Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 25
  • 45
  • 61
  • 63
  • 66
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 304
  • 89
  • 5
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+

Litteratur og fiktion

Bøger omhandlende fiktive fortæller kan være alt fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger. Her findes også et udvalg af bøger omhandlende mythologi, religion, erotik mv. Skønlitteratur er historier der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren. Her finder du et stort udvalg af skønlitterære titler.

  • Gravkammeret af Tess Gerritsen
    af Tess Gerritsen

    Da en perfekt konserveret mumie bliver fundet i den støvede kælder under Crispin Museum i Boston, vækker det begejstring, både på det skrantende museum, der pludselig har en publikumsattraktion i sin samling, og i offentligheden, der døber det sjældne fund Madam X. En CT-scanning bliver udført under stor bevågenhed, men det står hurtigt klart, at noget ikke er, som det skal være. Det mumificerede lig viser tegn på nylige skader, og Madam X er ikke længere en sag for oldtidseksperter, men en sag for retsmediciner Maura Isles.For Maura og drabsefterforsker Jane Rizzoli fra Boston Politi er de tekniske beviser ikke til at tage fejl af – der er tale om et nutidigt mordoffer. Og da de uhyggelige levn af endnu en kvinde bliver fundet i et skjult kammer i museets kælder, står det isnende klart, at en galning er på fri fod – og driver gæk med dem.Arkæologen Josephine Pulcillo er, ligesom de øvrige medarbejdere på Crispin Museum, rystet over fundene, men kun hun ved, at morderens kryptiske beskeder rummer en viden, der er særligt rettet mod hende: detaljer om en mørk hemmelighed, hun troede var begravet for evigt.'Maura må nu støve sin viden om gamle dødsritualer af for at afsløre en morders forskruede slutspil. Og da Josephine bliver bortført, har Maura og Jane forsvindende lidt tid til at opspore Arkæologi-morderen, inden han føjer endnu et uhyggeligt eksemplar til sin makabre samling.Det kringlede plot holder læserne hen i det uvisse.Publishers WeeklyGravkammeret er en fantastisk spændingsroman med et utal af uventede drejninger ... en dygtigt spundet krimihistorie.Toronto Globe and MailKriminallitteratur, når den er bedst. Nervepirrende og umulig at lægge fra sig.Harlan Coben

  • Om hundrede år af Anna Elisabeth Jessen
    - En sønderjysk familiekrønike
    af Anna Elisabeth Jessen

    En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv. Pressen skriver: »Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.« ***** – Lars Handesten, Kristeligt Dagblad ››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹ ? Marie Louise Kjølbye, Information »Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.« – Birte Weiss, Weekendavisen ››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.« ***** – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis »Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.« ***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • New York Trilogien af Paul Auster
    af Paul Auster

    New York Trilogien er en samlet udgave af Paul Austers tre romaner By af glas, Genfærd og Det aflåste værelse, der udgør et tematisk katalog med New York som baggrund."New York var et uudtømmeligt rum, en labyrint af endeløse skridt, og uanset hvor langt han gik, uanset hvor fortrolig han blev med sit kvarter og dets gader, havde han altid fornemmelsen af at fare vild. Ikke blot fare vild i byen, men også i sig selv...".

  • Grey af E L James
    af E L James

    Ny bog af E L James. Siden første bind i Fifty Shades-serien udkom, har tusindvis af læsere skrevet til E L James og spurgt, om hun ikke ville skrive historien set fra Christian Greys synsvinkel.I den nye roman giver hun læserne mulighed for at opleve fortællingen på ny, men denne gang set med romanens intrigante og gådefulde mandlige hovedpersons øjne. Læserne kender Christian som en mand med fuld kontrol over alle aspekter i livet. Hans verden er pæn, disciplineret og ikke mindst tom – indtil det øjeblik, Anastasia Steele snubler ind på hans kontor. Hvad er det ved hende, som drager ham? Hvorfor har han så svært ved at glemme hende? Hurtigt bliver han hvirvlet ind i en malstrøm af følelser, han ikke kan forstå, men heller ikke kan modstå.Pressen skriver:»Vi finder ud af, hvad det præcis er ved Anastasia Steele, Grey ikke kan stå for, og vi kommer en smule tættere på at forstå Grey som det komplekse, multifacetterede mandfolk han er. … Vinklen gør Grey mere interessant end de andre E. L. James-udgivelser.«- Femina»Fans af Fifty Shades-serien vil i hvert fald ikke blive skuffede over Grey. De, der gerne vil forarges, har på deres side igen noget at blive forargede over. Succesen er hjemme. I enhver forstand. «*** - Berlingske»Han har virkelig brug for hjælp den stakkels mand, og heldigvis ved læsere af den oprindelige trilogi, at han kan ændre sig – at han dybt inde har et hjerte fyldt med kærlighed. Bogen er perfekt til en weekend sviptur, man er godt underholdt og får et nyt syn på Christian og Anastasias komplicerede forhold. «- Litteratursiden.dk

  • Da jeg faldt af Melanie Harlow
    af Melanie Harlow

    Jack Valentini er ikke min type. Sexede, tungsindige cowboys er helt perfekte i film, men i virkelighedens verden foretrækker jeg slips og jakkesæt. Gode manerer. Det glatbarberede look. Jack er barsk, upoleret og ubehøvlet. Han vil ikke have noget at gøre med en ”rig, storbypige” som mig, og det holder han sig ikke tilbage med at give udtryk for. Men jeg har et job at udføre. Det PR-firma, jeg er medejer af, har fået til opgave at markedsføre hans families gård, så han hænger på mig, og jeg hænger på ham. Og langsomt forvandles fjendtligheden mellem os til … noget andet. Jeg troede slet ikke, jeg havde den lidenskab i mig, at jeg kunne blive så tiltrukket af et andet menneske. Men jo mere jeg lærer den tidligere militærmand at kende, jo bedre forstår jeg ham. Tabet af hans kone efterlod ham med et knust hjerte, skyldfølelse og en bitterhed mod verden. Han mener ikke, at han fortjener en ny chance for at blive lykkelig. Men han tager fejl. Og jeg behøver ikke være hans første kærlighed. Hvis bare han vil lade mig være hans sidste.

  • Alkymisten af Paulo Coelho Spar 14%
    - Bogen hele verden taler om
    af Paulo Coelho

    Kun en sjælden gang bliver der udgivet en bog der kan forandre læserens liv. Paulo Coelhos Alkymisten er sådan en bog. Med mere end 25 millioner solgte eksemplarer overhele verden er bogen allerede en moderne klassiker.Alkymisten er den magiske historie om Santiago, en andalusisk fårehyrde der følger sin drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra sit hjem i Spanien rejser han til markederne i Tanger, Egyptens ørken og et skæbnesvangert møde med Alkymisten.Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme.Alkymisten er en af vor tids mest solgte bøger, oversat til 55 sprog og udgivet i mere end 156 lande. Alkymisten er en af verdens mest solgte bøger – en moderne klassiker, som har inspireret millioner af mennesker til at finde deres egen vej. ”Lykkelig er … læseren af Alkymisten, fordi man får lidt ad Østens og Vestens livsvisdom ind på en sølvske i et enkelt sprog med kulør og musik fra stjernerne.” – PolitikenPaulo Coelho (f. 1947 i Rio de Janeiro) er en af verdens mest læste forfattere. Mest kendt er han for Alkymisten, som har solgt over 65 mio. eksemplarer i mere end 156 lande og er oversat til 71 sprog. Den er således blandt Verdenshistoriens bedstsælgende bøger, hvilket har givet Coelho ”prisen” i Guinness’ Rekordbog som den mest oversatte bog af en nutidig forfatter. Han regnes for en af vor tids mest indflydel-sesrige personer (har fx deltaget ti gange i World Economic Forum, Davos, Schweiz).

  • Bliv her af Elle Kennedy
    af Elle Kennedy & Sarina Bowen

    Kan man forelske sig i en, man aldrig har mødt?Hailey Taylor Emery har på fornemmelsen, at hendes yndlingsklient hos Fetch – en anonym online-leveringsservice, hun ejer – i virkeligheden er hockeystjernen Matt Eriksson.Selvom det er imod reglerne, at hun tjekker hans fil, er hun 95 % sikker på, at det er hendes livslange crush, hun hver dag sidder og skriver beskeder sammen med og hvis dagligdag, hun hjælper med at gøre lidt lettere. Da Hailey stadig slikker sårene efter et breakup, er hun fuldt ud tilfreds med lidt harmløs onlineflirting – indtil hun en dag bliver nødt til at møde sin klient. Ansigt til ansigt. Panik følger.Matt Eriksson kender udmærket til at have et knust hjerte. Han er stadig ikke kommet sig over, at hans ægteskab brød sammen, og det stinker at være den eneste på sit hold, der kender sandheden – at professionel hockey og seriøse forhold er en giftig blanding. Han ser sjældent sine døtre og kæmper med at håndtere sin ekskone. Den eneste person i hans liv, der virker til at kunne forstå ham, er en, han aldrig har mødt ansigt til ansigt.Men det er er ikke noget, et par drømmesæder til hans næste hockeykamp ikke kan gøre noget ved. Hailey kan ikke modstå det tilbud. Og Matt kan ikke modstå Hailey. Godt, at han ikke behøver det …    

  • Historien om et nyt navn af Elena Ferrante
    - Napoli-romanerne
    af Elena Ferrante

    "Historien om et nyt navn" begynder der hvor "Min geniale veninde" sluttede, nemlig med den sekstenårige Lilas bryllup med viktualiehandleren Stefano Carracci. Allerede under bryllupsnatten erfarer Lila at hun ikke kender den mand hun har giftet sig med. Med fortvivlet energi kaster hun sig over Carracci-familiens to forretninger, der blomstrer under hendes opsyn. Et sommerophold på Ischia bliver en opvågning for hende, men sætter venskabet med Elena på prøve. "Historien om et nyt navn" er en roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men som er så stærkt at ingen af de to kvinder er helt sig selv uden den anden.

  • Lad os håbe på det bedste af Carolina Setterwall
    af Carolina Setterwall

    En morgen finder Carolina sin mand død i sengen. Der står hun midt i deres småfrustrerede hverdagsliv, med ét slag enke og enlig mor til deres lille søn. I to stærke spor, der krydsklippes, fortæller Carolina Setterwall historien fra dengang, de mødtes, til den fatale morgen, og om månederne efter hans død.Carolina er 30 år og ønsker sig en familie, da hun møder den mere tøvende og tænksomme Aksel. De bliver vildt forelskede, men støder ofte sammen i deres forskellighed. Mens han har brug for tid, presser hun på.Skyldfølelsen rammer hende hårdt midt i sorgen, og det samme gør behovet for at huske og forstå Aksel, og alt det, der skete mellem dem i de år, de fik sammen. Lad os håbe på det bedste er en lysende beretning om kærlighed. Om overgangen fra boblende forelskelse til at blive et par, forældre, en familie. Og det er en frygtløs ransagelse, ikke bare af døden, men også af livet og alle vores forventninger til det. Usminket, ærlig, barsk, smuk og bevægende.

  • Et andet menneske, et andet liv af Sofie Jama
    af Sofie Jama

    En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Den våde fisk af Volker Kutscher
    af Volker Kutscher

    Berlin 1929. Livet leves med kabareter, svindlere, dejlige damer og gryende nazisme. Det er det berømte forår, hvor kommunistiske demonstrationer og andre optøjer truer statens sikkerhed.Gereon Rath, en desillusioneret, ensom politibetjent fra Køln, bliver overflyttet til Berlin-afdelingen, efter at han har dræbt en psykopatisk massemorder i selvforsvar. Hans nye job begynder med, at han opdager liget af en mand i en bil i floden Spree.Offeret, en russer, er helt tydeligt blevet både torteret og myrdet, før han er kørt i vandet. Og før Rath når at se sig om, er han dybt involveret i at opklare sagen om en plan om at smugle firs millioner mark fra det kommunistiske Rusland til Berlin.En rå fortælling i bedste amerikanske stil med masser af skurke, intriger og hårdkogt action, og et stemningsfuldt tidsbillede af byen Berlin i 1920’erne og de tidlige 1930’ere.DEN VÅDE FISK er første bind i Volker Kutschers historiske bestseller-krimiserie fra 1930’ernes Berlin.Bøgerne om politibetjent Gereon Rath er også blevet filmatiseret til TV-serien “Babylon Berlin”."Det er saften og kraften i Kutschers tidsbilleder, der gør DEN VÅDE FISK til sådan en stor oplevelse at læse." *****– Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende"En hårdkogt, sort-hvid actionkrimi og et farvestrålende, pulserende tidsbillede af metropolen Berlin." *****– Sissel-Jo Gazan, Femina "Simpelthen underholdende historieundervisning på højt niveau." ******– Mikael Butsch, Jyllands-Posten"Den er spændende som et mareridt, man ikke ønsker at forlade."- Lars Bonnevie, Weekendavisen"Et pragtfuldt sprog vekslende mellem det bredt anlagte og det knivskarpe." *****- Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen"En fantastisk bog, der giver et glimrende billede af en fascinerende by i en historisk spændende og alvorlig tid."- Bjarne Nielsen, Arbejderen

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hotellet ved skyggesøen af Daniela Tully
    af Daniela Tully

    Der er gået 27 år, siden Mayas elskede bedstemor forsvandt sporløst fra sit hjem i Tyskland. Nu er hendes lig dukket op nær et hotel nord for New York - et sted, hun ikke umiddelbart havde nogen forbindelse til. Hvordan havnede hun dér – og hvordan døde hun? Maya sætter sig for at opklare, hvad der er sket, og rejser til USA, hvor hun kommer tæt på den magtfulde familie, som ejer hotellet nær findestedet - og særligt tæt kommer hun på et af de mandlige familiemedlemmer. Men indenlænge er Maya viklet ind i et spind af løgne og hemmeligheder, som tvinger hende til at vælge, om hun vil sætte sit eget liv –og kærligheden – på spil i jagten på sandheden... Hotellet ved Skyggesøen er en skøn familiesaga - tilsat mystik og kærlighed - til kvindelige fans af historisk fiktion med et nutidigt spor. Romanen spænder over hundrede år, to kontinenter og to verdenskrige og er spækket med intriger, kærlighed- og mord. Historien er inspireret af virkelige hændelser i forfatterens egen familie.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sagen Vaterland af Volker Kutscher
    af Volker Kutscher

    I juli 1932 står politiet i Berlin over for en gåde: En mand bliver fundet død i en vareelevator i "Haus Vaterland", det legendariske forlystelsessted på Potsdamer Platz, og alt tyder på, at han er druknet i etablissementets svømmepøl. Men han er åbenbart ikke den eneste, der er omkommet på den måde ... For at opklare sagen Vaterland må kriminalassistent Gereon Rath ud på en usædvanlig efterforskningsrejse, som blandt andet bringer ham helt til Østpreussen - og Rath når grænsen for, hvad han kan klare. SAGEN VATERLAND er fjerde selvstændige bind i Volker Kutschers historiske krimiserie om førkrigstidens Berlin. Tidligere udkom DEN VÅDE FISK, DEN STUMME DØD og GOLDSTEIN.Bøgerne om politibetjent Gereon Rath er også blevet filmatiseret til TV-serien “Babylon Berlin”."Forrygende og sindsoprivende pageturner-indgang til intet mindre end en formidabel krimi." ***** - Fyens Stifttidende om GOLDSTEIN"Er så medrivende fortalt, at man nærmest sluger de 619 sider i et stræk." *****- Jyllands-Posten om DEN STUMME DØD"En hårdkogt, sort-hvid actionkrimi og et farvestrålende, pulserende tidsbillede af metropolen Berlin." *****Femina om DEN VÅDE FISKSAGEN VATERLAND er fjerde selvstændige bind i Volker Kutschers historiske krimiserie om førkrigstidens Berlin. Tidligere udkom DEN VÅDE FISK, DEN STUMME DØD og GOLDSTEIN.

  • Den stumme død af Volker Kutscher
    af Volker Kutscher

    Berlin, marts 1930. En skuespillerindes død fører kriminalassistent Gereon Rath ind bag kulisserne i filmmetropolen Berlin. Her oplever han en branche under dramatisk omvæltning. Tonefilmen er i fuld gang med at erobre det hvide lærred, og mange formår ikke at omstille sig til den nye verden.Under indspilningen af en tonefilm bliver den fejrede filmskuespillerinde Betty Winther ramt af en projektør og slået ihjel. Hændelsen ligner et uheld, men Gereon Rath får mistanke om, at der snarere er tale om et udspekuleret mord. Og da endnu en skuespillerinde findes myrdet, er der ingen tvivl om, at en eller flere mordere er på spil. Omstændighederne ved det andet mord er makabre: offeret har fået skåret stemmebåndene ud.Efterforskningen fører Rath midt ind i en krig mellem rivaliserende filmproducenter og ned i berlins underverden på et tidspunkt, hvor byen er på kogepunktet. Kommunister og nazister marcherer i gaderne, og begravelsen af en dræbt nazist fører til vilde kampe. Samtidig må Rath hjælpe sin far med en celeber afpresningssag, hans veninde Charly vil ikke kendes ved ham, og hans chef truer med at suspendere ham. Ikke underligt, at det hele er ved at vokse ham over hovedet … Bøgerne om politibetjent Gereon Rath er også blevet filmatiseret til TV-serien “Babylon Berlin”.En medrivende og fremragende krimi med et mesterligt tidsbillede af Berlin i starten af 1930'erne - Per Månson, lektør.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Dem der dræber drømme sover aldrig af Jan Guillou
    af Jan Guillou

    1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til. DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG ­er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer. "DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG [er] i mine øjne forfatterens bedste i hans ambitiøse slægtskrønike." Politiken, 4 af 6 hjerter "… et fint og farverigt portræt." Berlingske, 4 af 6 stjerner" "At Jan Guillou er forfatter i topklasse, har han for længst bevist. Sprog, handling og plot fungerer som altid i hans bøger. Også denne gang formår han at gøre sine personer lyslevende og realistiske … slagfærdig, stakåndet og strålende underholdning." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål." Litteratursiden.dk

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen
    - 1. udgave med moderne retskrivning
    af Karen Blixen

    Karen Blixens officielle debut, der oprindeligt udkom på engelsk i 1934 og med det samme blev en bestseller og gav hende et internationalt gennembrud. Her foreligger den for første gang i moderne retskrivning.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Skrigerne! af Michael Strunge Spar 15%
    af Michael Strunge

    Strunges tredje digtsamling, der formmæssigt peger tilbage på Broby-Johansen og bliver peget på af Hassan. Samlingen bærer præg af punkens højtråbende udsigelser og er, ifølge forfatteren selv, en afsked med selv samme. Skrigerne! udkom første gang i 1980.

  • Silkeorm af Robert Galbraith
    af Robert Galbraith

    Da romanforfatteren Owen Quine forsvinder, ringer hans kone til privatdetektiven Cormoran Strike. I begyndelsen tror hun blot, at han er stukket af for sig selv et par dage – som han har gjort før – og hun beder Strike om at finde ham og hente ham hjem igen.Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Romanforfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle, han kender. Hvis romanen blev udgivet, ville den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at ville gøre ham tavs.Da Quine findes myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver – en morder, der ikke ligner nogen anden, Strike nogensinde har været ude for …SILKEORM er en åndeløst spændende kriminalroman med uventede forviklinger og overraskelser på hver eneste side. Bogen er bind to i den anmelderroste serie med Cormoran Strike og hans energiske, unge assistent Robin Ellacott. 

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Gøgens kalden af Robert Galbraith
    af Robert Galbraith

    Da en smuk model findes død under en snedækket balkon i det mondæne London-kvarter Mayfair, antager politiet hurtigt, at der er tale om selvmord. Men hendes bror har sine tvivl, og derfor hyrer han privatdetektiven Cormoran Strike til at undersøge sagen nærmere.Strike er krigsveteran med både fysiske og psykiske men, og hans liv ligger i ruiner. Sagen redder i sidste øjeblik hans økonomi, men ikke uden personlige omkostninger: Jo dybere han dykker ned i den unge piges komplicerede verden, jo mere lukker sagen sig om ham – en sag, der viser sig at bringe Strike i den største fare … Gøgens kalden er en elegant krimi, der gennemsyres af Londons stemningsfulde, farverige miljøer, fra Mayfairs stille gader til pubberne i East End og det hektiske liv i Soho.  Første bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike af Robert Galbraith - pseudonym for J.K. Rowling.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Da blev jeg Døden af Steffen Jacobsen
    af Steffen Jacobsen

    Historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe. LOS ALAMOS, JULI 1945. I et ørkenlandskab i New Mexico kæmper en række af verdens førende atomforskere med at konstruere det våben, som vil ændre verden for altid. Deriblandt Niels Bohr og en ung dansk ingeniør, David Adler. For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser. Steffen Jacobsen fik i 2013 sit store gennembrud med Trofæ, den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen. "Er man til krimi, spænding og storstilede forbryderjagter, er man i godt selskab hos Steffen Jacobsen. Hans seje politifolk og detektiver sætter alle sejl til med risiko for liv og lemmer for at opklare de blodige, voldsomme og tilsyneladende usammenhængende hændelser, der udgør Jacobsens komplekse plot. Hans krimier er page-turners i bogstavelig forstand - og det kan være problematisk, for de er ikke korte!" - Fra portrættet på forfatterweb.dk

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Det forsvundne barn af Elena Ferrante
    af Elena Ferrante

    Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i det kvarter hun har gjort alt for at komme væk fra. Rystelserne fra jordskælvet i Napoli i 1980 forplanter sig til de to veninders liv og jager enhver forestilling om stabilitet og soliditet væk. Begge må de erfare at intet holder.Elena Ferrantes fire Napoli-romaner, Min geniale veninde (1), Historien om et nyt navn (2), Dem der flygter og dem der bliver (3) og Det forsvundne barn (4) er en enestående litterær præstation. Med et kvindeligt venskab som vitalt omdrejningspunkt skildrer romanerne Italiens historie i de sidste 50 år og en forfatters tilblivelse.

  • Dem der flygter og dem der bliver af Elena Ferrante
    - Napoli-romanerne 3
    af Elena Ferrante

    Elena Ferrantes Napoli-romaner følger forholdet mellem Elena og Lila fra deres skoletid i 1950’erne frem til nutiden. Dem der flygter og dem der bliver, som er bind 3, Bbeskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse, der medfører store forandringer i de to kvinders liv. Lila finder et mål for sin lysende begavelse i den nye computerteknologi og kan omsider forlade pølsefabrikken og sit liv på bunden. Elena flytter til Firenze og stifter familie. Hun er dog ikke lykkelig i sit ægteskab med den kølige og verdensfjerne Pietro, de to små døtre kræver alt hendes tid og energi, og arbejdet med roman nummer to går dårligt. Men så dukker en person fra fortiden op, og pludselig står verden åben ...

  • Min geniale veninde af Elena Ferrante
    af Elena Ferrante

    Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Månesøsteren af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Femte bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger Tiggy, som i sin søgen efter oplysninger om sin fortid tager til den smukke andalusiske by Granada.Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland, men reservatet står foran en lukning, og Tiggy takker ja til et arbejde som vildtkonsulent på det store afsidesliggende gods Kinnaird. Hvad Tiggy ikke ved, er, at ikke kun vil det nye job ændre hendes fremtid, det vil også sætte hende i forbindelse med hendes fortid. På godset møder hun nemlig en gammel sigøjner, der stammer fra Spanien, og som fortæller hende, at hun har et særligt talent, og at det er blevet forudsagt, at han vil være den, der sender hende hjem.Året er 1912, og i den fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure bliver Lucía Amaya Albaycín født. Lucía viser i en meget ung alder stort talent som flamencodanser, og som kun tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid og Sydamerika, og til sidst ender hun i New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem sin lidenskab for flamencodansen og den mand, hun elsker.Efterhånden som Tiggy følger sporet tilbage til sin egen eksotiske spanske fortid, begynder hun at acceptere og udvikle sit eget særlige talent, og også hun må træffe et svært valg.

  • Syv sind af Lotte Kaa Andersen
    af Lotte Kaa Andersen

    Syv sind handler om tvivl, opgør og forbudte tanker. Om syv menneskers stræben efter at lykkes på deres egne og på andres præmisser. Cille lever en priviligeret tilværelse med mand og børn, men efter et skænderi med Ask gør hun noget radikalt, for visse ord kan ikke tages tilbage. Kåre nyder livet på sin bakketop i Klampenborg, men en nabostrid forpester den gode stemning, og hvordan får han en mand ud af sønnen Lukas? Line og Peter er flyttet til Dubai, men kroppen, tankerne, hele eksistensen smelter i ørkenvarmen, noget er ikke helt, som det skal være. Syv sind er tredje og sidste bind i Lotte Kaa Andersens trilogi, der begyndte med Hambros Allé 7-9-13 og fortsatte med 100 dage. Tilsammen udgør de et satirisk og stærkt underholdende portræt af livet på solsiden i årene omkring finanskrisen og frem til i dag. Pressen skriver: »Lotte Kaa Andersens letflydende pen klæder hende, når hun som her er sjov, spids og satirisk, og den får kant af den alvor, der også er på spil på siderne.« – ***** Berlingske »Underholdende satire over nutidens overfladeliv og statusjagt. Lotte Kaa Andersen skriver en underholdende, journalistisk prosa.« – Information »Med sin slagfærdige prosa udstiller hun vores drømme om det perfekte liv. Lotte Kaa Andersen har et udpræget talent for træfsikre formuleringer. Hun både spidder sine personer og forstår dem.« – **** Politiken »Veloplagt uden at være overgearet, udleverende uden at blive dømmende, satirisk uden at mangle empati. Sådan er Lotte Kaa Andersens trilogi om den grønne grens skrøbelige bæreevne under og efter 00ernes finanskrise.« – Weekendavisen » Bidende satire, når det er bedst, og en blændende afslutning på trilogien, der startede med ”Hambros Allé 7-9-13” og ”100 dage”. « –****** Familie Journalen (03.12.2018) »Der er masser af klichéer i Kaas bog, masser af sandheder og virkelig meget underholdning. Læs den for at forstå, at ulidelig lethed findes, mænd kan være for groomede, og kvinder kan være for forkælede, og penge bliver man ikke mere eller mindre lykkelig af.« – ***** Femina (29.11.2018) »Lotte Kaa Andersen forstår at skrue en opbyggelig roman sammen, så læseren ender trygt og godt, når de sidste sider vendes.« –**** Kristeligt Dagblad (08.12.2018) »Lotte Kaa Andersen vil både kritisere og underholde og kører kækt og ironisk derudad i en jargon, som er en mellemting mellem damebladets smarte og klummens friske tone. På den måde lykkes det hende både at cementere de værste klicheer om den glatte overklasse og hænge de markante samfundstendenser ud undervejs, såsom de ulidelige selfies af den lykkelige, pletfri familie på ferie f. eks.« – Jyllandsposten

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget af Jonas Jonasson
    af Jonas Jonasson

    "Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget" er en selvstændig opfølger til verdenssuccesen "Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt". Denne gang møder vi Allan Karlsson, når han sidder på Bali og tæller ned til sin fødselsdag. Den rastløse Allan keder sig, så hans gode ven Julius, forsøger at muntre ham op. Hvordan muntrer man en hundred og et-års fødselar bedre op, end ved at give ham et adrenalinrush i en luftballon lastet med champagne? De to flyver afsted på dagen – afsted over åbent hav, men de lander midt i Det Indiske Ocean. De frygter, at alt håb er ude, men der er et skib i det fjerne. Det er godt nok fra Nordkorea, men det er da et skib. Hvordan det skal gå de to herrer kan du læse om i denne morsomme og satirefyldte roman, som vil underholde fra start til slut.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Ilkas arv af Sara Blædel
    af Sara Blædel

    Ilka er rejst til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin afdøde far. Han forlod hende og moren for 33 år siden og lod aldrig høre fra sig, og nu vil Ilka vide hvorfor. Men det er ikke så let at finde ud af. For bedemandsforretningen er på fallittens rand, faren har en ny familie, der ikke vil vide af hende, og ingen vil tilsyneladende besvare hendes mange spørgsmål. Til sidst har Ilka mest lyst til at dreje nøglen om og rejse hjem. Men så finder hun et brev, der tyder på, at faren har været udsat for pengeafpresning, og da hun borer i det, kommer sandheden langsomt for en dag. En sandhed, der er helt anderledes og meget frygteligere, end Ilka har kunnet forestille sig. ILKAS ARV er andet bind i en trilogi om bedemandsdatteren Ilka og hendes jagt på sandheden om sin far.

  • Outsideren af Stephen King
    af Stephen King

    En elleveårig drengs skamferede lig findes i en park i sovebyen Flint City. Øjenvidneberetninger og fingeraftryk peger utvetydigt på en af byens mest vellidte indbyggere: Terry Maitland, baseballtræner, engelsklærer, ægtemand og far. Opklarer Ralph Anderson, hvis søn Maitland har været træner for, beordrer en øjeblikkelig anholdelse, og da der findes DNA-spor på gerningsstedet, er sagen så godt som lukket. Men Maitland har et alibi, og det viser sig hurtigt, at der også i denne historie er ufravigelige beviser.Hvordan kan to modsatrettede forklaringer begge være sande? Hvad sker der med en familie, når så alvorlige anklager fremsættes? Og hvor stopper logik og rationale i forsøget på at forklare det uforklarlige? Følg med Stephen King til Flint City, hvor frygten stiger

  • Ført bag lyset af Meredith Duran
    - Letsindighedens love 2
    af Meredith Duran

    En kvinde med en hemmelighed. En mand med lyst til hævn. Andet bind i Meredith Durans historiske romanceserie Letsindighedens love.Alt, hvad Olivia Holladay ønsker, er at få sit eget hjem. Da hun indser, at den modbydelige Alistair de Grey, femte hertug af Marwick, måske er den, der har nøglen til hendes frihed, lader hun sig ansætte hos den temperamentsfulde herre. Han har været udsat for et så voldsomt bedrag, at han vil gøre hvad som helst for at knuse sine fjender, og den ligefremme, rødhårede husholderske er, hvad der skal til for at trække hertugen ud af mørket og gøre noget ved sine hævnplaner. Men hans hævngerrige planer smuldrer på grund af hans eneste svaghed: en uimodståelig, eksplosiv passion for den gådefulde Olivia.

  • Bare en chance af Elle Kennedy
    af Elle Kennedy & Sarina Bowen

    “Hun stirrer på mig, som om hun vil flå tøjet af mig. Eller bare flå noget i stykker. Jeg er ikke helt sikker på hvad.”Jess Canning står over for sit livs største udfordring: at arrangere sin brors Jamies kæmpebryllup, hvor gæstelisten består af landets største hockeystjerner. I familien er hun kendt som den flagrende lillesøster, der konstant skifter mening og aldrig kan gennemføre noget. Med andre ord: Hun kan ikke tabe det her på gulvet. Og ingen (ingen!) må høre om den kæmpe fejltagelse, hun begik med forloveren i et svagt øjeblik sidste forår. Det var en fejl, og det kommer ikke til at ske igen. Absolut ikke. Heller ikke selvom han er den mest sexede mand, hun nogensinde har mødt.For Blake Riley er det her bryllup skæbnen, der smiler til ham. Jess er brudepige, og han er forlover. Lad kampen begynde. Og hvad så, hvis han står overfor en lillesmule (okay, en hel del) modstand? Han skal bare finde en måde at overbevise den stædige blondine om, at han i grunden er en god fyr med et blakket rygte. Heldigvis ved enhver professionel hockeyspiller, at man må kæmpe for det, hvis man vil score.Men Jess har mere presserende udfordringer pt. end at afvise Blake. Fx: Vil vielsen blive forsinket af, at nogen har drukket bedstemor fuld? Hører glimmer egentlig til et bryllup? Og er det virkelig så slemt at myrde forloveren?

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.