dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

E-bøger: Kunst og kultur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Kunst og kultur
  • af Peter Vuust
    128,95 - 236,95 kr.

    Hvorfor har vi musik? Vi har altid haft musik. Det ældste kendte musikinstrument er omkring40.000 år gammelt. Det peger på, at musik ikke kun har en æstetiskfunktion – ellers ville evolutionen have fjernet den undervejs. Vi spiserfor at overleve, har sex for at opretholde arten, indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder – men hvorfor musikken? Når vi foretager os noget godt for vores overlevelse, udløses der et stof i vores hjerner, som vækker en følelse af nydelse – og vi ved, at oplevelsen af musik gør det samme. Musikken er altså vigtig for os, men på hvilken måde? I Musik på hjernen undersøger Peter Vuust, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik. Bliver vi klogere? Mere opmærksomme eller følsomme over for andre? Og hvad med sproget –hvordan hænger det sammen med vores opfattelse af musik? Ved at undersøge forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om der findes et særligt gen for musik, nærmer vi os et svar på, hvorfor vi alle– i større eller mindre grad – har musik på hjernen.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    148,95 - 228,95 kr.

    Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

  • af Knud Romer
    167,95 - 198,95 kr.

    Skæbnefortælling om en ung piges smertefulde kamp for at udtrykke sig og finde sin plads i et ubarmhjertigt elitært miljø.En far forærer sin datter en violin, da hun fylder fem. Det bliver begyndelsen på en livslang rejse ind i musikkens verden. Turen går via Mozarts Salzburg, Chopins Katowice og alle de klassiske koryfæers Wien. Violinen vokser fra børnestørrelse til voksenstørrelse og metronomen slår hurtigere og hurtigere, mens professorerne bliver strengere og strengere. Skalaer, bueteknik, triller og glissandoer, dag ud og dag ind. Men jo mere pigen øver sig på violinen, jo koldere bliver dens toner. Selv maden på tallerkenen bliver et spørgsmål om disciplin og kærlighed har ingen plads i skemaet. Violinen er blevet til et fængsel, det er umuligt at bryde ud af.Pigen i violinen er en urovækkende og eventyrlig roman om den umulige balance mellem sygelig disciplin og friheden til at skabe

  • - Få det bedste ud af dit klædeskab og din krop med stylistens effektive og enkle metoder
    af Christina Wedel
    78,95 - 248,95 kr.

    Vil du vide alt om, hvordan dit tøj, din krop, dit hår og din hud tager sig bedst ud – resten af dit smukke liv? Find din (nye) kropstype, forstå, hvad der klæder dig, tag stilling til din overgangsalder, fremhæv det lækre ved lige præcis dig – og bliv for alvor venner med dig selv og dit udseende. Med 25 års erfaring som stylist har Christina Wedel en enestående viden om kvinder – og det originale og smukke potentiale, der er i deres kroppe, kvindelighed og klædeskabe. Se godt ud (også efter de 45) er den første danske stylingbog, der henvender sig til den voksne krop og kvinde.

  • af Kristine Hornshøj Harper
    263,95 - 322,95 kr.

    Hvorfor skiller man sig uden videre af med nogle ting, selv om de ikke er slidte og sagtens kunne anvendes mange år endnu, mens man beholder andre i årevis, på trods af at de slides og ældes?Svarene finder du i Æstetisk bæredygtighed, der beskæftiger sig med designstrategi og designanalyse samt bæredygtigt design og æstetisk værdi. Bogen giver samtidig indblik i filosofisk æstetik og sammenkoblingen mellem den filosofiske tilgang til den æstetiske oplevelses design og bæredygtighed.Æstetisk bæredygtighed søger retningslinjer for at reducere, gentænke og reformere forbrug. Den tilføjer med sit æstetiske fokus en ny dimension til såvel skabelsen som forbruget af bæredygtige produkter - samt til forståelsen og analysen heraf.Bogen henvender sig til design-, kultur- og æstetikuddannelserne. Herudover vil den være interessant for alle med interesse for bæredygtighed, æstetik og design af produkter.

  • - Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden
    af Vincent F. Hendricks
    44,94 - 161,95 kr.

    "Spræng boblen" er filosoffen, Vincent F. Hendricks, forsøg på at forklare og forstå vores verden i dag. Det handler ikke om boblerne i champagnen, men derimod om alt fra onlinebobler, statusbobler og mobbebobler til nyhedsbobler, politiske bobler og videnskabsbobler. Normalt forbindes fænomenet med situationer i finansverden, hvor et marked bliver overophedet og danner bobler, for til sidst at briste. Teorien strækker sig dog langt ud over pengenes verden, som Vincent F. Hendricks forklarer, og kan derfor være en metode til at forstå og gennemskue vores samtid. "Spræng boblen" giver dig en indføring i bobleteorien og lærer dig på længere sigt at sprænge hul på boblen, punktere tidens oppustede tendenser, kort sagt bruge din fornuft i en ufornuftig verden. Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet en lang række bøger og er både en anerkendt skribent og tænker. "Spræng boblen" er en bog for alle, der ønsker at få en bedre forståelse for den tid vi lever i, samt en forståelse for, hvorfor vi handler som vi gør. Hendricks viser os hvordan boblerne kan bruges i hverdagen, og kommer med både underholdende, forfærdende og tankevækkende eksempler på boblefænomenet. Kunne du godt tænke dig at vide, hvad en dansk Justin Bieber look-a-like, Dovne Robert og frokostfrikadeller har til fælles? Så få fat i "Spræng boblen" og se hvordan det hele kan forstås og forklares med bobleteorien.

  • af Martin Bigum
    44,94 - 270,95 kr.

    Martin Bigums "Min personlige kunsthistorie" er en lystvandring gennem det at være billedkunstner, og byder på et kig ind bag scenetæppet; om bag malerierne. Han fortæller om ideérne og processerne undervejs. Hvordan opstår et kunstværk hos ham? Hvordan griber han det an? Hvor lang tid tager det, og hvilke materialer eller udtryksformer er de rigtige for ham? Rigt illustreret med egne og andre kunstværker.

  • - Noter fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole
    af Mogens Rukov & Elsebeth Nielsen
    193,95 - 242,95 kr.

    Titlen Dramaturgi med Mogens Rukov. Noter fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole skal forstås meget konkret. Bogen er nemlig blevet til på grundlag af forfatterens noter fra Mogens Rukovs undervisning på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje, hvor hun var elev fra 2001 til 2003. Noterne blev taget i løbet af selve undervisningen, som regel i manuskriptlinjens undervisningslokale eller i mørket i Filmskolens biograf. I bogen fremstår de i renskreven form med de justeringer, Mogens Rukov selv var med til at lave under en senere gennemgang af alle noterne.Siden er bogens fortløbende tekst tilføjet. Her bliver pointerne uddybet, grundbegreber bliver forklaret og belyst, og sider af skriveprocessen berøres. Bogen er struktureret efter skriveprocessen for et filmmanuskript: fra man starter med de store linjer og opbygger skelettet for historien, til man zoomer ind på sekvenser og scener, og går mere og mere i detaljer for at ende med dialogen. I virkelighedens skriveproces bevæger man sig altid frem og tilbage mellem faserne. På samme måde kan man hoppe frem og tilbage mellem de forskellige kapitler i bogen.Denne fagbog henvender sig ikke blot til manuskriptforfattere i filmbranchen, men også til interesserede fra andre faggrupper eller brancher. Forhåbentlig vil den inspirere og bibringe viden om, hvordan man opbygger og optimerer en historie, hvad enten det drejer sig om film eller andre former for fiktion.

  • af Barack Obama & Bruce Springsteen
    268,95 - 400,95 kr.

    Den danske udgave af bogen bag Barack Obama og Bruce Springsteens populære podcast med mere end 350 fotos og masser af eksklusivt bonusmateriale, der aldrig før har været offentliggjort.I et pladestudie fyldt med guitarer har to mangeårige venner en åbenhjertig samtale om liv, musik, race, maskulinitet og en stor fælles kærlighed til fædrelandet USA med alle dets udfordringer og modsætninger. Renegades er en ærlig, afslørende og underholdende samtale mellem præsident Barack Obama og den legendariske musiker Bruce Springsteen, som udforsker temaer fra deres private forhistorier og karriere-definerende øjeblikke til USA?s polariserede politiske liv og den voksende afstand mellem den amerikanske drøm og virkeligheden. Det er et smukt illustreret portræt af to rebeller med forskellige baggrunde, som leder efter en måde, hvorpå de kan knytte deres egen ukonventionelle søgen efter mening, identitet og fællesskab sammen med amerikansk historie.

  • af Jacob Wendt Jensen & Niels Ole Baadsgaard
    188,95 - 238,95 kr.

    Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.

  • af Jørgen Leth
    73,95 - 236,95 kr.

    I Det uperfekte menneske - Director's cut har Jørgen Leth udvalgt yndlingstekster fra sine fire erindringsbøger, Det uperfekte menneske (2005), Guldet på havets bund (2007), Et hus er mere end en ting (2012) og Mine helte (2015). Han slutter med en statusopdatering fra 2016.

  • af Carl Henrik Koch
    138,95 - 529,95 kr.

    2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt på ny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk. Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen. Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Leonardos univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Leonardos univers udkommer som et rigt illustreret pragtværk med en billedside, der bringer alsidigheden af Leonardo da Vincis virke til live for læseren.

  • af Ghita Nørby & Ulla Terkelsen
    148,95 - 237,95 kr.

    Ghita Nørby og Ulla Terkelsen er institutioner i dansk kulturliv. De har på hver deres felt i mere end en menneskealder været blandt de ypperste i deres fag.I denne bog er de for første gang sat i stævne for at tale sammen om deres liv, deres erfaringer, deres afsavn og deres drivkraft.Det er Ghita Nørby, som undervejs konstaterer, at hun som kunstner har lært, at der ikke er en gyldig grund til ikke at møde op - udover døden. Kompromisløsheden og temperamentet har de to kvinder tilfælles.Verden er en scene, og de har aldrig været i tvivl om, hvilke roller de skulle prioritere højest, heller ikke selvom det har haft store omkostninger for dem begge.Det taler de også om, og de taler om kærlighed, kunst, døden, kald, mænd, børn og det at blive ældre.

  • - 50 år som regent fortalt i smykker
    af Heidi Laura
    188,95 - 308,95 kr.

    I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.

  • - Et livs sange
    af Erik Jensen
    119,95 - 248,95 kr.

    I Kim Larsen – et livs sange dykker Erik Jensen, Politikens mangeårige musikskribent, ned i de Kim Larsen-sange, der har været danskernes lydtapet igennem fem årtier. Fra dengang tressernes drømmeflip blev afløst af 1970’ernes benhårde socialrealisme og frem til 2010’erne, hvor spillemanden Larsen til det sidste rejste landet tyndt på en nærmest kronisk koncertturne. Det er en bog om det univers, de personligheder og det Danmark, der er vokset ud af de omkring 500 sange, som Kim Larsen nåede at indspille.

  • - Kongelige rammer
    af Henriette Linnemann
    185,95 - 378,95 kr.

    Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. i 1722 af hofarkitekt I.C. Krieger og har siden dannet ramme om både dagligliv og store begivenheder i Kongehuset. Her holdes bryllups-, sølvbryllups- og fødselsdagsfester, her modtages gæster fra alverdens lande, og dronning Margrethe og hendes familie tilbringer forår og efterår på slottet. Dronning Margrethe har udført et omfattende arbejde med at føre slottet tilbage til den oprindelige indretning, mens prins Henrik indrettede sine private gemakker i en mere global og franskinspireret stil. Vi kommer også ind i de private arbejdsværelser og stuer, som aldrig har været vist før, og dronning Margrethe har en vigtig stemme i bogen, når hun fortæller om, hvordan statsoverhoveder ridser deres navnetræk ind i slottets glasruder med en diamant, og hvordan hun og prins Henrik spiste frokost i Lille Barokspisestue og tilbragte aftenerne i Frederik 4.s Rum.

  • af Tonny Gulløv
    74,95 - 149,95 kr.

    Den bedste vikingebog siden Røde Orm 1000-Årsriget er læst af en del beta-læsere, som alle er fuldstændig fanget af bogens fortælling, som er baseret på fakta, men pakket ind i humor, spænding og historiske oplevelser. Selv bogens redaktør måtte starte forfra, da historen opslugte hende! OMSLAGET: er tegnet af den prisvindende tegner, Stinne Fuglsbjerg, som har tegnet kronprins Frederiks øjne ind i ansigtet på forsiden idet ansigtet skal forestille Gorm den Gamle - kronprins Frederik og kongehusets stamfader. Bagsiden: Året er 937, og Britannien hærges endnu en gang af daner på plyndringstogt. Ulv, en flabet og hidsig yngling, bliver taget som træl og lænket til en årebænk på skibet Havormen, hvor han lærer den gigantiske mand, Ymer, at kende. Ymer forsøger at få sat skik på Ulv for at forbedre hans chance for overlevelse i et selskab af hårde mænd fra Nord. Ulv nægter at acceptere livet som træl, og det er tæt på at gøre ham et hoved kortere – for danerne har en uheldig vane med at veksle ord til sværdhug. Gennem hovedpersonen, Ulv Palnatoke, berettes den 1000 år gamle og dramatiske historie om Gorm den Mægtige, Knud Gormsøn og Harald Kongesøn - i dag bedre kendt som Gorm den Gamle, Knud Dana-Ast og Harald Blåtand. Fortællingen skildrer, hvordan Ulv ad omveje ender i Jylland og hvirvles ind i de benhårde kampe om det, der engang skal blive til Danmark. Gorm Konge skyr ingen midler for at sikre sig herredømmet over danerne og kræver Ulvs hjælp. 1000-årsriget er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom og skjaldenes lovprisning - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder. Gorm den Gamle regnes som stamfader til det danske kongehus, og det betyder at både historien og kongehuset går over 1000 år tilbage - og at det danske monarki er det ældste eksisterende i verden.

  • af Tonny Gulløv
    110,95 - 208,95 kr.

    "Den bedste vikingebog siden Røde Orm!" En formidabel røverhistorie pakket ind i fakta!" Året er 955 og Harald Blåtands forsøg på at samle Danmark er ved at kuldsejle allerede fra fødslen. Otto den Store vil tvangskristne eller aflive sine hedenske og uregerlige naboer mod nord og sender derfor en hær mod Jylland. Nu er det op til Ulv Palnatoke at bremse ham. Harald sender Palnatoke og hans krigere til Danevirke for at bistå Håkon Jarl i forsvaret af Danmark, men som altid går Ulv Palnatoke sine egne veje. Han udkæmper det største søslag, danerne endnu har set, og gør det på sin egen, helt alternative måde, som Harald absolut ikke er enig i. Men er Palnatokes trods og vanvid nok til at besejre den mægtigste kejser i Midgård? Ulv Palnatoke er i et forrygende fortællerhumør i Bastarden, der er 3. bind af vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation, og den spændende fortsættelse til bestsellerne, 1000-årsriget og En konges æt. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

  • af Bent Haller
    120,95 - 185,95 kr.

    En farverig og underholdende roman om Abelone, der kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, og Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890'ernes kunstnere, blandt andet Herman Bang, Gustav Wied, Betty Nansen, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring. Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger til sig af det hele og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af Herman Bang. Romanen er baseret på faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor.

  • - Adobe Creative Cloud CC
    af Daniel Riegels, Anne Sofie Olesen & Anders Bennekou
    208,95 - 248,95 kr.

    Alt du behøver at vide om Adobe Creative Cloud. Skab bøger, illustrationer og tryksager af professionel kvalitet med de grafiske programmer i Adobe Creative Cloud. Adobe er verdens førende producent af software til grafik, foto- og videoredigering. Med denne bog lærer du at arbejde smartere med de seneste udgaver af programmerne Photoshop CC, InDesign CC og Illustrator CC. Lær alt om hvordan Photoshop CC bruges til alt fra simple justeringer af billeder til hvordan du kan bruge redskaber som kloning og pensler til at finjustere grafik og foto ned til mindste detalje. Få mere ud af InDesign CC ved at lære om programfaciliteter som master-sider, listeopstillinger, fodnoter og tastaturgenveje. Få tips og tricks til design af tryksager, og hvordan du får det bedste resultat ved publicering af bøger, e-bøger, brochurer, plakater, visitkort mm. Vi gennemgår også Illustrator CC, som er et tegneprogram til udarbejdelse af tegninger, logodesign, wireframes til hjemmesider og meget mere. Du lærer hvordan du nemt og effektivt kan opbygge forskellige former for illustrationer. I Illustrator CC arbejder du med vektorgrafik. Det har den fordel, at det kan skaleres i uendelighed uden tab af kvalitet. Hver enkelt side beskriver en enkelt funktion i det pågældende program. Du kan derfor bruge bogen som et opslagsværk. Gennem letforståelige instruktioner får du for eksempel styr på hvordan du deler billeder, filer og andet indhold med Adobe Creative Cloud. Skrevet til begyndere såvel som øvede med lyst til at arbejde kreativt.

  • af Silas Holst
    168,95 kr.

    Alle kan få en familie! For enden af regnbuen er en rørende bog om at blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre. Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder. En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.

  • af Danni Travn & Lis Sørensen
    188,95 kr.

    Lis Sørensen har lagt stemme til danskernes liv i fem årtier. Nu giver hun endelig og for første gang stemme til sin egen historie. Jeg er kommet for at synge er fortællingen om at finde sin vej som kunstner og kvinde. Fra den spæde begyndelse som sømandens datter i Brabrand over tiden med banebrydende Shit & Chanel til en vidtfavnende solokarriere, hvor hun har opnået stor succes, men også har måttet kæmpe for sin plads. Bogens omdrejningspunkt er de sange, Lis har sunget livet igennem – såsom Stille før storm, Indtil dig igen, Verden er i farver og Mine øjne de skal se. Via dem søger hun ind i de epoker, hun har været en del af, og møder de mennesker, som har præget hende. Hun fortæller om de vilde tider i Aarhus med alskens fristelser. Om det uforløste forhold til sin mor, der døde tidligt. Om et evigt forbillede i sin energiske far. Om en søn, der løfter hende mod nye horisonter. Om havet. Om himlen. Om stemmen. Om kærligheden. Og ikke mindst om jagten på sangene.

  • - En dansk designer
    af Emilie Rygaard Rasch
    208,95 kr.

    Piet Hein kaldte Jens Harald Quistgaard for ”den ukendte verdensberømte”, og selv om han var internationalt anerkendt, kender mange danskere ikke hans navn. Til gengæld kender de fleste hans stel, gryder og bestik, for de har været en fast bestanddel på danske borde i mange årtier. Selv i hjem, hvor design ikke har fyldt meget, havde man Raadvad-dåseåbneren. Og en del forbrydere er nok stødt på det danske politiskilt.Kig i skuffer og skabe derhjemme. Der finder du mindst én ting, som Jens Harald Quistgaard har designet. En emaljekande, en klassisk dansk dåseåbner, en rød gryde eller et af de karakteristiske spise- og testel, som man kunne finde i de fleste danske hjem, fra de kom på markedet i 1958.Efter at Quistgaards design i en årrække har været noget, man kunne huske hjemme fra mor og mormor, er det igen varer, som antikvitetshandlere og retrobutikker langer over disken i store mængder til designinteresserede – og endda til teenagere, der har fået øjnene op for kvaliteten i de gamle stel.Mange af vores store danske designere koncentrerede deres virke om møbler eller bestik, men Quistgaard satte ikke grænser for sig selv. Hans design fordeler sig over alle typer af brugsgenstande, og hans nysgerrighed førte ham forbi alle materialer fra metal, emalje og træ til stentøj – i alle tænkelige kombinationer. Og det er typisk for ham, at han også altid tænkte i nye måder at bruge materialerne på.I bogen gennemgås hele Quistgaards professionelle arbejde fra de tidlige værker over hans omfangsrige, skabende og nære personlige relation til den danske trævare- og stentøjsproducent Richard Nissen til hans forhold til forretningspartneren Ted Nierenberg fra det amerikanske firma Dansk Designs, som har gjort Quistgaard berømt i hele verden – ikke mindst i USA og Japan, hvor hans ting fortsat er i høj kurs.Bogen er også spækket med eksempler på tidstypiske reklamer, som viser, at Quistgaards designs internationalt blev markedsført i en stil, som man ikke kendte til i Danmark på det tidspunkt.

  • af Jørgen Leth
    44,94 - 221,95 kr.

    Fra bogens indledning: “Jeg har altid haft helte. Den første var min far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Og mange flere. Jeg har altid haft et bredt felt af helte. Også en ældre mand som Ove Brusendorff. Ham kunne jeg jo lære god smag af, ro, langsomhed, kræsenhed. En ældre kvinde som Katherine Dunham, jeg kunne se alt det, hun havde levet og kunnet, når jeg betragtede hende hvile sig på sin divan. Jeg bryder mig ikke om ordet rollemodel. Det er et dumt pædagogisk begreb. Jeg har ingen rollemodeller. Og jeg er ikke selv en rollemodel. Jeg roder bare rundt med det, jeg kan lide, og det, jeg ikke kan lide. Det er rigeligt, det giver god mening. Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.”

  • af Jesper Stein
    188,95 - 198,95 kr.

    Jesper Stein har skrevet en roman om sit livs sværeste u-turn – og har selv indlæst den som lydbog.Ædru er en roman om en mand, der er nødt til at holde op med at drikke. Lag på lag af hans personlighed, løgne og benægtelser skrælles af i behandlingen og i mødet med andre misbrugere – blandt andre en ung billedkunstner, som fortælleren bliver ven med.Hovedpersonen er en 53-årig krimiforfatter med kone og fire børn, stor succes og megen hæder. Nu må han tage ansvar for sine svigt, og i den proces er han ved at gå i opløsning.Romanen beskriver fortællerens opgør med den litteratur, han hele sit liv har elsket og spejlet sig i, de store mandlige drukfortællinger med al deres forfaldsæstetik, som fylder så meget i verdenslitteraturen. Vi følger hans jagt på nye litterære forbilleder, hans vej ud af mørket hen imod et muligt nyt liv.

  • af Tonny Gulløv
    158,95 - 287,95 kr.

    Ulv Palnatoke er ikke en mand, der ret gerne bøjer nakken for nogen – hverken Danmarks konge, Harald Blåtand, eller den blodtørstige Otto den Store, der ikke har glemt sit ydmygende nederlag til Palnatoke. Året er 960, og Otto den Store står nu ved Dannevirke med sin enorme hær. Han vil endnu en gang forsøge at kristne danerne eller dø i forsøget – hvilket Palnatoke rigtig gerne vil hjælpe ham med! Harald Blåtand skyr ingen midler i sin indædte kamp for at beholde kongestolen i Jelling og tilkalder Palnatoke for at stå imod Otto den Stores kristne erobringstogt. Er Palnatokes kampgejst, viljestyrke og legendariske temperament nok til at stoppe Ottos korstog og endnu en gang forhindre kristendommen i at krydse Dannevirke? Ja, det må guderne vide! Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællehumør i Jernbyrd, der er 4. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation og den spændende fortsættelse til bestsellerne 1000-årsriget, En konges æt og Bastarden. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

  • af Colleen Hoover
    95,95 - 136,95 kr.

    Vinder af Goodreads Choice Award 2015. Auburn Reed har planlagt sit liv ned i mindste detalje. Hun er ambitiøs og styrer målbevidst mod sine drømme, men da hun søger job i et atelier i Dallas, havde hun ikke forudset, at hun ville føle så stor tiltrækning til den karismatiske kunstner Owen Gentry. For en gangs skyld tager Auburn en chance og lader sit hjerte tage kontrollen, men hun finder langsomt ud af, at Owen har store hemmeligheder. Så store, at de risikerer at ødelægge alt, der er vigtigt for Auburn. Det eneste, der kan redde deres forhold er ved at tilstå. "Fabelagtig hjerteskærende og fuldstændig umulig at lægge fra sig. Endnu et mesterværk!" - Goodreads

  • af Walter Isaacson
    73,95 kr.

    Stor gennemillustreret biografi om et af verdens mest begavede mennesker gennem tiden skrevet af Walter Isaacson, som er kendt for sine enestående biografier om andre store personligheder som Steve Jobs og Albert Einstein. Et fascinerende værk om nysgerrighed og talent skabt på grundlag af Leonardo Da Vincis berømte notesbøger og nye opdagelser om hans virke og kunst. En kunstner men også en videnskabsmand, som på den ene side skabte Mona Lisas gådefulde smil og perspektiviske illusioner i ”Den sidste nadver” og på den anden side dessikerede lig for at undersøge musklerne, foretog optiske forsøg og projekterede maskiner, som foregreb udviklingen mange århundreder frem. Udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.

  • af Kasper Holten
    139,95 - 198,95 kr.

    "Opera er en slags følelsernes fitnesscenter. Her kan vi træne både vores kærlighedsmuskel og vores angstmuskel. Ligesom vi går i fitnesscentret for at træne vores fysiske muskler, så vi er i form til at møde tilværelsen. Men det er ligesom nede i fitnesscentret: Det nytter ikke noget at stå og kigge på maskinerne. Man skal selv gøre arbejdet." Kasper Holten er en eksperimenterende og ofte kontroversiel instruktør og operachef. Hans bog er ikke en operaguide. Det er hans personlige fortælling om opera: Om hvordan han selv som barn blev grebet af kunstarten; om stemmerne; om koret; om arierne; om 6 operamesterværker (Carmen, Orfeo, Figaros bryllup, Wozzeck, Valkyrien, La traviata); om de store operahuse, hvor han har instrueret (Operaen på Holmen, Wiener Staatsoper, Royal Opera House Covent Garden, La Scala); om instruktørens, dirigentens og scenografens rolle; om hvordan en operaopsætning bliver til. Alt er krydret med hans egne refleksioner, anekdoter, eksempler og fotos. Playliste med 43 indspilninger af arier, kor etc.

  • - 50 år med The Savage Rose
    af Michael Gonzalez & Annisette Koppel
    148,95 kr.

    The Savage Rose er uden sidestykke i dansk musikhistorie. Gennem et halvt århundrede er gruppen med Annisette i front gået deres helt egne veje og har ikke bare forholdt sig til tidernes skiften, men også til verden. Kompromisløst søgende har gruppen skabt uforglemmelig musik og samtidig udfordret folkeligheden. For første gang præsenteres her den fulde historie om det legendariske band. 50 års dansk kultur- og musikhistorie fortalt af Annisette selv. I "Ild og frihed - 50 år med Savage Rose" følger vi det enestående orkesters særlige rejse gennem fem årtier og de personer og begivenheder, der har været med til at farve musikken med de to nøglepersoner Thomas og Annisette Koppel i centrum.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.