Genrer
Pris
DKK
Formater
  • 10
  • 5
  • 4
  • 2
  • 1
Sprog
  • 10
  • 1

Humor

  • 100 kiksede knald af Irene Nørgaard
    af Irene Nørgaard & Nana Balle

    100 KIKSEDE KNALD er en skøn samling af korte fortællinger fra 100 danskere om deres sexliv – når det vel at mærke ikke spiller. 100 mænd og kvinder, kendte og ukendte, bøsser og barmfagre, forfattere, bloggere og folk med skrivekløe har tilsammen skabt denne antologi fra danskernes soveværelser, fra deres rejser, sommerhuse, kælderrum, forsæder og parkanlæg. I lystig leg med hinanden – indtil noget kikser. I dette hav af liderlighed rummes forbavsende mange sandheder om begærets væsen, men historierne afskræller også, lag for lag, vejen og strategien hen til genstanden for begæret. Som oftest beskrevet med stor selvindsigt og også kærlighed til enten skribentens kiksede, yngre alter ego eller til den uheldige partner. Der er nok at både grine af og krumme tæer over. Ubehjælpelige ordvekslinger, kuldsejlede scoringsforsøg, kropsvæsker med egen agenda, slubrende lydkulisser, rødmende teenagere, uforstående bedstemødre og rasende forældre og ægtefæller. Fortalt med 100 vidt forskellige stemmer fra alle dele af landet. Og når latteren har lagt sig, er bogen samtidig en hyldest til det uperfekte og en omgang god læring i, at det er helt normalt at fucke op. At vi alle har været der – og er her endnu.

  • Evangeliet om Det Flyvende Spaghettimonster af Bobby Henderson
    af Bobby Henderson

    Det Flyvende Spaghettimonster er Gud, og dette er evangeliet. Det indeholder de centrale budskaber fra Kirken for det Flyvende Spaghettimonster eller Pastafarianismen, som den kaldes. Pastafarianismen som religion er opstået ud af et åbent brev til staten Kansas undervisningsministerium, hvor evangeliets forfatter, Henderson, gør grin med de bibelfundamentaliske kreationister og deres idé om intelligent design. En idé, der går ud på at evolutionen aldrig har fundet sted, men at Gud har skabt alle arterne, som de er i dag. Kreationisterne kræver, at statens børn bliver undervist i intelligent design i biologi. Evangeliet er en bibel for en satirereligion, der fortæller, at vi ikke stammer fra primater, men fra pirater. Vi deler nemlig mere end 99,9 % DNA med pirater, hvilket er mere end vi deler med primater. I Kirken for det Flyvende Spaghettimonster ved ingen, om der findes et liv efter døden, men der går rygter om, at himlen har både en ølvulkan og en stripperfabrik. Det Flyvende Spaghettimonster har de største kødboller af alle guder – og du kan være heldig at blive berørt af hans nudelagtige tentakler. Bogen indeholder også en skabelsesberetning, otte bud eller otte ‘jeg-så-helst-at-du-ikke-gjorde-det-her’, en guide til at missionere, historier og leveregler fra et Pastafari-synspunkt. Den religiøse hovedbeklædning er naturligvis – et dørslag.

  • Hyttebog fra helvede af Are Kalvø
    - En nordmands modvillige forsøg på at lære at elske naturen
    af Are Kalvø

    Are Kalvø er vokset op midt i et postkort fra det norske vestland, men naturen har aldrig sagt ham noget. Han flyttede til byen, så sig ikke tilbage, og det var ikke et problem. Før nu. Are Kalvø er begyndt at miste sine venner til naturen. Det kom snigende. Gode venner, som før tog med på bar, begyndte pludselig at tage i fjeldet, dele billeder af skispor og i fuld alvor ytre ting som: ”Det er i mødet med naturen, man forstår, hvor lille man er.” For første gang, siden han blev tvunget til det i skolen, er Are Kalvø rejst i fjeldet på ski og til fods for at få sine venner tilbage – at finde dem i første omgang. Og for at finde ud af, hvad der foregår. Hvad foretager de sig alle disse aftener i hytterne?Hvad taler de om? Hyttebog fra helvede er Are Kalvøs kamp mod naturen. I naturen. Det er en meget, meget sjov og desuden lidt vred bog om nordmænds særegne forhold til naturen, og om hvorfor mennesket opfører sig så mærkeligt.

  • Blouse af MORTEN HJERL-HANSEN
    af MORTEN HJERL-HANSEN

    Articles from The Other Newspaper. The purpose of The Other Newspaper is to give the public a new, discomforting and humorous reflection of the way we consume news on traditional media and posts on the social media that cause the reader to question whether the world needs to change and whether one can live online.

  • Dovne Kenneth af Henrik Neergaard
    - Roman
    af Henrik Neergaard

    En letlæst og humoristisk skrevet roman om nogle temaer vil være kendt af mange, men forhåbentlig i en mere afdæmpet form. Bogens to hovedpersoner er et ægtepar i 60erne, og man følger en del af deres større og mindre genvordigheder med hinanden og nogle af de almindelige tendenser i tiden. Ikke uden små overraskelser og groteske episoder, der nok vil få de fleste til at trække på smilebåndet. En feel-good bog for læserne, men ikke nødvendigvis for to hovedpersoner, der dog kommer ud af det med skindet på næsen til sidst.

  • Bluse af MORTEN HJERL-HANSEN
    af MORTEN HJERL-HANSEN

    ... at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.

  • Johnny den forvirrede af Brian Dam
    af Brian Dam

    Hvis mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus, så vil du få en fornemmelse af, at Johnny den forvirrede er fra en helt tredje planet, hvorpå Tossernes Paradis ligger. Du bydes indenfor til en humoristisk verden fyldt med tossede og sjove hændelser, et sandt paradis for tosser, hvor de himmelske guder giver plads til Johnny. I landsbyen Lysborg finder vi det unge par Svend og Gertrud, der vil forsøge at leve et nogenlunde normalt familieliv, men selvom de gør deres ypperste for, at det skal lykkes at få deres store ønske opfyldt om et hyggeligt, godt og lykkeligt landsbyliv med vovse, Volvo, villa og et barn, så bliver deres liv langtfra, som de havde planlagt det, takket være Johnny den forvirrede … Uddrag af bogen Gertrud forsøgte en dag at lege med klodser sammen med Johnny, som var blevet et år gammel. På en af klodserne var der et billede af en ko. Gertrud sagde: ”Se, Johnny. Det er en sød ko, og den kan sige muuh!” Johnny tog klodsen ud af hænderne på Gertrud og kastede den hårdt mod et vindue, så det blev smadret, og klodsen røg udenfor. Johnny sagde så: ”Der må ikke være en ko inden døre! Det har far selv sagt!” Gertrud vidste ikke, om hun skulle græde over situationen eller glæde sig over, at Johnny sagde sine første ord … Om forfatteren Brian Dam er en fynbo, som til daglig er buschauffør på ruterne 148 og 248 i Sydvestdanmark og nu bor i Varde og benytter sin fritid på familielivet, sit hus, to hjemmesider, motionsbadminton, og somme tider bliver der også tid til fantasifulde historier og sangtekster.

  • Absurditeter, hyklerier og tvende tunger af Adam Estrup
    - Klummer 2017-2018
    af Adam Estrup

    Kloge og mindre kloge ord om absurditeter, hyklerier og tvende tunger. I det politiske liv og i samfundet. En samling af forsøgsvis humoristiske, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde klummer om de mærkelige ting vores folkevalgte foretager sig, statens institutioners lemfældige omgang med andre folks penge og andre observationer. Let og ligetil, men også med et indædt ønske om mere omtanke, mere sund fornuft og mindre dogmatisme.

  • 400 kvikke tacklinger af Poul-Henrik Pedersen
    af Poul-Henrik Pedersen

    Vise ord – tankevækkende, ustyrligt morsomme og undertiden gådefulde – er gennem århundreder udtalt af kloge mennesker kloden over. Men vi behøver såmænd ikke at krydse grænser for at tilegne os humoristisk visdom. Vi kan selv. I denne bog citeres kendte og mindre kendte danskeres visdomsord om livets store og små spørgsmål i nyere tid. Nogle appellerer til smilet og fantasien, andre til kreativ eftertænksomhed. Tak til de mange anonyme graffiti-skrivere og andre bidragsydere, som har leveret humoristiske og tankevækkende citater. Hvis du trænger til krillende underholdning, så fat læsebrillen – denne bog indeholder 400 håndplukkede guldkorn og kan forhåbentlig ledsage dig på vejen til øget visdom og under alle omstændigheder appellere til dit smilebånd – med garanti! Uddrag af bogen ”Den taske, Claus Hjort Frederiksen havde med i flyveren til Aalborg med gode beskeder til kommunerne, har ikke udløst overvægt.” – Martin Dam, borgmester og KL-formand. — — — ”Dot har gjort mig til den, jeg er.” – Morten Messerschmidt i et interview efter skilsmissen fra Dot Wessmann, hvilket affødte denne kommentar fra Ekstra Bladet: ”Et frygteligt ansvar at lægge på en enkelt kvindes spinkle skuldre.” — — — ”Ikke eet ord om Ritts elskere i denne anmeldelse. Dem har hun selv og andre skrevet rigeligt om!” – Direktør i Næstved Kommune, Per B. Christensen, i sin anmeldelse af Ritt Bjerregaards erindringsbog Ritt. — — — ”Gud ser alt!” – Graffiti på en toiletvæg, som havde fået følgende efterskrift: ” – Undtagen Vild med dans!” — — — ”Der er studieværter på TV 2 News, der mener, de er verdensmestre, bare fordi de har siddet 45 minutter i sminken.” – Thorkild Dahl, der efter 27 år som nyhedsreporter og korrespondent på TV 2 er gået på pension. Om forfatteren Poul-Henrik Pedersen er født i 1945 i Raarup ved Horsens, men siden 1969 bosat i Nykøbing Falster, hvor han i en snes år var redaktør på en lokal avis. Er uddannet journalist og blev efter 25 år i faget valgt til borgmester i Nykøbing F., et embede han bestred i 17 år. Debuterede i 2011 som forfatter med kriminalromanen Moralens bøddel. Siden fulgte Hævntørst og pistacienødder, Bestilling på mord og Tro, håb og terror, mens han i 2014 udgav selvbiografien En eksborgmesters bekendelser.

  • Min familie og andre rævestreger af Birgitte Bidgau-Davidsen
    af Birgitte Bidgau-Davidsen

    Ikke siden Gerald Durells vidunderlige bøger, om sin familie på Korfu i mellemkrigsårene, er litteraturen blevet beriget med så hjertevarme og muntre fortællinger som Birgitte Bidgau-Davidsens historier om en excentrisk familie og dens fornøjelser og genvordigheder. Vi møder et farverigt galleri af personligheder, i hvilke mange af os kan genkende enten os selv eller egen familie og venner. Dette er med til at gøre historierne så troværdige, at de fleste hurtigt vil føle sig relateret til denne markante familie, og når sidste side er læst, sidder man tilbage med et varmt smil og en længsel efter endnu engang at blive en del af dette pragtfulde univers. Undervejs i novellerne støder vi blandt andet på en fætter, der skal giftes for gud ved hvilken gang, et umage jagtselskab, den særprægede sport kajakpolo, en højrøstet og folkelig opstand til ære for en dødsdømt hane, samt en skolepedel med et trofast sind og en overraskende hemmelighed. Når man har læst Birgitte Bidgau-Davidsens humoristiske fortællinger om "Familien", vil man fremover se på sig selv, sin egen familie og dens hverdagsproblemer med et lysere sind og en indre klukkende latter.

  • Husk Kasketten af Mads P. Nielsen
    af Mads P. Nielsen

    Svingende druider, svigefulde munkebrødre, pomfrittens opfinder og en hjulbenet konge. Hvem opdagede bikinilinien? Hedder alle bornholmere Kofoed og er hår på benene værre end opera? Fra historiens nederste skuffer præsenteres en række personer og begivenheder der ganske urimeligt aldrig har fundet vej til historiebøgerne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.