Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Kunst og kultur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Kunst og kultur
  • - Sergej Prokofjev mellem to verdener
    af Karl Aage Rasmussen
    74,95 - 221,95 kr.

    Karl Aage Rasmussens nye musikbiografi omhandler den russiske komponist Sergej Prokofjev, som levede fra 1891 til 1953. Prokofjev blev født før den russiske revolution, i en forholdsvis velhavende familie og fik sine første værker uropført i Rusland; men under revolutionen forlod han sit fædreland og turnerede rundt som pianist i både Europa og USA. Han fik også værker uropført i Europa, men løb ind i forskellige skuffelser og blev efterhånden tiltrukket af de løfter om rige muligheder i Sovjetunionen, og fra 1933 til sin død boede han der. Han skrev både orkester- og kammermusik, han skrev operaer, musik til balletter, fx ROMEO OG JULIE, til film, bl.a. Eisensteins ALEXANDER NEVSKIJ og teater. Det var imidlertid langtfra alle de gyldne løfter, der blev indfriet af regimet, han kom i modvind og på kant med Stalins doktriner, blev anklaget for formalisme, noget af det værste, der kunne overgå en kunstner i Stalin-tiden, og navnlig hans sidste år blev bitre og sure for ham. Det er denne komponistskæbne, Karl Aage Rasmussen beskriver med sans for såvel komponistens liv og værk som den tid, han levede i.

  • - Reckless Daughter
    af David Yaffe
    148,95 - 238,95 kr.

    Joni Mitchell, født 1943, er den mest indflydelsesrige kvindelige singer-song writer, siden rockmusikkens begyndelse. Hun blev en stjerne allerede i folkemusiktiden i 1960’erne. Hun fyldte utroligt meget i den tidlige rock & flower power-tid i Californien, og senere i livet kom hun, som den stærke guitarspiller og komponist hun var, til at spille en stor rolle i fusionsjazzen, hvor hun indspillede plader med alle de store stjerner, Jaco Pastorius, Wayne Shorter og Herbie Hancock. Bogen er en fortælling om Joni Mittchells liv, fra hun fødes i Canada som Roberto Andersson, får børnelammelse, får sin første guitar og lærer sig selv at spille, tager til folkfestivaller, bliver gravid, skifter navn, bortadopterer sin datter og ender eller begynder i New York, hvor hun endelig bryder igennem, efter at Judy Collins indspiller hendes sang ”Both Sides, Now”, der når toppen af salgslisterne.

  • - Gåden om Scandinavian Star
    af Lars Halskov
    103,95 - 248,95 kr.

    Mordbranden på Scandinavian Star natten til den 7. april 1990 er Skandinaviens største kriminalgåde. 159 mennesker mistede livet som følge af de påsatte brande. I dag er det stadig ikke opklaret, hvem der satte ild til skibet, og hvad motivet var.Denne bog fortæller med den nyeste, allerseneste viden den ultimative historie om tragedien på Scandinavian Star og kommer så tæt på sandheden, som det er muligt i en dokumentarisk beretning.Den stiller bl.a. skarpt på dubiøse forretningsmetoder med links til tvivlsomme forretningsfolk, skattespekulation og elendige sikkerhedsforhold. Men den er også en beretning om de mange mennesker, som blev berørt af mordbranden. Fælles for alle overlevende og pårørende til ofrene er, at tragedien har præget dem for livet. De har brug for, at der bliver sat et punktum for sagen og vil vide, hvad der reelt skete før, under og efter mordbranden. Bogen bygger på forfatterens mangeårige research. Han har interviewet en lang række centrale kilder, overlevende samt pårørende og har læst stakkevis af fortrolige dokumenter, private breve og interne papirer, som han har fået adgang til. Derfor indeholder bogen også nye vigtige oplysninger om hele forløbet.Lars Halskov (f. 1963) er journalist på Politiken og har især beskæftiget sig med undersøgende og fortællende journalistik. Forfatter til bøgerne Det fordømte forår – om krig i Kosova (sammen med Kim Faber), Skibet der forsvandt. Historien om Hans Hedtofts gådefulde forlis (sammen med Morten Halskov) og Et land i krig (sammen med Jacob Svendsen).

  • af Jørgen I. Jensen
    44,94 - 248,95 kr.

    Den store danske komponists liv og værk sat ind i både et kulturhistorisk, musikalsk og personligt perspektiv. En præsentation som blev berømmet af pressen, da den udkom i 1991. Nu som paperback.

  • af Alfredo Tesio, Maria Fabricius Hansen, Thomas Harder, mfl.
    115,95 - 168,95 kr.

    Thomas Harder Intro - Mit RomMogens Nykjær Skt. Peter - Foran porten til PeterskirkenJesper Storgaard Fontænerne - Et lykkeligt ægteskab mellem vand og stenMaria Fabricius Hansen Genbrug - Antikkens efterliv i middelalderenKarl Aage Rasmussen Afveje - Det ukendte RomSteen Bo Frandsen Fascismen - Tilnærmelser til et tredje RomAlfredo Tesio Muren - Rundt om det gamle Rom med enkelte afstikkereMogens Nykjær Maleren - En dag med CaravaggioNils Schou Trastevere - Livet ved flodenThomas Harder Kirken - Pavens byGert Sørensen Gerningssteder - Roms politiske mordPeter Mandahl Hansen Arkitekturen - Roms moderne bygningsværkerKaren Slej Forum - Magtens centrum og bolig

  • af Henrik Marstal & Morten Jaeger
    74,95 kr.

    Er det muligt at give en endegyldig opskrift på et hit – en hitskabelon? Er hittet den gode melodi, den rigtige tekst og et stærkt udtryk i skøn forening, eller er det blot resultatet af kalkuleret mediemanipulation, massive salgskampagner og simpel hype-værdi?I "Hitskabelonen" giver Henrik Marstal og Morten Jaeger ikke blot et kvalificeret bud på, hvad et hit er, men også på hvorfor pophittet af i dag er underlagt en stærk ensretning, der modarbejder den kulturelle mangfoldighed. Bogen går bag kulisserne, afslører hittets manipulerende virkemidler og ser nærmere på interessekonflikterne mellem medier, musikere og pladeselskaber. Alt sammen suppleret med virkelige historier fra den danske og udenlandske musikscene.Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.Morten Jaeger er musiker og cand.mag. i musikvidenskab og dramaturgi. Han har komponeret og produceret musik til både teater og film. Morten Jaeger underviser på Rytmisk Musikkonservatoriums Music Managements-uddannelse samt på Københavns Universitet.

  • - Natur, menneske, samfund, kunst og kultur
     
    227,95 kr.

    Romantikken er en sammensat kulturhistorisk og åndshistorisk strømning, som brød frem i slutningen af 1700-tallet og kulminerede i den første tredjedel af 1800-tallet, men havde udløbere helt ind i det 20. århundrede. Ud over at formulere et særligt verdenssyn, der åbnede for en dyrkelse af folkelig fortid, for melankolsk livsførelse, dybe trængsler, anelser, splittelse og higen efter helhed og harmoni og meget andet, var den karakteriseret ved en kritisk reaktion mod to af den tids stærke strømninger: Den oplysningstid, som i den romantiske kritik ofte blev fremstillet som en kold, reduktionistisk, materialistisk rationalisme, og den endnu koldere materialistiske og rationalistiske modernitet. En ubehagelig fremtid, som romantikerne så trænge sig på med den fremvoksende industrialisering.Givet er det, at romantikkens kosmologi og filosofi blev formuleret blandt tyske intellektuelle i sidste halvdel af 1700-tallet, og at strømningen i forskellig rytme og med varierende styrke spredte sig ud over Europa. Gennemslaget inden for faglige, videnskabelige og kunstneriske områder varierede dog meget, og påvirkningen af åndslivet var højst forskellig fra land til land. Denne bogs mere end 40 artikler - alle skrevet af forskere på det nye, store Aarhus Universitet - spreder sig derfor over hele perioden mellem sidste kvartal af 1700-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og omhandler alt fra forskning i Frankenstein og ædle vilde over nationalisme og gymnastik til Florence Nightingale og onde hekse.

  • - En rejse gennem bly og græs
    af Dorte Kvist & Bodil Jørgensen
    92,95 - 168,95 kr.

    Bodil Jørgensen mestrer både det inderlige og det absurde. Hun er i dag en af Danmarks mest succesfulde skuespillere, kendt fra et bredt spekter af roller, der strækker sig fra Hvidstengruppens krokone til den vrede sønderjyde i Rytteriets dialektservice. I filmens og teatrets verden, der umiddelbart kan virke glamourøs med røde løbere, champagnebobler og primadonnanykker, er det ifølge Bodil Jørgensen ekstra vigtigt at slå dørene op og vise, hvad der gemmer sig bag scenetæppet. Det gør Bodil i "En rejse gennem bly og græs". Her fortæller hun åbenhjertigt, varmt og med stor følsomhed om sin barndom og sine usikre år på skuespillerskolen, om familien, ægteskab og en svær skilsmisse, om sin tro og om at holde fast i de sande værdier og i livskraften – også når livet slår en kolbøtte. Som det gjorde for Bodil Jørgensen, da hun i juni 2014 under en filmoptagelse kom ud for en frygtelig ulykke.

  • af Erik Schrader
    66,95 kr.

    Trinvise, tegnede skitser til hvordan man lærer at tegne tegneserier: ansigtsudtryk, bevægelse, perspektiv, farver, baggrund og talebobler. Desuden med omtale af selve plottet.

  • af Daniel Kehlmann
    139,95 - 219,95 kr.

    ”Min far var der. Han var med på optagelsen. Og han overlevede.” Under slutningen af Anden Verdenskrig bliver den store stumfilmsinstruktør GW Pabst (1885-1967) sat til at lave en ny storfilm i Prag med frontsoldater og KZ-fanger som skuespillere. Mens kameraerne ruller, rykker fronten tættere og tættere på. Selv om hukommelsen efterhånden svigter, skal Pabsts gamle kameramand fortælle historien om ham i et TV-program årtier senere. Før krigen forsøgte Pabst først uden held at få succes under Californiens sol i Hollywood. Sammen med sin familie vendte han tilbage til det Europa, som han oprindeligt flygtede fra, hvor fascismen hersker og krigen står for døren. Her modtages han nu med åbne arme. Lysspil er en stor roman om de enorme menneskelige omkostninger krigen og fascismen havde for Europa. Et trekantsdrama med ulykkelig forelskelse, og en søn som omvendes til fuldtonet nazist. Pabst arbejdede videre efter krigen, men var slukket. Hans tanker kredsede kun om de syv ruller med filmen, som forsvandt i en rygsæk på togstationen i Wien under flugten. Daniel Kehlmann er Tysklands bedst sælgende forfatter siden Anden Verdenskrig. På dansk er bl.a. udkommet Opmåling af verden, F og senest Tyll. Daniel Kehlmann (1975) er født i München, og bor i Wien, Berlin og New York.

  • af Christina Kjelsmark
    88,95 - 158,95 kr.

    De har undervist i maleri i mange år. Gennemgået grundlæggende maleteknikker, givet ideer og inspiration, heppet og opmuntret hundredvis af malekursister norden over.Anne Steenberg, Rikke Høj Andersen, Tina Kolding og Christina Kjelsmark mødes en dag i efteråret for at snakke om deres passion, akrylmaleri, og denne bog opstod.Akryl Spot er små nedslag i et meget stort emne. Med hver sin indgangsvinkel til akrylmaleriet, vises her enkle ideer, grundlæggende maleteknikker og trin for trin anvisninger til dig som har fattet penslen og er klar til at angribe det hvide lærred.

  • af Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard & Lukas Birch
    167,95 - 236,95 kr.

    Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er blandt de sidste af de store folkekære skuespillere. Og selv om de to, i en menneskealder, har arbejdet sammen i Cirkusrevyen og i flere andre sammenhænge, har de aldrig set sig selv og hinanden som værende de bedste venner.Men i takt med, at Dirch, Rysse og mange af de andre er faldet bort, har Lisbet og Ulf indset, at de nok er blevet noget vigtigere for hinanden. De er blevet hinandens livsvidner.I bogen dykker de igennem samtaler ned i den samhørighed, som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard selv kalder for "et ægteskab … bare uden sex". Undervejs fortæller de to skuespillere både sjove og tankevækkende historier og anekdoter fra deres mangeårige karrierer, og om alle lige fra Dirch Passer til dronning Margrethe. Alt sammen med den lune, vid og sans for den skarpe bemærkning, der kendetegner dem begge.

  • - 1960’ernes danske folk-scene
    af Henrik Marstal
    198,95 - 236,95 kr.

    I august 1965 marcherer en broget skare ned ad Strøget i København med folk- og gadesangeren Cæsar i spidsen. De 3.500 forsamlede demonstrerer for ytringsfrihed på den kun få år gamle gågade: Gadesangere og gademalere skal have lov til at være i fred for politiet. Det samme skal de unge ”præhippier” på Amagertorv, som provokerer borgerskabet alene ved deres nærvær. Dem giver folk-musikken stemme i sangen ’Storkespringvandet’. Men folkemusikscenen i 1960’erne bød på mere end protestsange. Den gik sin helt egen vej mellem popkulturelle indflydelser fra udlandet og det mere officielle Danmarks besindelse på dansk kulturarv som modtræk til tidens amerikanisering. Det er Povl Dissings versioner af sentimentale viser og Cy, Maia & Roberts fænomenale plader sammen med refrænet ”Ali-bali, ali-bali-bi …” vidnesbyrd om.

  • af Gertrud Tinning
    188,95 - 198,95 kr.

    Varm historisk roman om den tid, da kvinder sloges for retten til at være med til at bestemme.1913. Bryggeriarbejderen Dagmar bor på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige, på trods af de nævenyttige nabokoner og politiet, der snuser rundt i kvarteret. Dagmar får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist. Hun ved alt om børns barske vilkår på Vesterbro, og hun er dybt engageret i den bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret. Bevægelsen er stærk, men også fuld af modsætninger og konflikter. Gertrud Tinning har skrevet en selvstændig fortsættelse til sin historiske roman En uretfærdig tid, der fortalte om de unge kvinder Anna og Dagmar og deres faglige kamp for at organisere Danmarks første kvindestrejke på Rubens klædefabrik. Nu er de modne, erfarne kvinder, der kæmper for at være med til at bestemme. Og for at beholde et lille barn.

  • - Om at sætte grænser
    af Asta-Maja Njor Boisen & Katinka Klinge Albrectsen
    73,95 - 161,95 kr.

    Feministisk selvforsvar rummer viden om sexisme, vold og overgreb, øvelser i selvforsvar og beretninger fra mennesker, der har oplevet at blive krænket. Samlet skaber Feministisk selvforsvar et overskueligt overblik over et komplekst problem, der aldrig er en privat sag – af samme grund kommer forandringerne derfor først, når vi alle får indsigt og nye redskaber.Feministisk selvforsvar er en håndbog med konkrete bud på, hvordan nye tanker og handlinger kan skabe en tryggere verden. Ambitionen er, at flere formår at sætte grænser og råbe nej – i fællesskab.

  • af Sebastian Strange Nielsen
    145,95 - 198,95 kr.

    Alle kender arbejdstitlen, men få ser sygeplejerskernes verden med fagpersonens øjne. Det er svært at beskrive, hvordan arbejdet er, fordi sygeplejen er vidt forskellig, alt efter i hvilken sektor og afdeling man er ansat. Arbejdet og ansvaret kan i første øjekast se ens ud inden for regionerne og kommunerne hver især, men det er langtfra tilfældet. Lige så snart man kommer inden for sundhedssystemets verden, åbner den sig op. Lag for lag vil nuancerne afsløre sig inden for hvert speciale, afdeling og område. Gennem sort/hvid analog fotografering, leverer Sebastian Strange Nielsen en mulighed for at se, hvor forskellig og unik sygeplejen er fra sted til sted. Han introducerer hvert kapitel i tekst, men lader hovedsageligt sine fotografier stå alene. Sebastian er selv sygeplejerske, og selvom hans værk ikke skal være en faglig fortælling, giver han alligevel indblik i den verden, som de uindviede ikke ser. Om forfatteren Siden 2016 har Sebastian Strange Nielsen arbejdet som sygeplejerske på Odense Universitetshospital, og i 2021 afsluttede han specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske. Han blev født i 1992 og har selv lært sig analog fotografering, inden han begyndte på den rejse, som har ledt til den bog, du holder i hånden nu.

  • - Fortællingen om Ib Antoni
    af Sara Alfort
    158,95 - 311,95 kr.

    Han var manden, der med et skarpt sind og en spids blyant var med til at sætte Danmark på verdenskortet, men alligevel er det de færreste, der kender ham. Nu fortælles historien om ”Danmarks hoftegner” Ib Antoni i bogen MANDEN DER TEGNEDE DANMARK.Vi kender hans plakater med farvestrålende Tivoli-lamper, den ikoniske klovn Charlie Rivel og den marcherende livgarder med sin gigantiske bjørneskindshue, der huser en lille fuglerede på toppen. Alligevel er der ikke mange, der kender til manden bag de velkendte streger, selvom han tegnede for både danske virksomheder som Carlsberg og Tuborg og udenlandske virksomheder som Life Magazine, Shell og Unicef. Hans værker var fast inventar, når Udenrigsministeriet, Turistrådet og Landbrugets Afsætningsråd arrangerede fremstød for danske varer, dansk kultur og dansk eventyrlighed i udlandet, og han blev ofte hyret i forbindelse med royale events.Nu fortælles historien om en af verdens mest eftertragtede reklametegnere, der i løbet af sit korte og intense liv bl.a. tegnede for et af New Yorks største reklamebureauer på Madison Avenue som en af de såkaldte Mad Men og blev verdensberømt, fordi hans plakater var – og stadig er – med til at skab eden danske fædrelandsfortælling om det lille eventyrland med læskende øl, kvalitetsost og ikoniske møbler, der åbnede op for masseturismen, og som stadig tiltrækker besøgende fra hele verden.Gennem forfatter og journalist Sara Alforts omfattende detektivjagt optrevles den ualmindeligt produktive kunstners liv, der fører fra barndomsbyen Esbjerg til hans møder med prinser, prinsesser, konger og dronninger fra hele verden. Jagten fører til den svenske prins Bertil Bernadotte, schlagerdronningen Gitte Hænning, den danske ambassadør i Washington og datteren af Antonis verdensberømte ven, entertaineren Victor Borge – for blot at nævne nogle få:“Det er simpelthen så vildt at tænke på, at historien om Ib Antoni var gået i glemmebogen. Dels fordi han levede et helt utroligt liv, men også fordi han reelt var en af Danmarks største og internationalt anerkendte plakatkunstnere”, fortæller Sara Alfort, der har været vidt omkring i sin research om”Danmarks hoftegner”.

  • - Elisabeth Jerichau Baumanns møde med prinsesse Nazili
    af Anna Rebecca Kledal
    208,95 - 214,95 kr.

    Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann rejste i årene 1869-75 til Konstantinopel og Kairo. Som mange andre af datidens malere var hun tiltrukket af Orientens mystik og eksotisme, men hun mødte i stedet et Osmannerrige midt i en brydningstid mellem et traditionelt og et mere moderne samfund.Baumann fandt en del kunder til sine portrætter af mennesker fra alle dele af det osmanniske samfund, og i sin jagt efter motiver besøgte hun blandt andet en række haremmer, hvor hun oplevede et på mange måder frit liv inden for murene. I et af disse haremmer traf Baumann den unge tyrkisk-osmanniske prinsesse Nazili, som gjorde et stort indtryk på hende. Prinsessen var allerede som purung aktiv forkæmper for kvinders rettigheder og blev en af de førende kvindesagsforkæmpere og antikolonialister i det 19. århundredes Mellemøsten.Baumann nedfældede sine betragtninger om mødet med prinsessen og om sex, ægteskab og kvinders og børns rettigheder i et par rejseberetninger. På den baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen genoplive de to kvinders unikke forhold og derigennem give indblik i en periode, hvor kvinder både i Europa og i Osmannerriget fik øget mulighed for at præge deres eget liv og deltage i det offentlige rum. Anna Rebecca Kledal er forfatter og historiker samt ph.d. i køn og orientalisme fra Roskilde Universitet.

  • - Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke
    af Margrethe Floryan
    425,95 - 538,95 kr.

    Vor Frue Kirke i København fremstår som et samlet værk tegnet af arkitekten C.F. Hansen og med udsmykning af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Bygningens stramme, antik-inspirerede former taler samme sprog som de monumentale, hvide marmorstatuer og -relieffer, og Kristus-statuen i apsis over alteret har i snart 200 år har haft hovedrollen – både i kirkerummet og i kirkens liturgi.I KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke bliver der sat fokus på begge dimensioner, det æstetiske og det liturgiske. Ud fra en tværfaglig tilgang analyserer og fortolker kunsthistorikeren Margrethe Floryan Kristus-statuen, dens fremtræden og betydning i samspillet med de øvrige knap 30 Thorvaldsen-skulpturer i Vor Frue Kirke og i forhold til kirkerummet som ramme om gudstjenesten.Bogen handler også om Vor Frue Kirkes tilblivelse, om Thorvaldsens forudsætninger og inspirationskilder og om hans andre kirkeværker. Med afsæt i Grundtvigs teologi og nugældende ritualpraksis argumenterer Margrethe Floryan for en æstetisk-liturgisk nytolkning af Thorvaldsens Kristus-statue.KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke er den første større bogudgivelse om Thorvaldsen som kirkekunstner.

  • - Håndbog i kulturledelse
    af Mette Strømgaard Dalby
    138,95 - 198,95 kr.

    Hvordan arbejder man med at inddrage brugerne i sin organisation? Hvad vil det sige, at arbejde med deltagelse på museer, biblioteker, arkiver og i kommunerne? Hvad motiveres dagens kulturbrugere af? Der stilles stigende krav til brugerinddragelse på offentlige institutioner og til samarbejdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet. Det er ikke længere nok for offentlige institutioner alene at tilbyde aktiviteter, for brugerne forventer i stigende grad medejerskab og at blive inddraget. Det udfordrer kulturfagligheden såvel som den traditionelle frivillighed.Denne bog er en håndbog til ledere og medarbejdere på kulturinstitutionerne, i de offentlige institutioner og til de mange foreninger og frivillige, der gerne vil forstå hinanden bedre og samarbejde omkring større deltagelse og medejerskab for alle.

  • af Thomas Dickson
    231,95 - 236,95 kr.

    Denne bog fortæller om, hvordan design og arkitektur påvirker vores hverdag og livskvalitet ved at fortælle om alle de typer af formgivning der omgiver os, herunder også byer, bygninger og arkitektur. Men ikke mindst om, hvordan design kan give os livskvalitet gennem bl.a. form, farve, proportioner, funktion, lyd, dufte, nyt contra gammelt og brugsværdi contra oplevelsesværdi. Med masser af eksempler, og naturligvis rigt illustreret med både fotos og tegninger.Underholdende kapitler giver læseren indsigt i, hvorfor ting ser ud som de gør, ikke mindst om selve baggrunden for formgivningen af brugsgenstande, grafiske designs eller menneskeskabte miljøer. Desuden en indføring i de elementer og virkemidler, som arkitekter og designere bruger i deres arbejde.Bogens titel henviser Steen Eiler Rasmussens bogklassiker ’Om at opleve arkitektur’ fra 1957. Hans værk har været en grundbog for generationer af arkitekter og designere, samt ikke mindst interesserede lægfolk. Hvor Steens Ejler Rasmussens bog mest handlede om arkitektur, og kun lidt om design, er det i Thomas Dicksons bog omvendt. ’Om at opleve design’ handler om alle de typer af formgivning der omgiver os, herunder også byer, bygninger og arkitektur. Men ikke mindst handler den om, hvordan design kan give os livskvalitet.

  • af Tormod Vinsand
    113,95 - 228,95 kr.

    Jazzbecifring på klaver - en metodisk indføring i forståelsen og anvendelsen af jazzbecifring på klaver.Mange ikke-pianister (forstået som musikere, som ikke har klaveret som hovedinstrument) har i tidens løb med skiftende held forsøgt at overføre visebecifringens principper til jazzbecifringen. Med 'Jazzbecifring på klaver' giver Tormod Vinsand nogle retningslinjer, som kan afmystificere processen melodi + jazzbecifring. Brugeren kommer her i besiddelse af redskaber, som gør at man kan skabe en klaversats, der fyldestgørende redegør for en kompositions melodik, harmonik og rytmik. Bogen er ikke tænkt som en jazzklaverskole men som en indføring i arbejdet med jazzharmonik og melodispil på klaveret. Dette med udgangspunkt i standardjazzen - her menes jazz, som har sit harmoniske udgangspunkt i II-V-I-forbindelser. Til udgivelsen knytter sig audio tracks, der kan tilgås via nettet - indspillet af forfatteren selv.

  • - Om dem, der bliver, og dem, der rejser
    af Eva Gulløv & John Gylløv
    93,95 - 210,95 kr.

    Mange børn og unge uden for Danmarks store uddannelsesbyer bliver i løbet af deres opvækst gradvist overbevist om nødvendigheden af at forlade deres hjemegn. De rejser og forstærker dermed den fraflytningstendens, som mange lokalsamfund i provinsen er ramt af. Opvækst i provinsen sætter fokus på den skævhed mellem land og by, som præger det danske samfund, men den udforskes her fra en ny vinkel. Med udgangspunkt i børn og unges perspektiver går bogen tæt på de processer, der lærer børn at tvivle på de lokale muligheder. Baseret på et antropologisk feltarbejde på Tønderegnen viser forfatterne, hvordan daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser spiller en central rolle i denne proces.

  • af Johan de Mylius
    94,95 kr.

    H.C. Andersens papirklip er opstået i meget forskellige sammenhænge og til vidt forskellig brug. Nogle af dem fører dybt ind i Andersens sind og fantasiverden, mens andre er opstået i et ledigt øjeblik til underholdning og tidsfordriv. Nogle af dem er raffineret kunst, andre ganske simple. Deres motivverden svinger mellem det nydelige, det overgivent sjove, det dæmoniske, det uhyggelige og det dybt poetiske. De enkelte klip præsenteres med en tilhørende kommentar. Det kan være oplysninger om baggrund, eller det kan være et forsøg på fortolkning eller bare almindelig forståelse af det pågældende papirklips "udsagn". Al tekst i bogen bringes både på dansk og engelsk, hvilket gør den til en oplagt gavebog.

  • af Jesper Bugge Kold
    128,95 - 138,95 kr.

    Niels er gift med Annemette og med sit job som gymnasielærer. Begge dele er begyndt at kede ham bravt. Da han en sen nattetime sidder med sin gamle ven, krigsfotografen Michael, på en bar og bliver tilbudt at tage med på en fotoopgave til Beirut, kan han derfor ikke sige nej. Beirut bliver blot en ud af mange krigsramte destinationer, som Niels siden besøger med sin gamle ven. Sammen rejser de rundt fra krig til krig i Libyen, Mali, Ukraine og Syrien og møder journalister, lokale, ekstremsportsudøvere og krigsturister, som Niels selv. Alle har de ligesom Niels en grund til at være der, alle flygter de fra noget derhjemme. Jesper Bugge Kold (f. 1972), journalist, bibliotekar, forfatter. Debuterede i 2014 med den anmelderroste historiske roman Vintermænd. I 2016 udgav han DDR-romanen Land i datid, der også modtog strålende anmeldelser. Begge bøger er solgt til udlandet, hvoraf debutromanen allerede har figureret på den amerikanske og tyske bestsellerliste.

  • af Erik Balling
    74,95 - 332,95 kr.

    I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

  • - Ja tak til livet
    af Ken B. Rasmussen
    133,95 - 199,95 kr.

    Ove Verner Hansen var en mand med store armbevægelser. Han elskede mad og drikke, fest og farver og omfavnede tilværelsen til festligt fulde.»Ja tak« var hans mantra – ja tak til nye oplevelser, ja tak til det gode humør, ja tak til livet. Det hele begyndte og endte i hjembyen Helsingør, men med utallige forunderlige stop undervejs. Ove Verner Hansen var kontoruddannet på byens værft, en uddannelse til en stille tilværelse bag et skrivebord, der med hans egne ord var en eklatant fejltagelse. I stedet blev sangen hans skæbne – eller i hvert fald en del af den. For Ove Verner Hansen nåede at være alt fra skovhugger i Sverige til kongelig operasanger, revyskuespiller i Holstebro, restauratør, de danske smedes hussanger, kong Christian IV og ikke mindst Bøffen. Det var som den tavse skurk i Olsen-banden-filmene, han blev kendt og elsket i enhver afkrog af kongeriget. Ove Verner Hansen – Ja tak til livet er en letlæst mindebiografi for alle dem, der havde en svaghed for Danmarks vel nok største og mest folkekære filmskurk – og alle andre, der nyder en fortælling om en livsnyder, der var en hel del ud over det sædvanlige. Bogen er fuld af muntre anekdoter og fantastiske beretninger, der vil både forbløffe og fornøje. Det er et personligt portræt af et helt igennem forrygende menneske – krydret med masser af unikke billeder. Bogen er blevet til gennem samtaler med dem, der kendte ham bedst – og ikke mindst via de erindringer, som Ove Verner Hansen nedskrev og samlede sammen gennem årene, men efterlod upublicerede, da han døde 20. februar 2016.

  • - Carl Jacobsen på Ny Carlsberg
    af Kristof Glamann
    44,94 kr.

    Dette er beretningen om Carlsberg-dynastiets begavede forretningsmand, den lidenskabelige kunstsamler og mæcen Carl Jacobsen (1842-1914), søn af bryggeren J. C. Jacobsen. Han grundlagde Ny Carlsberg bryggerierne, skabte Ny Carlsberg Glyptotek og oprettede Ny Carlsbergfondet. Med øl og marmor fører Kristof Glamann sagaen om familien Jacobsen frem til 1914. Det er en fascinerende og underholdende fortælling om et menneske, der nok var født til rigdom, men som også følte, at rigdommen forpligtede ham og som forstod at bruge den. "Historien om bryggerne Jacobsen, far og søn, deres livslange konflikt, deres kappestrid om øllet og deres fælles betagelse af de skønne kunster er spændende og fantastisk som nogen opdigtet slægtssaga." - Berlingske Tidende. "Et værk, som forener øl og marmor, arbejde og ånd, liv og kunst i en skæbnefortælling, der mange steder er mere spændende end de fleste romaner, også fordi den er sand." - Jyllands-Posten.

  • - Tæmmede dæmoner i menneskers tjeneste. Maskeansigter, grimer og hoveder til værn, skræk og advarsel
    af Mogens Møller
    228,95 - 473,95 kr.

    "Maskeansigtets hemmelighed. Tæmmede dæmoner i menneskers tjeneste. Maskeansigter, grimer og hoveder til værn, skræk og advarsel". Bogen sætter over 316 sider med 157 illustrationer fokus på brugen af billeder og skulpturer af masker, ansigter og hoveder som symboler anvendt til amuletter og styring af mennesker i de nordiske lande tilbage i tiden. Maske hedder på gammelnordisk og nutidig islandsk grima, som også betyder ansigtsbillede. Som en afledt form af ordet kaldtes Odin for Grimnir, når han færdedes maskeret for at skjule sin identitet. Maskeansigter blev typisk placeret på centrale steder, som det var af særlig betydning at værne mod overlast. Ordet grime blev anvendt om et ejermærke på et træ og Grim indgår i navne på træer, bakkedrag og vandløb, som markerer skel. Maskeansigterne kendes bedst fra runesten, som den fra Aarhus, som Moesgård Museum nu udstiller og bruger som sit logo. Men de kendes også som udsmykning – amuletter – på skibsåretolde, sværdhæfter, økseblade, stokkehåndtag og værdiskrin.Bogen henleder opmærksomheden på overleverede vidnesbyrd om åndemanere (shamaner) før kristendommens indførelse. Shamanerne fremtrådte med hjortegevir på hovedet samt tromme og trommestikker i hænderne. I Deres påkaldelse af guderne kunne indgå håndtering af slanger samt menneske- og dyreofringer.Skulpturer og billeder af hoveder af mennesker, dyr og fantasivæsener blev brugt som magt-, skræmme- og værnesymboler i lighed med maskeansigter. Krigsskibe fik f.eks. i vikingetiden under angreb påsat aftagelige dragehoveder. Sidenhen blev de udstyret med løvehoveder på kanonporte og andre strategisk velvalgte steder.For første gang gives her en samlet fremstilling af de formodede tanker bag brugen af sådanne symboler til magtdemonstration, forhånelse, værn, skræk og advarsel. Med beskrivelserne af disse forhold åbner bogen op for en verden, som der hidtil ikke har været lagt ret meget mærke til.

  • - Året rundt i Danmark
    af Peter Tanev
    168,95 kr.

    Peter Tanev er mand for al slags vejr. Og i sin første vejrbog tager den populære tv-vært læseren i hånden og guider rundt i det danske vejrs 12 forunderlige og foranderlige kalendermåneder. Er du ligesom Peter fascineret af smukke solnedgange. flotte regnbuer og ekstreme skybrud, og har du hørt om Påskeøsten, Den spanske tunge og løvfaldssommer uden rigtig at have forstået, hvad disse sære navne dækker over, er dette bogen for dig. I Tanevs vejrbog kommer du tæt på årets vejrfænomener på en letforståelig og underholdende måde og får forklaringer på, hvorfor vejret er, som det er. Det er en bog fuld af billeder fra TV2 Vejrets seere, hvor den kendte vejrmand deler den viden og passion, han har haft for vejret, siden han var en lille dreng, og som han har viet sit voksne liv til at udforske og formidle. Bogen er fuld af vejrhistorier fra Peters liv som vejrnørd og tv-vært, for vejret er en evig kilde til inspiration og fascination for ham, og det samme ønsker han at give videre til læseren med denne bog.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.