Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 1
  • 1
  • 1
  • 1
  • 1
Formater
  • 999+
  • 686
  • 281
  • 263
  • 191
  • 43
  • 17
  • 10
  • 3
Sprog
  • 490
  • 999+
  • 55
  • 137
  • 88
  • 27
  • 75
  • 43
  • 29
  • 22

Mythologi

  • Urmagerens datter af Kate Morton
    af Kate Morton

    Den australske stjerneforfatter Kate Morton er efter tre år tilbage med URMAGERENS DATTER – en stor roman om forbrydelse, kunst og kærlighed, om jalousi, bedrag og tab.Mit rigtige navn er der ingen, der husker. Sandheden om, hvad der skete den sommer, er der ingen andre, der kender.I sommeren 1862 slår en flok unge kunstnere sig ned i maleren Edward Radcliffes idylliske hus ude på landet på bredden af floden Themsen. Deres plan er at tilbringe en måned sammen og lade kreativiteten flyde frit i hinandens gode selskab og langt væk fra verdens larm. Men inden sommeren er omme, er en kvinde blevet dræbt af et skud, en anden kvinde er sporløst forsvundet, et kostbart arvestykke er væk, og Edward Radcliffes liv er lagt i ruiner.Over 150 år senere falder den unge arkivar Elodie Winslow på sit arbejde over en gammel lædertaske, der indeholder et sepiatonet fotografi af en smuk ung kvinde i victoriansk påklædning og en kunstners skitseblok, der blandt andet indeholder den fineste tegning af et gammelt hus ved en flod. Hvorfor virker huset så bekendt på Elodie? Og hvem er den smukke kvinde på billedet? Og hvad er forbindelsen mellem billedet og skitseblokken? Så stor en tiltrækningskraft har disse to ting på Elodie, at hun gør noget, der er absolut forbudt: Hun smugler dem med hjem og starter sin egen private efterforskning.

  • Månesøsteren af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Femte bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger Tiggy, som i sin søgen efter oplysninger om sin fortid tager til den smukke andalusiske by Granada.Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland, men reservatet står foran en lukning, og Tiggy takker ja til et arbejde som vildtkonsulent på det store afsidesliggende gods Kinnaird. Hvad Tiggy ikke ved, er, at ikke kun vil det nye job ændre hendes fremtid, det vil også sætte hende i forbindelse med hendes fortid. På godset møder hun nemlig en gammel sigøjner, der stammer fra Spanien, og som fortæller hende, at hun har et særligt talent, og at det er blevet forudsagt, at han vil være den, der sender hende hjem.Året er 1912, og i den fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure bliver Lucía Amaya Albaycín født. Lucía viser i en meget ung alder stort talent som flamencodanser, og som kun tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid og Sydamerika, og til sidst ender hun i New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem sin lidenskab for flamencodansen og den mand, hun elsker.Efterhånden som Tiggy følger sporet tilbage til sin egen eksotiske spanske fortid, begynder hun at acceptere og udvikle sit eget særlige talent, og også hun må træffe et svært valg.

  • Ført bag lyset af Meredith Duran
    - Letsindighedens love 2
    af Meredith Duran

    En kvinde med en hemmelighed. En mand med lyst til hævn. Andet bind i Meredith Durans historiske romanceserie Letsindighedens love.Alt, hvad Olivia Holladay ønsker, er at få sit eget hjem. Da hun indser, at den modbydelige Alistair de Grey, femte hertug af Marwick, måske er den, der har nøglen til hendes frihed, lader hun sig ansætte hos den temperamentsfulde herre. Han har været udsat for et så voldsomt bedrag, at han vil gøre hvad som helst for at knuse sine fjender, og den ligefremme, rødhårede husholderske er, hvad der skal til for at trække hertugen ud af mørket og gøre noget ved sine hævnplaner. Men hans hævngerrige planer smuldrer på grund af hans eneste svaghed: en uimodståelig, eksplosiv passion for den gådefulde Olivia.

  • Sommerskandalen af Meredith Duran
    - Letsindighedens love 1
    af Meredith Duran

    Sommerskandalen er første bind i Meredith Durans succeserie Letsindighedens love om skæbner i regencytidens England. Kvindeforførerren lord Michael de Grey er havnet i en prekær situation og kan kun redde skindet, hvis han indgår ægteskab med en kvinde, som hans bror udpeger. Elizabeth Chudderley er indtagende, dejlig og foruroligende, men mod sådan en fascinerende modstander er Michael ikke ganske sikker på, hvem der vil ende som vinder. Kan to så passionerede gamblere forhandle pligtægteskab, når deres hjerter har andre fordringer?

  • Perlesøsteren af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Fjerde bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger CeCe, som i sin søgen efter information om sin fortid sætter kurs mod Australien.CeCe har aldrig rigtig følt, at hun passede ind nogen steder, og efter faren, Pa Salts, død kan hun næsten ikke klare mere. Hun dropper ud af kunstskolen og kan kun se til, mens hendes søster Star lige så langsomt bevæger sig ud af hendes liv. I desperation beslutter hun sig for at forlade England og udforske sin fortid. Det eneste, hun har at gå efter, er et sort-hvid-foto og navnet på en kvindelig pioner, der boede i Australien for over hundrede år siden. På vej mod Sydney gør CeCe holdt i Thailand, og her møder hun den mystiske Ace, der er lige så ensom, som hun er, og som viser sig at gemme på en hemmelighed …Hundrede år tidligere får Kitty McBride, datter af en præst i Edinburgh, mulighed for at ledsage den velhavende mrs. McCrombie på en rejse til Australien. Her bliver den unge piges skæbne hvirvlet sammen med familien Mercer, deres perle-eventyr og ikke mindst de to helt identiske, men af sind fuldstændig forskellige tvillingebrødre, Drummond og Andrew.Da CeCe endelig når frem til Australien, begynder hendes søgen for alvor, og med hjælp fra folk, hun møder på sin vej, finder hun på det store, farverige kontinent lige så langsomt frem til følelsen af at høre til.

  • De syv søstre af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre.Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.Pressen skriver:»En rigtig flot roman, der er helt på niveau med forfatterens tidligere udgivelser. [...] Sproget er let, og historien fanger fra start.«– Dorthe Marlene Jørgensen, Lektør»I virkeligheden burde jeg elske komplicerede værker allerhøjst – men nogle gange er de bedste læseoplevelser dem, der "kun" har til formål at rive os med til en lidt mere glamourøs side af verden. Sådan en forfatter er Lucinda Riley, og hun skriver fantastiske romaner.«**** – Femina»et absolut must-read! Det er en fantastisk historie om kærlighed og tab. Læs den!«****** – Charlotte Weisenfeld, chri chri

  • Jul på Stony Cross Manor af Lisa Kleypas
    - Wallflowers 5
    af Lisa Kleypas

    Og så var der julen, hvor Lilian og Daisy Bowmans bror, den amerikanske velhaver Rafe Bowman, kom til London med henblik på at indgå ægteskab. De to søstre havde nemlig begge fundet ægtemænd og bosat sig i England, og  Rafe havde udset sig Lady Natalie - en kvinde fra en af det engelske aristokratis fornemme familier. Et ægteskab, der skulle styrke hans forretningsmæssige ambitioner. Men to ting spærrede vejen. Den ene var Lady Natalies kammerpige, Hannah, der ikke fandt, at Rafe var et passende og pålideligt parti for hendes frøken … og den anden var Rafes passion for en kvinde, som han ikke ønskede - og som han slet ikke kunne få. Til sidst kunne julefreden dog sænke sig over Stone Cross Manor, hvor Lilian Westcliff havde inviteret sin søster, sine to veninder Annabelle og Evie med mænd og børn til at fejre højtiden hos sig og Lord Marcus. Femte og afsluttende bind i Lisa Kleypas' populære Wallflowers-serie.Pressen skriver:»Underholdende roman med stærke mænd, dånende kvinder og blid erotik.«– Marie Sjøblom, lektør

  • Skyggesøsteren af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Tredje bind i Lucinda Rileys store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med til England – fra det smukke og idylliske Lake District i nord til storbyen London i syd – hvor den tredje søster Star leder efter sit ophav.Star d’Aplièse står ved en skillevej i sit liv, efter at hendes elskede adoptivfar, Pa Salt, er død. Ligesom sine fem søstre har Star også modtaget en ledetråd til at finde sine rødder. Men Star – der er den mest forsigtige og tryghedssøgende af søstrene – er bekymret for, hvad det kan betyde for hendes forhold til de andre søstre, ikke mindst til den dominerende CeCe. Hun beslutter sig dog alligevel for at følge det første spor, Pa Salt har efterladt hende, hvilket fører hende til et gammelt antikvariat i London, hvor hun skal spørge efter en kvinde ved navn Flora MacNichol.Hundrede år tidligere lever den nittenårige Flora MacNichol et lykkeligt og ubekymret liv i det naturskønne Lake District, hvor hun bor tæt på sit store idol, forfatterinden Beatrix Potter. Men skæbnen vil det anderledes og fører Flora til London, hvor hun indlogeres hos en af selskabslivets største personligheder, Alice Keppel, der er kong Edward 7.s elskerinde. Her bliver Flora en uskyldig brik i et spil, som hun ikke kender reglerne til.Efterhånden som Star dykker længere og længere ned i Floras utrolige historie, bliver hun også klogere på sin egen og måske klar til endelig at træde ud af sin søsters skygge.Pressen skriver:»Læs den. Det er underholdning og medrivning på højt plan.«****** – Femina»[…] en selvstændig og spændende historie fuld af gennemtænkte detaljer, twists og uforudsigelighed.«***** – ChriChri»Det er simpelthen god underholdning hele vejen igennem […]«**** – Bogrummet.dk

  • Efter dig af Jojo Moyes
    af Jojo Moyes

    Efterfølgeren til årtiets sødeste, sjoveste og sørgeligste kærlighedsroman, Mig før dig, der har solgt over 5 millioner eksemplarer på verdensplan. »Du skal bare leve godt. Du skal bare leve.« Med de ord forlod Will – og læserne – Lou i Mig før dig, og siden er Jojo Moyes blevet spurgt dagligt, hvad Lou valgte at gøre med sit liv. Til sidst havde hun hørt spørgsmålet så mange gange, at hun også selv begyndte at spekulere over sagen og besluttede at skrive den fortsættelse, som hun ikke havde troet, at hun skulle skrive. Glæd dig til Jojo Moyes nye roman, Efter dig, der garanteret vil få dig til både at klukke under læsningen og fælde en lille tåre.

  • Lake House af Kate Morton
    af Kate Morton

    Ny roman af den australske bestsellerforfatter Kate Morton, hvori den unge kriminalbetjent Sadie Sparrow bliver optaget af at finde den sande historie bag en 70 år gammel familietragedie.Et forladt hus ... Sadie Sparrow er på tvungen orlov fra sit job som kriminalassistent ved Londons politi. Hun søger tilflugt hos sin morfar i Cornwall, men går hvileløst omkring, indtil hun en dag falder over et forladt hus i skovens dyb og hører en historie om en lille dreng, der forsvandt sporløst.Et forsvundet barn ... Juni 1933. Familien Edevane har travlt med at forberede den store midsommerfest på deres landsted, Lake House. Særligt den 16-årige datter Alice er ved at sprænges af forventningens glæde. Ikke alene har hun fundet den perfekte slutning til den roman, hun skriver på, men hun skal også mødes med den mand, som hun i al hemmelighed er stormende forelsket i. Inden aftenen er omme, har en tragisk begivenhed dog ramt familien.Et uløst mysterium ... 70 år senere lever den ærværdige Alice Edevane et stille og tilbagetrukket liv som krimiforfatter i et af Londons fineste kvarterer. Lige indtil en ung kvindelig kriminalassistent banker på døren og begynder at stille Alice spørgsmål om fortiden og borer i de hemmeligheder, Alice har forsøgt at flygte fra hele sit liv.Pressen skriver:»Kærlighed, tab og store (familie)hemmeligheder er alle omdrejningspunkt i Kate Mortons romaner […] I Lake House holder hun fast i temaerne, og dette er hendes mest perfekte roman.«****** – Femina»Hvis du elsker historiske romaner, så er det bare med at starte på Kate Mortons forfatterskab. Jeg er ikke blevet skuffet endnu.«– ***** Bogrummet.dk»Lake House er en storslået roman […] Kan man lide Lucinda Rileys dejlige fortællinger, kan jeg varmt anbefale Kate Mortons romaner […]«– Litteratursiden »Absolut en anbefalelsesværdig bog, der får topkarakter herfra!«– Bookeater

  • Arven af Katherine Webb
    af Katherine Webb

    En kold vinter vender søstrene Erica og Beth tilbage til den herregård, hvor de tilbragte så mange idylliske sommerferier som børn – eller var det nu også ren idyl? Da Erica rydder op i mormorens gemmer, finder hun et foto af oldemoren Caroline med et ukendt barn. Samtidig begynder foruroligende minder fra hendes egen barndom at dukke op til overfladen. Minder om fætteren Henry, der en sommerdag forsvandt sporløst. Og om mormoren, der var en bitter kvinde, opfyldt af et mørkt had.De to søstre står til at arve huset, hvis de vel at mærke går med til at bo der. Mens Beth ønsker at opgive stedet og vende tilbage til hverdagen, borer Erica ufortrødent i fortiden. Snart må de begge stå ansigt til ansigt med en familiehemmelighed, der ikke længere kan forblive begravet.

  • Brobyggerne af Jan Guillou
    af Jan Guillou

    Da havet tager deres far og farbror, må de tre drenge i Vestlandet uden for Bergen forsørge sig som rebslagerlærlinge inde i byen. Der kunne de være forsvundet i historien, men skæbnen vil det anderledes. Ved et tilfælde opdager man, at de tre fiskersønner er usædvanligt teknisk begavede, og ­logen Det Gode Formål griber ind. Mange år senere dimitterer de som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Året er 1901, de teknologiske triumfers århundrede er netop begyndt. Tanken er nu, at de skal vende hjem og bidrage til det mest storstilede norske ingeniørprojekt nogensinde: jernbanen mellem Oslo og Bergen. Men kærligheden kuldkaster planerne.BROBYGGERNE er historien om tre brødres skæbne i et århundrede, som endnu er ungt, og hvor fremskridtstroen overskygger verdens uretfærdigheder. Med de nye teknologiske landvindinger vil alle krige være udryddet, tror man. ­Ingen aner, at man står over for det mest dramatiske og blodige århundrede nogensinde.BROBYGGERNE er første bind i Jan Guillous nye romanserie om 1900-tallet."Brobyggerne er af den slags, hvor man bør brygge sig et par kander kaffe, sætte sig i sin yndlingsstol og hænge skiltet med 'Vil ikke forstyrres de næste 550 sider' på døren."Jyllands-Posten"Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten."Jydske Vestkysten."Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende."Dagbladenes Bureau"Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning."Ekstra Bladet."En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie."Politiken"Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant."Kristeligt Dagblad

  • Vi, de druknede af Carsten Jensen
    af Carsten Jensen

    Marstal, en flække på en ø i Østersøen, et fjernt sted i en lille nation.En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab og tab.I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder, de elsker, men først og fremmest med deres egne mørke sider.Havet kræver sin pris af mænd som den fandenivoldske Laurids, der efter et tabt søslag aldrig bliver den samme igen. Og sønnen Albert, der på Stillehavet leder efter sin forsvundne far, men i stedet kommer hjem med et skrumpehoved. Og Knud Erik, som med hovedet fuldt af Alberts skrøner bliver stillet over for et moralsk umuligt valg i Anden Verdenskrig. Også familierne bliver havets ofre; de fædreløse børn, de druknedes enker - og Klara, Marstals dødsengel.Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands ødemark er Vi, de druknede en episk beretning om fire generationer af mænd fra Marstal, deres længsel efter fjerne horisonter og kampen for at vende hjem.

  • Signes hjemkomst af Lars Johansson
    af Lars Johansson

    Februar 1948. Signe ankommer til Danmark efter tre år i Tyskland. Med sig har hun sin halvandetårige datter, som er resultat af en voldtægt. I den dramatiske efterkrigstid i Tyskland har hun mistet forbindelsen med sit livs store kærlighed. Får hun ham nogen sinde at se igen? Hvad skal hun stille op med sine modstridende følelser over for barnet? Og hvordan vil hun blive modtaget i Danmark?SIGNES HJEMKOMST er en selvstændig fortsættelse af romanen SIGNE fra 2006 og er som den baseret på den sande historie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth og fulgte efter ham til Böhmen, da han blev udnævnt til at lede en våbenfabrik der. Kort efter måtte de sammen med hans tre små børn flygte fra Den Røde Hær tilbage til det sønderbombede Tyskland, hvor amerikanerne ventede. Den fantastiske historie om kærlighed og overlevelse føres nu videre.

  • Ikke at ville se af Jan Guillou
    af Jan Guillou

    Uden for Sveriges grænser buldrer den verdensbrand, som med tiden kommer til at hedde Anden Verdenskrig. Og snart er krigen ikke bare på vej til at splitte Europa, men også familien Lauritzen. Familiens største indtægter kommer fra Tyskland ligesom Lauritz’ og Oscars svigerforældre. Men Tyskland har besat brødrenes hjemland, Norge. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Hauptsturmführer i SS og stationeret i Oslo. Den ældste datter arbejder for den norske modstandsbevægelse, hans yngste søn er officer i den svenske flåde, og den yngste datter ser ud til at være en slags spion. Hver gang det ser ud til at lysne, bliver det bare værre. Ikke engang i det idylliske Saltsjöbaden ved Stockholm, langt fra slagmarken, kan man længere beskytte sig mod mørket. Til sidst handler det kun om at overleve, fysisk og moralsk.IKKE AT VILLE SE  er fjerde bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet.Det er et spændende og noget kontroversielt eksperiment, Guillou har gang i...Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★Guillou er en glimrende historiefortæller og mestrer som ingen anden antydningens kunst. Især da den moralske og troende Lauritz lader sig overrumple af kødets lyster. Og at slutte bogen med en cliffhanger er genialt.Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★Det er en lille genistreg, at Guillou vælger at skildre 2. Verdenskrigs begivenhederne fra et svensk perspektiv.Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★... en glimrende roman. Jan Guillous evne til at fortælle en god historie svigter ikke, og med lige dele kulørt underholdning, i form af lidt forbudt kærlighedsliv, og gedigen spænding, er man godt underholdt bogen igennem.Vejle Amts Folkeblad ★ ★ ★ ★Jan Guillou er ekspert i at levendegøre de store krige og verdensbegivenheder...Børsen...Jan Guillou har en særlig evne til at fremhæve ting fra Anden Verdenskrig, som ellers er gået i glemmebogen - blandt andet hvad man troede og ikke troede på i krigsårene.Helsingør DagbladIdeen er jo fremragende, og skrive, det kan og vil Jan Guillou.Fyens Stiftstidende

  • Mellem rødt og sort af Jan Guillou
    af Jan Guillou

    Første verdenskrig er slut. Europa begynder langsomt at komme til kræfter igen, og snart råder optimismen og gåpåmodet, ikke mindst hos familien Lauritzen i Saltsjöbaden ved Stockholm. Lauritz er sammen med sine ­yngre brødre gået ind i byggebranchen. De vil lægge grunden til en ny verden.  Oscar har ansvaret for Lauritzengruppens filial i Berlin, og her skaber han nye funktionalistiske beboelseskvarterer. Også den tredje bror, Sverre, befinder sig i Berlin. Han har efter sin elskede lord Alberts død mistet lysten til at male, men får snart stor succes som en af reklamebranchens pionerer.  Ingen ser faren. I hele Europa forestiller man sig, at der aldrig mere kan blive krig. Men efterhånden begynder der at blæse nye politiske vinde, som også finder vej ind i familien Lauritzen. Den sorte slagskygge af ufattelig ondskab vokser sig større og større. MELLEM RØDT OG SORT er tredje bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet."Flot blanding af ægte indignation og kulørt underholdning holder dig fanget.Vejle Amts Folkeblad ★★★★★★Den snigende forgiftning af hverdagslivet er bogens hovedspor, og det fungerer godt.Weekendavisen...endnu en fascinerede historie om det ondes skød, som ifølge Brecht ikke var goldt endnu.Politiken ...oplever man med noget lig tilbageholdt åndedræt, hvordan optrapningen af statens voldsudgydelser og intensiveringen af jødehadet er som et tusindtonstungt tog, der drøner af sted med Tyskland med defekte bremser.InformationTredje bind i Jan Guillous romanserie om 'Det store århundrede' giver et velgørende tysk perspektiv på historien.Jyllands-Posten'Mellem rødt og sort' [er] medrivende og underholdende læsning, og det er med stor appetit, man fortærer romanens kulørte Europa-historie.Ekstra Bladet... han lykkes med projekt mellemkrigstid.Fyens StiftstidendeDet er velfortalt.ALT for damerne

  • Odins labyrint - et glasbarns fortællinger af Mads Peder Nordbo
    af Mads Peder Nordbo

    ODINS LABYRINT er en spændingsroman om den unge studerende Mathias, der under et ophold i London hvirvles ind i en livsfarlig og gådefuld historie med tråde helt tilbage til den nordiske mytologis oprindelse.Fra gamle dokumenter får han kendskab til en spektakulær viden – en af verdens største og bedst bevarede hemmeligheder om kristendommens fundament – der gennem tiden er blevet holdt skjult af dunkle katolske broderskaber med mord på samvittigheden.Spørgsmålet er, om også Mathias nu er i fare."Historien kommer under huden i en sådan grad, at jeg kan mærke fortællerens hastige pulsslag og kuldegysninger i de mørke lofter og fugtige kældre." - Fyens Stiftstidende

  • Dandy af Jan Guillou
    af Jan Guillou

    To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniør­eksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer.  De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre. Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede.DANDY er andet bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallets Europa."Kan man skrive en bog om 1900-tallet og underholde imens? Jan Guillou er nu nået til anden del i sit stort anlagte romanværk, og svaret må være klart ja.[...]Flydende underholdning i "Gensyn med Brideshead"-genren —og det er faktisk ganske godt."ALT for Damerne"Jan Guillou vil bruge resten af sit forfatterliv på færdiggørelse af en romanserie om 1900-tallet. Et stærkt underholdende bind to er klar."Niels Houkjær, Berlingske"Et must for læsere af Brobyggerne"Lars Jacobsen, Bogblogger"Guillou skriver, så man ser tingene for sig, hvad enten de foregår i Bergen, ude på fjeldet under en frygtelig snestorm, hos kannibaler i Afrika, i en kunstsalon med mange kendte ( historiske) navne i London eller hos det tyske og britiske borgerskab og overklasse."Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad

  • Den glemte have af Kate Morton
    af Kate Morton

    En lille fortabt pige. En frygtelig hemmelighed. En mystisk arv.I 1913 dukker en lille rødhåret pige alene op på kajen i Brisbane, Australien. Alt tyder på, at hun netop er ankommet med et af de store passagerskibe fra England, men hvor er hendes familie?90 år senere føler 38-årige Cassandra sig alene, fortabt og i sorg. Hendes højtelskede mormor, Nell, er netop død, men Nell har efterladt Cassandra et testamente, som vender op og ned på Cassandras liv, da det løfter sløret for en hemmelighed, der har præget familien i generationer.Cassandra drager til England for at få svar på det næsten hundrede år gamle spørgsmål om, hvem den lille pige var.

  • Folkets skønhed af Merete Pryds Helle Spar 18%
    af Merete Pryds Helle

    Marie vokser op på Langeland 1930´erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag - også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere. Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Men Langeland flytter med på godt og ondt."Folkets Skønhed" er Merete Pryds Helles er en poetisk slægtskrønike, der tager udgangspunkt i Danmarkshistorien.

  • Jomsvikingen af Susanne Clod Pedersen Spar 11%
    - bind 2 i Arnulf sagaen
    af Susanne Clod Pedersen

    Til alle, der elsker historiens vingesus, nordisk mytologi, spænding, action, underfundig humor og den store episke fortælling•Til læsere i alle aldre og begge køn•Stort anlagt serie om vikinger I år 993 sejler jomsvikingen Arnulf Ulveblod og hans fem blodbrødre til England, hvor Svend Tveskæg og Olav Tryggvason har forenet deres skibe til en vældig flåde. Kong Æthelred trues, og Arnulf bliver inddraget i de mægtige mænds magtspil og egensindige planer. Belejring, kamp, had og bedrag. Både ydre og indre fjender lurer, og andet end samhørighed trives blandt så stolte, viljestærke krigere. Jomsvikingernes mod møder respekt, men Arnulf er født med hvas tunge og brændende blod, og det er ikke let at holde fodfæstet, når også ansvaret for viv og børn tynger oveni begivenhederne. Men kun den, som sætter sejl, fanger vind! ”Alle taler om vikingetiden. Alle tror, de har et billede af vikingetiden. Men Susanne Clod Pedersens bøger er det sted, jeg er kommet tættest på – hun ved, hun tror, hun kan. Jeg går ind i hendes fortalte rum, og jeg er i en anden verden.” – Maria Helleberg ”Vedkommende, historisk korrekt og HAMRENDE spændende. Man kan smage blodet, man kan dufte røgen og man kan føle de varme stærke følelser vores forfædre kæmpede med. En fantastisk historie som jeg kan anbefale alle med eventyr og kampgejst i blodet at læse.” – Jim Lyngvild ”Endelig! Endelig er der én, som fortæller, hvordan det virkelig var med vikingerne. Her kommer the real thing. Det er som at være der selv. Drønspændende og medrivende.” – Politiken ”Hæsblæsende aktion. Man rives med af et forrygende forløb, der er sammensat med sans for suspense og overraskelseseffekter.” – Berlingske Tidende ”Underholdende. Seriøs research. Man keder sig bestemt ikke i Arnulfs selskab.” – Jyllandsposten Susanne Clod Pedersen, født 1967, er uddannet koncertpianist ved Det Kongelige Danske Musik-konservatorium og har yderligere studeret et år ved Tjajkowskij Musikkonservatoriet i Moskva samt taget præliminær organisteksamen fra kirkemusikskolen i Roskilde. Hun arbejder som organist i Græsted Kirke og som studielektor ved Institut for Kunst og Kultur, Københavns Universitet, hun er en flittig foredragsholder og derudover gift og mor til fire børn. Hun har udgivet en række romaner, hvoraf Arnulf og Veulf begge er dramatiseret og opført med stor succes ved Frederikssund-vikingespillene.

  • Saxos Danmarkshistorie af Saxo Grammaticus Spar 20%
    - Oversat af Peter Zeeberg
    af Saxo Grammaticus

    Saxos Danmarkshistorie er storværket fra den danske middelalder. Få bøger har haft større betydning for dansk litteratur og kunst, og for dansk selvopfattelse. Med Peter Zeebergs elegante, nudanske oversættelse bliver det tydeligt, hvorfor Saxos værk har vundet stor popularitet - fortidens mytiske og historiske skikkelser træder levende frem i Saxos beretning om danskernes magtkampe, krige og kærlighedseventyr.Første til niende bog rummer hele den danske sagnhistorie frem til den historiske tids begyndelse. Fra Dan til Gorm den Gamle. Her findes sagn om mennesker og guder, om kong Skjold og Rolf Krake og om Balder, Høder og Odin. Vi hører om den snu Amled, der hævner sin far, om den gamle kong Vermund og hans sløve søn Uffe, der vågner til dåd og redder landet, om Frode Fredegod og om kæmpen Starkad med den faste, gammeldags moral. Her finder vi også den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe og fortællingerne om den store viking Regner Lodbrog.Tiende bog begynder i vikingetiden med Harald Blåtand og kristendommens indførelse og værket slutter i sekstende bog med Pommerns underkastelse i 1180'erne. Det er en bevæget tid med store erobringer og blodige borgerkrige. Vi hører om mordet på Knud den Hellige i Albani Kirke i Odense og Knud Lavard i Haraldsted Skov. Centralt står kampene mellem Sven, Knud og Valdemar, der ender med at Knud Lavards søn, Valdemar den Store, står tilbage som enekonge. I den sidste del frem til værkets slutning i Saxos egen tid er biskop Absalon fortællingens absolutte centrum, ikke mindst skildret som den store hærfører i kampene mod venderne.

  • Legionæren IX – Slavejægeren af Jens Jørgen Hansen Spar 17%
    af Jens Jørgen Hansen

    Marcus’ galej strander på Afrikas kyst, og legionærerne kæmper sig desperat frem gennem ørkenen mod romerske områder, der stadig kontrolleres af Sixtus og kejseren. De forfølges af slavejægeren Drusus, som aldrig har fejlet en opgave.Kokken dræbes under en gladiatorkamp, og Stump og Optio flygter. De har held til at slutte sig til Marcus’ gruppe, der er nået frem til de romerske linjer. Glæden er dog kort; dels får de en blandet velkomst på grund af politiske forviklinger, dels står de over for overvældende styrker, ledet af Marcus’ gamle dødsfjender Claccus og Claudius, som er ved at gøre sig klar til den afgørende kamp om de vidtstrakte områder. Og ude i ørkenen lurer Drusus, der altid opfylder sin kontrakt, på sit bytte: dem!Uddrag af bogen”Oppasser, tab?” spurgte Drusus bydende.”Fem sårede og syv dræbte. Fire mand ved landgangen, to mand mod syd, en mand fra specialstyrkerne,” hylede Gnaeus tilbage.”Specialstyrkerne? Hvem?” spurgte Drusus stille.”Olwir. En kælling stak en kniv i halsen på ham,” nærmest hviskede Gnaeus tilbage, mens han stak hovedet helt hen til Drusus.”Nå. Det har han haft ven-tende et stykke tid. Det er ikke første gang, han har voldtaget nogen,” mumlede Drusus, men så lavt, at ingen kun-ne høre ham. ”Hvad med de to mænd mod syd? Det var da ellers gode folk.””En ramt af spyd og tæsket ihjel med en åre. Den anden ramt af otte pile, de fleste i arme og ben.”Om forfatterenJens Jørgen Hansen er født i Vestjylland nær Varde og uddannet cand.scient. fra Aarhus Universitet. Han underviser på Herning Gymnasium.Læs mere på www.legionaeren.dkEller på Facebooksiden ”Legionæren”.

  • Isfolket 04 - Arvingen af Margit Sandemo Spar 18%
    - Arvingen
    af Margit Sandemo

    Fjerde bind i Margit Sandemos fantastiske serie om IsfolketYrja Matiasdatter var ung, klumpet og misdannet af sygdom. Folk lo af den fattige pige og kaldte hende onde navne. Men Yrja bar på en stor sorg: Hun var ulykkelig forelsket i den rige Tarald, søn af baron Dag Meiden og Liv af Isfolket.Men Tarald havde et godt øje til sin kusine Sunniva og på grund af den onde arv kunne forholdet mellem blive skæbnesvangert.Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.BOGRUMMET giver 5 ud af 5 stjerner og skriver:20 år er gået siden Sols tragiske død og hendes datter Sunniva er i mellemtiden vokset op hos Dag og Liv, der heller ikke har holdt tilbage og nu har sønnen Tarald og datteren Cecilie. Der er gode tider på Lindealléen og Gråstensholm og selv Are finder sin mage. Silje og Tengel er efterhånden godt oppe i årene. Tengel er udmattet efter mange års tjeneste hos sognets syge og Silje hærges af gigten.Silje har taget en slags tjenestepige ind. Lille Yrja, som fra fødslen er misdannet i sin krop, men er god som dagen er lang. Yrja vokser op med Cecilie, Tarald og Sunniva som legekammerater og forelsker sig dødeligt i Tarald, som desværre kun har øjne for en anden.Cecilie får tilbudt et arbejde som barnepige for kong Christians uægte børn med Kirsten Munk og tager glad af sted med sin families velsignelser. Livet som barnepige for kongebørnene er dog ikke så nemt, om end hun er vellidt af mange, men heldigvis gør hun et bekendtskab der gør jobbet udholdeligt.I Norge er det hele desværre under forandring. Pesten gør sit indtog og selvom Tengel ikke vil være ved det, er han nødt til at hjælpe hvor han kan og med sig medbringer han sit intelligente barnebarn Tarjei og tjenestepigen Yrja.Jeg skulle lige vende mig til at der er gået så lang tid siden sidste bog og at Silje og Tengel er nået op i en høj alder. Tengel er 73 år gammel og Silje 57, så det er ikke så meget af deres historie der er i fokus i denne bog. Den er dog alligevel spændende fordi man følger slægten som de sidste bøger gjorde så elskelige.

  • Isfolket 2 - Heksejagten af Margit Sandemo Spar 18%
    - Heksejagten
    af Margit Sandemo

    Silje og Tengel fandt et fredeligt sted i Isfolkets dal, og Silja var lykkelig som Tengels hustru. Alligevel havde hun udlængsel, følte sig indelukket i den trange dal med dens mærkelige, snævertsynede mennesker.Hun var især bange for Hanna, den ældgamle heks, der villigt gav sine kneb og hundskaber videre til lille Sol, Tengels Niece.Og så hvilede truslen om en kommende katastrofe over dalen. Hanna havde forudset den, og hun tog aldrig fejl...Dette er anden bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.BOGRUMMET giver bogen 5 ud af 5 stjerner og skriver:"Heksejagt" går i dybden med karaktererne Sol, Tengel og Silje og det er herligt at komme ind på livet på de tre, især Sol som har lidt af en dobbeltnatur sådan som hun længes efter frihed til at være hvad hun kan blive. Jeg er helt vild med den fritænkende kvinde som Sol tegner sig til at blive, for selvom dette er en fortælling om livet i 1585, så er der mange nutidige træk i Sol. Og det er interessant at se hvordan folk fra 1585 så på kvinders selvstændighed og undertrykte dem. * * * * * www.bogrummet.dk

  • Berlinerpoplerne, Eremitkrebsene, Ligge i grønne enge af Anne B. Ragde Spar 18%
    - Berlinerpopler-serien
    af Anne B. Ragde

    Anne B. Ragdes højtelskede fortælling om en slægtsgård, tre brødre, en hemmelig datter og en hel masse grise er nu samlet i en ny lækker paperback.På den forfaldne slægtsgård uden for Trondheim bor Tor Neshov sammen med sin gamle mor, sin forkuede far og alle grisene i stalden. Hans lillebror, Margido, er ungkarl og bedemand inde i byen. Erlend, den yngste bror, stak af til Købehavn og sprang ud som bøsse.Da brødrenes mor får et slagtilfælde, samles de tre brødre ved dødslejet. Tors datter, Torunn, som aldrig har været en del af hans liv dukker også op. Det viser sig, at de rødder, brødrene har forsøgt at skære over, stikker dybere, end de troede – og at der findes hemmeligheder, ingen af dem har den ringeste anelse om. Og for Torunn får mødet vidtrækkende konsekvenser.Pressen skriver:”… I Anne B. Ragdes bestsellerroman er løgnen monumental, og historien om de tre brødre i skyggen af løgnen så velfortalt og underholdende, at man nødig siger farvel til personerne …” – Berlingske Tidende„Intet er så vidunderligt som bøger, man bliver kompromisløstindfanget af efter første linje …“ – Børsen

  • Slægters gang af Jan Kjærstad Spar 19%
    af Jan Kjærstad

    Slægters gang er en stort anlagt fortælling om den rige og kulturelt betydningsfulde norske slægt Bohre, som følges fra optakten til 2. verdenskrig.Beretningen om slægtens kærlighedseventyr og magtkampe er indlejret i en utrolig rammefortælling, som begynder i Den Kinesiske Føderation år 4000 e.Kr. Den vestlige civilisation er for længst gået under i krige og klimakatastrofer og overbefolkning.Fra dette fjerne perspektiv forsøger kinesiske historikere at skrue en fiktiv fortælling sammen om et forsvundet rige fjernt mod nord. Om den engang så stolte nation Norge. Knudepunktet for deres slægtsfortælling bliver den stærke og underfundige geolog Rita Bohre, og herfra udspringer en rig fortælling. Pressen skriver: »En slægtshistorie af sjældne dimensioner, fuld af håb, indsigt, fortælleformat og vingesus.«– Liselotte Weimer, Weekendavisen»Fra begyndelsen er der en tør, underspillet humor i dialog og personbeskrivelser, men altid med denne dystre nordiske dobbelthed, hvor humoren ikke bliver brugt for sjov skyld, men for at sætte figurernes livsløgne og personlige tragedier i relief. […] som læsere skal vi nu bare glæde os over Slægters gang, en begavet, forlokkende og intens roman, en fiktion, der føles så virkelig, at man lever med til sidste side.«**** – Iben Tandgaard, Kristeligt Dagblad»En fyldig og fermt flettet slægtsroman.«***** – Line Rasmussen, Børsen»Kjærstad var ikke den Kjærstad, der også skrev den elskede "Wergeland-trilogi" i 1990'erne, hvis han ikke havde orden på fortællingen. Læseren kan hele tiden følge med i det store persongalleri og får oven i tophuen også lige det uhyggelige fremtidsperspektiv, der følger i halen på vores tids umådelige kapitalistiske rovdrift på både mennesker og natur.«***** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende »Romanens pluspol består af ”åbenhed over for andre kulturer”, som det hedder et sted, kvinderne […] og af evnen til at åbne sig for det uventede og for virkelighedens mirakuløse tilbøjelighed til pludselig at skifte perspektiv.«– Thomas Thurah, Information

  • Forårsjagt af Emma Hamberg Spar 17%
    af Emma Hamberg

    Tessan har alt – sin egen restaurant, en snakkesalig ged og en rig godsejer, som har forelsket sig i hende. Og så har hun selvfølgelig fået et barn, som har flere forskellige fædre. Tessan klager ikke, tværtimod. Men at drive sin egen restaurant er ikke holdbart, hvis hun skal stå for både maden, driften, booking, holde styr på økonomien og samtidig være en god mor.Tessan ville ønske, at hun havde noget hjælp. Helst af en, som ikke vil have betaling. En dag dukker der to mennesker op i Rosengädda. Og de tilbyder lige præcis dét, Tessan har gået og længtes efter. Fuld opbakning, kvit og frit. Det er jo herligt, men Tessan kan ikke forstå, hvorfor de vil gøre så meget for hende. Og da hun finder årsagen, vender det op og ned på Tessans liv – og på hele Rosengädda.

  • Islandske sagaer
     

    Smuk bog med de 10 mest kendte sagaer: Egils saga, Njals saga, Laksdæla, Eyrbyggja, Vatnsdæla, Gisle Sursen, Gunløg Ormstunge, Gretter den Stærke, Kormak saga og Finboges saga. Introduktion til de islandske sagaer af Palle Lauring samt nyt forord af Einar Már Gudmundsson.

  • Legionæren X – Danernes land af Jens Jørgen Hansen Spar 18%
    af Jens Jørgen Hansen

    For at skabe ro til at løse de politiske forviklinger omkring Marcus’ person og hans deltagelse i de voldsomme kampe i Africa, sender Sixtus og Legatus Legionis ham af sted mod nord på en fredelig handelsmission, som skal vare den sidste tid, som han endnu er bundet til militærtjeneste. Her genforenes Marcus og Maria efter 20 års adskillelse, men meget er ændret mellem dem.Handelsmissionen – som er iscenesat af griske romerske senatorer for egen vindings skyld – bliver dog alt andet end fredelig, da landet er i borgerkrig: På den ene side Ulf, Bjørn og de spredte småstammer, som ikke ønsker at indordne sig under det brutale styre; på den anden side den onde Gizur, røveren Bart og deres styrker. En sidste umulig kamp venter – og sydpå pønser Claccus på hævn, blodig hævn.Uddrag af bogen”Mine spioner hernede har ellers fortalt, at det står lidt halvsløjt til,” fortsatte Legatus Legionis med falsk medlidenhed i stemmen for at kaste mere brænde på bålet.”Hvor vil du hen med din hån, lille mand?” spurgte kæmpen og lænede sig truende ind over bordet. Berøringen af to spydspidser i brystet drev ham tilbage, indtil han igen sad normalt på skamlen.”Jeg vil tilbyde dig arbejde, dit store drog,” nærmest skreg Legatus Legionis i hovedet på ham, mens han selv lænede sig ind over bordet.”Arbejde?” lød det fra Gnaeus. En sværdklinge mod skulderen fik ham dog til at tie.”Arbejde,” gentog Legatus Legionis. ”Jeg skal bruge dig til at finde en mand for mig.””Hvem?” brummede Drusus professionelt, som sad de og handlede korn.Om forfatterenJens Jørgen Hansen er født i Vestjylland nær Varde og uddannet cand.scient. fra Aarhus Universitet. Han underviser på Herning Gymnasium.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.