dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

E-bøger: Historie og samfund

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Historie og samfund
  • - Pædagogik og praksis
    af Anne Holmen, Karen Lund, Merete Olsen, mfl.
    263,95 kr.

    En bog om undervisning i engelsk, tysk og fransk i grundskolen. Bogen omhandler såvel sprogfagenes hvad og hvorfor som deres hvordan og sætter ikke mindst fokus på den ofte vanskelige omsætning af uddannelsespolitiske lovkrav og pædagogiske ideer til faktiske læringsprocesser i skolens praksisrum.Forfatterne tager afsæt i et funktionelt sprogsyn, hvor sprog ses som et middel til kommunikation, og hvor sprog og sprogtilegnelse ud fra et sociokognitivt læringssyn ses som processer og produkter af social interaktion mellem mennesker, der skaber kommunikation qua deres egen individualitet og i skiftende fællesskaber. Bogens kultursyn er dynamisk, hvor kultur forstås som noget, der skabes mellem mennesker i kraft af de globale medier, verdenshandel, omfattende turisme og international migration.Bogens kapitler omhandler:praksis, dvs. selve undervisningenalmen fagdidaktik som også indeholder undervisningens metodelære, dvs. dels fagdidaktikken som blandt andet omhandler valg af stof og indhold og dels almendidaktikken, fx stoffets sværhedsgrad og relevans både i forhold til elevgruppen og den enkelte elev,pædagogik som udtryk for undervisningsteori, dvs. metoder og refleksioner til at gøre undervisningen anderledes,skolekultur som samlende udtryk for forhold mellem undervisning, didaktik og pædagogik.I denne 2.udgave af bogen relateres der til de nye Forenklede Fælles Mål fra 2014, og relationerne mellem de uddannelsespolitiske tekster, undervisnings- og læringsteorier og undervisningens praksisrum i et brobygningsperspektiv fra grundskole til universitet bliver løbende behandlet gennem bogen.Bogen henvender sig til lærerstuderende, sproglærere, pd- og masterstuderende, studerende på sproglige universitetsuddannelser kort sagt alle med interesse for udvikling af sprogfag i en dansk uddannelseskontekst med det globale perspektiv for øje.

  • - fortællinger fra ghettoen
    af Ahmad Mahmoud
    123,95 - 198,95 kr.

    Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. Indvandrerghettoen – med dens mange børn, koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst – har sin helt egen kultur, som ingen ønsker at ændre; slet ikke dem, der lever i den. Ahmad har selv brudt et socialt mønster, og Sort land er hans opråb til andre om at følge hans eksempel – ikke mindst indvandrerkvinderne, så deres børn kan få samme chance som han!

  • af Johannes Nissen
    159,95 kr.

    'Diakoni og menneskesyn' giver en indføring i diakoniens teologi og peger på en række aktuelle udfordringer – især når det gælder menneskesynet. I bogen drøftes en række grundlæggende spørgsmål vedrørende diakoniens indhold og begrundelse – f.eks.:- ligheder og forskelle mellem almen, human omsorgsetik og kristen omsorgsetik- diakonal spiritualitet- menighedsdiakoni og profetisk diakoni- diakonale organisationers rolle i velfærdssamfundet- samspillet mellem diakonal tjeneste og professionalisering- omsorgsrelationer og hjælperroller "En af bogens store styrker er, at Nissen applicerer en nytestamentlig etik på nutiden. Med en tålmodig grundighed vender og drejer han tingene og anskuer problemstillingerne ud fra så mange vinkler som muligt. Det gør også denne bog meget velegnet til studiebog." Helle Christiansen, Kirkens Korshær – anmeldelse i Præsteforeningens Blad

  • - Nøglen til begær i lange parforhold
    af Esther Perel
    44,94 - 236,95 kr.

    Vi forventer, at vores parforhold skal være romantisk og både følelsesmæssigt og seksuelt tilfredsstillende. Er det så underligt, at mange forhold bryder sammen under vægten af de krav? Det er svært at oparbejde spænding, forventning og begær med det samme menneske, som man ønsker tryghed og stabilitet hos. Men det er ikke umuligt. Esther Perel har 7 millioner views på TED Talk. Bogen er oversat til 26 sprog. Esther Perel har mere end 20 års erfaring som praktiserende parterapeut og er toneangivende i sin skarpe, tankevækkende og også provokerende tilgang til intimitet og sex. I Erotisk intelligens undersøger hun det komplekse i at fastholde lysten i et længerevarende parforhold. Hun udfordrer paradokset mellem tryghed og begær og viser gennem cases og eksempler, hvordan I får lysten hjem igen. Med humor og indsigt vil Erotisk intelligens forandre den måde, du lever og elsker på.

  • af Mich Vraa
    94,95 - 120,95 kr.

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • - Den historiske Bibel - Bibelens historie
    af Lisbet Kjær Müller & Mogens Muller
    228,95 kr.

    Indeholder en gennemgang af alle skrifter i Bibelen.

  • af Jeffrey Archer
    93,95 - 128,95 kr.

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

  • - 1000 års historie
    af Kristian Hvidt
    44,94 - 161,95 kr.

    En fortælling om Europa med fokus på alle de spændende historier: krige og hungersnød, giftermål og andre alliancer, fornuft og overtro, myter og intriger. Alt det, der har gjort, at Europa i dag ser ud som det gør – beskrevet med humor, vid og bid.

  • - og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling
    af Hella Joof
    119,95 - 199,95 kr.

    Den danske skuespiller, filminstruktør og komiker, Hella Joof, har udgivet en fin og underholdende bog med titlen ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling”. Bogen indeholder 25 gode og allerede eksisterende leveregler, som Hella Joof selv har erfaret, navngivet og til sidst nedskrevet i denne fantastiske bog. Papmaché-reglen er altså en ud af de i alt 25 leveregler, der blandt andet også tæller Glimmer-reglen, Rub-og-stub-reglen, Birkes-reglen og til sidst, men ikke mindst, Banal-reglen, der handler om hvorledes det er de mest banale ting, der gør os lykkelige. Det kan for eksempel et kram eller et kompliment en mandag morgen. I ”Papmaché-reglen” deler den karismatiske skuespiller, Hella Joof, ud af sin store livserfaring. Dette sker blandt andet igennem de mange gode anekdoter, som flere læsere sikkert vil kunne nikke genkendende til. ”Papmaché-reglen” er fyldt med interessante og dybe emner, som blandt andet tæller kærlighed, hverdag og velkendte problemer. Bogen handler overordnet om, hvad man skal gøre for at blive glad og lykkelig, og hvad man endelig ikke skal gøre. Hella Joofs budskab er enkelt, men ikke desto mindre stærkt: livet er et mirakel og vi er her for at være glade og elske hinanden. ”Papmaché-reglen” er ikke den første udgivelse af Hella Joof. Hun har således udgivet ”Hellas ABC – Kun for kønsmodne” i 2015. Bogen består af rim og remser for voksne. Den er inspireret af Halfdan Rasmussens ABC for børn. ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling” er en underholdende, hjertevarm og tankevækkende bog, der vil berige enhver læser, som ønsker at blive lidt klogere på livet og dets gaver.

  • - Jakob Scharfs tid
    af Morten Skjoldager
    69,94 - 92,95 kr.

    Bogen ”Syv år for PET – Jakob Scharfs tid” er en af de mest debatterede og kontroversielle udgivelser i 2016. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Morten Skjoldager. Han har i et tæt samarbejde med den tidligere efterretningschef for PET, Jakob Scharf, udarbejdet en overraskende og gruopvækkende insiderberetning om Politiets Efterretningstjeneste. Jacob Scharfs vidneberetninger har, sammen med aktindsigter i retsdokumenter, interviews og rapporter fra både PET og politi, skabt stor røre i de danske medier og således gjort ”Syv år for PET” til en af de mest omdiskuterede bøger i mange år. Bogen skulle have været udgivet i oktober 2016, men blev forinden ramt af to fogedforbud. Den danske avis, Politiken, valgte dog at trodse disse fogedforbud. Politiken bragte således i oktober 2016 ”Syv år for PET” som særtillæg til avisen, hvilket fik PET til at opgive fogedforbuddet. Bogen handler om Jacob Scharfs tid i PET. Efter tre års tavshed taler den tidligere efterretningschef ud. Læseren kan således blandt andet høre om tiden efter Muhammedkrisen, PET-operationerne, de kendte såvel som de ukendte samt tjenestens dedikerede agenter hvorledes man hverver en meddeler. Derudover beretter Jakob Scharf også om sin chefmission, sit mandat til en modernisering af PET samt den nødløgn, der i sidste ende fældede ham. Morten Skjoldager er uddannet i journalistik fra Roskilde Universitetscenter. Han har i en lang årrække arbejdet som journalist ved Politiken. ”Syv år for PET – Jakob Scharfts tid” er ikke Skjoldagers første bog. Han udgav således bogen ”Truslen Indefra – de danske terrorister” i 2009. Dette var ligesom ”Syv år for PET – Jakob Scharfs tid” en skarp, tankevækkende og vigtig bog, som enhver læser bør stifte bekendtskab med.

  • - Grundbog i politiarbejde
    af Anne-Stina Sørensen & Adam Diderichsen
    319,95 - 380,95 kr.

    Den skarpe ende er den første grundbog om politividenskab på dansk. Bogen er skrevet af en gruppe nuværende og tidligere undervisere på Politiskolen, og den dækker alle de centrale emner på det første år af politiuddannelsen. Den kan læses af alle, der interesserer sig for politiarbejdets mange vigtige og spændende facetter. Men først og fremmest er det en bog, der er skrevet for at blive brugt.

  • - Om FN's 17 verdensmål
    af Steen Hildebrandt
    253,95 kr.

    Denne bog handler om FN’s 17 mål for en bæredygtig global udvikling. Bogen ser verdensmålene fra et dansk perspektiv. Verdensmålene er både en gave og en nødvendighed. De handler om en bæredygtig udvikling på kloden i de næste årtier. Det betyder en øget indsats for klimaet, udryddelse af fattigdom, mere lighed mellem mennesker, uddannelse til alle, ligestilling for kvinder og piger, sundhed for alle – og meget mere.Denne bogs forfattere stiller spørgsmålene: Hvad betyder målene for Danmark? Hvilke indsatser skal vi gennemføre i Danmark? Hvilke forpligtelser og muligheder har Danmark i forhold til andre lande i verden, herunder: Hvad kan Danmark lære af andre lande i Verden?Bogen er den første i Danmark, som diskuterer verdensmålene og hvorfor de er vigtige både i Danmark og i verden. Bogen er skrevet af Danmarks førende eksperter på de forskellige områder, som verdensmålene handler om, og redigeret af professor Steen Hildebrandt. Formanden for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, har skrevet bogens forord.Bogen er et uundværligt opslagsværk for mennesker, organisationer og virksomheder, der i de kommende år vil interessere sig for og arbejde med verdensmålene.Om forfatterenSteen Hildebrandt, Ph.D., er professor emeritus i organisation og ledelse, Aarhus Universitet, adjungeret professor ved CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Steen er medlem af en række tænketanke og bestyrelser for erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner.

  • af Bruno Schulz
    44,94 kr.

    Noveller bestående af en række fabulerende barndomsindtryk fra begyndelsen af århundredet med en polsk provinsby i opløsning som baggrund. Den polske forfatter Bruno Schultz (1892-1942) hører til den europæiske litteraturs store klassikere. Kanelbutikkerne er hans hovedværk.

  • - - en håndbog til stressramte børn og deres forældre
    af Charlotte Bjerregaard & Pernille Thomsen
    91,95 kr.

    Verden larmer. Tempoet er højt, kravene er mange, og det kan give uro og stress i både hjerne og krop. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man udsættes for stress? I denne bog deler børnepsykolog Charlotte Bjerggaard og fysioterapeut Pernille Thomsen ud af deres mangeårige erfaring i arbejdet med stressramte børn og deres familier og giver håndgribelige råd og vejledning til at lette en presset dagligdag. Søhesten, hippocampus, er det område af hjernen, der skrumper under stress, og som derfor skal fodres og styrkes med søhestemad. Få opskrifterne her!

  • af Armando Lucas Correa
    103,95 - 104,95 kr.

    1939 - Berlin: Gaderne i den tyske hovedstad er hyllet i sort, rødt og hvidt; familien Rosenthals ejendele bliver konfiskeret, og de er ikke længere velkomne i den by, hvor de altid har hørt til. Ruteskibet SS St. Louis giver håb om en sikker vej ud af Tyskland til det solrige Cuba. Livet ombord er en hvirvelvind af maskeballer, udsøgte måltider og høflig opvartning, der føles som en surrealistisk ferie for unge Hannah Rosenthal og de øvrige flygtninge. Men ude på åbent hav når ildevarslende rygter fra Havana frem til passagererne, og deres skrøbelige tryghed begynder at smuldre. 2014 - New York: På Anna Rosens 12-års fødselsdag dukker en uventet pakke op. Den viser sig at være fra en ukendt slægtning på Cuba, og det særprægede indhold sender Anna og hendes mor på en opdagelsesrejse til Havana, tilbage til familiens tragiske fortid. Den tyske pige tager læseren med til Berlin under optakten til 2. verdenskrig, over Cuba på tærsklen til revolution og til New York i efterveerne af 11. september, før den når sin slutning i nutidens omtumlede Havana.

  • - Hvad vi lærte af at starte 30 virksomheder
    af Lars Tvede & Mads Faurholt
    73,95 - 119,95 kr.

    At være iværksætter er at skabe noget nyt, det er at gå ind i det ukendte og starte projekter, hvor man på forhånd ikke kan overskue udfaldet eller finansieringen. Serieiværksætterne Mads Faurholt og Lars Tvede har skabt en række nye virksomheder ud af gode ideer, og de viser her, hvordan man gør.Denne guide giver svar på, hvordan man klarer det enorme arbejdspres i en startup-virksomhed, laver effektiv marketing for få midler, vinder vigtige ordrer, bygger stærke team samt rejser penge, udvikler produkter og sælger dem. Hvordan du får overskuddet eller stopper, mens legen er god, har de også input til.

  • af Mich Vraa
    102,95 - 139,95 kr.

    Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.

  • - om begrænsningens kunst i en grænseløs tid
    af Svend Brinkmann
    73,95 - 119,95 kr.

    Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.

  • - 7. Bind
    af Jan Guillou
    108,95 - 219,94 kr.

    1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og kulturelle landskab og ændrer det for altid. Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftner i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnamdemonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder. 1968 er en roman om en omstridt epoke, skrevet af en forfatter, der selv befandt sig midt i begivenhedernes centrum. "Med vanlig selvironi og fortællelyst gør Jan Guillou det igen: Fryder, fængsler og fascinerer sine læsere til blandt andet at interessere sig for Thalidomid-skandalen, til Vietnamkrigen, til socialismen set gennem juraens øjne." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "1968 er ganske enkelt god, fængende og lærerig underholdning. Guillou kan skrive, så man flyver gennem siderne." Bogblogger.dk "Jeg (er) sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur." DrustrupsBogblog.dk, 5 af 5 stjerner "Som altid er Jan Guillou en velskrivende og underholdende fortæller." Lektør ”Politisk aktivisme versus traditionel borgerdyd.” 4 stjerner i Jyllands-Posten "Guillou mestrer som altid det slagkraftige …" Ekstra Bladet

  • - Fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odysse igennem 2. verdenskrig og hans drøm om at blive dansker
    af Tom Buk-Swienty
    148,95 kr.

    Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig.Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.

  • af Neil Gaiman
    108,95 - 219,94 kr.

    Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Gaiman forbliver tro mod myterne og formidler dem, så både unge og voksne trækkes ind i de gamle guders magtkampe, deres letantændelige temperamenter og deres forsøg på at narre hinanden og skabe intriger. ”Læser man mere end fire ord, har man vanskeligt ved at stoppe. Man ønsker mere. Man borer sine øjne ind i fortællingen og lader den folde sig ud.” Nordjyske Stiftstidende, 5 stjerner af 6 ”En gedigen genfortælling af de nordiske myter.” Politiken, 4 af 6 hjerter ”Helt igennem fantastisk!” romeoreviews.com "Bogen er yderst underholdende. Den er delt op så hver historie har sit egen afsnit i romanen. De er alle delt op i kapitler så man kan, hvis man har lyst, sagtens læse myterne lidt af gangen. Hvis der skulle komme endnu en bog om mytologi fra Gaimans hånd – vil jeg stille mig som først i køen. Han skriver fremragende." Bogfidusen.dk "Mytologier er fantastiske og Gaiman serverer dem her (i en virkelig god oversættelse af Karen Vad Bruun og Benni Bødker) i et meget spiseligt og fængende sprog. De er let tilgængelige og en rigtig god indgang til mytologien. I øvrigt både for nye, men også læsere, der allerede kender til de mytiske fortællinger. Oplagt julegave, hvis du spørger mig." Trolderier.dk "Guddommeligt." Litteratursiden.dk "En fed læseoplevelse." Evaluciamusicandliterature.com, 4 af 5 stjerner "Ved at fortolke fortællingerne så trofast og med så stor glæde tager Gaiman rollen som skjald og opfordrer os til at sætte os tæt sammen på en kølig vinternat og klukle og undre os sammen med ham." Financial Times "Gaimans genfortællinger burde være alle læseres første bog om nordisk mytologi." KIRKUS

  • - Fortællingen om en familie
    af Camilla Stockmann & Janus Køster-Rasmussen
    73,95 - 199,95 kr.

    Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.

  • af Asger Røjle Christensen
    104,95 kr.

    Seikatsu - japansk hverdag er en uundværlig rejsebog for enhver, der skal besøge den opgående sols land, men bogen er også meget læseværdig for alle, der interesserer sig for asiatisk kultur, eller bare har lyst til at få et nyt perspektiv på den verden, der omgiver os.Bogen beskriver en bred vifte af kulturelle forhold i dagens Japan, og forfatteren giver desuden skildringerne sit eget personlige præg og tager læseren i hånden i en tour de force gennem den japanske hverdags både særprægede, overraskende og smukke detaljer.Man kan bruge bogen til opslag eller læse den fra ende til anden. Hvert kapitel fungerer for sig, men man vil hurtigt opleve, at det ene giver appetit på flere.Fakta om forfatterenAsger Røjle Christensen er en erfaren journalist, forfatter og foredragsholder. Han har de sidste mange år boet i Japan, hvor han har stiftet bekendtskab med japansk kultur og gjort den japanske hverdag til sin egen. Han har over årene publiceret adskillige klummer om japansk hverdag i POV International, og det er et bearbejdet udvalg af disse klummer, suppleret med nye og aktuelle emner, der nu er omsat til bogform i Seikatsu - japansk hverdag.

  • af Sara Omar
    128,95 - 138,95 kr.

    Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet? Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. DØDEVASKEREN er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.

  • af Geert Hallbäck
    148,95 - 322,95 kr.

    En lærebog om Det Nye Testamente

  • - Europæisk kultur- og idehistorie
    af Inger Røgild, Jørgen Jørgensen, Kirsten M. Andersen, mfl.
    114,95 kr.

    Den lodrette beståen sætter os på sporet af de europæiske tanker og fortolkninger ved kronologisk at præsentere kilderne til den vesterlandske kultur. Det sker ved idehistorisk at beskrive tænkningen i antikken, middelalderen, renæssancen, reformationen, oplysningstiden, romantikken og religionskritikken i det 19. århundrede samt det 20. og 21. århundredes filosofi og kultur- og religionsmøde. Ligeledes gives et religionshistorisk indblik i jødedommens, kristendommens og islams oprindelse og grundforestillinger.

  • af Katrine Engberg
    128,95 - 168,95 kr.

    Glasvinge af Katrine Engberg er endnu en fabelagtig krimifra forfatteren bag Krokodillevogteren og Blodmåne. Det er lørdag den 14. oktober: En sygeplejerske på RigshospitaletsHjertemedicinske Afdeling fylder en engangssprøjte med en overdosis afhjertemedicinen, der hedder Ajmelin. Derefter injicerer hun en besværlig, ældre,mandlig patient med dosen.   Seks dage tidligere: Liget af en nøgen kvinde bliver fundetaf et avisbud i Storkespringvandet på Strøget. Man kan se snitsår på hendeshåndled og i lysken. Spørgsmålet er nu, hvem ønskede, at hun skulle dø på dennelidelsesfulde måde – og hvorfor?Politiassistent Jeppe Kørner får sagen og skal opklare denuden sin vanlige makker, Anette Werner. Anette Werner er på barselsorlov ellerdet vil sige… det er hun ikke helt… Efterforskningen på mordet fører parret dybt ind isundhedssystemet, hvor de pludselig befinder sig blandt behandlere sompatienter og mennesker, der er i besiddelse af enorm empati og sarte sjæle menogså med store ambitioner.    Samtidig burde Esther de Laurenti være godt i gang med atskrive sin roman, men det er hun ikke. Hun lider af skriveblokering ogtungsind, og det bliver ikke bedre, da hendes bofælle og ven, Gregers,indlægges på Riget.Brikkerne falder på plads i denne indviklede og tragiskesag, den 14. oktober, da ugen er omme, og sagen får en hæsblæsende finale – og detender ikke godt.Glasvinge er Kathrine Engbergs tredje bog i serien om Krønerog Werner, og læsere af de to første bøger vil da også kunne genkende ansigteri persongalleriet i det tredje bind. Glasvinge kan sagtens læses enkeltstående,da den har et selvstændigt plot. Med Glasvinge har Kathrine Engberg endnuengang skabt en gribende krimi, der er mulig at lægge fra sig. 

  • af Steffen Jacobsen
    139,95 - 161,95 kr.

    Mange års frustrationer over den udvikling det offentlige sundhedsvæsen har gennemgået, blev fundamentet for overlæge i ortopædkirurgi, Steffen Jacobsens erindringsbog “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen”. Gennem selvoplevede anekdoter serverer overlægen et morsomt og til tider tragikomisk indblik i et sundhedsvæsen, der beskæftiger sig mere med regneark end med dets patienter.Det er tydeligt at mærke, at Steffen Jacobsen er en erfaren samfundsdebattør, og den debatterende forfatter og erfarne læge lægger ikke fingre imellem, når han leverer sin knivskarpe analyse af de danske sygehuse. Bogen er ikke bare god underholdning, den er fyldt med tankevækkende beretninger om et system, vi selv er med til at fastholde, og den kan klassificeres som vaskeægte samfundssatire.

  • - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror
    af Hans Rosling, Ola Rosling & Anna Rosling Rönnlund
    94,95 - 228,95 kr.

    FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates

  • - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting
    af Dennis Nørmark & Anders Fogh Jensen
    119,95 kr.

    For 100 år siden var alle overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Det skete ikke. Og det var ikke, fordi effektiviseringerne udeblev. Vi arbejder sta­dig på livet løs. I denne bog begiver antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen sig ud på en rejse for at finde ud af, hvad vi laver i vores arbejdstid. Det er blevet en rejse ind i det absurde, hvor meningen med arbejdet er forsvundet, og hvor løftet om fritid aldrig blev indløst. I ste­det fik vi flere regler, kontroller, møder og ligegyldige Power­Point-præsentationer.Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største tabuer: Pseudoarbejdet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.