Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Skønlitteratur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Skønlitteratur
  • af Katrine Engberg
    128,95 - 168,95 kr.

    Glasvinge af Katrine Engberg er endnu en fabelagtig krimifra forfatteren bag Krokodillevogteren og Blodmåne. Det er lørdag den 14. oktober: En sygeplejerske på RigshospitaletsHjertemedicinske Afdeling fylder en engangssprøjte med en overdosis afhjertemedicinen, der hedder Ajmelin. Derefter injicerer hun en besværlig, ældre,mandlig patient med dosen.   Seks dage tidligere: Liget af en nøgen kvinde bliver fundetaf et avisbud i Storkespringvandet på Strøget. Man kan se snitsår på hendeshåndled og i lysken. Spørgsmålet er nu, hvem ønskede, at hun skulle dø på dennelidelsesfulde måde – og hvorfor?Politiassistent Jeppe Kørner får sagen og skal opklare denuden sin vanlige makker, Anette Werner. Anette Werner er på barselsorlov ellerdet vil sige… det er hun ikke helt… Efterforskningen på mordet fører parret dybt ind isundhedssystemet, hvor de pludselig befinder sig blandt behandlere sompatienter og mennesker, der er i besiddelse af enorm empati og sarte sjæle menogså med store ambitioner.    Samtidig burde Esther de Laurenti være godt i gang med atskrive sin roman, men det er hun ikke. Hun lider af skriveblokering ogtungsind, og det bliver ikke bedre, da hendes bofælle og ven, Gregers,indlægges på Riget.Brikkerne falder på plads i denne indviklede og tragiskesag, den 14. oktober, da ugen er omme, og sagen får en hæsblæsende finale – og detender ikke godt.Glasvinge er Kathrine Engbergs tredje bog i serien om Krønerog Werner, og læsere af de to første bøger vil da også kunne genkende ansigteri persongalleriet i det tredje bind. Glasvinge kan sagtens læses enkeltstående,da den har et selvstændigt plot. Med Glasvinge har Kathrine Engberg endnuengang skabt en gribende krimi, der er mulig at lægge fra sig. 

  • af Jørn Lier Horst
    82,95 - 168,95 kr.

    Det er fireogtyve år siden, Katharina Haugen forsvandt, men sagen er stadig uopklaret. Drabschef William Wisting har aldrig opgivet at finde gådens løsning. Hvert år på dagen for hendes forsvinding finder han sagsmapperne frem og gennemgår dem endnu en gang. Og samme dag aflægger han Katharinas mand, Martin, et besøg. I år er noget anderledes: Martin er væk. Politikommissær Adrian Stiller arbejder med gamle, uopklarede sager, og han har fundet en forbindelse mellem Katharina-sagen og en anden gammel forsvindingssag. Det er ikke let for den erfarne Wisting at arbejde sammen med Stiller, især ikke da han opdager, at Stiller vil bruge Wistings datter til at lokke gerningsmanden frem i lyset. KATHARINA-KODEN er første bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. "Den norske bestsellerforfatter, tidligere politimand Jørn Lier Horst leverer endnu en ferm fortælling." Politiken, 4 ud af 6 hjerter "Den er spændende og velfortalt… Forfatteren er eminent til det med personer og jeg er meget vild med både William Wisting, hans familie og kolleger hos Larvik politi." Litteratursiden.dk "Fortalt i velgørende langsomt tempo", Jyllands-Posten, 4 ud af 6 stjerner "Jeg kan klart anbefale bogen, der på sin egen, lidt underspillede måde, er hamrende spændende. Her er ikke blod, indvolde og udførlige beskrivelser af bestialske mord, her er godt, gammeldags politiarbejde og en klog politimand, jeg godt gad møde i virkeligheden." Frk.Bogorm.dk, 5 ud af 6 hjerter "Miljøerne er også velbeskrevne. Noget, som jeg sætter uhyre stor pris på, er den meget grundige beskrivelse af, hvordan politiet arbejder under en efterforskning. For mig er det med til at gøre bogen overordentlig troværdig. I det hele taget oser bogen af troværdighed og realisme." Krimifan.dk, 5 af 5 krimihjerter "Jeg er vild med Jørn Lier Horst skrive- og krimistil, hvor historien og de menneskelige karaktertræk er meget fremtrædende og hvor han har et tema som omdrejningspunkt, i denne er det løgn og hvad det gør ved mennesker." Bogblogger.dk

  • af Jo Nesbø
    108,95 - 219,94 kr.

    Macbeth af Jo Nesbø er endnu en fantastisk krimi fra en af nordens absolutte krimistjerner. Macbeth er den bedste politimand i byen. Efter en narkoaktion udvikler sig til et rent blodbad, er det  derfor Macbeth og hans team, der bliver sendt ind for at rydde op. Han er selv tidligere narkoman.Macbeth har alt inden for sin rækkevidde. Om så det er penge, respekt eller magt, så kan han nå det med fingerspidserne. Men en ting, der er klar for ham er, at en mand som Macbeth vil aldrig rigtig nå toppen. Ikke nok med at han er plaget af både paranoia og hallucinationer, så er Macbeth overbevist om, at han ikke får de ting, som retmæssigt bør tilhøre ham. Ikke med mindre, at han er parat til at slå ihjel for at få dem...Macbeth er en ny thriller fra fantastiske Jo Nesbø. Macbeth er en bog, der finder sted dybt inde i sindets mørkeste afkroge og på samme tid ude på gaderne af en by, der er plaget af både kaos og korruption. Macbeth af Jo Nesbø er en fascinerende thriller, der stiller spørgsmålet om, hvor lang man er villig til at gå for at opnå sine mål, og om de mål, man har sat for sig selv, i virkeligheden er det bedste for en. Med Jo Nesbøs Macbeth er man garanteret en gribende bog og god thriller fyldt med spænding, for som der står på forsiden ’Blod skal betales med blod’ – men hvis blod?

  • af Mikael Niemi
    82,95 - 219,94 kr.

    Det er sommeren ­1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen. Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde. AT KOGE BJØRN er en gribende roman om, hvordan store begivenheder rammer en lille verden, det er en krimihistorie fra det nordligste Sverige, placeret i en fortid, der lugter af sprut, sved og sult, og det er en bog, der går lige til hjertet. "Det er en stærkt underholdende historie, Mikael Niemi har skrevet. Det er fængende, det er også oplysende, mange historiske skikkelser fra læstadianismens gennembrudsår optræder, og mordgåderne holder." Weekendavisen "... og sådan føles det også, når man er færdig med AT KOGE BJØRN: som om verden lige blev en lille smule større.” Politiken, 5 af 6 hjerter ”…en både dyb, farverig og kompleks historie, hvor alle hans evner som forfatter kommer til deres ret. Bogen er både en krimi, en kærlighedshistorie og en intens sædeskildring fra et koldt, fattigt og flersproget område af Europa. (…) Den er uforudsigelig på en ypperlig måde. Så har man i hvert fald ikke røbet for meget.” Berlingske, 5 af 6 stjerner ”AT KOGE BJØRN er en litterær fuldtræffer. (…) Det kan meget vel blive den roman, der sikrer Mikael Niemi Nordisk Råds Litteraturpris. Den burde han have haft for længst.” Fyens Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ”… en nervepirrende god fortæller” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ”… en levende, underholdende og barsk fortælling om had og kærlighed i et samfund, hvor det at tilhøre den fattigste og mest ildesete befolkningsgruppe er et stempel – umuligt at ryste af sig.” Svenskestemmer.dk "En på alle måder fascinerende forunderlig bog fra det nordligste Sverige… Læs den." Drustrups bogblog "Det er ypperlig underholdning, som kan det hele. Der er smæk på sanserne på den lækre måde. Den skal du også have med på ferien!" Skrivforlivet.dk "Den største oplevelse, Bogkassebestyreren har haftlænge, var, da svenske Michael Niemi i år udgav AT KOGE BJØRN. Det er simpelthen årets roman." Jysk Fynske Medier "AT KOGE BJØRN er en sand læsefornøjelse. Skrivestilen er detaljeret, kropslig, mærkbar. Fantastisk!! En mordgåde der tager pusten fra en! Anbefales varmt!" Litfix.dk, 5 stjerner "AT KOGE BJØRN vil være en helstøbt oplevelse for de fleste læsere -og er en oplagt kandidat til Nordens største litteraturpris." Fyns Amts avis "Som læser bliver man lynhurtigt indfanget af den spændende og menneskedybe skildring, der præger bogen … Fem store stjerner fortjener Mikael Niemi for at have skrevet en kriminalhistorie, der er så meget mere end det. Menneskekundskab og indsigt i livets mørkeste afkroge veksler med lyse og kærlige glimt af medmenneskelighed og det uløselige bånd mellem naturen og menneskelivet" Tidsskriftet-epsilon.dk, 5 af 6 stjerner

  • af Thomas Korsgaard
    93,95 - 139,95 kr.

    ’En dag vil vi grine af det’ er endnu en fantastiske roman fra danske Thomas Korsgaard. Thomas Korsgaard tog både læsere og anmeldere med storm med sin spændende debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’. ’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en fortsættelse af den stærke og sørgmuntre fortælling om Tue.  Som vi bevidner i ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, er Tue vokset op i et hjem, hvor børn bliver overladt til dem selv, og hvor de voksne ikke rigtig har overskuddet til at være forældre. Thomas Korsgaards fortælling beretter om ensomhed og om fysisk og psykisk vold som en del af hverdagen. Thomas Korsgaard formår på enestående vis at gøre sine bøger både lune og ikke-fordømmende, hvilket også er kendetegnende for  tonen i ’En dag vil vi grine af det’. Bogen er en karakteristik af det at være en del af en hårdt prøvet familie, og et liv hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne. ’En dag vil vi grine af det’ stiller spørgsmål ved, hvad sker der med en familie, der altid har været i underskud, når de pludselig kommer til penge, og som endelig kan få alt det, som de altid har drømt om. Betyder pengene nu, at alt langt om længe vil blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? Tues mor har fået en arbejdsskade, og hun har derfor fået en stor erstatning. Derfor skal alt nu blive godt. Men er det virkelig penge, der skal til, for at familien kan ryste sig fri af den følelse af opløsning og rod, der hidtil sat sit præg på deres dagligdag? Og hvad sker der egentlig, når Tue ikke længere er et barn – men derimod en ung voksen, der opdager, at der er en helt anden verden uden for hjemmet, der ligger for enden af grusvejen?’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en den perfekte opfølgning til hans fænomenale debut debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’. 

  • af Camilla Grebe
    78,95 - 120,95 kr.

    Kåret som Årets svenske krimi 2017 af det svenske krimiakademi. "Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Husdyret er en stærk og vigtig krimi med godt tempo." - Arne Dahl, krimiforfatter Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret. Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord ... Husdyret er en krimi med psykologisk dybde, der handler om løgne, falskhed, fordomme og det mørke, der gemmer sig i alle mennesker. "Husdyret er noget af det bedste, jeg har læst." - Anna Jansson, krimiforfatter "En af Grebes bedste." - Dagens Nyheter "Jeg klapper stadig i mine små hænder af begejstring efter at have læst denne bog." - Krimifan om Når isen brister

  • af Olga Ravn
    73,95 - 152,95 kr.

    EN ARBEJDSPLADSROMAN FRA DET 22. ÅRHUNDREDE Besætningen på Det sekstusinde skib består af menneskelige og menneskelignende ansatte. Da skibet får en række genstande ombord fra planeten Nyopdagelsen, begynder de ansatte at udvikle dybe forbindelser til genstandene, men uden helt at kunne forstå hvorfor. Snart ser besætningen sig selv i et nyt lys, og enhver ansat må spørge sig selv om arbejdsgangen kan fortsætte som før. Opbygget som en protokol med vidneudsagn forsøger den litterære science-fiction roman De ansatte at undersøge, hvad forskellen er på et menneske og en ting, og hvad det vil sige at være i live.

  • af Haruki Murakami
    153,00 - 158,95 kr.

    En seksogtrediveårig portrætmaler svigtes af sin hustru, og efter et roadtrip i det nordlige Japan flytter han ind i et hus oppe i bjergene, som har tilhørt en berømt, gammel maler. Huset ligger på kanten mellem to vejrlig, mellem to verdener, og snart begynder mærkelige ting at ske. En nat hører den yngre maler en puslen oppe fra loftet, og dér finder han et uhyggeligt, men dragende maleri. Han kan ikke slippe billedet, som synes at igangsætte en kæde af hændelser. En underlig ringlen lyder nu fra skoven, samtidig med at maleren fornemmer, at han ikke er helt alene i huset. Men han kan dele det, der sker, med den hjælpsomme genbo, Menshiki, som har betalt ham fyrsteligt for at male sit portræt, og hvis skæbne på mystisk vis væver sig ind i hans egen.

  • af Katrine Marie Guldager
    73,95 - 133,95 kr.

    I “Bjørnen” er der kvindeliv, midtvejskrise, identitet og angst på programmet. Den midaldrende Vibse er ved at være godt træt af livet, og læseren forstår udmærket hvorfor. Vibse er nemlig lige blevet fyret fra jobbet som gymnasielærer, hendes datter er flyttet hjemmefra, og hun har netop haft et kæmpe skænderi med sin mand. Det får Vibse til at søge isolationen i familiens hus i den svenske ødemark, men da strømmen svigter pga. en voldsom snestorm, synes isolationen pludselig ikke så attraktiv. Det får hende til at begive sig ud i flugten fra husets ensomhed mod civilisationen i byen. Bjørnen er en roman, der kan læses på mange niveauer og efterhånden som Vibse konfronteres med sin egen (u)afhængighed, vækkes også læserens tanker om tilværelsen, identitet, kærlighed og om hvad man i virkeligheden har brug for i livet. Det er en bog, der virkelig tilbyder perspektiv og indsigt.

  • af Anne Mette Hancock
    93,95 - 139,95 kr.

    “Mercedes-snittet” er først og fremmest et kærkomment gensyn med den stålsatte journalist, Heloise Kaldan. En dreng meldes savnet, og selvom Heloise ikke er direkte involveret i sagen, får hun den tildelt af sin chef, så avisen kan skrive om den. Det varer selvfølgelig ikke længe før den den stædige journalist er opslugt i sit arbejde og da drengens telefon bliver fundet, afsløres hans sære instagramprofil, som er fyldt med genstande, der ligner ansigter. Fænomenet med de ansigtslignende genstande hedder pareidolia, og det er ikke kun Heloise Kaldan der får vækket interessen for den sære hobby, det er også læseren, som hvirvles ind i mysterier og spørgsmål om, hvorvidt alting er som det ser ud. Det er en psykologisk krimi, som efterlader sin læser med nerverne uden på tøjet, og spændingen intensiveres hastigt og kulminerer i et uforudsigeligt og gennemtænkt plot.Anne Mette Hancock uddannet journalist, og “Mercedes-snittet” er hendes anden krimi. Debuten “Ligblomsten” røg direkte ind på de danske bestsellerlister og forfatteren har tidligere modtaget det Danske Kriminalakademis debutant-diplom.

  • af Martha Hall Kelly
    133,95 kr.

    Societypige og tidligere Broadway-skuespiller Caroline Ferriday har hænderne fulde med sin stilling ved det franske konsulat i New York og en ny, gryende forelskelse. Men Carolines liv forandrer sig for altid, da Hitler i 1939 invaderer Polen for derefter at vende blikket mod Frankrig.På den anden side af Atlanterhavet mærker den kun sekstenårige Kasia Kuzmerick sin bekymringsløse ungdom forsvinde, mens hun trækkes længere og længere ind i den polske modstandsbevægelse. Hun er omringet af mistænksomme blikke og vagtsomme naboer, og en eneste forkert bevægelse kan få fatale konsekvenser.Samtidig søger den ambitiøse unge læge Herta Oberheuser en stilling i den tyske stat. Hun ser det som en billet til et andet liv, men bliver hurtigt fanget i en mandsdomineret verden af nazihemmeligheder og magt. De tre kvinders veje antager kollisionskurs, da det ubærlige sker og Kasia interneres i Ravensbrück, den berygtede kvindekoncentrationslejr i det nordlige Tyskland. Fortællingen krydser kontinenterne, fra New York til Paris, Tyskland og Polen, mens Caroline og Kasia forsøger at bringe retfærdighed til de mange, som verdenshistorien har overset. Blomstrende syrener er baseret på den sande historie om amerikanske Caroline Ferriday, der hjalp en gruppe polske kvinder fra koncentrationslejren Ravensbrück, hvor de var blevet udsat for medicinske forsøg under naziregimet. "En frygtelig, rørende historie … Blomstrende syrener lyser af fortælleglæde." – PEOPLE "En stærk historie, der vil røre alle læsere." – SAN FRANCISCO BOOK REVIEW "Ekstremt bevægende, uforglemmelig bog." – LIBRARY JOURNAL

  • af Søren Sveistrup
    103,95 - 148,95 kr.

    Kastanjemanden er en krimihistorie skrevet af Søren Sveistrup, med udgivelse af politikens forlag. Bogen har forgreninger i genren krimi og mysterier samt skønlitteratur. En spændingshistorie med uhyggelige fund..Politet eftersøger en sag i en forstad, hvor der er et mystisk fund. De finder en yngre kvinde, som er blevet dræbt og er blevet efterladt på en legeplads. Den ene hånd er skåret af og over hende hænger der en kastanjemand..En ung efterforsker ved navn Naia Thulin bliver sat på denne mystiske sag. Den udbrændte Mark Hess, bliver makkeren i sagen og han er for nyligt blevet hjemsendt fra det europæiske hovedkvarter i Haag. Der går ikke længe før politet forbinder andre sager med denne, kastanjemanden bærer sandsynligvis på et spor fra en sag om en pige, der formodes at være dræbt. Det er socialminister Rosa Hartungs datter, som har været forsvundet i et år nu.. Der har været en mand som har tilstået at have dræbt pigen, og sagen skulle være opklaret. Men med disse nye spor, er det så en oprigtig tilståelse?Efter de har fundet kvinden på legepladsen, opstår der kort efter endnu et mord. De finder endnu en kvinde myrdet, med endnu en kastanjemand hængende og et spor fra pigen som tilsynladende stemmer overens med disse nye drab. Naia og Mark synes også disse spor indebærer nogle stærke sammenhæng mellem ministerens datter og disse myrdede kvinder. Naia og Mark finder dem selv i en kamp mod tiden og de frygter for at seriemorderen har en plan som ikke er færdig..

  • af Anders Roslund & Borge Hellstrom
    82,95 - 128,95 kr.

    Flemming Larsen læser denne actionfyldte og vildt spændende svenske thriller af det rutinerede forfatterpar Roslund og Hellström. Flemming Larsen har indlæst et hav af bøger lige fra Steffen Jacobsen til Wilbur Smith, fra Klaus Rifbjerg til Morten Brask.I TRE SEKUNDER møder vi Piet Hoffmann, som lever et dobbeltliv. Et med sin elskede kone og to små sønner, og et andet, hemmeligt, hvor han hver dag risikerer at miste alt. Hoffmann er som svensk politis mest succesrige undercoveragent nået til tops i den kriminelle verden. På ordre fra både politiet og den polske mafia skal han nu forsøge at infiltrere Sveriges sikreste fængsel. Bliver han afsløret, er han lige farlig for begge sine arbejdsgivere. Han er alene og kan ikke stole på nogen. Kun tre sekunder adskiller liv og død.Der kommer to bøger mere i serien om Piet Hoffmann: TRE MINUTTER og TRE TIMER.

  • af Lucinda Riley
    119,95 kr.

    Ny roman fra bestsellerforfatteren Lucinda Riley, der tager læseren med på en hæsblæsende jagt for at finde sandheden bag et mystisk gammelt kærlighedsbrev.Den unge journalist Joanna er på arbejde for at dække en mindegudstjeneste for den berømte skuespiller sir James Harris. I kirken forstyrres hun imidlertid af en gammel dame, som får et ildebefindende, og Joanna er nødt til at hjælpe hende hjem. Nogle uger senere modtager Joanna en kuvert på avisen med nogle dokumenter fra den gamle dame, deriblandt et gammelt kærlighedsbrev formuleret i dunkle vendinger.Hvem er de to elskende, og hvilke omstændigheder har ført dem sammen? Joannas nysgerrighed er vakt, og samtidig vækkes hendes eget hjerte til live igen, da hun spiser en forretningsfrokost med den charmerende Marcus Harris, der er barnebarn af sir James Harris.Hvad Joanna ikke er klar over, er, at samme dag som den kendte skuespiller døde, forsvandt også de berømte ravne, som har våget over Tower of London og den engelske kongefamilie i århundreder. Ifølge legenden er dette et varsel om monarkiets undergang, og spørgsmålet er, om der er en forbindelse mellem dette, sir James Harris’ død og det gamle kærlighedsbrev, hun ved et tilfælde er kommet i besiddelse af.

  • af Simona Ahrnstedt
    73,95 - 74,95 kr.

    Simona Ahrnstedt – Sveriges romancedronning – er tilbage!Lexia Vikander er tekstforfatter på et reklamebureau, og hun elsker sit arbejde – selvom hun ikke altid føler sig godt tilpas ved siden af sine polerede, åleslanke og sundhedsfikserede kolleger. Derudover er hendes arbejdsplads i oprør, for en ny ejer har taget over, og rygtet siger, at der er en kæmpe fyringsrunde på vej.En aften sidder Alexia på en bar og forsøger at drukne sine bekymringer i alt for mange lyserøde drinks. Ingen flirter med hende, og hun føler sig helt igennem mislykket. Men pludselig sidder han ved siden af hende. Den smukkeste mand, hun nogensinde har set.Adam Nylund er forstadslømlen, som blev administrerende direktør, og er kendt for sin hensynsløshed. Nu er han kommet til Stockholm for at rydde op i selskabets nye reklamebureau. Egentlig har han ikke tid til andet end sit arbejde, men kvinden på barstolen ved siden af er svær at stå for. I hvert fald indtil hun giver ham et fordrukkent kys og kaster op på hans sko.Mandag morgen mødes de igen. Lexia og hendes nye chef: Adam.Alt eller intet er en stærk, velskrevet og underholdende roman om kærlighed og karriere af forfatteren til Arvingen, Løftet og Vovestykket, der har solgt over 25.000 eksemplarer i Danmark.

  • af Knud Romer
    98,95 - 208,95 kr.

    I Kort over Paradis bliver læseren mindet om, hvorfor Knud Romer var på alles læber, da han skrev “Den der blinker er bange for døden”. Vi er tilbage i forfatterens barndomsmiljø på Falster, hvor vi langsomt forberedes på en deroute og det totale forfald. I smukke vendinger og poetisk billedsprog, tager Knud Romer sin læser med på en rejse gennem 70’ernes solidaritet, 80’ernes kynisme og 90’ernes reklametid med flygtige drømme og livet i overhalingsbanen. Bogen bliver kaldt en omvendt dannelsesroman og med sin sproglige udsøgthed sikrer Knud Romer endnu en gang, at hans læser rejser med ham lige lukt ned i helvede.

  • af Anna Ekberg
    133,95 kr.

    Skæbnen er et lille øjeblik, der ændrer alt. Som da Rebekka og hendes mor kører galt på vej til hospitalet. Chaufføren er stresset, Rebekka skal føde, bilen foran dem bremser for hårdt op og sammenstødet er uundgåeligt. Den morgen mister Rebekka alt, sin mor og sit ufødte barn. At Rebekka overlever, er nærmest et mirakel. Eller en forbandelse. Sytten år er gået, Rebekka er langsomt ved at ryste sin fortid af sig, uheldet dengang i Afrika, hvor hendes far var udsendt som ambassadør. Hun er 34, sælger dyre landejendomme i Jylland, livet er omsider ved at blive godt igen. Indtil den dag, skæbnen rammer igen. Denne gang er det kræft. Aggressiv, livstruende. Rebekka kan dårligt tro, hvad hun hører, da lægen forklarer, at hun kun kan overleve, hvis hun får foretaget en knoglemarvstransplantation fra et nært familiemedlem. Rebekka har ingen søskende, den eneste chance er hendes far. Da undersøgelser viser, at farens celler ikke matcher Rebekkas, dør det sidste håb. Indtil en ny sandhed kommer frem. Farens hemmelighed. Alt det han har skjult for Rebekka siden den frygtelige ulykke. Om Rebekkas barn, en lille pige. Datteren døde ikke den nat. Hun blev bortadopteret. Og måske lever hun stadig. Samtidig, et sted i Københavns ghetto, venter der drabsefterforskeren Kim et frygteligt syn. Jo, en kvinde er blevet myrdet, det har Kim set før. Men der er skåret noget af liget og morderen har taget det med sig. Noget der ikke bare peger på morderens identitet, men på en større konspiration, en sag der rækker ud over landets grænser, helt ind i mørkets hjerte. HAVETS BØRN er en roman om uretfærdighed. Om at finde håbet, selv der hvor intet håb synes muligt. Det er en episk fortælling. Om en mor og en datter, om mennesker der rækker ud efter hinanden, på tværs af kontinenter, om kærlighed, længsel, om at overkomme det umulige.

  • af Mich Vraa
    102,95 - 1.483,95 kr.

    Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat  i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

  • af Karen Fastrup
    73,95 - 187,95 kr.

    Truede hun sin kæreste med en køkkenkniv? Hun kan ikke huske det, kun at nogen råbte, hun var fucking sindssyg. Det er nat, og hun sidder på den psykiatriske akutmodtagelse i Ballerup. Hun har gået rundt ude på parkeringspladsen uden tøj på for at lede efter sin kæreste. For få dage siden var hun en kvinde med en mand i et rækkehus nord for København. For længe siden var hun et barn i en indviklet familie. Nu er hun ikke længere i sin egen krop. Hungerhjerte er en autofiktiv roman om angst, kærlighed, sex og terapi. En kvindelig forfatter er flyttet hjem til Danmark efter at have boet nogle år i Tanzania. Hun er del af et københavnsk kulturmiljø, og hun forelsker sig begærligt i en musiker, som hun flytter ind hos sammen med sin voksne datter. Men umærkeligt svinder lyset omkring hende, om natten vågner hun med et sæt. Hun ved godt, hvordan ordentlige mennesker opfører sig. De er afdæmpede og rummelige. Men inde i hendes hoved traver et vilddyr rundt under en udspændt hinde.

  • af Øbro & Tornbjerg
    148,95 kr.

    En mand bliver fundet hængt på Kalvebod Fælled på Amager. Det ligner umiddelbart et selvmord, men retsmedicinerne finder tegn på, at manden er blevet bedøvet før hængningen. Katrine Wraa er i gang med at undersøge, hvorfor der falder meget få domme i voldtægtssager, da hun opdager en forbindelse til den hængte mand – og til en række andre sager, hvor mænd, der tidligere har været sigtet for voldtægt, er blevet fundet døde under mystiske omstændigheder. Sammen med resten af efterforskningsteamet jagter Katrine gerningspersonerne, der tilsyneladende har lagt en strategi for den mission, de er ude på.

  • af Morten Pape
    103,95 - 133,95 kr.

    Da Simon bliver løsladt fra fængslet, er det vigtigt for ham at få skabt en tryg tilværelse for sin familie. Derfor flytter de til Sydsjælland for at starte på en frisk, og han forsøger nu at lægge fortidens synder bag sig. I det sikrede ungdomsfængsel planlægger Mickey at flygte, og i Holmbladsgadekvartet på Amager er Jamil netop blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling. Jamil drømmer om at få sit liv på rette kurs, men tanken om, at Mickey og Simon for nogle år siden slog hans bedste ven Zeki ihjel, gør det vanskeligt for ham at lægge en dæmper på de spirrende tanker om ondskabsfuld hævn. Morten Pape er tilbage med endnu en socialrealistisk skildring af det Danmark, der svigtes af samfundet og systemet. Det er en barsk men indsigtfuld fortælling om unge mennesker, som er overladt til deres egen vrede og (manglende) evne til at bearbejde den.

  • - 3. Bind
    af Arne Dahl
    128,95 - 144,94 kr.

    Sam Berger er mistænkt for et mord, han ikke har begået. Hans makker, Molly Blom, ligger i koma. Berger flygter ud i skærgården, hvor han venter på ordre fra Säpos øverste chef, men det er umuligt for ham at vide, hvem han kan stole på, og hvem der har skjulte dagsordener. Stockholm trues af terror, og en eftersøgt morder, der nu også har kidnappet en pige i sin varetægt, risikerer at gå fri. Er Berger løsningen på problemerne eller en del af dem? MIDTVAND er tredje bog i Arne Dahls forføreriske spændingsserie om Berger & Blom. "Der er ingen i nordisk krimi lige nu, der kan mere end Arne Dahl." 5 stjerner, Jyllands-posten "Spring ud i det, dyk ned i Midtvands mørke og svøm med på en krævende, farlig, underholdende, uforudsigelig og suveræn oplevelse – elegant guidet af en af krimigenrens helt store mestre." Vildmedkrimi.dk " … et rent pletskud." Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter "Spænding, intensitet, stærke persontegninger og uventede plot. Tredje bind i Arne Dahls anmelderroste krimiserie holder fortsat de gode takter." Litteratursiden.dk " … en anderledes og spændende måde at fortælle en krimigåde på … Og det er dejligt!" Krimisiden.dk ”Det er en drilsk og legesyg thriller... Arne Dahl er en mester i at vride sit plot i nye retninger.” 4 stjerner, Ekstra Bladet

  • af Merete Pryds Helle
    76,95 - 1.379,95 kr.

    I 2017 modtog Merete Pryds Helle De Gyldne Laurbær for Folkets skønhed. Vi kunne alt fortsætter, hvor Folkets skønhed sluttede, og vi befinder os på en villavej i Værløse i de spæde 70'ere. Denne gang er vi hos familiens Pryds' naboer, og deres historie er en ganske anden end familien Pryds' fortælling, som vi fik i Folkets skønhed. Merle ligger på sit værelse og kan høre sine forældre, som taler sammen i stuen. I dag er mors sygdom ikke så slem og far er for en gangs skyld både hjemme og ædru. Vi kunne alt tager sin læser med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor en uovervindelig optimisme herskede og hvor man fortalte børn, at fremtiden var deres, at verden lå for deres fødder og at de i bund og grund kunne lige, hvad de ville. Det er en barsk roman om kærlighed på trods af sygdom, misbrug og svigt, og den griber fat i livet  på de  voksne, som ikke magter voksenlivets forventinger.

  • af Thomas Enger & Jørn Lier Horst
    82,95 - 219,94 kr.

    Sportsstjernen Sonja Nordstrøm dukker ikke op, da hun skal lancere sin selvbiografi ”Evig Etter” på morgen-tv. Den unge Emma Ramm tager hjem til Nordstrøm for at se, om der gemmer sig en god historie i udeblivelsen. Bag den ulåste hoveddør finder Emma tegn på kamp, men ingen Sonja Nordstrøm. Til gengæld er der klistret et startnummer fast på tv´et. Nummer 1. Politikommissær Alexander Blix får ansvaret for efterforskningen af Nordstrøms forsvinding. Spor efter hende dukker op forskellige steder, og det hele virker som en nøje udtænkt plan. En morder med sans for dramatik er tilsyneladende på spil. NULPUNKT er første bog, Jørn Lier Horst og Thomas Enger har skrevet i fællesskab, og det er den første bog om Emma Ramm og Alexander Blix."Krimisamarbejde der er som skabt til store læserskarer." VG "En klassisk krimi, en god start på et spændende makkerskab. Her menes både Blix/Ramm og Enger/Horst." Bogfidusen.dk, 4 af 6 stjerner "NULPUNKT er en velskrevet og fint komponeret krimi … et spændende plot, der hele tiden udvikler sig. Det vigtigste tema i Nulpunkt er behovet for anerkendelse – om at blive set og gerne blive kendt, og ikke mindst hvad man vil gøre for at opnå berømmelse. Det er et spændende og ret aktuelt emne." bechsbooks.dk, 4 af 5 stjerner "For mig var det en læseoplevelse af de store. Jeg forsvandt hurtigt i deres krimiunivers - og havde slet ikke lyst til at komme tilbage til virkelighedens verden. Jeg var godt underholdt, og det var nemt at leve sig ind i fortællingen." Krimihjerte.dk, 5 ud af 6 hjerter "Jeg vil kalde romanen for et højdepunkt, når det gælder norske kriminalromaner - en af årets bedste for mit vedkommende." Fyens.dk "Et højdepunkt i norsk krimilitteratur … De to forfattere kan deres kram. Romanen er drønspændende - og ikke kun på grund af de mange cliffhangers, men også fordi forfatterne forstår at drysse (mis)information ud, der får både hovedpersonerne og os forførte læsere til at kaste mistanken på forskellige bifigurer. Så alt i alt vil jeg kalde romanen for et højdepunkt, når det gælder norske kriminalromaner - en af årets bedste for mit vedkommende." Fyens Stiftstidende, 5 af 6 stjerner

  • af Jens Henrik Jensen
    98,95 - 133,95 kr.

    I lejligheden i Vangede tilbringer krigsveteranen, Niels Oxen, dagene med at se frem til samværet med sin søn, som kommer en gang hver anden uge. Det er dog ikke lutter idyl, når de to ses, og deres forhold er mildest talt problemfyldt. Da Axel Mossman, som er tidligere PET-chef spørger Oxen, om han vil tage til Jylland og lede efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, er Oxens første indskydelse at takke klart nej, men han kommer alligevel på andre tanker, da det går op for ham, at han kan slå opgaven sammen med den vinterferietur han skal på med sin søn. Turen går til ukendt terræn i Harrild Hede, hvor der er observeret ulve, og flere ulve krydser hans spor og leder ham på sporet af hans gamle makker Margrethe Francks fortid. Hendes fortid skal vise sig at rumme langt flere hemmeligheder og farer, end nogen havde forestillet sig. Der er lagt op til kolde gys og mystiske forbindelser i Jens Henrik Jensens fjerde bind i serien med krigsveteranen Niels Oxen.

  • af Auður Ava Ólafsdóttir
    198,95 - 222,95 kr.

    »Det er den bedste bog der rendte med Nordisk Råds Litteraturpris. Islandske Audur Ava Ólafsdóttirs vinderroman er en perle. Den er legende let fortalt ... alvorlig og dybsindig men også morsom ... en selvmordsroman der peger mod livet, fællesskabet og kærligheden.« Politiken 5 hjerter »Den går lige i hjertet.« Litteratursiden Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Romanen Ar handler om Jonas Ebe­neser, en mand i slutningen af fyrrerne som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig. Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet han bor på med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han nemlig medbragt en boremaskine – i den tro at han på et tidspunkt skulle skrue en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til livet. “Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf.” – Sjón Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede i 1998. To af hendes romaner er udkommet på dansk: Stiklingen (2009) og Svaner bliver ikke skilt (2016). Hun har modtaget flere priser, både i Island og i udlandet, og fik Nordisk Råds Litteraturpris for Ar.

  • af Julie Hastrup
    103,95 - 133,95 kr.

    Familien Friis bliver fundet skuddræbt i deres stue i det ellers trygge parcelhuskvarter nord for København. Familien består af et midaldrende ægtepar og parrets to sønner og udadtil har kernefamilien været alt de, de fleste drømmer om. Det er et kaotisk og gruopvækkende gerningssted, der venter drabsefterforsker, Rebekka Holm, og hendes team i efterforskningsafdelingen. Moren i familien er som den eneste blevet bundet til en stol, og Rebekka kan hurtigt konstatere, at hendes drab er ekstraordinært grusomt, da hun ser, at hun har fået skudt ansigtet af. De store spørgsmål er nu: Hvorfor lige familien Friis? Hvad ulmer under kernefamiliens overflade? Og hvem kan få sig selv til at myrde en hel familie? Rebekka kæmper selv med sin egen ulykkelige situation efter at hendes kæreste Niclas blev myrdet i Finland. Opklaringen af sagen om Familien Friis, bliver Rebekkas eneste måde at holde sig selv oven vande, og den altid dedikerede efterforsker giver alt af sig selv i forsøget på at afdække de hemmeligheder og løgne, der kan have været med til at dræbe en hel familie på én gang. Julie Hastrup er tilbage med endnu en spændende og hårrejsende krimi!

  • af Jan Guillou
    144,94 kr.

    1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj.  Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt.  I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil.  Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til.DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer.

  • af Håkan Nesser
    82,95 - 219,94 kr.

    Mens Marten Winckelstroop og Rejmus Fiste endnu går i Oosterby skole danner de De Venstrehåndedes Forening. Flere årtier senere brænder et gammelt pensionat ned til grunden og et antal mennesker omkommer. Det ene hænger sammen med det andet, men alle dem, der kan forklare hvordan, er døde. Næsten alle. Der er gået femten år siden den sidste bog om kriminalkommissær Van Veeteren udkom. Der er gået seks år, siden vi sidst hørte nyt fra Gunnar Barbarotti. Nu mødes de for første og måske eneste gang. "Som kriminalforfatter hører Nesser til de absolut mest ambitiøse i Norden. (…) Når Håkan Nessers romaner er så velfungende, skyldes det selvfølgelig forfatterens sikre og iderige greb om de effektive plots, hans sproglige veloplagthed og ikke mindst hans sans for at opbygge rum og sidehistorier omkring selve de bærende kriminalintriger." Berlingske, 5 stjerner af 6 "Håkan Nesser (be)viser med sin sidste bog om både Van Veeteren og Barbarotti, at han er en af Europas bedste krimiforfattere.(…) De venstrehåndedes forening er en suveræn, inciterende og spændende krimi." Politiken, 5 hjerter af 6 "Svensk krimis grand old man spiller suverænt på tidernes gang og menneskenes undergang." Weekendavisen "Der er to ting, man, på baggrund af et langt, flittigt og litterært-generøst forfatterskab, har lov at forvente sig af et Nesseropus: en handling lidt ud over det sædvanlige og gerne med nogle bizarre kanter og så en dialog og sammenbindende kommentarer, der vrister alle de over- og undertoner ud af sproget, som vi har det med at skøjte ureflekterede hen over. Denne gang er det hele hævet op i anden potens, med både Van Veeteren, Barbarotti og deres to komplementære kvinder i topform som både efterforskere og sprog-ekvilibrister." Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner "Eminent spændende og velskrevet kriminalroman, hvor Van Veeteren og Barbarotti mødes for at løse et gammelt mysterium. At gå i gang med en ny Nesser er som juleaften." Litteratursiden.dk "Håkan Nesser har – igen – skrevet en dødspændende, livsklog og meget menneskelig kriminalroman." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Men er man til den begavede krimi, og har man tid til fordybelse undervejs, så gå i gang med det samme. DE VENSTREHÅNDEDES FORENING er en virkelig god kriminalroman." Kristeligt dagblad, 5 af 6 stjerner "Den er strålende." Jysk Fynske Medier, 5 ud af 6 stjerner "Det er den bedste spændingsroman, jeg har læst i år!" 6 ud af 6 stjerner, Bogpusheren.dk // Københavneravisen "Læser du kun en krimi om året, så vælg denne." Politiken, 5 af 6 hjerter "Denne kriminalroman har alt, hvad en krimielsker kan tænke sig. Du vender side efter side, der med elegant og overskudsagtigt sprog giver dig underholdning, livsindsigt og spænding." Helsingør Dagblad "Kvalitetskrimi - og et MUST for Nesserfans!" Bogrummet.dk, 5 af 5 stjerner

  • af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    93,95 - 115,95 kr.

    En poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. Anne-cathrine Riebnitzsky Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Hun modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel 2013.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.