Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Skønlitteratur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Skønlitteratur
  • af Michael Katz Krefeld
    95,95 - 139,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har d. 9. Oktober 2021, udgivet endnu en bog, som en del af Ravn-serien! Den er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof, med hele 400 sider i alt. Imperiet er den syvende bog i serien. Advokaten Miriam Østergaard, kontakter Ravn, og vil hyre ham til en unik  sag. Christiane Saxenholm en rigmandsdatter, som oftest befinder sig i en skandale, er blevet kidnappet og Ravn skal hjælpe med, at bringe løsesummen på 3 millioner.. Det er starten på en intens og blodig magtkamp, der handler om, at tage kontrol over et finansimperium som er vurderet til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Det er en kamp som dræner Saxenholm-familien for penge og energi. Imperiet er en bog om den smarte privatdetektiv Thomas “Ravn” Ravnsholdt. Du finder hvert bog i bindet som en selvstændig bog, med nye historier. Forfatteren Michael Katz Krefeld har modtaget adskillige priser for sine værker og har gang på gang, vist os læsere, at hans historier er fyldt med spændende krimifortællinger. En utrolig solid forfatter med gode værker!

  • af Carsten Jensen
    73,95 - 152,95 kr.

    Marstal, en flække på en ø i Østersøen, et fjernt sted i en lille nation.En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab og tab.I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder, de elsker, men først og fremmest med deres egne mørke sider.Havet kræver sin pris af mænd som den fandenivoldske Laurids, der efter et tabt søslag aldrig bliver den samme igen. Og sønnen Albert, der på Stillehavet leder efter sin forsvundne far, men i stedet kommer hjem med et skrumpehoved. Og Knud Erik, som med hovedet fuldt af Alberts skrøner bliver stillet over for et moralsk umuligt valg i Anden Verdenskrig. Også familierne bliver havets ofre; de fædreløse børn, de druknedes enker - og Klara, Marstals dødsengel.Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands ødemark er Vi, de druknede en episk beretning om fire generationer af mænd fra Marstal, deres længsel efter fjerne horisonter og kampen for at vende hjem.

  • af Sara Blædel
    62,95 - 148,95 kr.

    En tidlig morgen får en lystfisker øje på et kindelig i vandet ud for Tuse Næs. Da liget er bjerget, bliver Holbæk Politi enige om at tilkalde Rejseholdet, for ikke bare har afdøde en flise bundet om livet, så der med sikkerhed er tale om drab, men det viser sig også at være en ung pige af anden etnisk afstamning. Da Louise Rick, kriminalassistent i Drabsafdelingen på Københavns Politigård, samme morgen møder på arbejde, får hun besked på straks at køre til Holbæk. Hun er indtil videre udlånt til Rejseholdet i en sag, som viser sig at handle om store følelser og knuste drømme og om splittelsen mellem to kulturer.

  • af Sara Blædel
    69,94 - 148,95 kr.

    I en skov tæt på hvalsø finder en skovarbejder liget af en kvinde, men hvem er hun? Ifølge retsmedicinerne har hun ligget i skoven et døgns tid, og et stort ar over den ene side af ansigtet burde gøre det nemt at identificere hende. Men ingen har meldt hende savnet, og hun matcher heller ikke nogen på politiets liste over efterlyste personer. Efter fire dage er kriminalassistent Louise Rick - nu leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste - stadig på bar bund. Først da hun beslutter at offentliggøre et foto af kvinden, får hun et spor at gå efter: En ældre dame mener, at det må være Lisemette, som hun for mange år siden passede på en af Åndssvageforsorgens institutioner. Men da Louise opsøger den nu nedlagte institution for at tjekke journalerne, venter der hende en overraskelse. For fortiden viser sig at have en uventet forbindelse til nutiden, og Louise får travlt med at optrevle, hvad der er sket, før det er for sent. Opklaringsarbejdet ripper op i gamle sår – også for Louise, der konfronteres med begivenheder, hun har gjort alt for at glemme.

  • af Ildefonso Falcones
    118,95 - 119,95 kr.

    Havets katedral giver en fascinerende og levende beskrivelse af Barcelonas storhedstid som livlig søfartsby prøvet af religiøs intolerance, krig, pest, enorme klasseforskelle og materiel stræben. En gribende historie om ukuelig frihedstrang og undertrykkelse, om venskab og svigt og om grænseløs kærlighed.

  • - Century-trilogien 1
    af Ken Follett
    119,95 kr.

    Fra forfatteren til de to store bestsellere JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN kommer her en ny, stor og underholdende fortælling. GIGANTERNES FALD er første del i en stor trilogi om det 20. århundrede og handler om tiden omkring 1. verdenskrig og den russiske revolution, om kvinder og mænd, om kærlighed og fjendskab.I januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin side.I GIGANTERNES FALD fortæller Ken Follett om fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav – og om elskende, der skilles fra hinanden.

  • - 1. Bind
    af Jan Guillou
    108,95 - 219,95 kr.

    Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad

  • af Anna Grue
    103,95 - 113,95 kr.

    Ursula Olesen er en midaldrende efterskolelærer, der for længst har accepteret at være single på livstid. Derfor tør hun næsten ikke tro sit eget held, da den unge, attraktive Jakob Heurlin pludselig dukker op og gør stormkur til hende. Jakob er alt, hvad Ursula har drømt om og længtes efter - og så må hendes skeptiske kollegaer og veninder elles sige, hvad de vil. Men lykkerusen får en brat ende, da Jakob forsvinder og tager hele hendes formue med sig. Ursula nægter at gå til politiet, fordi hun skammer sig over sin naivitet. Det bliver i stedet privatdetektiven Dan sommerdahl, der sætter sig for at opklare, hvor Jakob og pengene er blevet af. Hvem er Jakob Heurlin? Hvor kommer han fra? Hvordan finder han sine ofre? Og hvad er det, der driver ham? Dan aner snart, at den tilsynladende banale gåde har mange lag, og at det bestemt ikke er ufarligt at arbejde sig helt ind til sagens kerne. Judaskysset er andet bind i en ny, dansk krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen. Handlingen udspiller sig i Christianssund, en fiktiv provinsby et sted på Sjælland.

  • af Sara Blædel
    89,95 - 148,95 kr.

    Dødsenglen – et flere hundrede år gammelt og meget kostbart glasikon – har været i den stenrige familie Sachs-Smiths eje i generationer, men altid som en velbevaret hemmelighed. Derfor kommer det som et chok, da det en dag pludselig er væk, og bedre bliver det ikke, da politiet kan meddele familien, at morens død nogle måneder tidligere ikke var selvmord, men nu efterforskes som en drabssag. Samtidig er Louise Rick fra drabsafdelingen på Københavns Politigård blevet involveret i en sag om en kvinde, der er meldt savnet under en rejse til Solkysten. En af politiets teorier er, at hun har ønsket at begynde et nyt liv, men da en kendt filminstruktør kort efter forsvinder sporløst i samme område, er Louise ikke længere i tvivl: De to kvinder er blevet bortført eller dræbt. Da sagen om Dødsenglen optrappes med en gidseltagning, bliver Louise inddraget, og mens det langsomt går op for hende, hvordan Sachs-Smith-historien hænger sammen, finder hun samtidig et afgørende spor i forsvindings-sagen. Til hendes overraskelse viser det sig, at de to sager er for bundet, og at sandheden om den ene afslører sandheden om den anden.

  • af Søren Hammer & Lotte
    73,95 - 137,95 kr.

    En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?   Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre - stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden ...   SVINEHUNDE er første bind i en helt ny dansk krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

  • af Knud Romer
    64,94 - 178,95 kr.

    "Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken

  • af Erik Valeur
    103,95 - 133,95 kr.

    Ved fødslen har de syv børn en eneste ting til fælles: De kommer til verden på Rigshospitalets fødegang B, og de skal alle bortadopteres. I månederne efter finder frøkenerne på det berømte spædbørnehjem Kongslund nye familier til dem rundt om i Danmark, og de vokser op uden at ane det mindste om deres fortid. Men en af børnene bærer på en hemmelighed, som for enhver pris skal skjules, og da en ældre kvinde mange år senere findes død på en strandbred tæt ved børnehjemmet, og et anonymt brev opskræmmer nationens mest magtfulde ministre, eksploderer sagen: Har det hæderkronede børnehjem gennem et halvt århundrede dækket over rige og berømte danskeres sidespring og skjulte skandaler på højeste plan? Det syvende barn er fortællingen om denne gåde - og om båndet mellem de syv børn, hvis liv kom til at hænge uløseligt sammen i de årtider, hvor velfærden kom til Danmark - fra 1960´erne frem til i dag.Tidligere har Det syvende barn modtaget Danske Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen samt Harald Mogensen-prisen for Årets bedste danske spændingsroman.Senest vinder af prisen: Glasnøglen 2012!Anmeldelser:Årets positive overraskelse! En roman, der er så god, at man glæder sig til, man skal genlæse den. Rene Gummer, WeekendavisenUnderholdende og spændende, den er velskrevet og sprogligt fantasifuld med det strejf af pastiche, den gotiske stil lægger op til. Karen Syberg, Information****** En fremragende roman. Vejle Amts Folkeblad***** Erik Valeurs gribende og dramatiske debutroman (...) Det er bragende flot. Berlingske Tidende***** Sjældent har jeg læst en bog med en så fint afstemt mosaikkunst som denne romandebut. Nordjyske Stiftstidende***** Det syvende barn er en vidunderlig og indviklet roman om drab og menneskers reaktion på svigt og svindel. MetroExpress

  • af Jakob Ejersbo
    44,94 - 131,95 kr.

    Eksil foregår i Tanzania i 80'erne. Hovedpersonen, Samantha, er en ung kvinde, datter af engelske immigranter. Hun føler sig svigtet af sine forældre og har i tiltagende grad svært ved at tilpasse sig den virkelighed, hun lever i, og hun lægger sig ud med alle autoriteter. Hun glider ud i et større og større misbrug af både alkohol og narkotika. Samantha har et stort behov for at blive elsket, og det fører hende sammen med en mand, der aldersmæssigt kunne være hendes far. Forbindelsen til ham viser sig skæbnesvanger for hende ...

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Norges mest succesfulde headhunter hedder Roger Brown. Han er en mand, der tilsyneladende har alt: Han er charmerende, er gift med den alt for smukke Diana, har en stor luksusvilla – og lever så meget over evne, at en risikofyldt sidegeschäft som kunsttyv er en nødvendighed. HEADHUNTERNE er Jo Nesbø for fuld udblæsning i en grotesk svindlerhistorie med de mest udspekulerede drab, vanvittige forfølgelsesscener og opfindsomme forsvindingsnumre, som genren kan byde på.Tjekket velskrivende og godt kørende i tunet, fræsende firehjulstrækker med et tempo, hvor alle plottets hjørner tages på to hjul. [...] Tarantino møder brødrene Coen i Nesbø-krimi.PolitikenHeadhunterne er en forrygende, begavet og vittig svindlerkomedie.Jyllands-Posten Spænding, gedigne gys, makabre mord og en stor bunke humor ... En af årets bedste.Vejle Amts FolkebladHeadhunterne er som Nesbøs andre romaner stærkt velskrevet. InformationHeadhunterne er en hæsblæsende krimi med svindel og mord i internationalt perspektiv, og Jo Nesbø kan både holde på spændingen og gemme på nogle tørre overraskelser. MetroXPressNesbø kan skrive bukserne af de fleste af sine skandinaviske kolleger … smart skrevet og vellykket komponeret, og du kan nemt komme til at råsluge den i et svimlende læseri. Og sikken en film, der kunne blive ud af den. Nordjyske Hatten af for den norske skælm, der åbenbart kan det hele. Fra krimier med tyngde til en virtuos legen med genren. Weekendavisen

  • af Jussi Adler-Olsen
    96,95 - 133,95 kr.

    Kvinden i buret er første bog i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne gætter på alt fra mord og kidnapning til en frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ’sager under særlig bevågenhed’, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den.

  • af Sara Blædel
    71,95 - 148,95 kr.

    En sen nat bliver en kvinde fundet myrdet inde i en gård i Skelbækgade på Vesterbro. Gerningsstedet er meget blodigt, for hun har fået halsen skåret over på en ualmindelig brutal måde. Politiassistent Louise Rick er i gang med at efterforske sagen, da hun bliver ringet op af sin veninde Camilla Lind, der er kriminalreporter på Morgenavisen. Hun vil høre, om der er nyt i drabssagen. Camilla Lind er samtidig dybt rystet over at hendes 10-årige søn samme morgen har fundet et efterladt spædbarn på vej til skole. Alle spor i sagen fra Skelbækgade peger mod det københavnske prostitutionsmiljø, men da der sker endnu et brutalt mord står det klart, at der er fremmede folk involverede. De viser sig at være uhyre grusomme i deres udnyttelse og afstraffelse af andre mennesker, hvis det kan gavne deres egen meget lukrative forretning. Sara Blædel har tidligere udgivet Grønt støv, Kald mig Prinsesse og Kun ét liv i serien om politiassistent Louise Rick fra Drabsafdelingen på Københavns Politigård. Serien er solgt til udgivelse i Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Aldrig mere fri er fjerde bind i serien om Louise Rick.

  • af Anna Grue
    73,95 kr.

    Underholdende spændingsroman med bedrag, familiehemmeligheder og kærlighed!Efter sin formidable mormors død er den unge kvinde Marie helt alene i verden. Hun sætter sig for at finde svaret på de spørgsmål, der har naget hende i hele hendes liv: Hvordan døde hendes forældre egentlig? Hvorfor nægtede hendes mormor til det sidste at fortælle om Maries far? Og hvad er der blevet af Maries storebror?Sammen med sin bedste veninde går Marie i gang med at optrevle sandheden, og sporet fører direkte til en herregård i det tilsyneladende idylliske England.De to kvinder møder en række farverige personer fra familiens fortid – og jo dybere de graver, jo mere katastrofalt udvikler historien sig.

  • af Jens Henrik Jensen
    98,95 - 103,95 kr.

    En nøje planlagt likvidering af to ledere fra den kriminelle underverden sender Esbjerg ud i en blodig bandekrig. Alligevel bliver den højt respekterede kriminalassistent Nina Portland til alles overraskelse fjernet fra efterforskningen og sendt ud på en banal opgave. Et privatfly er forulykket på vestkysten, og en passager død af sine kvæstelser. Nina skal bare ekspedere sagen rutinemæssigt, men flere omstændigheder ved ulykken vækker hendes mistanke om, at alt måske ikke er, som det burde være. Mens bandekrigen kulminerer i en regulær familietragedie, melder højtstående folk fra efterretningsverdenen deres ankomst. Dermed tager sagen om flyulykken en højdramatisk drejning, for om bord var en tophemmelig passager, som nu er sporløst forsvundet. En international skandale tager form, og Nina kastes ud i de mest kaotiske døgn nogensinde. Det bliver stadig sværere for hende at skelne mellem sandhed og løgn, og i kulissen følger en sky skikkelse begivenhedernes gang - og gør sig klar til at slå til. Om forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Krakow (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004) og Kulmanden (2007). Spøgelsesfangen er tredje bind i serien. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Italien.

  • af Mari Jungstedt
    68,95 kr.

    Den døende Dandy er fjerde bind i Mari Jungstedts krimiserie om Anders Knutas og hans stab.En vinterkold søndagsmorgen bliver liget af den anerkendte kunsthandler Egon Wallin fundet, klynget op i en port i Visbys ringmur.Anders Knutas og kollegaerne fra Visby Politi finder ud af, at selvom kunsthandleren udadtil levede et lykkeligt og succesrigt liv, var han i færd med at forlade det hele: sin kone gennem tyve år, galleriet og villaen på Gotland. I al hemmelighed havde han forberedt sin forsvinden. Hvor var han på vej hen og hvorfor?Da kunstneren Niels Dardels berømte maleri ”Den døende dandy” bliver stjålet fra et kunstmuseum i Stockholm, viser tyveriet sig at have en forbindelse til mordet på galleristen på Gotland. Journalisten Johan Berg går egne veje – og til det yderste – for at opklare sagen, og sætter både forholdet til Emma og deres lille datters liv på spil.

  • af Michael Katz Krefeld
    93,95 - 120,95 kr.

    En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet. Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman, som bor i området, hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er blevet suspenderet for vold. Sagen viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende. En fjende, der er i færd med at planlægge endnu et angreb. I kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.

  • af Christian Jungersen
    73,95 - 138,95 kr.

    På det lille Dansk Center for Information om Folkedrab på Østerbro arbejder fire kvinder: Camilla, Anne-Lise, Malene og Iben. Da Iben en dag modtager en anonym trusselsmail på engelsk, begynder mistankerne at svirre på den lille arbejdsplads. Er den fra én af aktørerne i de store folkedrab – for eksempel serberen Mirko Zigic – som de publicerer artikler om på nettet, eller er den sendt inde fra huset, for eksempel fra computeren inde hos Anne-Lise, som Iben og Malene mistænker for at lide af en personlighedsforstyrrelse?Christian Jungersens psykologiske thriller er en historie om kvinders venskab samt en filosofisk roman om ondskab på både mikro- og makroplan.En romanteknisk åbenbaring ... En suverænitet der sjældent ses i Danmark. Helt ned i detaljen er miljøbeskrivelserne fængende og på kornet.Tue Andersen Nexø i InformationFineste literære kvalitet, fuldstændig gennemarbejdet ... Uhyggelig på en gysende realistisk måde og ganske enkel klog ... Det er godt nok en mand, der har styr på den kvindelige psyke. Phew, det er, så man ryster.Christa Leve Poulsen i BørsenSindsoprivende roman ... En djævelsk dreven fortælleteknik ... En mægtig fortælling, der ikke føles en linje for lang ... Læsere, der har sukket efter nye romaner fra Anders Bodelsen og Peter Høeg, har her en fuldgod erstatning at gribe ud efter. UNDTAGELSEN har bestseller-gener i sig.John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet

  • af A.J. Kazinski
    73,95 - 98,95 kr.

    Som politimand i København er Niels Bentzon vant til at jagte forbrydere. Han kan derfor næsten ikke tage det alvorligt, da han får til opgave at finde et godt menneske. Det menneske som kan blive det næste offer for en morder, der har jagtet gode mennesker overalt på kloden. Og pilen peger nu mod København.Men hvem fortjener betegnelsen ´det gode menneske´? Og kan det passe at mordene har forbindelse til en gammel religiøs myte om 36 retfærdige mennesker, der er sat på jorden for at beskytte os alle?Den maniodepressive Niels Bentzon aner ikke sine levende råd. Opgaven synes umulig. Men da han i sin jagt på at finde det gode menneske før det er for sent, møder astrofysikeren Hannah Lund, tager tingene fart. Hannah Lund mener nemlig, at hun kan se et system i mordene - et system af næsten guddommelig karakter.Frankrig, Italien, Norge, Sverige og Tyskland havde allerede før udgivelsen i Danmark sikret sig retten til at udgive Den sidste gode mand. Filmrettighederne er solgt til Zentropa.Anders Rønnow Klarlund debuterede i 2009 som forfatter med romanen De hengivne. Han har skrevet og instrueret spillefilmene ´Besat´, ´Den attende´, ´Strings´ og ´Hvordan vi slipper af med de andre´.Jacob Weinreich er uddannet fra Filmskolens manuskriptlinje og debuterede som romanforfatter i 2001. Han har skrevet en række succesfulde romaner for unge, bl.a. serierne Monsterjægerne og Kaptaj Blodskæg og romanen Krybet.

  • af Mari Jungstedt
    68,95 - 98,95 kr.

    Vinden hviner over Gotland, da Visbys nye kongrescenter indvies under stor festivitas. Festarrangøren Viktor Algård står for det storstilede arrangement, men det bliver hans sidste fest. Dagen derpå bliver han fundet død. Politiinspektør Anders Knutas har flere mulige mistænkte. En forsmået konkurrent, den introverte landmand, en tidligere voldsdømt eller den hemmelige elskerinde, hvem har de vægtigste motiver for at begå drab? Tv-journalisten Johan Berg må trække i egne tråde for at opklare sagen, og hans hustru Emma ender i handlingens centrum med livet på spil. Den mørke engel er en fængslende psykologisk krimi og en skildring af de fatale konsekvenser, et forfejlet forældreskab kan føre til. Den mørke engel har solgt mere end 250.000 eksemplarer i Sverige allerede.

  • af Sara Blædel
    89,95 - 148,95 kr.

    Da drabsafdelinge på Københavns politigård modtager en anmeldelse om voldtægt af en ung kvinde, bliver kriminalassistent Louise Rick sat på sagen. Det viser sig, at kvinden er blevet voldtaget af en mand, hun har mødt på et dating-site, men den identitet, han har opgivet, er falsk.En gennemgang af uopklarede voldtægtssager afslører flere med et tilsvarende mønster, og da en ung kvinde kort efter findes kvalt i forbindelse med endnu en voldtægt, sættes alle ressourcer i afdelingen ind på at finde den serieforbryder, der opererer i ly af internettets anonymitet.Men alle spor ender blindt, og det går op for Louise Rick, at de er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug. Så hun opretter selv en netdating-profil .

  • af Sara Blædel
    71,95 - 148,95 kr.

    Midt i afhøringen af enken efter en ung mand med rockerrelationer, bliver kriminalassistent Louise Rick ringet op af sin plejesøn, Jonas: En klassefest er endt i vold, fordi en flok rødder er trængt ind for at få fat i sprut og værdier.Den 12-årige Signe vil løbe efter hjælp, men da Louise når frem, er der sket en tragisk ulykke. Signe er løbet ud foran en bil, og senere samme nat dør hun af sine kvæstelser.For Signes mor forsvinder meningen med livet, da hun mister sit eneste barn. Men er hun ikke bare opfyldt af sorg, men også af ønsket om hævn? En mordbrand giver sagen højeste prioritet hos politiet, sporene fører i flere retninger, men efter et uventet tip fra veninden Camilla Lind forstår Louise, at ikke alle fortæller hele sandheden.

  • af Jeannette Walls
    74,95 - 125,95 kr.

    "Glasslottet er så sjov, at det gør ondt... "- InformationGlæd jer til dette vidunder af en erindringsroman! En sensation verden over med mere end 2,5 mill. eks. solgt alene i USA, tre år på New York Times bestsellerliste og oversat til 22 sprog.Jeannette Walls voksede op med sine forældre, hvis idealisme og stædige insisteren på ikke at tilpasse sig var deres forbandelse så vel som deres redning. Rex og Rose Mary Walls lever som nomader med deres fire børn, flytter mellem ørkenbyer i USA og camperer i bjergene.Rex er en karismatisk og genial mand, som, når han er ædru, erobrer sine børns fantasi, lærer dem fysik, geologi og sidst men ikke mindst at omfavne livet uden frygt. Rose Mary maler og skriver og har svært ved at udholde det ansvar, der er forbundet med en familie. At tilberede et måltid, som bliver spist på et kvarter, tiltaler hende på ingen måde, når hun i stedet kan male et billede, som måske vil vare evigt.Da det romantiske ved nomadelivet falmer, trækker familien Walls sig tilbage til en trist mineby, stedet Rex har forsøgt at flygte fra hele sit liv. Familien går mere og mere i opløsning, og Jeannette og hendes søskende må klare sig selv; de sulter, de er møgbeskidte, de fryser og bor i et faldefærdigt hus uden vand og el. Men de klarer sig og kommer videre.Det forbløffende ved Jeannette Walls beretning er ikke blot, at hun havde vilje og mod til at komme videre, men at hun beskriver sine forældre med en så dyb kærlighed og hengivenhed. Glasslottet er en fortælling om triumf mod alle odds, men også en følsom og gribende beretning om kærlighed i en familie der på trods af dens åbenlyse fejl og mangler, gav hende en beslutsomhed til selv at skabe sig et godt liv.Gennem to årtier skjulte Jeannette Walls sin baggrund og sine rødder, samtidig med at hun arbejdede som journalist i New York. Men nu lægger hun kortene på bordet og man sidder måbende og beriget tilbage. Glasslottet er en læseoplevelse langt ud over det sædvanlige!

  • af Jussi Adler-Olsen
    98,95 - 133,95 kr.

    Washington Dekretet er en selvstændig thriller af den prisbelønnede og populære danske forfatter Jussi Adler-Olsen (f. 1950).Da Doggie Rogers træder ind på Hotel Splendor for at fejre den demokratiske præsidentkandidat Bruce Jansens historiske valgsejr, er det i forvisning om, at det er den rigtige mand, der har vundet. Doggie er lykkelig, forelsket og fuld af håb. Men mens den nyvalgte præsident hyldes af sine trofaste støtter, trækker en mand sin pistol og affyrer et dræbende skud. Det rammer Bruce Jansens højgravide hustru, og hverken hun eller det ufødte barn står til at redde. Doggie er i chok – ikke mindst fordi hendes far anklages for mordet. Da Bruce Jansen indtræder i præsidentembedet, er han en dybt bitter mand. Han fremlægger et yderst kontroversielt dekret, som skal genoprette ro og orden i USA, men da det går op for amerikanerne, hvad der er på færde, bryder helvede løs. Snart er grænserne lukkede, spærretider indført, en borgerkrig under opsejling, drabstallene støt stigende og borgerne i panik. En lille gruppe mennesker anført af Doggie Rogers, nu USA’s mest eftersøgte kvinde, klamrer sig dog til håbet og forsøger at afsløre det komplot, det amerikanske samfund er udsat for. Alt hviler på Doggies skuldre. Washington Dekretet en revideret udgave af den oprindelige udgivelse.

  • af Sara Blædel
    89,95 - 148,95 kr.

    Der bliver travlhed i drabsafdelingen på Københavns Politigård, da der i samme weekend indløber melding om to mord. En ung pige findes kvalt i Østre Anlæg, og en journalist er blevet dræbt i gården bag Royal Hotel.Kriminalassistent Louise Rick bliver koblet på sagen om den unge pige, men snart involveres hun også i opklaringen af det andet drab, da det viser sig, at hendes bedste veninde, Camilla Lind, som er kriminalreporter ved Morgenavisen, kender den dræbte og er opsat på at grave i sagen.Louise prøver at afholde veninden fra at involvere sig i noget, der måske er større, end hun selv kan overskue. Men Camilla er ikke typen, der lytter til gode råd, når hun kan lugte en god historie, og da hun kontaktes af folk fra narkomiljøet, tager sagen en dramatisk vending.

  • af Jussi Adler-Olsen
    98,95 - 133,95 kr.

    Under 2. Verdenskrig bliver to engelske piloter, James og Bryan, skudt ned over Tyskland. Det lykkes dem at undslippe ombord på et lazarettog reserveret højtstående SS-folk, der har mistet forstanden på grund af de barske oplevelser på østfronten. De to piloter havner på Alfabethuset, et sindssygehospital der ligger langt bag frontlinjerne. Deres eneste redning er at simulere sindssyge. Men kan man det uden at blive det? Og er James og Bryan de eneste, der simulerer?Alfabethuset har høstet unikke anmeldelser og placeret sig helt i top på bestsellerlisterne både herhjemme og i udlandet. Det anerkendte hollandske tidsskrift Vrij Nederland har placeret romanen blandt de 300 bedste thrillere, der nogensinde er udgivet. Alfabethuset er netop nu under filmatisering

  • af Thomas Enger
    82,95 - 88,95 kr.

    “Hvis du finder ud af, hvem der snød mig, så skal jeg fortælle dig, hvad der skete den dag, din søn døde.”Det er beskeden, som kriminalreporter Henning Juul får fra den fængslede eks-gorilla og ejendomsspekulant Tore Pulli. Han er fængslet for drab, men hævder at være uskyldig dømt. Og nu vil han have Henning Juul til at finde den virkelige drabsmand.Sandheden har aldrig været vigtigere for Henning Juul, og for at finde den må han bevæge sig langt ind i den uigennemtrængelige kriminelle verden i Oslo. Samtidig bliver Juul mere og mere i tvivl om Pullis skyld. Og da han finder tegn, der forbinder Tore Pulli med sin egen søns død, forstår han, at det er vigtigere end nogensinde, at han holder sig i live.FANTOMSMERTE er andet bind i den ambitiøst anlagte serie om kriminalreporteren Henning Juul. Det er et stort forbryder­drama og et skridt videre mod løsningen af gåden om, hvem der dræbte Henning Juuls søn.Henning Juul er klart i familie med Gunnar Staalesens Varg Veum og Jo Nesbøs Harry Hole: En traumatiseret og lidt luvslidt ridder på en ikke længere helt hvid hest. Men den norske variant af amerikansk vestkyst-hårdkogt har fået endnu en bemærkelsesværdig udøverLars Ole Sauerberg, Jyllands-PostenDe 378 sider fastholder læseren med et jerngreb man ikke kan (og ganske enkelt heller ikke har lyst til at) slippe fri af. Flot arbejde!Krimifan.dk ★★★★★

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.