpes på fodboldbanen og i debatter om indvandring og alkoholpolitik, var i slutningen af 1650’erne anderledes blodigt. Europa slikkede stadig sårene efter den udmarvende Trediveårskrig (1618-1648), og selvom nationalstaternes grænser var blevet lagt fast ved Den Westfalske Fred, skulle kampen om magten i Norden først nu til at tage sin begyndelse. Dette er baggrunden for Karl Gustav-Krigene (1657-1660). I den veloplagt fortalte "Svenskekrigene" følger læseren fra første parket, hvordan hele Danmark – som dengang også talte Norge – i et skæbnesvangert øjeblik var uhyggeligt tæt på at falde i den svenske konges hænder. ”Svenskekrigene” fortæller med både overblik og øje for detaljen, hvordan det især var herredømmet over Øresund og dermed den lukrative Øresundstold, svenskerne tragtede efter. Sverige var militært og økonomisk Danmark overlegen, og fra et svensk besat Jylland kunne man i den strenge vinter 1657/58 gå over isen og indtage først Fyn og derpå Sjælland. Erobringen af København og dermed en endegyldig sejr over Danmark var indenfor rækkevidde. At den danske hovedstad ikke blev erobret og Danmark dermed ikke en svensk provins, skyldes en række personer fra kongehus, adel og militær. ”Svenskekrigene” præsenterer på kyndig og medrivende vis læseren for dette galleri af stærke personligheder: Blandt andre den farverige, men politisk ukyndige Christian IV. Hans intellektuelle og indadvendte søn, Frederik III, der kun ved et tilfælde bliver konge. Den begavede, men svigefulde Corfitz Ulfeldt, der fra sin position som ægtemand til kongens yndlingsdatter, Leonora Christine, aldrig holder sig tilbage fra at indgå en forræderisk handel, hvis den kan gavne hans egne interesser. De dansk-svenske krige er imidlertid ikke noget, der kun angår samfundets øverste lag. "Svenskekrigene" skildrer malende krigens gru set fra ganske almindelige menneskers synsvinkel: De svenske soldater trækker et sandt blodspor af voldtægt og mord på kvinder og børn efter sig på de isbelagte veje mod København. Undervejs bliver de dog mødt af hårdhændet modstand, fordi modige civile sætter livet ind på at smide svenskerne på porten, og "Svenskekrigene" fortæller ud fra historiske kilder om blandt andre den navnkundige ”snaphane”, Svend Poulsen: Gøngehøvdingen. Modstanden ændrede dog ikke ved, at Danmark mistede Halland, Skåne og Blekinge. Danmarks deroute som kolonimagt havde taget sin begyndelse. Et ”missing link” i Danmarkshistorien. De senere år har budt på fornyet interesse for Svenskekrigenes baggrund, reformationstiden og trediveårskrigen samt på Danmarks endelige undergang som storpolitisk sværvægter i 1864. ”Svenskekrigene” udgør den manglende brik i det danmarkshistoriske puslespil, idet bogen medrivende og velskrevet beretter, hvordan Danmark blev det land, vi kender i dag. Lars Christensen (født 1970) er ph.d. i historie og har skrevet flere bøger.

  • - En rapport om ondskabens banalitet
    af Hannah Arendt
    128,95 - 270,95 kr.

  • af Hannah Arendt
    123,95 - 309,95 kr.

  • af Mary Beard
    292,95 - 311,95 kr.

    Det klassiske Rom er vigtig. Imperiet, erobringerne, grusomhederne og udskejelserne er stadig en reference i vores samfund. Myterne og historierne – fra Romulus og Remus til Lucretias krænkede dyd – finder stadig klangbund hos os. Og i dag er de romerske idealer angående statsborgerskab, sikkerhed og individuelle rettigheder samfundsmæssige normer. I SPQR anlægger Mary Beard – en af verdens førende forskere i det antikke Roms historie – et nyt perspektiv ikke kun på den utrolige udvikling fra en ubetydelig landsby i det central Italien til en supermagt, der kontrollerede landområder fra Spanien til Syrien, men også på, hvordan romerne så sig selv og deres resultater, og hvorfor de stadig er vigtige for os. Vi følger tusind års historie, hvor der kastes nyt lys på velkendte forhold fra slaveri til rindende vand, og hvor også demokratiet, religiøse konflikter, social mobilitet og økonomisk udnyttelse udforskes i den store sammenhæng, som Det Romerske Imperium udgjorde. Mary Beard undersøger ikke blot, hvordan vi tænker på det gamle Rom, men udfordrer også de bekvemme historiske forestillinger, der har eksisteret i århundreder. Med et nuanceret blik på klasse, demokratiske kampe, og på hele befolkningsgrupper, som har været udeladt fra den historiske fortælling i århundreder, vil SPQR uvægerligt præge de kommende årtiers opfattelse af romersk historie. SPQR er en forkortelse af Senatus Populusque Romanus (”senatet og det romerske folk”) og er romernes eget udtryk for deres republiks højeste myndighed.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.