Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Skønlitteratur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Skønlitteratur
  • af Michael Katz Krefeld
    93,95 - 128,95 kr.

    Michael Katz Krefelds anmelderroste debutroman.Før stormen er første del i serien om lægen Maja, der efter et forlist ægteskab flytter til en stille norsk kystby. Hun arbejder sig efterhånden længere og længere ned på en blanding af døgnlange vagter og medicin fra lægetasken, men da en patient dør af en overdosis, aner hun, at der ligger mere bag. Sammen med tv-journalisten Stig Nordland begynder hun at efterforske, hvad der er under opsejling i den lille by, før stormen sætter ind."... en bragende flot debut, en iskold thriller og bittersød romance mellem en dansk lady og en norsk vagabond." - Politiken"Kort sagt, bogen får mine bedste anbefalinger med på vejen..." - Litteratursiden

  • - A Game of Thrones/ 1
    af George R. R. Martin
    118,95 - 131,95 kr.

    Fra en mester inden for moderne fantasy kommer her en roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN har George R.R. Martin skabt et mesterværk, der rummer alt det bedste, som genren har at byde på.  Mystik, intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne storslåede fortælling, der er første del af en stort anlagt serie.For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land, hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej tilbage, og i den store iskolde vildmark nord for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget. Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en fortælling om lorder og ladyer, soldater og troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den farligste kamp: kampen om tronen. KAMPEN OM TRONEN er uforlignelig, hvad angår både spændvidde og udførelse, en læselimousine af de dejligt lange, som fanger læseren fra de første sider, fastholder ham og ender med at give ham lyst til at læse mere. 

  • af Michael Katz Krefeld
    76,95 - 139,95 kr.

    Den unge danske læge Maja Holm er fra Norge vendt hjem til Danmark - til barndommens kvarter for at give sit eget barn en tryg opvækst. Men intet er som før. Idyllen er brudt i kvarteret, hvor der på bare tre måneder er blevet dræbt tre drenge. En uhyggelig profil af Danmarks første seriemorder tegner sig: alle tre drenge er blevet fundet med et glansbillede med Peter Pan-motiv i hænderne. Vil Peter Pan snart igen flyve ind ad vinduet til et nyt børneværelse?Maja Holm bliver hurtigt involveret i de dystre begivenheder på allernærmeste hold ...

  • af Sissel-Jo Gazan
    44,94 - 168,95 kr.

    Anna Bella har netop afleveret sit speciale på Biologisk Institut, da hendes vejleder Lars Helland bliver fundet død på sit kontor. Retsmedicinsk undersøgelse viser, at parasitter har invaderet hans krop og bredt sig i vævet, til organismen bukkede under. Anna Bella får et endnu større chok, da hendes studiekammerat Johannes bliver fundet myrdet få dage efter Hellands død. Men hverken Anna Bella eller politiets efterforsker, Søren Marhauge, kan for alvor finde spor eller motiver for de makabre sager, der pludselig knytter an til deres egne liv …Dinosaurens fjer er en tankevækkende videnskabskrimi, en kærlighedshistorie og et psykologisk drama, og ikke mindst en bog om forholdet mellem videnskaben og eksistensen.

  • af Kristina Ohlsson
    82,95 - 128,95 kr.

    En lille pige forsvinder fra et tog lige efter ankomsten til Stockholm. I en anden del af Sverige lever en ung kvinde i skjul, bange for en dag at blive fundet af manden, som hun først troede, var den prins og befrier, hun siden barnsben havde ventet på. Hun ved bedre end nogen anden, hvorfor pigen er forsvundet, og endnu en gang forbereder hun sig på flugt.Politiefterforskningen ledes af den legendariske politimand Alex Recht. Ved hans side står akademikeren Fredrika Bergman, som skulle have været violinist, men i stedet havnede inden for politiet. Hun kæmper nu hårdt for at lede efterforskningen væk fra det spor, politiet først slog ind på. Samtidig vokser sagen, og den præges af udspekuleret ondskab. Efterforskningsgruppen må hurtigt op i samme tempo som gerningsmanden, hvis ikke flere liv skal gå tabt.ASKEPOT er første bog i serien om Fredrika Bergman."Man kan roligt putte Ohlsson i kurven."Jyllands-Posten"Utroligt spændende, velskrevet og underholdende krimi ... Det bedste jeg har læst, siden Läckberg kom på banen."Litteratursiden.dk"Kristina Ohlsson formår at skabe en suveræn balance mellem at lægge spor ud til læseren, så man sidder med en fornemmelse af, at man er kvik nok til at have gennemskuet plottet, og så alligevel trække spændingen helt hen til slutningen, hvor man alligevel overraskes over, hvem der er Askepot."Bogblogger.dk

  • af Victor Hugo
    44,95 kr.

    Året er 1793, guillotinens år i Frankrig - terrorregimet hersker i Paris under dække af det nyetablerede "parlament", Konventet, og Robespierres Velfærdskomite.I Bretagne forsvarer en bondekone desperat sine børn, medens republikkens soldater er i kamp på liv og død med de kontrarevolutionære bønder under ledelse af den tidligere aristokrat, den brutale marquis de Lantenac.I "1793" falder idealer på den politiske nødvendigheds alter, og intriger er en levemåde. Hugo væver dette skæbneårs voldsomme begivenheder, der formede ikke kun Frankrigs, men hele Europas skæbne, sammen i et vældigt gobelinbillede.

  • af Haruki Murakami
    138,95 - 153,00 kr.

    Bog 2JULI – SEPTEMBER 1984"Tjekhov har engang sagt, at man ikke skal inddrage unødvendige rekvisitter i en fortælling. Hvis der dukker en pistol op, skal den også affyres på et eller andet tidpunkt.""Men det her er jo ikke nogen fortælling. Det er den virkelige verden."Sådan bliver handlingen i første kapitel af denne anden bog i Haruki Murakamis romanværk '1Q84' næsten bogstavelig talt skudt i gang. Et værk i tre bøger, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo, en ensom mand med forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission, er de to altdominerende hovedpersoner, og som historien skifter mellem dem i dur og mol, bliver det gådefulde og dybt komplicerede spil af begivenheder, der binder dem sammen, mere og mere udfoldet. Det er en historie om en mystisk religiøs kult, en overjordisk smuk syttenårig romandebutant, en ufattelig grim og meget insisterende privatdetektiv, en tilbagetrukket gammel dame med et krisecenter, en venlig, men brutalt effektiv bodyguard, misbrugte småpiger og sært dragende historier i historien, som 'Kattenes by' og 'Luftpuppen'.'1Q84' udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen."'1Q84' tegner til at blive værket, hvor Murakami samler tråde i forfatterskabet og graver sig dybere ned i sine temaer."♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥  Kim Skotte, Politiken

  • af Tom Rachman
    103,95 kr.

    De ufuldkomne er en fascinerende, original og rørende historie, der strækker sig over mere end halvtreds år, om en engelsksproget avis, der blev grundlagt i Rom af en amerikansk millionær efter 2. verdenskrig. Rachman portrætterer tidens hengivne journalister, avisens excentriske ejere og en meget loyal læser.Der er gået halvtreds år, siden avisen blev grundlagt af en gådefuld rigmand. I redaktionenens nedslidte lokaler med plettede gulvtæpper og skrammede møbler forekommer de ansatts interne stridigheder og personlige dramaer meget højere på dagsordenen end avisens deadlines. Kathleen, den dominerende og benhårde redaktionschef, lider i sit åbne ægteskab; Arthur, den luddovne journalist som henslæber sit arbejdsliv medat skrive nekrologer, får sin tilværelse, vendt op og ned efter en stor tragedie; Abbey, den kampberedte regnskabschef, erfarer, at nedskæringerne af personalet og hendes eget kærlighedsliv på overraskende vis hænger sammen. Ude i marken er en gammel freelance-rotte i faget villig til at gå endog meget langt for at få sin næste historie. Og i skyggerne af det hele lever den unge, isolerede ejeraf avisen, som viser langt større interesse for sin højt værdsatte bassethund, Schopenhauer, end for familiens avis.Hvert kapitel handler om en ny person på redaktionen gennem tiden, og tilsammen udgør de et forrygende og fuldstændigt sammenhængende hele.Romanen er inspireret af forfatterens egen tid på International Herald Tribune.De ufuldkomne er solgt til udgivelse i 22 lande. Anmeldelse:****** Ikke bare den bedste debutroman i mands minde, men også den bedste bog, jeg har læst i lange, lange tider. (…) Det er svimlende godt skruet sammen.

  • af Haruki Murakami
    138,95 - 158,95 kr.

    Det er ikke nødvendigt at tilhøre den store Murakami-menighed for at blive dybt charmeret af Haruki Murakamis nye storværk 1Q84. Her viser han alle facetter af sit verdensberømmede talent.Som en rød tråd igennem de tre bøger, der udgør romanen, løber en kærlighedshistorie, der er i slægt med de store klassikere. Men der er mange andre centrale temaer i spil, og måske også en helt anden verden – en verden, der har to måner.Det er denne verden, den ene af bogens to hovedpersoner, kvinden Aomame, kalder for '1Q84'. På japansk er det et snildt ordspil på George Orwells berømte roman '1984' – handlingen i de tre bøger udspiller sig da også i året 1984. Her i Bog 1 fra april til juni. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.april–juni 1984"Lad Dem ikke narre af det ydre."Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af.Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres.

  • af Carit Etlar
    33,95 kr.

    Carit Etlars roman Fangen på Kalø foregår på Christian d. 2's tid - en turbulent tid med mange stridigheder. Fangen var den unge Gustav Vasa, som Chr. 2 havde taget som gidsel og som det senere lykkedes at flygte.

  • - 7. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Det er november, og årets første sne er faldet i Oslo. Birte Becker kommer hjem fra arbejde og roser sin mand og søn for snemanden, de har lavet i haven. Men de har ikke lavet nogen snemand. Da familien stiller sig ved stuevinduet og ser ud på snemanden, slår det sønnen, at den står vendt mod huset. At de sorte øjne stirrer direkte mod vinduet. På dem. Vicekommissær Harry Hole har modtaget et anonymt brev underskrevet Snemanden. Og han har fundet alarmerende fællestræk ved en række gamle forsvindingssager: Gifte kvinder er forsvundet samme dag, som den første sne er faldet. Snemanden, den syvende roman om den stædige, umulige, fordrukne, elskelige og charmerende vicekommissær Harry Hole, er en isnende thriller. Jo Nesbø cementerer hermed sin placering som et internationalt topnavn i moderne kriminallitteratur.

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Harry Hole står i paskontrollen i Sydney med sit visum, som fortæller, at han er norsk politimand. Han skal hjælpe det australske politi med opklaringen af mordet på en norsk kvinde. Sammen med den australske politimand Andrew Kensington bevæger han sig i Sydneys Red Light District, og her aner Harry langsomt konturerne af et spil, hvor han selv er blevet tildelt en vigtig rolle. FLAGERMUSMANDEN er første bind i serien om Harry Hole.Nyskabende og anderledes, og med de takter, Jo Nesbø slår an i sin debutroman, er der grund til at glæde sig til de følgende krimier med Harry Hole i hovedrollen.Kristeligt DagbladPersongalleriet er farverigt, og historien er både voldsom og spændende.PolitikenKom med den næste, Jo Nesbø!Berlingske TidendeScenerne hvor han [Harry Hole] drikker og bliver ved med at drikke, er noget af det bedste, der er skrevet om det emne. Spændingen stiger uafladeligt, og slutspillet er formidabelt dramatisk.Jyllands-Posten

  • - 9. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    De er alle sammen tilbage - Rakel, Oleg, Bellman. Og Harry Hole. Efter at have opholdt sig tre år i Asien uden kontakt til Oslo, vender Hole hjem. Der er en sag, han gerne vil se nærmere på: En ung mand er blevet dømt for drab i et narkoopgør. Den dømte er Rakels søn, Oleg. For første gang nogensinde ser det ud til, at Harry Hole ikke skal lykkes med en efterforskning. Og til allersidst er det kun vilje og gaffertape, der holder ham sammen. Nerver på højkant. Genfærd må være årets krimi. Der er ingen over eller ved siden af Jo Nesbø i skandinavisk krimilitteratur. Weekendavisen Man inddrages på det mest hudløse, bliver rystet og ulykkelig - det gør ondt at læse Nesbø , sådan er det bare. Genfærd må være årets krimi. Den er skrevet i mol og slutter i mol og lader intet håb for fremtiden. Eller gør den nu alligevel, Jo Nesbø ? Please! Weekendavisen Lige så sort og saftig som de øvrigt i serien. Fyens Stiftstidende (***** 5 stjerner) Intet nok så levende billede kan altså erstatte "min" Harry. Ham der er hul der, hvor trofastheden sidder og ham, jeg elsker at dele bogvirkelighed med. Fyens Stiftstidende Nordmanden skriver hamrende godt. Børsen (***** 5 stjerner) Stærk fortsættelse af nordmandens Harry Hole-serie. Børsen Fremragende krimi. Ekstrabladet (****** 6 stjerner) En vulkan af menneskeligt drama, fra de smukkeste til de styggeste følelser. Ekstrabladet Endnu en fremragende krimi, hvor håbet om det bedste og vemodet ved det værste kæmper til det sidste. Ekstrabladet Jo Nesbø har vel aldrig haft bedre greb om sit stof og fortalt sin historie med en så sikker stilfornemmelse. Man sidder og nyder hårdkogt-ironiske formuleringer, der ikke kunne have været leveret bedre af Hammett og Chandler dengang derovre i Californiens onde gader. Jyllands-Posten (****** 6 stjerner) Neglebidende fryd. Jyllands-Posten "Genfærd" vokser ud over krimiformatet, ikke til det hverdagens trivielle socialrealistiske melodrama, som ellers er så karakteristisk for nordisk krimi, men helt derud, hvor der kun er det helt grundlæggende tilbage. Jyllands-Posten Ingen fans kan undvære 9'eren.Bogvægten.dk / MetroXpress Niende bog med politimanden Harry Hole i hovedrollen er modbydelig – modbydelig god! Krimifan.dk (***** 5 stjerner) Som læser bør man tage sine forholdsregler inden man går i gang, for når første linje er læst venter 456 sider der kravler ind under huden på dig præcis som det vanedannende narkotikum bogens handling kredser om. Krimifan.dk Nesbø er en af de bedste spændingsforfattere i verden, og dette 9. bind om Harry Hole bekræfter til fulde denne påstand. Bogen er spændende, rørende, velskrevet og ikke til at lægge fra sig.Litteratursiden.dk Kan bare ikke anbefales nok .Litteratursiden.dk Nesbø er uovertruffen. Lolland-Falsters Folketidende En af de bedste krimier netop nu. Politiken (**** 4 stjerner) Skandinaviens største plot-og intrigemager, den mest vidende og mest researchende krimiforfatter.Politiken Et mesterværk, der rækker langt ud over krimigenren, og som sine steder er isnende uhyggelig. Vejle Amts Folkeblad (****** 6 stjerner) Han har gjort det igen, norske Jo Nesbø. Begået et mesterværk! Vejle Amts Folkeblad

  • - 8. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 219,94 kr.

    PANSERHJERTE er bind 8 i den populære serie om antihelten Harry Hole. PANSERHJERTE er en thriller, som foregår i Oslo, Congo, Leipzig, Hongkong og på det norske højfjeld. Det er en historie om had, kærlighed, smerte og grådige hjerter. Om Harry Hole og folkene, han arbejder sammen med, og om mennesket de jager. "Den nye fremragende udgivelse er på over 600 sider ... En krimi af betydelige dimensioner, både kvantitativt og kvalitativt." /Jyllands-Posten "Søvndræbende spændingsroman, hvor siderne vender sig selv, mens læseren er på nysgerrighedsmaraton." /Politiken Panserhjerte [er] den bedste krimi, jeg har læst, siden 'Millennium'-trilogien. /Ekstra Bladet

  • - 6. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    På en af Frelsens Hærs sommerlejre voldtages en fjortenårig pige. Tolv år senere henrettes en soldat i Frelsens Hær under en julekoncert på Egertorget i Oslo. Dagbladet har fotograferet en mulig drabsmand i folkemængden, men eksperten i identifikation, Beate Lønn, forvirres af, at ansigtet forandrer sig fra billede til billede. Vicekriminalkommissær Harry Hole indleder jagten på manden uden ansigt. Og mens Oslos borgere ønsker hinanden en glædelig jul, forvandles byens iskolde gader gradvist til en krigsskueplads. Frelseren er sjette, selvstændige bind i serien om den umulige, fordrukne, sympatiske og charmerende Harry Hole. »Norske Nesbø kan bare det der med at fylde på med sort poesi, brutal prosa og rygende pistoler i et plot, som siger spar 2 hele vejen ned ad sæteren til alle os andre på de flade sletter. Greit, siger jeg!« - Bo Tao Michaëlis, Politiken »Fanget ind fra første side læser man helst uafbrudt, til sidste side er vendt.« - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Frelseren er en fryd: intens, underholdende og sindsoprørende ...« - Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jo Nesbøs nye krimi om Harry Hole nagler en til sofaen i timevis.« - Ide Hejlskov, Berlingske Tidende

  • - 4. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Det er blevet efterår. I en bank i Oslos centrum får bankdirektøren 25 sekunder til at tømme hæveautomaten for kontanter. Han bruger 31. Bankrøveren viser seks fingre til overvågningskameraet og skyder en kvindelig bankassistent. Kriminalassistent Harry Hole vågner i sin lejlighed uden korttidshukommelse. De seneste tolv timer er fuldstændig væk. Han ved, han har været til middag hos Anna, en gammel flamme. Det er alt, han erindrer. Harry Hole og den nyuddannede Beate Lønn bliver sat på sagen om bankrøveren, der har fået tilnavnet »Gårdslagteren«, men den eneste, der ser ud til at kunne hjælpe politiet, er Raskol, en sigøjner og myteomspundet bankrøver, der sidder i fængsel efter at have meldt sig selv, men det virker, som om han bare fører Hole rundt ved næsen. SORGENFRI er fjerde bind i serien om den drikfældige norske politimand Harry Hole - den store og klodsede, melankolske individualist med hang til selvplageri, den udskældte og upopulære opdager, som i alt sin fejlbarlige menneskelighed er en både charmerende og fascinerende skikkelse.

  • af Rune Engelbreth Larsen
    33,95 kr.

    'Danmarks krans' er Rune Engelbreth Larsens debut som digter og består bl.a. af en sonetkrans om Danmark med en række sort-hvide naturfotos af forfatteren. Digtene handler bl.a. om landets kultur, natur og historie - og om danskhed og modstand.

  • af Kim Leine
    123,95 - 152,95 kr.

    Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året. Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution. Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme? Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795. Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed.   Læs mere om forfatteren, Kim Leine.

  • af Christian Jungersen
    73,95 - 168,95 kr.

    “Det du især må være forberedt på, er at din mand mister al indlevelse i dig og i hvordan du har det.”Mia er lærer. Frederik leder en privatskole. På en ferietur til Mallorca med deres sekstenårige søn begynder Frederik at opføre sig underligt. Det viser sig, at han har en hjernesvulst, der gradvist har ændret hans personlighed. Mia må nu beskytte sig selv og deres søn mod det afstumpede og fremmede væsen, der bor i hendes mands krop.Da Frederik afsløres i et millionbedrageri, begynder et spil om skyld og ansvar, for er den skyldige ham selv eller hjerneskaden? Styres raske menneskers handlinger ikke lige så meget af biologien i vores hjerner? Og var den mand, Mia forelskede sig i, den syge eller den raske?Du forsvinder er en djævelsk og filosofisk kærligheds­roman om at finde sin egen vej ud af katastrofen, om mænd, kvinder og forstæder. Og om sjælen.

  • af Jussi Adler-Olsen
    113,95 - 133,95 kr.

    Flaskepost fra P er tredje bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. I Skotlands yderste ende, helt oppe på politistationen i Wick, havde en ridset flaske stået i ganske, ganske lang tid. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni. Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP mon kunne betyde.Da vicepolitikommissær Carl Mørck får overdraget flaskeposten, tror han, at den er resultatet af grove drengestreger. Men da han og hans assistent Assad afkoder mere af brevet, forstår de, at to store drenge blev bortført i 90’erne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn, man har fået fra dem.Men hvem er drengene? Hvorfor er de aldrig meldt savnet? Og hvad er der sket med dem? Carl og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende og følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem, at kidnapperen stadig er aktiv. Forfatteren vandt i 2010 Glasnøglen for Flaskepost fra P.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    48,95 - 59,95 kr.

    Roland Benito sættes på en vanskelig sag, da et femogtyve år gammelt mord skal opklares. To drenge finder liget af en kvinde i en mose ved Mundelstrup. Sporene fører til Afrika, og Rolands bekymringer om den nye globale verden med åbne grænser sættes på en prøve. Journalisten, Anne Larsen, fra Dagens Nyheder får en anonym opringning, og da der dukker flere lig op, begynder det at haste for kriminalassistenten og hans team at finde frem til morderen.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    59,95 - 98,95 kr.

    Sara Dupont er med sin kæreste til maskebal i Venedig, da hendes taske bliver stjålet. Tidligt næste morgen findes en dansk pige død i kanalen neden for deres hotel. Hjemme spekulerer Sara meget over den døde pige i kanalen, og hvor hendes veninde fra Aarhus er blevet af. Hun efterlyser hende på Facebook, og lidt efter lidt begynder underlige ting at ske for Sara, som hun til sidst ikke selv er herre over. Samtidig kæmper hun med en graviditet med komplikationer.Året efter sendes Roland Benito en sen aften ud til Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov til et mord og en fangeflugt. En sygeplejerske er brutalt myrdet af en patient, der afsoner en behandlingsdom for drabet på sin tre måneder gamle baby. Roland begynder sammen med den flygtedes forsvarsadvokat at interessere sig for sagen. Der er noget, der ikke stemmer.Anne Larsen arbejder på at få et journalistisk samarbejde med sin tidligere elev, Nicolaj. Også hun får interesse i den flygtede patient, og da hun selv er ivrig Facebook-bruger, opdager hun hurtigt sammenhængen. Der er noget galt i kvindens liv. Hvem er Sara Dupont?

  • af Jesper Stein
    73,95 - 98,95 kr.

    En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 - en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid.Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved. Vicepolitikommissær Axel Steen - fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst - sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi - en Nørrebro noir - som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning.Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.

  • af E L James
    88,95 - 119,95 kr.

    Første bind i erotisk bestsellertrilogi om forholdet mellem den 21-årige litteraturstuderende Anastasia Steele og den gådefulde forretningsmand Christian Grey. Trilogien har solgt over 10 millioner eksemplarer i USA.Anastasia Steele møder den unge, karismatiske forretningsmand Christian Grey, da hun skal interviewe ham til sin universitetsavis. Hun tiltrækkes kraftigt af hans smukke udseende og hans dunkle sind. Sammen – men på Christians betingelser – kaster de sig ud i et vovet passioneret forhold, som ikke kun afslører Christian Greys dæmoniske seksuelle præferencer, men også mørke, umættelige sider af Anas eget begær, som hun aldrig havde troet fandtes.Pressen skriver:»… på trods af, at flere afsnit i bogen kan kalde rødmende kinder frem, er jeg helt overbevist om, at jeg er nødt til at læse de kommende to bind.«***** – JydskeVestkysten  »„Fifty Shades“ er fræk, farlig og driver af sex.«**** – Fredericia Dagblad»… det er en slags nabovirkelighed, der kan hive ideer og relationer ud af hverdagen og lyse på dem. Også erotisk.«**** – Nordjyske Stiftstidende»Spændingen lever i fantasien om alle de farlige ting, som er sjovere at tænke på end at opleve.« – Information

  • - Century-trilogien 2
    af Ken Follett
    119,95 kr.

    Følg personerne fra GIGANTERNES FALD og deres børn i de dramatiske år omrking 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed. VERDENS VINTER er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra GIGANTERNES FALD er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne. Follett fortæller igen levende og engageret om de store verdenshistoriske begivenheder gennem en række gribende skæbner, som mødes og skilles, krydser hinanden på tværs af kontinenter og er med til at præge historiens gang.

  • af Jens Henrik Jensen
    98,95 - 103,95 kr.

    Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, Niels Oxen, hutler sig gennem tilværelsen i Københavns Nordvestkvarter. Den traumeramte krigsveteran lever af at samle flasker og spise madaffald fra supermarkeder. I håb om at få fred for sine dæmoner tager det tidligere medlem af Jægerkorpset sammen med sin hund til Nordjylland og slår lejr dybt inde i Rold Skov for at leve det simple liv. Men drømmen bliver til endnu et mareridt for Niels Oxen. Efter et natligt besøg på et middelalderslot i skovens udkant mistænkes han pludselig for drabet på slotsherren, en tidligere ambassadør og indflydelsesrig stifter af en tænketank. Politiets Efterretningstjeneste dukker påfaldende hurtigt op, og inden den pressede krigsveteran får set sig om, er han sammen med en kvindelig medarbejder fra PET hvirvlet ind i efterforskningen af en række gådefulde drabssager, der tilsyneladende kun har ét til fælles: Hængte hunde. De hængte hunde er første bind i en ny serie af Jens Henrik Jensen med krigsveteranen Niels Oxen.

  • af Michael Katz Krefeld
    102,95 - 139,95 kr.

    SORT SNE FALDER er en højdramatisk konspirationsthriller.Da den skandaleramte politiker Peter Levin bliver udsat for et attentatforsøg, vendes et knusende valgnederlag til en sympatisejr for det lille midterparti Demokratisk Koalition. Partiet får magten til at vælge landets næste statsminister.PET-chef Nikolaj Storm og kriminalkommissær Katrine Bergman fra drabsafdelingen efterforsker attentatet, der peger mod miljøkaktivister på den yderste venstrefløj. Men da liget af den myrdede attentatmand dukker op, fører efterforskningen frem til en hemmelig loge, som også Storms afdøde far, den afdøde arkitekt Herman Storm, var en del af. Men hvem er menneskerne bag logen, hvor langt rækker deres magt, og hvilken storstilet plan, som vil ændre Danmark for altid, er de i færd med at gennemføre?Storm og Bergman indleder jagten på en morder og sandheden bag attentatet. En jagt, der fører dem ind i magtens centrum, mod politiske skandaler, mod afsløringen af angrebsplaner fra den kolde krig. Snart står de over for rigets bedst bevarede hemmelighed: en hemmelighed fra fortiden, der kan blive skæbnesvanger for dem alle. En hemmelighed begravet under indlandsisen - under den sorte sne, som stadig falder."... en fremragende politiroman, milevidt fra andre danske dilettanters sjuskede omgang med moderne politiarbejde." - Politiken"Michael Katz Krefelds nye krimi er ikke på internationalt niveau, den er bedre … der sættes ganske enkelt ikke en fod forkert i denne vellykkede politiske thriller." - WEEKENDAVISENSORT SNE FALDER er en selvstændig fortsættelse af PROTOKOLLEN

  • af Jussi Adler-Olsen
    113,95 - 133,95 kr.

    Journal 64 er fjerde bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. Bogen blev i 2011 hædret med De Gyldne Laurbær. Misbrug, tvang og svigt var hverdagskost på den lille ø, hvortil danske kvinder blev deporteret og overladt til deres oppasseres forgodtbefindende.Da Rita Nielsen betrådte øen første gang, kunne ingen vide, at hun ville blive impliceret i et drama, der 55 år senere skulle føre til Afdeling Q’s hidtil mest komplicerede sag.Et overfald på Vesterbro får Carl Mørcks assistent Rose til at se nærmere på den henlagte politirapport om en luders sporløse forsvinden. Rose presser Carl og Assad til at genåbne sagen, og snart går det op for dem, at den blot er en lille flig af noget større, som handler om overgreb af den allergroveste slags. Overgreb, der havde deres udspring for mere end et halvt århundrede siden, men som tilsyneladende stadig finder sted. Opklaringen tærer på Carl, ikke mindst fordi Assads engagement i sagen bliver livsfarligt. Og da Carl tror, han ved, hvordan tingene hænger sammen, melder en ny og koldblodig spiller sig på banen.

  • - 2. Bind
    af Jan Guillou
    108,95 - 219,95 kr.

    To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniøreksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre. Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede. DANDY er andet bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallets Europa.

  • af E L James
    88,95 - 178,95 kr.

    Andet bind i den erotiske bestsellertrilogi om det dominansprægede forhold mellem den gådefulde og karismatiske forretningsmand Christian Grey og den 21-årige litteraturstuderende Anastasia Steele.Skræmt af Christian Greys mørke sind har Anastasia forladt ham og påbegyndt en karriere i forlagsbranchen. Men Christian Grey har ikke tænkt sig at lade Anastasia gå. Det samme gælder Anastasias tanker; de hverken kan eller vil slippe begæret efter ham. Så da Christian foreslår at fortsætte deres forhold på nye betingelser, kan Anastasia ikke modstå fristelsen. Men genforeningen sender Anastasia direkte ind i passionens mørke, hvor hun må navigere imellem sin dominators skyggesider, såvel som sine egne. Og det bliver ikke nemmere, da skygger fra Christians fortid begynder at melde sig.Pressen skriver:»… hygge af den slags, man godt kan få lidt røde kinder af at læse.«– Femina

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.